Krydret med arkitektur, musik, forfattere,tekstforslag og billedkunst Litteraturhistorien Fra oldtid til nutid Fra runer til graffiti Krydret med arkitektur, musik, forfattere,tekstforslag og billedkunst

Perioderne med ca. årstal Antikken -600 - 500 Middelalderen 500 – 1550 Renæssancen 1550 – 1660 Barok og klassicismen 1650 – 1800 Romantikken 1800 – 1870 Moderne gennembrud 1870 – 1920 naturalisme, symbolisme, folkelig gennembrud Modernismen 1920 – 1930 Socialisme 1930 – 1940 Efterkrigstiden 1940 – 1960 Modernisme/Nyrealisme 1960 – 1970 Kvindelitteratur/------------ 1970 – 1980 Postmodernisme 1980 – 2000

Antikken – 600 – 500 Græsk oldtid Homer skriver Illiaden og Odysseen Romertiden DANMARK Vikingetiden 800 – 1050 runesten og Dannevirke Jellingestenen Kristendommen kommer til Danmark Runer

Romerriget fra 753 f.Kr. til 1453 Dannevirke fra Vikingetiden Husk på, at den græske og romerske arkitektur kan ses også i vore dage i landene omkring Middelhavet. På den tyrkiske og afrikanske side er ruinerne ofte megt velbevarede.

Hvad skete der i Danmark? Runestenene i Jelling Den store sten, rejst i 965 af Harald Blåtand og med følgende indskrift, ses som Danmarks dåbsattest: HARALD KONGE BØD GØRE KUMLER DISSE EFTER GORM FADER SIN OG EFTER THYRA MODER SIN, DEN HARALD SOM SIG VANDT DANMARK AL OG NORGE OG DANERNE GJORDE KRISTNE Den lille sten, formentlig rejst af Gorm den Gamle ca. 955, har følgende indskrift: Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sin danmarks bod Næsten ordret oversat: "Gorm Konge gjorde dødeminder disse efter Thyra sin kone Danmarks bod". Bod = pryd

Middelalderen 1000 - 1400 Mørk 1000-700 ingen bøger Høj 700-1300 Frankrig Sen 1300-1550 Italien Præget af Kristendommen; Gud er øverst i pyramiden og adelsmænd Islandske sagaer : Njals Saga og Gunnar på Hlidarne Saxo Grammaticus: Danmarks krønike (sagn og legender) 1450 Bogtrykkekunsten – Johann Gutenberg i Tyskland Afslutning Cristopher Columbus opdagelse af Amerika i 1492 Reformationen 1517 i Tyskland af Martin Luther

Middelalderen 1000 - 1400 Nordisk Mytologi Aser og Jætter Fortælling om livets gåder, hvad der sker når vi dør Urjætten Ymer 1100 – 1400´tallet ridderkulturen Folkeviser – mundtlig overlevering Ebbe Skammelsen – riddervise Agnete og havmanden – tryllevise Valdemar og Tove- historisk vise Per Svinedreng – Skæmtevise(skillingsvise)

Renæssancen 1550 - 1660 Reformationen i DK 1536 Katolicismen og paven erstattes af protestantismen, som vi kender den i dag i Nordeuropa Kolonisation af nye kontinenter Videnskaben blomstrer Sol, måne og stjerner – Tycho Brahe, Leonardo da Vinci og Michelangelo Renæssance (fra fransk: renaissance, genfødsel) anvendes gerne som navn på den tidsperiode i Europa, da middelalderens enhedskultur gik i opløsning og nationalkulturerne selvstændiggjorde sig. Det er antikkens skønhedsidealer, man søgte tilbage til og mente blev genfødt. Renæssancen startede oprindeligt i Italien i 1300-tallet, hvorfra det bredte sig til resten af Europa. I europæisk sammenhæng bruges betegnelsen normalt om perioden ca. 1300-1580. I Danmark bruges det ofte om perioden fra ca. 1536 (reformationen) til ca. 1648 (Christian 4.s død). Til tider tidsfæstes renæssancen i Danmark dog til ca. 1500-1650.

