Træning for hjertepatienter

Præsentationer af emnet: "Træning for hjertepatienter"— Præsentationens transcript:

1 Træning for hjertepatienter

2 Målet med hjerterehabilitering

3 Målet med hjerterehabilitering
Prøve forskellige motionsformer som idebank Turde være fysisk aktiv fremover Forbedre din fysiske udholdenhed, kondition og styrke Finde ud af hvordan fysisk aktivitet bliver en del af din hverdag Viden om fysisk aktivitet – hvad er kernen? 1 time daglig ok at fordele det over 4 kvarter 3 ▪

4 Hvorfor være fysisk aktiv?
Styrker hjertet Styrker blodomløbet Styrker immunforsvaret Styrker musklerne Påvirker kolesterolet Giver velvære og energi Bedre regulering af blodsukkeret Forbedrer fordøjelsen Kontrollerer vægten Regulerer appetitten 4 ▪

5 Styrker hjertet Hjertets muskulatur styrkes, hvilket øger hjertets slagvolumen således at der pumpes mere blod rundt i systemet pr. slag Det betyder din puls falder og du kan overkomme mere inden du begynder at blive forpustet Det er vigtigt at du som minimum bliver lettere forpustet under fysisk aktivitet 5 ▪

6 Styrker blodomløbet Blodcirkulationen forbedres i hele kroppen pga. dannelse af flere små blodkar i musklerne Dette nedsætter blodtrykket 6 ▪

7 Styrker immunforsvaret
Fysisk aktivitet øger antallet af de celler der udgør kroppens immunforsvar og gør dig bedre i stand til at kunne modstå influenza, forkølelse og lign. Du vil også hurtigere blive rask efter sygdom 7 ▪

8 Styrker musklerner Ved fysisk aktivitet dannes nye muskelfibre og de eksisterende bliver større Modvirker aldersbetinget tab af muskelvæv 8 ▪

9 Påvirker kolesterolet
Øget mængde af det gode kolesterol (HDL) Nedsætter mængden af det farlige kolesterol (LDL) Træning øger musklens evne til at forbrænde fedt 9 ▪

10 Velvære og energi Giver godt humør
Forebygger stivhed i muskler og led, øger smidighed og balance Dagligdagens gøremål overkommes lettere 10 ▪

11 Kontrollerer vægten Ved fysisk aktivitet dannes der flere muskelceller
Muskelceller kræver 40 gange så meget energi som fedtceller, jo flere muskelceller jo højere forbrænding Appetitten reguleres, så du kan faktisk opleve at sulten forsvinder efter fysisk aktivitet! 11 ▪

12 Forbedrer fordøjelsen
Tarmene påvirkes og aktiveres når kroppen er i aktivitet – modvirker forstoppelse HUSK: rigeligt med vand og fiberrig kost 12 ▪

13 Bedre regulering af blodsukkeret
Fysisk aktivitet hjælper til, at blodsukkeret bruges i energiforsyningen – optages i musklerne Ved fysisk aktivitet falder risikoen for at udvikle Diabetes Type 2 13 ▪

14 Fysisk aktivitet – hvad er vigtigt/ kernen? – (Undervisningen)
Gøre det individuelt – hvad kan jeg få ud af at træne? – på det generelle plan og specifikt ift. min sygdom Have bevidsthed omkring hvor meget / hvor ofte / intensitet / hvor længe Få forståelse for hvordan man kan planlægge og gennemføre at fysisk aktivitet bliver en del af hverdagslivet Denne planche er kun til underviserens brug 14 ▪

15 Fysisk aktivitet – hvad er kernen? (Træningen)
Opleve glæde og velvære ved fysisk aktivitet Afprøve og få erfaring med fysisk aktivitet og blive tryg ved det Opnå bedre kondition og funktionsniveau Mærke intensiteten – lære at presse sig selv og sige stop Mærke kroppen Mærke at det virker – at det gør en forskel i dagligdagen Få motivation til at fortsætte efter kursusforløbet Se i øvrigt dias 4 15 ▪

16 Er det vigtigt at være slank?
16 ▪

17 Vægttab og motion - samspil
Træning medfører en øgning i: Blodmængde, muskelsukkerdepoter og muskelmasse, hvilket er med til at skjule det reelle vægttab (fedttab) Fokuser ikke på vægten, men på sundhed, udseende og velbefindende! 17 ▪

18 De videnskabelige undersøgelser viser at:
Det er værre at være slank og inaktiv, en det er at være overvægtig (BMI > 25) og aktiv! Det er farligere at være i dårlig form, end det er at have et taljemål > 80 cm (K) og 94 cm (M) 18 ▪

19 Hvad kan jeg opnå ved specifik træning/fysisk aktivitet?
Påvirkning af den mentale/ psykiske tilstand Større velbefindende Mere overskud i hverdagen Glæde ved socialt samvær Øger kondition og styrke Forbedret balance/ (-evne), motorik og koordination Bedre søvn At få det godt i sin krop Appetitregulering og ”Buksetab” Styrket immunforsvar Øget kraft i muskler og knogler Fx naturoplevelser Mere overskud i hverdagen Større velbefindende Styrket blodomløb, styrket hjerte, styrket musklerne Få det lede kolesterol sænket og øget det gode kolesterol Få forbedret fordøjelsen Forebyggelse og behandling af sygdomme 19 ▪

20 Fysisk aktivitet forebygger / behandler
Hjerte-kar sygdomme Funktionsnedsættelse Sukkersyge Knogleskørhed Visse kræftformer Overvægt Depression For tidlig død 20 ▪

21 Fysisk aktivitet minimerer/mindsker
Risiko for blodprop i hjerte og hjerne Forhøjet BT kan nedsættes med mm Hg svarende til medicinsk behandling Forhøjet kolesterol Vindueskigger ben Åreforfedtning Over 20 % af alle blodproper i hjertet kan tilskrives mangel på motion Styrke- og konditionstræning forebygger kognitiv svækkelse/demens Dødelighed pga. blodprop i hjernen med 30-40% Dødelighed pga. AMI med 30-40% 21 ▪

22 Use it or loose it Træningsformer Styrke Kondition Udholdenhed
Koordination Balance Bevægelighed Udspænding / afspænding Use it or loose it 22 ▪

23 Styrketræning 3 gange om ugen i 12 uger 8-12 gentagelser i 3 sæt
Kroppens reaktioner Muskler ”syrer til” Evt. muskelsitren Varme og sved Muskelømhed efterfølgende Modstand øges så antal gentagelser kun lige ville kunne tages et par gange mere i hvert sæt 23 ▪

24 Langsigtet effekt af styrketræning
Muskler, knogler, sener og led styrkes Flere kræfter til daglige gøremål Forebyggelse af alderssvækkelse Forebyggelse af fald Kredsløbet forbedres Fastere figur 24 ▪

25 Styrketræning Vi har valgt at lave styrketræning som nedenstående
Styrketræning 3 x ugl i 12 uger mhp. styrketilvækst og effekten varer mellem ½-1 år Styrketræning 2 gange ugl mhp. vedligehold fremover Husk at trække vejret under styrketræningens faser for at undgå øget BT For at opbygge muskelstyrke skal det først nedbrydes i form af styrketræning 25 ▪

26 Konditionstræning Daglig træning Borg minimum 12
Regelmæssig intervaltræning – Skiftevis Borg og Borg 15-17 Kroppens reaktioner Du bliver forpustet Din puls stiger Du sveder 26 ▪

27 Væsketilførsel ved træning
1% væsketab kan forringe ydeevnen med op til 10% Ofte vil det være tilstrækkeligt at drikke rent vand. kroppen kan absorbere ca. 1,2 l væske i timen Væsketabet via sved kan godt overstige denne grænse (specielt om sommeren) 27 ▪

