1 Mere biodiversitet for pengene – muligheder indenfor EU Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

v/EU-direktør Sarah Børner
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Reform af førtidspension og fleksjob
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
mellem Miljøministeriet og KL
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Mette Lise Jensen, Miljøministeriet Konference om bæredygtige indkøb den 6. oktober 2011 Nye tendenser og regler på vej? Landskabet inden for bæredygtige.
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Fuglene i Landdistrikt programmet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
ALT eller intet Om græsning og småpattedyr. Undersøgelser viser at flest arter og individer af småpattedyr i det åbne land findes i områder med permanent.
Erfaringer med at starte græsningsprojekter
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Effekter af randzoner på natur og miljø
Regler om drift af naturarealer
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Nyt liv i Uldum Kær Miljø milliard projekt Ca. 200 private lodsejere I alt 10 mio. kr. Naturstyrelsen 9 mio. kr. LAG 1 mio. kr. Erstatning.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Naturplaner på ejendomsniveau
Communication Green Public Procurement (GPP) ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Danmarks fredede områder. Fredede områder i Danmark Vi har fokus rettet mod at øge interessen for de fredede områder 1.hjemmeside med beskrivelse af fredede.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
EnviNa-møde den 4. september 2013: Fuglene i forvaltningen Fuglene i den daglige drift Forvaltning for engfugle v/ Specialkonsulent/biolog Annita Svendsen,
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Lille Vildmose efter tørveindvindingen
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
”Landmanden som naturforvalter”
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Præsentationens transcript:

1 Mere biodiversitet for pengene – muligheder indenfor EU Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening

2 EU støtte til biodiversitet Ordninger under CAP Andre ordninger

3 CAP ordninger Ordninger for private Pleje af græs og naturarealer kr./ha. 185 mio. kr. i 2010 Pleje af permanente græsarealer 1400 kr./ha. 32 mio. kr i 2010 Natur- og miljøprojekter. 13 mio. kr. i 2010 Landskabs- og biotopforbedrende beplantning 15 mio. kr. i 2010 Vådområder for private lodsejere. Ikke åben endnu. Privat skovrejsning og bæredygtig skovdrift mv. 123 mio. kr. i 2010 Ordninger for offentlige myndigheder Vådområder og P-ådale mio. kr. i

4 Pleje af græs- og naturarealer Gammel kending, som sikrer græsning på mange lysåbne naturarealer Problemer i forhold til Enkeltbetaling og regler for plantedække Problematisk med én støttesats uanset størrelse og andre særlige forhold Forhøjet tilskud (3.350 kr. pr. ha) til særligt værdifulde lokaliteter er ikke brugbart i praksis

5 Natur- og miljøprojekter Støtte til: Planlægning af natur- og miljøprojekter Udarbejdelse af naturplaner Etablering af vegetationsstriber Særlige levesteder for dyrearter Græsningsprojekter Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Jordfordeling Gode muligheder for målrette mod øget biodiversitet, men midlerne rækker langt fra til behovet

6 Landskabs- og biotop- forbedrende beplantning Formål: At bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter. Generelt 40 % tilskud Mulighed for 60 % tilskud hvis: –3 ud af 6 særlige betingelser opfyldes –særlige bivenlige og hasselmusvenlige beplantninger i geografisk målrettede områder

7 Andre EU ordninger EU-Life+ Natur 44 mio. kr. i 2010 Interreg4a projekter Akvatisk flora og fauna (23 mio. kr.)

8 Find mere på:

9 Hvorfor skal et være så svært? Biodiversitet er først blevet prioriteret for nylig Lavt politisk ambitionsniveau Stort set al støtte gennem CAP’en administreres af Fødevareministeriet – og her er biodiversitet et stedbarn Kort fortalt – er de danske støtteordninger for få, for små og uden klare mål og koordinering Vi har meget at lære af England

10 Environmental Stewardship The primary objectives of Environmental Stewardship are to: conserve wildlife (biodiversity); maintain and enhance landscape quality and character, by helping to maintain important features such as traditional field boundaries; protect the historic environment, including archaeological features and traditional farm buildings; promote public access and understanding of the countryside; and protect natural resources, by improving water quality and reducing soil erosion and surface run-off.

11

12 High Level Stewardship (HLS) Kan søges i særligt prioriterede områder – på baggrund af en samlet plan for ejendommen 12 hovedgrupper tilskudsordninger efter arealtype, f.eks. vådområder, græsland eller hede 107 delordninger Eksempler –Solitærtræer på dyrkede marker - 25 £ pr. træ –Lav-input vårkorn £ pr. ha –Striber med fugleblandinger £ pr. ha –Forbedrede ”vildtstriber” for målarter i intensivt græsland £ pr. ha –Pleje af eng for ynglende vadefugle £ pr. ha –Kultiverede brakstriber £ pr. ha

13 Læs meget mere på: farming/funding/es/default.aspx

14 Skal vi rykke på biodiversiteten så: Skal tilskudsordninger også bidrage til at skabe mere plads til naturen Skal det være muligt at målrette og differentiere tilskuddene langt mere end i dag Skal bøtten vendes på hovedet, så tilskudsordningerne i langt højere grad samtænkes Skal betalingsprincippet for naturydelser bevares i den næste CAP Skal der flere penge på bordet!

15

16 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN