Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

It-branchen – en faktor i fremtidens vækst
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Landbrugets økonomi og Grøn Vækst - Muligheder og trusler
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Danmarks fødevareerhverv
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer EUs 7-årige budget og reformen af EUs landbrugspolitik.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 4 linjer Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift her Størrelse 49 pkt.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Vejen til TYRKIET Energi sektoren.
Arlas strategi – og globale muligheder
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
First Hotel Copenhagen, November 2012 Karl Iver Dahl-Madsen Formand for Dansk Akvakultur Medlem af Primærbestyrelsen i L&F Formand for Instituttet for.
Status på danske patientforeninger
Energibesparelser i offentlige bygninger
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
mulige reformstrategier
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Oplæg af Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS. Regeringens globaliseringsstrategi: Danmark skal være et førende vidensamfund Men hvordan er det med incitamentet.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Klik for at redigere i masteren ”Har vi tilstrækkeligt med personaleressourcer til at løfte kræftbehandlingen i 2025?” Kræftens Bekæmpelse og DMCG konference.
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Fornyelsesfonden - muligheder for offentlig funding
Arbejdsløsheden - der er brug for politiske løsninger Oplæg til konferencen den 28. august 2004.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Regionalpolitisk redegørelse 2010 TITEL DIAS Indsæt alternativt baggrundsbillede ved at højreklikke  Baggrund  Klik drop down menu  Effekter.
NIGERIA.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Nye veje for landbruget i producentperspektiv Fremtidens landbrug – barrierer og muligheder.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Hermann Christmann 29. oktober 2011 Stammeforeningen i Danmarks 40-års jubilæumskonference 1 Stammebehandling Fra et brugersynspunkt.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
5. Den fattige i verden Britt, Louise, Stella og Michael.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
Communication Green Public Procurement (GPP) ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Eksport af økologiske markfrø
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
MVJ - Mål og forventninger
En fremtid med muligheder: Fremtidens produktion i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Vilje til vækst Winni Grosbøll. Vilje til vækst Ruster samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser, der øger konkurrenceevnen,
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Det økonomiske landkort En økonomisk vejrudsigt for fremtidens landmænd 18. maj 2017.
Energierhvervsanalyse
Samfundsfag E-F Grundforløb ÅLC
Verden mangler fisk Efterspørgsel + 50 mio. tons
Energierhvervsanalyse
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VIGTIGSTE RESULTATER SAMHØRIGHEDSPOLITIK FORDELE FOR BORGERNE VIGTIGSTE RESULTATER
Præsentationens transcript:

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Michael Brockenhuus-Schack Formand for Landbrug & Fødevarer Europa-Konference om EU og fremtidens landbrug Best Western Torvehallerne, Vejle Fredag d. 29. oktober 2010

Derfor skal vi have en fælles landbrugspolitik Sikre en konkurrencedygtig dansk landbrugsproduktion Sikre en produktion i balance med naturen Sikre, at høje EU standarder overholdes Sikre åbne markeder Sikre, at der ikke sker en re-nationalisering af landbrugspolitikken med konkurrenceforvridning til følge

Landmænd er afhængige af EU støtten EU støtte i procent af landmandens nettofaktorindkomst, pct En dansk landmand vil gennemsnitligt have et underskud på 80.000 kr om året uden EU-støtten Kilde: Mandag Morgen

Krise i landbruget kan ramme hele samfundet Danmark har verdens 3. største fødevareklynge Landbruget og fødevare- og agroindustrien tegner sig for 20 pct. af den danske eksport og mere end 10 pct. af den private beskæftigelse Derudover er tekonologi- og videnstunge vækstbrancher afhængige af landbruget grøn energi, biotek, medico- og pharmacoindustri m.v. Sektoren er med til at sikre geografisk og social balance regional udvikling, arbejdspladser i udkantsdanmark m.v.

Forventninger til efterspørgslen i 2050 Potentialet – og udfordringen Forventninger til efterspørgslen i 2050 2009 2050 Befolkning 6,8 mia. 9,1 mia Årlig kornproduktion 2,1 mia. t 3 mia. t Årlig kødproduktion 200 mio. t 470 mio. t Kilde: FAO En række asiatiske lande er alvorligt bekymrede for den fremtidige forsyningssikkerhed

Udviklingen i den fælles landbrugspolitik 1960’erne: Forøgelse af produktionen 1980’erne: Styring af produktion og budget 1990’erne: Fra prisstøtte til direkte støtte 2005: Afkobling og miljøkrav m.v. som modydelse for støtte

EUs landbrugsstøtte Skøn En jævn fremskrivning vil reducere landbrugets andel til godt 30 % - men hvis man kun ser på den direkte støtte

Landbrugsstøtten kan ses på flere måder Den fælles landbrugspolitik koster hver enkelt borger 2 EUR om ugen

Danmarks nettobidrag til EU’s budget

EU Borgernes holdning til Landbrugsbudgettet For lille Passende For stort Ved ikke SE DK NL

Hvorfor skal vi have en fælles landbrugspolitik i EU Hvorfor skal vi have en fælles landbrugspolitik i EU? Kilde: EU-undersøgelse Sikre produkter, der er sunde, sikre og af god kvalitet 75% 59% Sikring af rimelig levestandard for landmændene 28% 41% Beskytte miljøet og modvirke klimaændringer 65%

Holdninger i EU-lande Tyskland Frankrig Polen Loft over budgettet Beskytte indre marked 100 pct. afkobling af præmier Begrænse øget støtte til østlandene Frankrig Gerne øget landbrugsbudget Beskytte landbruget Mere indgreb i markedet Begrænse øget støtte til østlande Polen Udjævning af arealstøtte Øget beskyttelse Alle lande søger at mele deres egen kage!

Kommissionens model (principskitse – L&F fortolkning) Udjævning mellem EU-lande Særlige præmier *) Miljøstøtte - efterafgrøder, omdrift, plantedække, GLM Land-distrikts-politik Indkomststøtte - Begrænset af støtteloft *) Ny LFA; små brug; koblet støtte Kilde: lækket foreløbig rapport fra Kommissionen

CAP som regional- og socialpolitik Udjævning Præmiering af de mindst effektive Små landbrug Ekstra præmie til små landbrug Bjerglandbrug Flere penge til ugunstigt stillede områder

DK: Fuld afvikling af landbrugsstøtten i 2025 Folketinget har besluttet, at regeringen skal arbejde for en afvikling af landbrugsstøtten i 2025

Risiko for at DK bliver sat uden for indflydelse Omlægning af støtten Afvikling af støtten DK – og til dels S og UK Fr, Tysk, P, Spa, Pol, It, og alle de andre…

L&F’s retning CAP L&F: En fremtidsorienteret landbrugspolitik - Styrkelse af konkurrenceevnen - Respekt for naturen – offentlige goder - Innovation og udvikling - Forenkling CAP Alternativet - Ringere konkurrenceevne - Stigende import, prispres, lavere produktion - Respekt for naturen – offentlige goder - Traditionelle produktionsmetoder