28 Langsigtet effekt af konditionstræning
Hjertet bliver stærkere kan pumpe mere blod ud pr. Hjerteslag Blodtrykket falder op til mmHg – svarende til medicinsk behandling Hvilepulsen falder Blodmængden øges Kolesterolsænkende Op til 1 år før blivende effekt HVIS man fortsætter resten af livet med ½-1 times daglig konditionstræning Der dannes flere små blodkar i fht. blodmængden og stofskiftet øges 28 ▪

29 Ideer til konditionstræning / kredsløbsfremmende motion
Rask gang / travetur Forskellige variationer i distance, tempo eller terræn Stavgang Cykling Jogging Svømning og andre vandaktiviteter Dans – squaredance, linedance, folkedans Badminton / ketchersport Golf Løb, evt. på løbebånd Gymnastik / aerobic Holdsport Romaskine, stepmaskine Sex Flere ideer på konditionstræning findes på i form.dk, dourun.dk, motion-online.dk, SST.dk, hjerteforeningen.dk 29 ▪

30 30 ▪ www.regionmidtjylland.dk

31 Effekt i forhold til tid
31 ▪

32 Høj eller lav intensitet?
32 ▪

33 Dårlig metabolisk fitness
33 ▪

34 God metabolisk fitness
Blodsukker Blod-kolesterol Blod-lipider Blodtryk Nedsætter risikoen for Hjertekarsygdomme Type 2 diabetes 34 ▪

35 Metabolisk fitness 35 ▪

36 Anbefalinger Forebyggelse
30-60 minutters træning (svarende til rask gang) hver dag, eller Minimum 4 timer om ugen Må gerne deles i f.eks. 3x15 min. om dagen Vedligeholdelse af funktionsniveau Mindst 2-3 x 20 minutter med Borg om ugen (kan ikke deles i mindre perioder) Aktiviteter der øger muskelstyrken Se link på Link: se anbefalinger på SST.dk 36 ▪

37 Hvor ofte? Det er svært at nå funktionelle forbedringer med træning 1 gang om ugen Den akutte effekt af motion klinger af efter timer (Blodtryk, blodlipider) 37 ▪

38 Høj eller lav intensitet?
Hvis man f.eks. har afsat 30 minutter til sin træning, giver det under alle omstændigheder det bedste resultat, at prøve at arbejde med så høj intensitet som muligt i de pågældende 30 minutter. 38 ▪

39 Effekten af beta-blokkere på pulsen
39 ▪

40 Blodtryk: Akut effekt af træning
40 ▪

41 41 ▪ www.regionmidtjylland.dk

42 Skal du passe på ved fysisk aktivitet?
Det er normalt at blive forpustet, når du er fysisk aktiv! Det er normalt at pulsen stiger og hjertet banker hårdere når du er fysisk aktiv! Men vær opmærksom på din krops signaler i forhold til smerter og ubehag og respekter dem Muskelømhed er normalt! 42 ▪

43 Hvornår skal jeg ikke træne?
Brystsmerter / utilpashed Feber tilstande BT over 200 / 110 Forpustet i hvile Kontraindikationer: akut iskæmisk hjertesygdom, pericarditis, myokarditis, endocarditis, symptomgivende aortastenose, svær ikke-cardiel sygdom 43 ▪

44 Motiver og motivation Motiver Sociale Fysiske Psykiske Motivation
Hvad skal der til? 44 ▪

45 Diskussion Hvordan får jeg presset fysisk aktivitet ind i en travl hverdag? Kan jeg blive for gammel til fysisk aktivitet? Hvordan holder jeg mig fysisk aktiv fremover? Hvad er mit mål? 1.Trapper, rask tur efter frokost, leg med børnebørn, cykel i stedet for bil, trapper frem for elevator, havearbejde, rengøring, af bussen en station før, kig lokale muligheder e-doc 2 kondition, muskelstyrke og koordination kan forbedres i alle aldre, forsøg på personer op til 90 år, med alder reduceres kondition, styrke og koordination mest pga. inaktivitet 3 tænk over din hverdag, hvad har jeg lyst til? Hvad kan jeg på nuværende tidspunkt holde til? Hvad er mit mål? Vær realistisk, start i det små og udbyg derefter, ønsker man at gangtræne/løbetræne kan man øge distancen, farten, tiden, terræn, hyppighed eller lave intervalttræning. Det GÆLDER BARE OM AT KOMME I GANG DERHJEMME!!!!! 45 ▪