1400 - 1700 Folkeeventyr Rationalisme/Oplysningstiden Ludvig Holberg - Eventyrtræk – der var engang, tretalsloven, modsætningsloven , kongelige personer,”happy ending”osv. Rationalisme/Oplysningstiden Ludvig Holberg - Erasmus Montanus – navnet på latin

Kirkebyggeri i Danmark i romansk stil – rundbuestil I udlandet byggede man også i gotisk stil Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i Europa fra omkring 1000 til ca. 1150. Udtrykket romansk skyldes, at stilen er opkaldt efter romersk byggeskik. I Danmark varede den ca. fra 1050 til 1240. Romansk stil kaldes også rundbuestil i modsætning til den gotiske spidsbuestil. Generelt siger man, at den romanske stil - ud over de rundbuede murgennembrud - er præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor gotikken er lodret i sit præg. Herhjemme gav den sig særligt udslag i mange af vores landsbykirker, måske især rundkirkerne. Der findes i dag omkring 1650 romanske kirker i Danmark. Gotikken er kendetegnet ved at være skarp, spids, kantet.

Billedkunst Musik Religiøs musik Gregoriansk sang

Leonardo da Vinci Raffael Michelangelo I renæssancen begyndte mennesker at tænke friere, uden kirkens altdominerende indflydelse. Arkitekturen opstod primært i Firenze, og karakteristisk for hele periodens arkitektur var indførelsen af det antikke bygningssystem. I Danmark sås prægningen senere som volutsvungne gavle, bly- eller kobbertækkede spir og pilastre i sandsten. Mange danske herregårde og slotte bærer præg af perioden. Leonardo da Vinci (15. april 1452 - 2. maj 1519) var en maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. Leonardo da Vinci betragtes som et klassisk renæssancemenneske og geni. Mindre kendt er det, at han også var en dygtig musiker, sanger og lyrespiller. Han svømmede og dykkede, hvilket ikke var almindeligt på den tid, og skrev en del om dette i sine noter. Leonardo da Vincis værk er en del af den italienske højrenæssance. Michelangelo (6. marts 1475 - 18. februar 1564) blev født i Caprese på bjerget La Verna i Italien. Michelangelo var billedhugger, arkitekt og maler.

Barok og klassicismen 1 1650 - 1800 Oplysningstiden 1680-1780 Enevælden i Danmark 1660 Hierarkisk opdelt samfund Første moderne roman (Cervantes) Fantastiske rejser (Ludvig Holberg) Barokdigte (Thomas Kingo)

Belvedereslottene i Wien Solkongen Ludvig 14. Rokoko 1730-1760 Belvedereslottene i Wien Barokken var en kunstnerisk stilperiode, som kom til Danmark omkring 1640 og blev her til omkring 1730. I Europa fra 1580-1720 . Ordet barok stammer fra det portugisiske "barocco" og betyder "en stor uregelmæssig perle". Barokken kendes især på den storslåede, selvsikre, kompakte og pralende stil. Ludvig 14. (Louis) (le Roi Soleil eller Solkongen, født 1638, død 1. september 1715). Rokokoen kom til Danmark i 1730 til omkring 1760. Det var en kunstnerisk stilperiode i Europa 1720-1789. Kendetegnet for denne periode må være: elegant, graciøst og orientalsk influeret. Trods den korte levetid fik den stor indflydelse hos de naturbegejstrede, da man kunstigt tilvejebragte naturen på stort set alt, fra bygninger til skørter. Det var en stilart med snirklede, usymmetriske ornamenter. Netop heri viste stilen, at den var påvirket af østasiatisk billedkunst, som netop var kendt i Europa på denne tid.

Barok og klassicismen 2 1650 - 1800 I klassicismen brugte man antikken som inspiration Genopfinder teatret og dermed komedie, tragedie og satire (William Shakespeare, Moliére, Goethe) Litteraturen forsøger at finde sammenhænge, klarhed, enkelhed i sprog handling og komposition Afslutning med Den Franske Revolution i 1789 med slagordene frihed, lighed og broderskab

Shakespeare Vor Frue Kirke København Thorvaldsens Museum Klassicismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa i perioden 1760 - 1840, hvor den i Danmark var i perioden 1760 - 1855. Under klassicismen mener man at alt hvad der stammer fra det gamle Grækenland og Romerriget er moderne. Den er ofte brugt inden for arkitektur og kunst, men også inden for tøjmoden. Kontrasten til klassicismen er romantikken. Klassicismen stræber for det meste efter at være formel og inden for faste rammer, hvor romantikken dyrker det fantastiske og det mystiske.

