Fysisk træning til patienter med AMI 23. April 2012 Hvidovre Fysioterapeut Martin Walsøe

AMI - patient Trænings Overvejelser Hjertesygdom Risikofaktorer opstart fasen I forhold til styrke- og konditionstræning Person FP. Jytte Petersen, 68 år, gift, 2 voksne børn Spiser usundt – ”Lever livet” Går tur med hund hver dag 2 x 30 minutter, bliver ikke forpustet Falder om på gaden m. pludselig AMI Akut behandlet med PCI, ballon og 1 stent. (indlagt 5 dage) I medicins behandling Obj. US: Moderat forhøjet blodtryk – 145/95 (130/80) Kolesterol 5,5 mmol (4,5) Blodsukker 5,5 mmol(5,0) Nedsat pumpefunktion EF 55 % (55-60%) Kondital på 27 (lave ende af middel) Taljemål 100 cm (80) BMI 32 Medicin efter AMI Hjertemagnyl: Livslangt (75 mg/dag) Kolesterolsænkende: Livslangt (40-80 mg/dag) Betablokker Livslangt (hvis AMI) ACE-hæmmer Livslangt (hvis hjertesvigt/DM) Nitroglycerin Livslangt i beredskab Vanddrivende Kun ved væskeophobning Clopidogrel 12 måneder efter stents Henvises til genoptræning 3 uger efter PCI

Program Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI Konditionstræning Styrketræning Træningsmængde til AMI ptt. Intensitet Hyppighed Varighed Diskussion optimal træning til hjertepatienter

Fakta om hjertekarsygdom i Danmark Ca 420 personer i Danmark lever med hjertekarsygdom. Hvert år rammes ca. 10.500 danskere af en blodprop i hjertet - AMI Hvert år rammes ca. 3.500 af hjertestop og kun ca. 230 af dem er i live en måned efter hjertestoppet. 6.5 % Se fakta ark – Statistik om Hjerteforeningen og Hjertekarsygdomme www.hjerteforeningen.dk Af Hjerteforeningen opdateret 11.01.2011

Forskellige hjertekarsygdomme PAD (Perifer arteriesygdom) Hjertesvigt (HF) Iskæmisk hjertesygdom (IHD) AMI Klappatienter Hjerterytmeforstyrelser (atrieflimmer, ventrikulær takykardi..) Genetiske hjertesygdomme Sportskardiologien

Arteriosklerose - Iskæmisk hjertesygdom - AMI Mindre eftergivelige Forfedtning i karvæggen 50% aflukning før symptomer Iskæmi (smerter i brystet) Iltmangel til vævet Angina Pectoris/hjertekrampe AMI AMI (akut myokadie infarkt) Ar i hjertet – nedsat pumpefunktion Hjertesvigt – nedsat fysisk formåen Behandling Medicinsk trombolyse KAG ballon og stent (PCI) By pass (CABG)

Kardiologisk behandling af AMI KAG-undersøgelse (KoronarArterioGrafi) PCI (Perkutan Coronar Intervention) Ballonudvidelse med stent

Kardiologisk behandling af AMI Bypass - CABG (coronary artery bypass graft)

Iskæmisk hjertesygdom - effekt af træning som behandling Beskeden Moderat Ingen Stærk Evidens: A B C D Positiv effekt på: Sygdomspatogenese Symptomer specifikt relateret til diagnosen Muskelstyrke eller kondition Livskvalitet Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen 2003(2011)

Fysisk træning til AMI Hvad siger evidensen om: Motionsformer aerob træning Styrketræning (dynamisk) Mængde af motion Træningsintensitet Træningshyppighed Træningsvarighed Træningsperiode

Stor mængde motion = stor effekt Rehabilitation in cariac patients, What do we know about training modalities, review article,

Træning til AMI (MI) Metaanalyse 48 studier (2008) N = 8.940, AMI og Angina pectoris Meget forskellige træningsformer (aerob og styrke/dynamisk) 50-80 % af max arbejdskapacitet 40 – 80 % af max 2-3 gange ugentlig 2-7 gange om ugen 12 uger 4-26 uger Død af alle årsager 27 % Hjertedød 31 % Reduktion i risikofaktorerne på linje med raske ptt. Svaghed: metodologi, overvejende mænd 50+ Styrke: Resultaterne er homogene, også selv om begrænser til Kvalitet og nyeste studier Jolliffe JA, Tayler RS. Exsercisebased rehabilitation for coronary heart disease. Cocharne database syst. Rev. 2000; 4(CD001800).

