Peter Nedergaard: Introduktion til faget ”Politik og erhvervsliv i EU” den 25. august 2009 Dagsorden 1) Faget, Absalon, undervisningsform, studenteroplæg, fagstruktur og eksamen. 2) Rids af lobbyismeforskningen med særligt henblik på EU. 3) Lobbyisme i EU og USA. 4) Begreber og principper vedrørende integrationen i EU. 5) Næste gang.

Introduktion til faget ”Politik og erhvervsliv i EU” Emnet: Et spændende og vedvarende aktuelt emne. EU er i fokus – men der vil også blive inddraget generelle politologiske teorier med henblik på behandlingen af EU-erhvervslivsrelationen. Et oplagt specialeemne, som der også er kommet gode statskundskabsspecialer ud af. Giver også gode muligheder for at skabe et godt netværk i specialeprocessen.

Undervisningsplanen: Planen for undervisningen ligger på Absalon. Her lægges også tidsskriftartikler, ændringer i planen, øvrige oplysninger om undervisningen, diverse relevante notater osv. Herudover er der en semesterhylde på biblioteket med bøger. Er bøgerne til undervisningen ikke der, er de sandsynligvis lånt hjem. Reservér derfor, hvis I mangler bøger.

Undertegnede: Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet. Kan kontaktes på pne@ifs.ku.dk eller tlf.nr. 35 32 34 08, hvis der er presserende ting. Man kan se mere på hjemmesiden: nedergaard.wordpress.com – her ligger arbejdspapirer, artikler, diasshow og noter fra tidligere undervisning.

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner, studenteroplæg. To oplæg udefra – bl.a. i forbindelse med besøg i Dansk Industri. Studenteroplæg den 13. nov., 20. nov., 24. nov. samt 1. december.

Studenteroplæg: To-tre studerende skal de fire dage komme med et lille oplæg på ca. 30 minutter baggrund af en tidsskriftartikel. Efterfølgende er den ca. 15 minutters diskussion. Alt i alt skal der derfor melde sig 8-12 studerende. Meld dig i dag eller send en email til mig.

Fagets struktur: Uge 35 + 36: Introduktion til begreber, institutioner og det erhvervsrelevante EU-samarbejde. Uge 37 + 39: Grundteorier om erhvervslivets og EU’s relationer til hinanden. Uge 40 + 41: EU’s institutioner som genstand for lobbyismen. Uge 43 + 44 + 45: Indre markedspolitik, landbrugspolitik, handelspolitik. Uge 46: Besøg i Dansk Industri. Uge 46 + 47 + 48 + 49: Lobbyisme i relation til EU samt studenteroplæg. Uge 50: Opsamling, spørgsmål vedr. eksamen mv.

Eksamen: Synopsiseksamen. Hver enkelt udarbejder en synopsis på maks. 1050 ord på baggrund af et selvvalgt emne inden for pensum. Efterfølgende vil der være mundtlig eksamen på ca. 30 minutter. Op til tre studerende kan skrive en synopsis sammen. Hver enkelt studerende eksamineres individuelt.

Rids af den internationale lobbyismeforskning 1920’erne og frem: Begyndende amerikansk interesse for interessegruppers påvirkning af det politiske system (positiv vurdering på grund af antagelse om, at det sikrer en mere ligelig repræsentation). Fra begyndelsen af 1960’erne: Public choice-skolen begyndende kritik af den tidligere forsknings positive holdning til lobbyisme (bl.a. Mancur Olson, Gordon Tullock). Negativ vurdering, fordi lobbyismen underminerede varetagelsen af den fælles interesser. Fra begyndelsen af 1970’erne: Schmitter og Lehmbruch introducerede neo-korporatismen. Positiv her overfor, fordi korporatismen indebærer et ”venligere” system end pluralismen.