En tidslinje Et forsøg – jo tættere på vores egen tid jo sværere bliver det

Romantikken 1800-1860 Dansk guldalder N.F.S Grundtvig, Søren Kirkegaard, H.C. Andersen digterne mentes at have forbindelse til Gud og har heltestatus og giver et romantisk billede af en hård hverdag, altså ”de gode gamle dage” Litteraturen: Kendetegnes af det nationale, det romantiske, det følelsesfulde og det fantastiske - H.C. Andersen – skriver ”Klods Hans” – kunsteventyr Genopdager middelalderens folkeviser især dem om stor og umulig kærlighed -Folkeeventyrerne samles og skrives ned ”Guldhornene” 1802 af Adam Oehlenschläger er et hovedværk [redigér] Industrialisme I starten af denne periode, ca. 1850-1915 begyndte vandringen fra land til by. Mens landsbyerne lignede sig selv, opstod der i byerne arbejderkvarterer. De havde som regel karakter af spekulationsbyggeri i 4-5 etager, ofte med 2. og 3. baggård, med manglende plads, lys, luft, og dårlige sanitære forhold Funktionalisme Uddybende artikel: Funktionalisme (arkitektur). Funktionalismen opstod som retning inden for arkitekturen efter verdenskrigen 1914-1919 og havde som forgænger bl.a. futurismen. Ønsket om at udvikle en funktionel arkitektur var flertydig. Den funktionalistiske bevægelse havde dels front mod ydre pryd og forskønnelse, dels rettede den sig mod alle former for stilforvirring, og endelig prøvede den at reflektere de nye muligheder, som bygningsindustrien kunne give, og de nye begrænsninger, som de nye produktionsmetoder indebar. Ordene funktion og funktionalisme blev efterhånden stående som fællesbetegnelse for modernisering, teknisk effektivitet og industriel standardisering af byggeelementerne. Problemet var, at pryd nogle gange var den egentlige funktion, hvilket funktionalisterne havde svært ved at håndtere. Nationalromantikkens politiske indflydelse Den nationalromantiske dyrkelse af almuen og bonden var på længere sigt med til bane vej for politiske demokrati i Danmark. Indtil 1840 var guldalderens kulturpersonligheder ganske vist tilhængere af enevælden, og de (fx Oehlenschläger) havde ofte ret konservative synspunkter. I 1840'erne optog Det nationalliberale parti nationalromantiske synspunkter. Dette parti medvirkede til en underminering af enevælden og af den dansk-tyske helstat. Treårskrigen (1848-1850) fremkaldte Ånden fra 1848. Det nationale sammenhold, som krigen skabte, gav stødet til, at Danmark i 1849 fik Europas dengang frieste grundlov. Dette betød, at mange kom til at opfatte folkestyre og fædrelandskærlighed som to sider af den samme sag. Indtil 1840 fandtes nationalromantikken især hos en elite. B.S. Ingemanns sange og historiske romaner medvirkede dog til at udbrede nationalromantiske synspunkter i det menige folk. Ånden fra 1848 fremmede nationalromantiske holdninger i alle dele af folket. N.F.S. Grundtvig var kritisk overfor nationalromantikerne, som han kaldte naturalister på grund af den romantiske dyrkelse af naturen. Grundtvigs kritik forhindrede dog ikke, at nogle af hans tilhængere blev påvirkede af nationalromantikken. Nationalromantikken medvirkede til at skabe en sammenhængskraft i samfundet, der fik betydning for udviklingen af det danske demokrati. Den danske guldalder er en periode i det danske kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850.[1] Den danske guldalder er nok mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur, men der var andre grene af kulturlivet med i den danske guldalder, fysikkeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Aabye Kierkegaard, komponisten Christoph Ernst Friedrich Weyse disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder. Ballet og teater I guldalderens start herskede Adam Oehlenschläger, Johan Ludvig Heiberg og August Bournonville på Det Kongelige Teater. De førte an i den ny nationalromantiske dramatik. Som en følge af landets kaotiske tilstand, var fortiden og folkekulturen vigtigt. Dette blev demonstreret i både Oehlenschlägers nordiske tragedier, i Heibergs satiriske vaudeviller og i mange lystspil og nationale syngespil. Hovedkomponisterne inden for syngespillet var C.E.F. Weyse og Kuhlau. Med tonen fra folkeviserne som inspiration arbejdede de tæt sammen med Oehlenschläger om nye danske syngespil. H.C. Andersen lod sig også inspirere af folkeviserne. Blandt andet operaen Liden Kirsten, med musik af J.P.E. Hartmann.