Konditionstræning Evidensen giver ikke en entydig anbefalinger vedrørende træningsudformning - dosis! Intensitet Varighed Hyppighed Guidelines AHA (1995-2007) 20 – 60 minutter 3-5 gange ugentlig 50 – 80 % af (VO2max) svarende til 14-16 på Borg 12 uger Rehabilitering ændring af vaner tager tid. Kombination af styrketræning og aerob træning. Interval – kontinuert

Konditionstræning – godt for AMI Kredsløbet: Øget slagvolumen og minutvolumen Iltoptagelsen øges Blodet bliver tyndere Blodpladerne klister mindre sammen Stabilisering af risikofaktorerne (BT, Kolesterol… Puls og blodtryk falder ved det samme arbejde Nettoresultatet er et nedsat myokardialt iltforbrug under submaksimalt arbejde.

Tre knapper at dreje på! Kondition Risikofaktorerne INTENSITET TID SAMLET MÆNGDE MOTION Risikofaktorerne HYPPIGHED

Hyppighed forbedre dit sundhedsniveau Fastholde et sundhedsniveau Sundhedseffekt = Træningspas = sundheds-effekt af træning forbedre dit sundhedsniveau Fastholde et sundhedsniveau Tid

Lange eller korte træningspas? Overvejelse Lange eller korte træningspas? 1 × 30 min Intensitet 55-65% 3 × 10 min 10 % øget kondition for begge grupper Aktiviteter kan akkumuleres – også ift. Metabolisk fitness DeBusk et al. 1990, Am J Cardiol

Maxpuls 200 Uden medicin Beta-blokker 160 80 tid 18

Hjerteforeningens forslag til konditionstræning BORG 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Opstart fasen ca. 3 uger, 2-3 gange ugentlig Træning nedvarmning Opvarmning TID 5 min > 20 min 10 min

Hjerteforeningens forslag til konditionstræning BORG 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Efter 3 uger, 2-3 gange ugentlig – m. intervaltræning Træning nedvarmning Opvarmning TID 5 min > 20 min 10 min

Hvad kan hjertesvigtspatienten forvente ?? Forklaringsmodel til hjertesvigt Max arbejdskapacitet Tidl. Max. Uopnåelige mål: Løb, fodbold….. Nye max. EF 35 % Løb Opnåelige Mål: Gå ned op handle…. Cykle igen… Hård træning?? Udnyttelse af arbejdskapacitet Tid Før HF Efter HF Ad. Martin Walsøe

Styrketræning til AMI Aerob træning kombineret med styrketræning…. Sekventiel lokal træning (AMI) 25 repetitioner, højer arm, venstre arm…. Frekvens 70 pr. minut Anvendes elastikker – tykkelse Borg 13.

Aerob træning kombineret med styrketræning…. Styrketræning til AMI Aerob træning kombineret med styrketræning…. Anbefaling Styrketræning Relativ belastning 30 – 60 % 1 RM (ca.18 – 10 RM) 2-3 gange om ugen 5-25 gentagelser i hvert sæt Undgå Valsalva og holdt Åndedræt Evt. Unilateral træning German Fereration for cardiovascular Prevention and rehabilitation 2004.

Training Protocol: 40 træning gange 3 gange om ugen (14 uger) 2007 nov. Training Protocol: 40 træning gange 3 gange om ugen (14 uger) 5 min opvarmning og 40 min træning ET. Første 10 gange 20 min på 60 % af VO2peak derefter 30 gange 40 min 75 % af VO2peak ST. 10 maskiner, 4 sæt a 10 rep.s 3 sek. Conc.og 3 sek ecc. 2 min pause 20 gange 60 % 1 RM og derefter 20 gange med 70 % 1 RM CT. Halv af hver ET og ST

Resultat Thigh Muscle Volume Cardiac Function – Ingen forskel i gr. ST ET CT Isokinetic Strength Testing Cardiopulmonary Exercise Testing