Rids af den internationale lobbyismeforskning Fra slutningen af 1980’erne efter Den Europæiske Fælles Akt: Man undersøgte, hvordan forskellige grupper interagerede med de overnationale institutioner i EU eller forsøgte at influere på EU’s politiske beslutningsproces. Studierne af interessegrupper i EU udviklede sig noget i isolation fra den øvrige lobbyismeforskning, da det ofte var EU-forskere, som igangsatte dem. Nyeste tendens fra begyndelsen af 2000-årene: EU-lobbyismen betragtes som et helt normalt fænomen, som findes i alle politiske systemer. Det indebærer komparative analyser. Især er sammenligninger med USA interessante. Nok er EU ikke en stat som USA. Men EU’s institutioner er sammenlignelige med og har nogenlunde de samme funktioner som de tilsvarende amerikanske.

Lobbyismestudier vedrørende EU: Perioden efter Den Europæiske Fælles Akt og skabelsen af det indre marked førte til en eksplosion i lobbyaktiviteterne. Og dermed også i forskningen i lobbyismen. Case studier – klassiske værk i denne periode: Mazey and Richardson (1993). Også bøger om lobbyismestil – hvordan laver man lobbyisme? Ofte teoretisk tynde.

Lobbyismestudier vedrørende EU Den teoribaserede EU-lobbyisme-litteratur omfattede: Studier af korporatisme-pluralisme i f.t. EU. Studier af kollektive handlingsproblemer i f.t. EU. Studier af europæisk styring (governance) og herunder lobbyismens betydning Europæisering og interessegrupper.

Lobbyismestudier vedrørende EU Korporatisme: Lehmbruch, Schmitter, Streeck = nationale korporatistiske traditioner er ikke blevet flyttet opad i EU – her er der stadig kun øer af korporatisme ( fx m.h.t. EU’s landbrugspolitik og lidt arbejdsmarkedspolitik). Pluralisme: Pluralisme eller ”elitepluralisme” er en bedre beskrivelse af situationen i EU m.h.t. lobbyisme. Public choice/ rational choice: Kollektive handlingsproblemer forstærkes af EU’s karakter af at være et politisk system med flere niveauer. Konklusion i denne forskning: Interessegrupper med en bred samfundsdagsorden har det svært, fordi det er svært at fremskaffe såkaldte selektive incitamenter til disse interessegruppers medlemmer. Mindre koncentrerede interessegrupper som fx landmændene har det lettere. Som konsekvens heraf er individuelle firmaer (som i USA) blevet mere aktive i lobbyisme i f.t. EU.

Lobbyismestudier vedrørende EU Policy netværk – sektoriseret styring (governance): Kohler-Koch, Eising. EU er et politisk system i flere niveauer. Interessegruppernes adfærd bliver bestemmende for, om EU på dette eller hint område kan karakteriseres som neo-funktionalistisk, intergovernmentalistisk eller multi-level beslutningssystem. Nogle har analyseret interessegrupperne ud fra et demokratisk underskudsperspektiv - med den tanke, at NGO’ere kan medvirke til at rette op herpå. Europæisering: Ja og nej. Nationale traditioner fortsætter med at have betydning i EU’s beslutningsproces. Men der sker en vis konvergens. EU påvirker desuden på den måde, hvorpå nationale interessegrupper relaterer sig til deres regeringer på.

Lobbyisme i transatlantisk sammenligning: Flere indfaldsvinkler: EU er et helt særligt politisk system, som ikke kan sammenlignes med andre (et system sui generis). Gælder især traditionerne vedrørende EU netværk/ governance og europæisering. Denne indadvendte forsknings-indfaldsvinkel er imidlertid på retur. Men stadig få studier har foretaget egentlige sammenligninger mellem EU og USA. Nødvendige, hvis man fx vil undersøge, hvorvidt der findes en særlig lobbyismestil i EU. Forskelle mellem EU og USA: Lobbyisme i USA er meget mere direkte og aggressiv. Skyldes muligvis forskellige relationer mellem private interesser og offentlige embedsmænd i f.t. EU. I EU findes der en række hovedorganisationer på tværs af sektorer, men i USA er grupperne fragmenterede og i indbyrdes konkurrence. I USA er der tale om defensiv lobbyisme. Man vil stoppe noget, ”dræbe” det. I EU består lobbyismen i blød, blød tale. Ikke konfrontation, men konsensus. I USA er lobbyismen mere reguleret, men også med flere midler involveret.