1848 - 1890 1848 Enevælden af skaffes og 1849 får vi Grundloven 1864 krigsnederlag til Tyskland og virkeligheden går op for digterne Fra omkring 1860 – 1890 indtræder perioden med Naturalisme /Realisme Det naturlige og realistiske ses bl. a. i Herman Bangs ”Tine” og ” Den sidste balkjole Hos I.P. Jacobsen ses det naturalistiske i romanen ” Marie Grubbe” Andre vigtige danske forfattere: St. St. Blicher, Thomasine Gyllembourg o.m.a.

C.W. Eckersberg Wilhelm Marstrand Den danske guldalder er en periode i det danske kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850.[1] Den danske guldalder er nok mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur, men der var andre grene af kulturlivet med i den danske guldalder, fysikkeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Aabye Kierkegaard, komponisten Christoph Ernst Friedrich Weyse disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder. Guldalderen i København kommer let til at fremstå harmonisk og idyllisk på grund af tidens kulturelle rigdom. Men i perioden rammes København og Danmark af mange kaotiske begivenheder, Slaget på Rheden, 1801, Københavns bombardement, 1807, Statens bankerot, 1813 og i 1814 afstår Danmark Norge til Sverige. Men trods disse begivenheder og økonomisk ruin blomstrer kulturen i København, Bertel Thorvaldsen skabte sine skulpturer, August Bournonville balletter og Grundtvig og B.S. Ingemann salmer – men der var mange andre der gjorde sig kunstnerisk bemærket blandt andet H.C. Andersen, C.F. Hansen eller J.Th. Lundbye. Musik Den danske guldalder genlød af musik. Allerede fra midten af 1780’erne til midten af 1850’erne var den epoke, hvor dansk musik fik en opblomstring. Tidens største komponister var C.E.F. Weyse, Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau, J.P.E. Hartmann, H.C. Lumbye og Niels Wilhelm Gade. De har bidraget med en stor del af de kendteste danske sange og musikstykker. Arkitektur Efter Københavns storbrande og englændernes bombardement havde byens arkitekter og håndværksmestre lejlighed til at give byen et nyt udseende. Det var klassicismen der var tidens fremherskende smagsretning. Udgangspunktet var det antikke formsprog, men København fik sit eget udtryk - på grund af de gamle snoede gader og uregelmæssige pladser.

Det moderne gennembrud 1870 - 1920 Præget af nye demokratier, storbyer, jernbaner og dampmaskiner, frihed som et nøgleord Menneskets skæbne ikke kun bestemt at Gud arv og miljø har en betydning og mennesket har selv indflydelse – kaldes naturalisme og er positivt Litteraturen: Romanen vigtigste prosagenre Præget af realisme. Poesien har udgangspunkt i storbylivet og kaldes symbolisme Forfatteren og debattøren Georg Brandes er en nøgleperson. Andre vigtige danske forfattere er I.P. Jakobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan , Jeppe Aakjærog senere nordmændene Ibsen, Hamsun, svenske Strindberg og danske Johannes V. Jensen. Sluttede med 1. verdenskrig 1914-1918 Se yderligere om det ”Moderne Gennembrud” i et andet PP-program

Det Moderne Gennembrud 1870 - 1920 Inden for malerkunsten havde vi skagensmalerne med deres billeder, der for det meste viste den mere velhavende del af befolkningen. Bønderne og de fattige skildres anderledes. Anna vender hjem Lanndbefolkningen (Bønderne) De fattige Med disse billeder ses det tydeligt, hvor stor klasseforskellen var