46 Barrierer En kropslig barriere (om manglende færdigheder, blufærdighed og helbred) En praktisk barriere (om begrænsninger som geografisk afstand, strukturer og økonomi) En irrelevansbarriere (om manglende viden og interesse) En prioriteringsbarriere (om mere tid til familie og andre interesser) 46 ▪

47 Stil realistiske krav til dig selv i forhold til:
Din alder Din kropsvægt Din træningstilstand Dine tidligere motionsvaner og erfaringer Dit arbejde Dine familiære forhold Dine lokale forhold 47 ▪

48 Hvad er meningsfyldt for dig?
Er du klar til at ændre noget i forhold til din levevis? Hvad ønsker du at ændre? Hvordan ser du dig selv og dit liv om 5 år? Hvad vil du starte med at ændre helt konkret? Hvem skal hjælpe dig? 48 ▪

49 Forandringens hjul Før overvejelse Overvejelse Beslutning
Holde ny vane ved lige Forberedelse Handling Tilbagefald 49 ▪

50 Fysisk aktivitet og hjertesygdom
Der er særdeles gavnlige effekter af fysisk aktivitet når man har hjertesygdom. Dette gælder både hvis man har haft en blodprop i hjertet, eller hvis man har forsnævring af blodkarrene i hjertet. Hjertet er en muskel, og har som alle andre muskler i kroppen godt af at blive trænet. Det er ikke farligt, at mærke hjertet slå hurtigere når man er fysisk aktiv – dette er en hel naturlig reaktion Regelmæssig fysisk aktivitet bevirker bl.a. at hjertet bliver bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen, dvs. hjertet ikke skal udføre så stort et arbejde for at sende den samme mængde blod rundt i kroppen. Desuden sker der lokalt i musklerne gavnlige processer der bl.a. giver bedre reguleret blodtryk, øget mængde af det gode kolesterol og bedre pulsregulering Derudover giver fysisk aktivitet øget velvære, bedre kondition, styrker muskler og led samt hjælper til en bedre regulering af vægten 50 ▪

51 Fysisk aktivitet og hjertesygdom (fortsat) Hvor meget, hvor længe og hvor hårdt?
Der anbefales gradueret træning, hvor intensitet og varighed gradvist øges. Cykling, gang og jogging anbefales samt intervaltræning eller dynamisk styrketræning af små muskelgrupper Målet er en ½ times fysisk aktivitet dagligt med moderat intensitet (Borg-skala med korte perioder med Borg-skala 14-17) eller timer ugentligt Hvis du oplever brystsmerter (angina pectoris) under fysisk aktivitet bør du stoppe aktiviteten. Det vil sige at brystsmerter eller ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause Hvis du har nitroglycerin skal denne medbringes under fysisk aktivitet i tilfælde af brystsmerter 51 ▪

52 Fysisk aktivitet og forhøjet kolesterol
Der er bevist at fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af hjertekarsygdomme bl.a. ved en gavnlig effekt på sammensætningen af fedtstofferne i blodet Denne træningsmæssige effekt på fedtstofferne i blodet ses uafhængigt af vægttab Fysisk aktivitet reducerer mængden af det dårlige kolesterol (LDL-kolesterol) og fremmer mængden af det gode kolesterol (HDL-kolesterol). Dette sker ved at musklernes evne til i højere grad at forbrænde fedt fremmes ved regelmæssig fysisk aktivitet, når du bliver lettere forpustet HVOR MEGET, HVOR LÆNGE OG HVOR HÅRDT? Den fysisk aktivitet skal være af høj mængde, men kan være enten af moderat eller høj intensitet. Det vil sige, at det er vigtigt at være fysisk aktiv dagligt, mindst i en ½ time og gerne mere (helst minimum 1 time) Når du har hjertesygdom eller forhøjet blodtryk, skal træningen følge anbefalingerne herfor (se slide om fysisk aktivitet og forhøjet blodtryk / fysisk aktivitet og hjertesygdom) 52 ▪