Tabel. Tendenser m.h.t. lobbyisme i USA og EU Organiseringen af interesserepræsentationen: Hvordan organiserer de individuelle aktører sig? Direkte repræsentation. Specifikke koalitioner på bestemte områder, som kan ende med en form for længerevarende sammenslutninger. Nationale og sektorielle hovedorganisationer, som for nylig har dannet en fælles europæisk platform og for nylig også etableret en fælles direkte repræsentation i Bruxelles. Instrumenter: Hvilke metoder og ressourcer er til rådighed for lobbyisterne? Økonomiske bidrag. Medlemskab af udvalg, som skal foreslå lovgivning. Formel og uformel konsultation. Medie- og græsrodstaktik. Især konsultation, både uformel og formel. Medlemskab af udvalg og råd, som skal foreslå EU-lovgivning. Begrænset anvendelse af outsider- strategier, hvor man udefra forsøger at påvirke beslutningsprocessen. Politiske procesmål: Hvor og hvornår beslutter lobbyister sig for at agere? Fra bidrag til formuleringen af politiske forslag, påvirke revisionen af lovgivning og til at blokere beslutninger. Lobbyisme med hensyn til formuleringen af politiske forslag og revisionen af lovgivningen på overnationalt niveau, påvirkning af beslutninger, som man har fulgt siden det nationale plan. Karakteristik af den lobbyismen: Hvilken slags relation udvikler der sig mellem de offentlige og private aktører? Konkurrencepræget, fragmenteret. Både kortsigtet og langsigtet. Langsigtet og tillidsbaseret. Multiniveaustrategier (både satse på nationalt og på EU-plan). Lobbyismestilen: Hvordan udtrykker lobbyister deres krav? Defensiv, direkte, fokuseret på umiddelbare interesser. Konstruktiv, forsigtig, konsensusorienteret.

Åbne spørgsmål ved sammenligninger mellem EU og USA: Hovedorganisationer spiller en helt anden rolle i EU end i USA. Hvorfor? Men samtidig vinder enkeltfirmaers lobbyisme frem i EU. Hvorfor? Både kultur og institutioner spiller en vigtig rolle i forklaringen på forskellene mellem lobbyismen i EU og USA. Men hvordan? Hvad er vigtigst i de forskelle arenaer? Er lobbyismestilen forskellig i København henholdsvis i Bruxelles? (Og i delstaten i USA henholdsvis i Washington DC?). Hvilken rolle spiller det, at det faktum for lobbyismen, at USA’s administration afhænger af en direkte valgt regering, mens Kommissionen er udpeget? Hvilken rolle spiller det for lobbyismen i forhold til Kongressen og Europa-Parlamentet, at førstenævntes repræsentanter er valgt via direkte valg i enkeltmandskredse, mens sidstnævntes repræsentanter er valgt nationale valg og på nationale spørgsmål? Hvordan varierer lobbyismen mellem forskellige sektorer som fx det indre marked, landbrugspolitikken og handelspolitikken?

Udviklingen i europæisk integration: Årsager til 2. verdenskrig: nationalismen, protektionismen Efter 2. verdenskrig: jerntæppet; vesteuropæisk samling EKSF – 52. EØF – 57. Euratom – 57. Kommission, kvasiparlament, Ministerråd, Domstole – Fusion: 65. Også mange andre europæiske samarbejdsfora, men EU er den eneste ”fest” i byen.