Styrketræning – godt for AMI Giver mulighed for at give et højt metabolisk stress ved lav systemisk belastning Mulighed for stor lokal funktionsforbedring Giver ikke højere systemisk belastning en konditionstræning – ex. blodtryk ”lettere” at kontrollere og styre belastninger Tage højde for specifikke problemområder

Hjerteforeningens forslag til styrketræning til AMI Styrketræning/muskeltræning: Minimum 2 x ugentlig (vedligeholdelse 1 gang ugentlig) Store muskelgrupper Opstart: 15 gentagelser (belastning 20 RM) x 2 sæt Efter 2 uger: 10 gentagelser (belastning 15 RM) x 2 sæt Efter 5 uger: ”som Raske” 10RM x 3 sæt

Kontraindikationer Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina), indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage Hviledyspnø Pericarditis, myocarditis, endocarditis Symptomgivende aortastenose Svær hypertension. Der er ingen veldokumenteret grænseværdi over hvilken forhøjet BT skulle indebære øget risiko. Minus hård træning ved værdier over 180/105 Febrilia Svær ikke kardial sygdom Europæisk arbejdsgruppe

Diskussion/opsamling Optimal træning til AMI Fysiologisk Styrketræning Konditionstræning Kombination Dosis respons – jo mere jo bedre Hvad har effekt på kort/lang sigt ? Potentiel risiko ? Hvad er et godt Niveau ? Pædagogisk Give dem redskaber til at fortsætte Skabe netværk henvise til fortsat træning

Hvad oplever hjertepatienterne

Fortsat behov for rådgivning/sparring Vi har motionsansvarlige i alle vores Rådgivningscentre der vil kunne hjælpe hjertekarpatienterne. Forskellige støttegrupper og motionstilbud Kontakte mig pr. mail eller telefon mwalsoee@hjerteforeningen.dk Tlf: 21667404/33111309 Stor netværk for Hjertefysioterapeuter i DK Næste Konference den maj-juni på fyn

Referencer Fysisk træning AMI Rehabilitation in Cardiac patients, what do we know about training modalities. Review article sports med 2005: 35(12): 1063 – 1084 0112-1642050012-1063 Jolliffe JA, Rees K, Taylor RS et al. Exercise-based rehabilitation for coronary heart disease (Cochrane Review). I: The Cochrane Library, Issue 1, 2001. Oxford: Update Software. Wenger NK, Froelicher ES, Smith LK et al. Cardiac rehabilitation: clinical practice guidelines. Rockville, Md.: Agency for health Care Policy and Research and the National Heart, Lung, and Blood Institute, 1995. Ades PA. Cardiac rehabilitation and secondary prevention of coronary heart disease. N Engl J Med 2001;345:892-902. Oldridge NB, Guyatt GH, Fischer ME et al. Cardiac rehabilitation after myocardial infarction: combined experience of randomised clinical trials. JAMA 1988;260:945-50. O'Connor GT, Burning JE, Yusuf S et al. An overview of randomised trials of rehabilitation with exercise after myocardial infarction. Circulation 1989;80: 234-44. Pedoe DT. Exercise and the heart: is there still a controversy. Br Heart J 1990;64:293-4. McAlister FA, Lawson FME, Teo KK et al. Randomised trials of secondary prevention programmes in coronary heart disease: systematic review. BMJ 2001;323:957-62. Oldridge N, Perkins A, Marchionni N et al. Number needed to treat in cardiac rehabilitation. J Cardiopulm Rehab 2002;22:22-30 Leon et al Med Sci Sports Exerc 2001; 33(6 Suppl):S502-S515 Is Strength Training the More Efficient Training Modality in Chronic Heart Failure? Patrick Feiereisen; Charles Delagardelle; Michel Vaillant; Yves Lasar; Jean Beissel Authors and Disclosures Posted: 11/12/2007; Medicine and Science in Sports and Exercise®. 2007;39(11):1910-1917. © 2007 American College of Sports Medicine Fysisk aktivitets – håndbog om forebyggelse og behandling – sundhedsstyrelsen 2011 Recept på motion/motion på recept – Bente Klarlund Pedersen www.hjerterehab.dk – Bisbebjerg projektet. MTV rapport 2006, Danarehab.