53 Fysisk aktivitet og forhøjet blodtryk
Alle med forhøjet blodtryk (både medicinsk behandlet og ubehandlet) har gavn af fysisk aktivitet Via den fysiske aktivitet styrkes bl.a. hjertemuskulaturen, hvilket bevirker at hjertet bliver bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen, og ikke behøver at slå så mange gange for at pumpe den samme mængde blod rundt Derudover vil skeletmuskulaturen blive større og stærkere hvorved der dannes flere små blodkar. Dette bevirker bl.a. et fald i blodtrykket Desuden giver fysisk aktivitet øget velvære, styrker leddene samt forbedrer hjertefunktionen. Fysisk aktivitet har en gunstig effekt på de risikofaktorer, der har betydning for udvikling af hjerte- karsygdomme. Regelmæssig motion hjælper til en bedre vægtregulering HVOR MEGET, HVOR LÆNGE OG HVOR HÅRDT? Målet er mindst en ½ times fysik aktivitet dagligt af moderat intensitet (Borg-skala med korte perioder af Borg-skala 15-16) eller 3-4 timer ugentlig. 53 ▪

54 Fysisk aktivitet Claudicatio intermittens (Vindueskiggersygdom)
Pga. åreforfedtning opstår der ved claudicatio intermitens krampagtige smerter i benene, når man går eller motionerer Dette skyldes at musklerne i benene ikke får tilført blod og dermed ilt nok til at kunne arbejde Smerterne forsvinder, når man stopper op og venter lidt, og for eksempel kigger på et butiksvindue. Det er herfra, navnet på sygdommen stammer 54 ▪

55 Claudicatio intermitens (fortsat)
Fysisk aktivitet bruges i vid udstrækning som behandling til personer med claudicatio intermitens. Der ses størst effekt hvis man presser sin formåen Det kan på mange virke ubehageligt, at man skal presse sig selv ud over smertegrænsen, men det er her den fysiske aktivitet virker Ved at forcere smertegrænsen stimuleres kroppen til at danne nye små blodkar i de områder hvor der ikke tilføres tilstrækkelig ilt Desuden forbedrer man med fysisk aktivitet både kondition og muskelstyrke Dvs. at iltoptagelsen i musklerne generelt lettes ved regelmæssig træning og at man på den måde kan øge sin gangdistance og sin fysiske formåen ganske betragteligt Man kan altså med træning flytte tærsklen for hvornår smerterne sætter ind 55 ▪

56 Claudicatio intermitens (fortsat)
HVOR MEGET, HVOR LÆNGE OG HVOR HÅRDT? Det anbefales at træne mindst 3 gange om ugen og gerne dagligt, hver gang af en ½ times varighed. Primært anbefales gangtræning eller stavgang, men cykeltræning kan også anvendes Træningen virker bedst når smertegrænsen forceres, efterfulgt af hvile til smerterne er forsvundet. Herefter fortsættes træningen Det er vigtigt at det KUN er smerter i benene som følge af claudicatio intermitens der forceres Opleves smerter fra led og muskler andre steder i kroppen skal du selvfølgelig tage hensyn til dette Hvis du oplever brystsmerter (angina pectoris) under fysisk aktivitet bør du stoppe aktiviteten. Det vil sige at brystsmerter eller ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause. Hvis du har nitroglycerin skal denne medbringes under fysisk aktivitet i tilfælde af brystsmerter 56 ▪

57 Pædagogiske redskaber
Inddragelse af hjertepatienten Hvordan? Få nærmiljøet med Opgaveløsning Træningsdagbog Inddragelse af den erfarne patient Se de pædagogiske overvejelser i Forløbsprogram for hjertekarsygdom – særligt fokus på rehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe Til underviserne 57 ▪