Samarbejde, Læring og Projektstyring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kommunikation i og fra gruppen
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Første gang du logger på, skal du bestille ny adgangskode her
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Roskilde Tekniske Skole
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Darum skole 4. november 2013.
V ORES A GENDA  Os og vores speciale  Godt ved specialeprocessen  Knapt så godt ved specialeprocessen  Vejledning  Grupper  Gode råd.
Kvantitative metoder
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
NOEA/Aalborg Universitet
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Projektlederens rolle(r)
Karl Henrik Flyums model
Vejledning i projektarbejde
1 Vejlednings- opgaven Tirsdag aften v. Adjunkt Martin Finderup Andersen.
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Teori, metodologi og metode
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Projektplanlægning og projektstyring
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Formalia ved opgaveskrivning
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
PROCESANALYSE 7 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold:
Problemorienteret projektarbejde Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet.
1 PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
L Synkront net-baseret samarbejde - kursus ved Morten Knudsen og Thomas Ryberg.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Funktioner og roller i projekter
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
Refleksion før kurset Skal du i gang med et projekt?
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Problemorientering, Læring og Vejledning
Kommunikation i og fra gruppen
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil. At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning.
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
29. juni 2015Jan Helbo, 1 Oplæg til pilotprojektet Hvad Hvorfor Hvordan.
SKABELON.
SLP 6 Gruppen Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Øvelse i konsensus 7 former for intelligens Opgave Plenum.
Få godt begyndt på P0 projektet PV 1Efteråret 2013 Bachelor i IT og informatik Datalogi og Software Lars Peter Jensen, Lone.
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014.
PV4 Efteråret 2012 Software, Datalogi, Bachelor i IT og Informatik Lone Stub Petersen Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
1 PV3: P0-erfaringsopsamling og P0-procesanalyse Kursusholder: Mette Mosgaard.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Projektets mål og rammer
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Præsentationens transcript:

Samarbejde, Læring og Projektstyring MM4: Planlægning & Samarbejde

Dagsorden Learning Styles ”Results” Hvad er videnskab? Summemøde: Peter Høeg Hvad er et problem? Typer of problemer Projektplanlægning Milepæle Opgave: Skriv milepæle til logbogen Samarbejde i Gruppen Læring Cirkel og planlægning Samarbejdskontrakten Opgave: Lav kommunikationsdiagram/samarbejdskontrakt Arbejdspapir

Hvad er Videnskab? Diskuter hvad Peter Høeg mener med videnskabelighed Hvad mener I selv? Summemøde (10 min)

Typer af problemer En anomali er i videnskabeligt sprogbrug et unormalt forhold, noget afvigende fra reglen, det forventede, det lovmæssige eller det sædvanlige. Et paradoks eller en antinomi er en påstand om fx. et forhold, som er velbegrundet evt. korrekt, men som er i modstrid eller uoverensstemmelse med gængs mening eller hvad der empirisk kan måles eller iagttages. En modsætning eller en kontradiktion er et kontrastforhold mellem noget, der er helt forskelligt fra noget andet som tilhører samme kategori, type eller art.

Teoretiske problemer ”Et teoretisk problem kan (…) siges at være et problem i forhold til vores viden eller teorier om verden. Der er et fænomen, vi simpelthen ikke forstår. Vi spørger: Hvorfor har vi dette fænomen? Vi søger med andre ord andre forklaringer på eller årsager til fænomenet” (Olsen, 1993)

Praktiske problemer ”At stå overfor et praktisk problem vil (…) enten sige, at elementer af virkeligheden opfører sig unormalt i forhold til, hvad der ville være det ideelt ifølge mine interesser i den givne situation; eller det vil sige, at jeg i en given situation ikke ved, hvilke midler jeg skal vælge for at gennemføre en aktivitet, jeg har en interesse i at gennemføre” (Jensen, 1980)