J.F. Willumsen

Modernismen 1920-1960 Troen på Gud og gamle værdier svinder pga. især 1. Verdenskrig Kunsterne forsøger at definere en ny virkelighed og finde nye værdier 20érne - Litteraturen: Især socialrealisme – Harald Herdal Tom Kristensen og igen Martin Andersen Nexø 30’erne – depression og kaos – Litteraturen Karen Blixen, Jens August Schade, Poul Henningsen og Kjeld Abell 40’erne og 50’erne præges af 2. Verdenskrig Litteraturen: Sophus Claussen, Otto Gelsted; H.C. Branner, Villy Sørensen, Frank Jæger, Ole Wivel, Erik Knudsen, Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen, Martin A. Hansen 60’erne præges af fremgang og materiel velstand Litteraturen: Klaus Rifbjerg, Bjarne Reuter, Ole Lund Kirkegaard, Astrid Lindgren, Per Højholt, Benny Andersen, Cecil Bødker og Tage Skou-Hansen Modernisme er betegnelsen for en overordnet kunstperiode (inden for alle kunstarter), der har sin oprindelse i moderniteten. Den fik sit gennembrud i midten af 1900-tallet. I en danskfaglig kontekst forstås modernisme nogle gange snævert som en skrivestil udviklet sidst i 1950'erne. Der opereres med en brudt syntaks, som en konsekvens af en brudt verden. Gud er faldet bort som sidste forklaringsinstans og dermed skal litteraturen ikke længere gengive dette harmoniske verdensbillede. Blandt kendte danske modernistiske forfattere kan nævnes Klaus Rifbjerg, Per Højholt og Inger Christensen. Tidlig moderne tid betegner normalt perioden ca. 1500-1800 i europæisk historie. Den afgrænses således af middelalderens afslutning i den ene ende og den industrielle og franske revolution samt USA's uafhængighedskrig i den anden. Perioden er karakteriseret ved videnskabernes øgede betydning, teknologiske nybrud, en gradvis sekularisering af den politiske sfære og fremkomsten af kapitalistiske økonomier, samtidig med, at territorialstaten bliver den altdominerende politiske enhed. Regeringsformer som enevælde og parlamentarisme er også nyskabelser i denne periode.

Billedkunst i 1950 - 60-erne Den mest kendte er Asgar Jorn , Svend Wiig Hansen og sidst men ikke mindst Arne Haugen Sørensen. Ørnens Ret 1950 Mennesket (fremmed) Dyr og dame i stynet skov Som der ses er udtryksformen meget forskellig hos de tre kunstnere.

Senmodernismen 1970 - 2000 70’erne præges af bekendelseslitteratur om bl.a. kvindefrigørelse og Ungdomsoprøret blandt disse hører - Vita Andersen, Lola Baidel, Anders Bodelsen, Christian Kampmann, Leif Panduro og Benny Andersen 80’erne præges af – Litteraturen -Ebbe Reich Kløvedal, Martha Christensen, Inger Christensen, Henrik Nordbrandt, Lean Nielsen John Nehm, Dea Trier Mørch og Dan Turell´ 90’erne er præget af - litteraturen – Suzanne Brøgger, Bente Clod, Kristen Bjørnkær,Dorrit Willumsen, Jens Særup Sørensen, Michael Strunge, Charlotte Strandgård, Kirsten Thorup, Ib Michael og Bo Green Jensen. Postmodernisme betegner en kunstnerisk, litterær, arkitektonisk, filosofisk og kulturel retning opstået i forlængelse af modernismen. Postmodernismen er centreret omkring et opgør med modernismens idealer. I postmodernismen angribes opfattelsen af universelle sandheder, og der fokuseres på en fragmenteret anskuelse. Postmodernismens dekonstruktion gør det næsten umuligt for tænkere indenfor feltet at give en klar definítion af begreberne

1970 – 2000 Senmodernismen Udtryksformen fortsætter med sine forskellige udtryk afhængig af de forskellige kunstnere. De spænder fra det romantiske til det almenmenneskelige og det mere formrige. Jørgen Boberg Jørgen Geisted Per Kramer Renaissancedrøm 1972 Ægtepar 1980 For mange møder 1986

Postmodernisme 2001 - 2008 Arkitektur Dansk Jødisk Museum Esbjerg Pooelcenter På Ground Zero N.Y. Set fra havet

Postmodernisme 2000 - 2008 Af Nyere forfattere i denne periode findes der en del: Historiske Romaner - Maria Helleberg Af andre forfattere er: Naja Maria Aidt, Merete Pryds Helle, Helle Helle, My Lindeløf, Jan Sonnergaard, Kåre Bluitgen, Kim Fupz Åkeson