Overstatslige vs. mellemstatslig beslutningsmåde 1) Overstatslig: Reguleringer; udgifter; visse borgerrettede politikker (fri bevægelighed); visse makroøkonomiske politikker. • Kommissionen har her den udøvende magt. • Kommissionen har monopol på politiske initiativer. • Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i Ministerrådet. • Europa-Parlamentet er integreret i beslutningsprocessen. • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.

Overstatslige vs. mellemstatslig beslutningsmåde 2) Mellemstatslig: De fleste makroøkonomiske politikker, visse borgerrettede politikker (indvandring) og udenrigspolitikken vedtages via en mellemstatslig beslutningsproces. • Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ. • Normalt er der enstemmighed på området. • Kommissionen kan alene komme med ideer. • Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af Ministerrådet. • Domstolen har meget begrænset kompetence.

Integrationsdynamikkerne Vigtig skelnen: 1) Markedsintegration - ”negativ” = fjerne barrierer for den frie bevægelighed for produktionsfaktorerne = mere optimal allokering af produktionsfaktorerne. 2) Policy-integration – ”positiv” = vedtage fælles politicies for Den Europæiske Union = reducere omkostningerne for virksomhederne, som opererer i EU.

Dybde og bredde: Integrationen i dybden = samme områder underlægges fuldstændig ens regler. Integrationen i bredden = stadig flere lande med i samarbejdet. Trade-off for virksomheder – større marked, men muligvis også mere regulering, som ikke ”fitter” med den nationale regulering.

Integrationstrin Markeder - tre trin 1) Frihandelsområde = fjerne told mv. indadtil, ingen fælles toldmur 2) Toldunion = + fælles toldmur 3) Fællesmarked = + fælles bevægelighed for produktionsfaktorer -------------- Mere markedsintegration kræver mere policyintegration for at fungere = mere lobbyisme.

Problemer ved for megen integration: 1) For stor forskelle mellem borgernes præferencer og EU-politikkernes indhold. 2) Store implementeringsomkostninger. 3) Mindre institutionel troværdighed – bureaukrati! 4) Stivheder og ingen innovation i EU-økonomierne. 5) Mangel på konkurrence mellem forskellige Reguleringssystemer. ------ Løsninger: Subsidiaritetsprincippet = magten på lavest mulige niveau. Proportionalitetsprincippet = sammenhæng mellem reguleringen og problemets størrelse Virker bløde principper?

”Forfatningsmæssiggørelsen” af det europæiske samarbejde - en gradvis proces, som især er iværksat af Domstolens skelsættende afgørelser i 1960’erne og 1980’erne: 1) Direkte effekt: van Gend en Loos-sagen = traktatgrundlagets artikler skal anvendes direkte i forhold til borgere og virksomheder. Det samme gælder direktiver, som ikke er implementeret, men som er forholdsvis præcise. EU-retsakter ligner med andre rod nationale love mere end internationale ”love”.

”Forfatningsmæssiggørelsen” af det europæiske samarbejde 2) Forrang: Costa vs. ENEL-sagen = Domstolen slår fast, at forrangprincippet også gælder EU-retsakter og –principper i tilfælde af konflikt mellem EU-regler og nationale regler. 3) EU-intern handel har primat: Dassonville- + Cassis de Dijonsagerne (gensidig anerkendelse) = nationale love, som hindrer fri samhandel (uden at meget væsentlige f.eks. sundhedsfarer er på spil) er ulovlige.

Samlet om EU’s ”forfatningsmæssiggørelse”: EU’s kvasistatslignende træk går igen på lovgivningsområdet: a) EU kan indgå aftaler og traktater med andre lande, som binder medlemslandene nu og i fremtiden, b) medlemslande SKAL opfylde traktatgrundlagets bestemmelser og - c) EU-love er trængt dybt ned i den nationale lovgivning.

Næste gang EU-samarbejdet og erhvervslivet: Den historiske udvikling og EU’s erhvervsrelevante politik.