Milepæl Inden for projektplanlægningens begrebsverden bruges ordet “en milepæl”, om et tidspunkt i projektet, hvor noget skal være færdigt før noget andet kan påbegyndes. Projektets milepæle kan være: efter problemanalysen, som betyder at alle elementer af denne skal være færdige før problemformuleringen fastlægges efter problemformuleringen, som betyder, at problemformuleringen skal være fastlagt før gruppen tager fast på løsningsfasen. for færdiggørelse af enkelte elementerne i løsningsfasen ved projektaflevering

Opgave: Fra skema til milepælsplan

4. Sæt milepælsplanen op synligt i grupperummet. 1. Tæl op hvor mange kursusformiddage eller –eftermiddage der er på semesterskemaet fra nu til rapportaflevering.   2. Tegn en tidslinie over projekt tiden, idet der vælges en passende enhed for 4-timers projektarbejde. Marker starttidspunktet (nu) og tidspunktet for rapportaflevering. Marker statusseminar. 3. Afsæt projektets faser efter bedste skøn, dvs. hvornår skal følgende tilstande for projektet være nået? -         problemanalysens forundersøgelser er færdige -         arbejdsblade med problemanalyse og problemformulering er færdige (dog med mulighed for evt. revision) -         delmålformuleringer er færdige (dog med mulighed for evt. revision) -         en struktur over projektets aktiviteter er visualiseret -         problembearbejdningen er færdig -         konklusionen er færdig -         redigering af rapporten er færdig 4. Sæt milepælsplanen op synligt i grupperummet. En milepælsplan suppleres løbende med uge-for-uge-tidsplaner, som efter behov yderligere suppleres med dag-for-dag-aftaler.

Planlægningsparadokset Beslutningernes betydning Viden om projektet Tidspunkt i projektforløb

Samarbejdsaftalens 3 hovedpunkter Indholdet er ofte opdelt i aftaler om: 1. Projektets mål Hvilke færdigheder ønsker vi at opnå i forhold til projektets 3 fagligheder. Hvordan vil vi styre vores arbejdsproces Hvordan skal vores arbejde dokumenteres 2. Gruppesamarbejdet Hvilke adfærd vil vi acceptere fra gruppemedlemmerne (krav), og hvilke færdigheder vil vi fremelske (mål) 3. Samarbejdet med vejleder Hvilke forventninger har vi til vores vejleder, og hvilke forventninger har han/hun til os - og hvilke betingelser kan vi ud fra dette blive enige om.

Opgave: Samarbejdsaftale for projektgruppen   d. 15.10. Diskuter hvad gruppen har brug for aftaler om nu. Fasthold beslutningerne, begrundelserne og de grundlæggende værdier i logbogen under ”samarbejdsaftale”. d. 27.10 Diskuter samarbejdsaftalen fra d. 15.10. Hvad er gået godt? Og hvorfor? Hvordan kunne gruppen evt. gøre det endnu bedre? Hvad er gået mindre godt eller dårligt? Og hvorfor? Hvordan kunne gruppen gøre det anderledes og bedre? Revider samarbejdsaftalen, og fasthold beslutningerne, begrundelserne og de grundlæggende værdier i logbogen. Inden statusseminar Revider evt. samarbejdsaftalen på samme måde som d. 27.10. Send den gerne til hau@plan.auc.dk og få SLP-kommentarer. d. 24.11. Revider samarbejdsaftalen på samme måde som d. 27.10.    Dermed kan logbogen give et godt grundlag for procesanalysens afsnit om samarbejde og læring.

Bidrag der fremmer beslutningen Stille forslag Søge information Give information Summere op Udvikle forslag og idéer Teste forståelse

Bidrag der fremmer kommunikationsmiljøet Rose og opmuntre andre Støtte andre til at blive hørt Følge og støtte idéer Tilkendegive ændret holdning Udvise åbenhed

Blokerende bidrag til kommunikationen Uenighed uden konstruktive alternativer Forsvar/angreb holdning Blokering af diskussionen Tale hele tiden Tale om andre emner