Fysisk aktivitet til hjertepatienter V

Præsentationer af emnet: "Fysisk aktivitet til hjertepatienter V"— Præsentationens transcript:

1 Fysisk aktivitet til hjertepatienter V
Fysisk aktivitet til hjertepatienter V. Birgitte Blume Fysioterapeut og specialansvarlig Kardiologi og hjerterehabilitering

2 Program Sygehusenes indsats Tests / træning Undervisning Intensitet
Fase III Hvem skal vi henvise? Egenomsorgsevne Compliance

3 ”Den fysiske træning fjernede min frygt for at blive belastet
”Den fysiske træning fjernede min frygt for at blive belastet. Jeg matte jo godt få hjertebanken uden at gå i panik. Jeg måtte jo godt presse mig selv. Det var jeg meget i tvivl om, inden jeg begyndte på træningen. Lige så snart mit hjerte begyndte at banke, tænkte jeg: ”Åh nej, hvad nu?” Men at få den frygt fjernet gjorde, at jeg bare kunne klø på. Og jeg kan leve et mere normalt liv igen i stedet for at gå og være bange, hver gang jeg får en pulsstigning. Det var specielt rart for min familie. Nu tør de godt tage mig med på skitur.” (Mand, 55 ar) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010 Denne type pt ser vi rigtig mange af i hjerterehabiliteringen. Frygt for at tage tog til KBH. Frygt for trapper.. I hvilken situation fik pt sit hjerteanfald.

4 Sygehusenes indsats Specialiseret genoptræning: - Patientsikkerhed
- Tværfagligt samarbejde - fase I + II ”Sygehusene er af patientsikkerhedsmæssige årsager ansvarlige for varetagelsen af det specialiserede genoptræningsforløb for hjertepatienter (fase 1 og 2). Hertil kommer, at træningen er en integreret del af rehabiliteringsindsatsen, der kræver tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau.” Hjerteforløbsprogrammet

5 Formål Fokus på afprøvning af grænser Kropsbevidsthed Motivation
Udfordring af barrierer Tryghed kontra Udfordringer Finde glæden ved fysisk aktivitet Arbejdskapacitet >15% (DCS) 30 min. 5 af ugens syv dage (DCS) Holdningspapiret DCS

6 Sygehusenes indsats Borg 15 test eller 6 minutters gangtest til vurdering af arbejdskapacitet samt effektvurdering -- 8-12 uger fysisk træning på hold. 2-3 gange ugentligt 1-1½ times varighed Undervisning på hold eller individuelt Individuelt hvordan forløbet er planlagt på sygehusene. Fortæl om Roskilde

7 Sygehusenes indsats Opvarmning Kondition Styrke Nedvarmning

8 Patientuddannelse i fysioterapien:
Sygehusenes indsats Patientuddannelse i fysioterapien: Anatomi og fysiologi Sygdomsforståelse Medicin og træning Forståelse af egen indsats Motivation og barrierer Psykiske reaktioner Kronisk hjertesygdom og sex

9 Det, at fysioterapeuterne turde presse os så fysisk langt ud, som de gjorde, det var altså fantastisk. Når nogle syntes, de blev lidt dårlige, fik de at vide, at de kunne lægge sig lidt ned på madrassen. At finde ud af, at hjertet kunne tåle at pumpe så meget, det var virkelig fantastisk. Fysioterapeuterne var så entusiastiske, og det betød rigtig meget. De var selv meget med. Deres glæde og gejst smittede virkelig. (Kvinde, 72 år) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

10 Borg skala Borg snakkegrænsen

11 Træningsintensitet 1-1½ timer 3 x ugentligt 60-80 % af max belastning
For at få større præstationsevne skal belastningen være over den gennemsnitlige daglige belastning Anbefalingerne er: Eller Snak om hvad der sker v. fysisk aktivitet. (Pulsen stiger, øget blodgennemstrømningen, øget respiration, sved). Træningsideer: Støvsugning, tapper, havearbejde, gå en tur, interval, leg med børnebørnene 1-1½ timer 3 x ugentligt 60-80 % af max belastning Svarende til talegrænsen ½ time dagligt 7 x ugentligt 60-80 % af max belastning Svarende til talegrænsen

12 Fysisk effekt Hjertedødeligheden relateret til iskæmi reduceres med 35% Fysisk aktivitet reducerer hjertedødeligheden med 31% Fysisk træning reducerer dødeligheden af alle årsager med 27% Kilde: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling Fysisk aktivitet og hjertepatienter er meget undersøgt og effekten er veldokumenteret. Sundhedsstyrelsen har kørt et fem årigt projekt og det er her data stammer fra.

13 Kommunerne Fase III Forløbsprogrammet skriver:
”… kommunernes ansvar at skabe rammer for en sund levevis for deres borgere..” ”… etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud ….” ”… ansvarlige for den patientrettede forebyggelse der finder sted uden for sygehuse og almen praksis.” Fase III

14 Understøttelse af livsstilændringer
Fokus i fase III?? Understøttelse af livsstilændringer Mange kan selv… Men hvad med de andre?? Og hvem er de andre?

15 Egenomsorgsevne God egenomsorgsevne: Deltager aktivt i egen behandling
Følge behandlingsplan God sygdomsforståelse Forbygger sygdomsforværring Ringe egenomsorgsevne: - Ringe grad ef self-efficacy (nedsat tro på at kunne håndtere sygdom) Ringe sygdomsforståelse Overholde mål/aftaler

16

17 Kommunen havde også et sundhedscenter med en koordinator, og hun tog fat i mig, for at jeg skulle komme og træne. Jeg forsøgte at undslå mig. Jeg syntes, at jeg bevægede mig så meget. Jeg syntes ikke, jeg behøvede mere, og at det var nok med den der træning. Men hun holdt fast, og så kom jeg på venteliste. Så jeg tænkte, at nu var stormen ovre. Men så ringede hun ikke så lang tid efter og sagde, at nu var der plads. Og nu er jeg enormt glad for det. (Kvinde 70 år) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

18 Hvordan øger vi compliance?
Et studie viste at compliance for regelmæssig fysisk aktivitet næsten fordobledes med en simpel træningsdagbog og møde hver 3 måned. Et andet studie viste at også livskvaliteten øgedes signifikant ved hjemme gangtræningsprogram efter 6 måneder hos kvinder. Et tredje studie viste at compliance forbedredes mest hvis patienterne udøvede en selvvalgt træningsintervention. Et fjerde studie viser at et stærkt patient-behandlersmarbejde, personlige mål og skræddersyede løsninger øger compliance..

19 Jeg er faldet af på den. Nyhedens interesse er overstået
Jeg er faldet af på den. Nyhedens interesse er overstået. Meget længe red jeg på en bølge af eufori, men det sidste halve år er det taget af. Nu er det ved at blive dagligdag igen og jeg skal tage mig sammen for at motionere. Opfølgning pa genoptræningen en gang hvert halve år ville være godt. Bare lige: ”Holder du dig i gang?”. Mange gange skal der ikke så meget til. (Mand, 55 år) Hjerteforeningen: ”Fysisk træning efter hjertekarsygdom – Hvad oplever patienterne” 2010

20 En spændende udfordring?