Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ? DSMP Årsmøde 6.april 2006 Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ? Finn Diderichsen Professor dr med Københavns Universitet

Velfærdspolitikkens ambivalente forhold til middellevetiden Middellevetidens langsomme udvikling – en tegn på ineffektivitet i politikken – og dens evne til forebyggelse Middellevetidens fortsatte stigning – en afgørende udfordring for politikken og den finansiering

Forebyggelsens dobbelte effekt Forebyggelse mindsker sygelighed Det medfør stigende middellevetid Det mindsker samtidig udgiftseffekten af den stigende middellevetid Det kan sammen med rehabilitering øge arbejdsmarkedsdeltagelse og tilbagetrækningsalder bland syge

Vi lægger år til livet – og det er raske år !

Danmarks store efterslæb og forebyggelsespotentiale Sundhedspolitik er det som interagerer med økonomisk udvikling for at skabe sundhedsudvikling

At omsætte velstand til sundhed: Middellevetid per PPP$ Kilde: World Health Chart 2003 2000 1960 US Dollar per indbygger

Danmarks relativt ineffektive sundhedspolitik 1960-2000 Vækst i middellevetid per 10.000 PPP$ vækst i BNP per indbygger - en universel velfærdsstat er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning

Ikke kun den geografiske ulighed mellem DK og andre lande men også … Den sociale ulighed i helbred illustrerer forebyggelsens potentiale

Lang uddannelse giver 11,3 raske år for en 30- årig københavner (Brønnum-Hansen 2005)

Middellevetid 1990erne

Samlede mål på folkesundhed Middellevetid =A + B QALY / HALE = A + f(B) DALY = C + g(B)

Sygdomsbyrdemåling: et prioriteringsinstrument Leveår tabt pga. for tidlig død = YLL Leveår med sygdom og funktionssvigt = YLD Verdensbanken & WHO 1993. YLL = antal dødsfald * restlevetid YLD= antal sygdomstilfælde * varighed * funktionsvægt ___________________ Sygdomsbyrde= DALY = YLL + YLD

Sygdomsbyrden i DALY per 1000. Aldersstandardiseret. GBD 2002: WHO 2005

De 15 største folkesygdomme Danmark 2002. DALY per 1000. GBD 2002 De 15 største folkesygdomme Danmark 2002. DALY per 1000. GBD 2002. WHO2005 2000 1960 US Dollar per indbygger

Sygdomsbyrden i Danmark og Sverige 2002 Aldersstand. DALY per 1000 Sygdomsbyrden i Danmark og Sverige 2002 Aldersstand. DALY per 1000. Kilde: GBD 2002. WHO 2005 2000 1960 US Dollar per indbygger

9 store risikofaktorer. DALY per 1000 WHO: European Health Report 2005. 2000 1960 US Dollar per indbygger

Giver forebyggelse en samfundsøkonomisk gevinst ? Udgifter til sundhedsvæsenet mindsker, også når man fraregner forbruget ved længere levetid. Men det er små beløb (<10mia) Hvorvidt andre samfundsøkonomiske effekter (produktionstab mm) er positive eller negative afhænger helt af beregningsmetoden. I grunden er spørgsmålet forkert stillet. Vi forebygger for at undgå sygdom og behandler for at gøres syge raske – ikke for at få penge over til andet.

De regionale og kommunale opgaver Forebyggelse Eksponering Behandling Sygdom Genoptræning Funktionsevne Rehabilitering Deltagelse

Velfærd og sundhed Velfærd Eksponering Arbejds-marked Økonomi Etc. Sygdom Funktionsevne Deltagelse

De syge på den danske arbejdsmarked Meget høj mobilitet mellem job Lavt sygefravær Normal førtidspensionsprevalens Beskæftigelse bland 55-66 årige lav sammenlignet med Sverige Beskæftigelse bland kronisk syge meget lav

Andel beskæftigede efter funktionsevne. EU15 2002 Grad af funktionssvigt

Kommunalreformen giver forebyggelsen nye muligheder Svagheden ved Dansk sundhedspolitik forebyggelse er manglende koordinering forebyggelsesarbejdet mellem sektorer og mellem niveauer (stat, region, kommune) Kommunerne har mange forebyggelseshåndtag at vride på – bolig, skole, trafik, miljø, arbejde, integration, forebyggende sundhedsordninger for børn og gamle etc.

Men… Kommunerne mangler i høj grad folkesundhedsvidenskabelig kompetence Der har været for lidt professionalisme, og for meget entusiastisk amatørisme Der for meget projekter og for lidt drift.

Sundhedsadministration og forebyggelse deler kompetencebehov En effektiv regionplanlægning kræver en kombination af medicinsk, økonomisk og epidemiologisk kompetence for behovsanalyser, prioritering og ressourceallokering Et effektivt forebyggelsesarbejde kræver samme type af kompetence

Konklusion Danmark har et stort forebyggelses-potentiale. Måske er Velfærds-kommissionens prognose for middellevetidsudvikling for pessimistisk Forebyggelse kan mindske udgifter i sundhedsvæsenet lidt, men slet ikke i en takt giver kommunerne økonomiske incitament.

Danmark har formentlig også et stort rehabiliteringspotentiale med øget beskæftigelse blandt mennesker med nedsat helbred.