Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser

Præsentationer af emnet: "Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser"— Præsentationens transcript:

1 Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser
Finn Diderichsen, Professor dr.med. Speciallæge i socialmedicin Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Fordoblet ulighed i middellevetid efter indkomst Danmark 1987-2009
Department of Public Health Fordoblet ulighed i middellevetid efter indkomst Danmark Income quartiles Kvinder Peter Ege symposium 5.okt 2011

3 - Og i restlevetid ved 30 år efter uddannelse Danmark 1987-2009
Department of Public Health - Og i restlevetid ved 30 år efter uddannelse Danmark Education length quartiles Peter Ege symposium 5.okt 2011

4 Dødelighed: gradient og socialt udsatte:
Department of Public Health Dødelighed: gradient og socialt udsatte: 50% med lang udannelse 50% med kort uddannelse 0,1% Hjemløse Peter Ege symposium 5.okt 2011

5 Department of Public Health
Nogle sociale og økonomiske uligheder er måske uundgåelige – og endda nødvendige… Sociale uligheder i sundhed er aldrig nødvendige, men i hvilken grad er de mulige at forebygge og behandle ? Peter Ege symposium 5.okt 2011

6 Hvis alle havde det helbred som de bedst uddannede 20% har -
Department of Public Health - Så ville udgifter i EU-landene til sundhedsydelser og overførselsindkomster kunne reduceres med svarende til 5,8% af BNP (Mackenbach 2010) Hvis alle havde det helbred som de bedst uddannede 20% har - Peter Ege symposium 5.okt 2011

7 Hvad kan gøres – globalt og lokalt ?
Department of Public Health Hvad kan gøres – globalt og lokalt ? Peter Ege symposium 5.okt 2011

8 40 års stigende ulighed i dødelighed
Department of Public Health ”The Scandinavian welfare paradox of health” Hurrelman et al.: J.Publ.Health 2011 40 års stigende ulighed i dødelighed trods * Universel og forebyggende velfærdsstat i en generation * Et århundrede med faldende indkomstulighed 10th NCPH Turku 2011

9 Indkomstfordeling (Gini) Danmark 1920-2005 Kilde Viby-Mogensen 2010
Department of Public Health Indkomstfordeling (Gini) Danmark Kilde Viby-Mogensen 2010 Peter Ege symposium 5.okt 2011

10 Department of Public Health
16 europæiske lande: Ulighed i indkomst (Gini) og ulighed i dødelighed (per efter uddannelse). CZ DK Peter Ege symposium 5.okt 2011

11 Department of Public Health
Gradienten målt i leveår tabt i for tidlig død og nedsat funktionsevne (DALY per ). Beregnet ud fra WHO Global Burden of Disease Study. DALY per 1000 indb. Kronisk obstruktiv lungesygdom 11,5 Iskæmisk hjertesygdom 10,9 Demens (Mb. Alzheimer) 5,9 Lungekræft 3,5 Depression 3,3 Alkoholafhængighed 2,6 Hørenedsættelse 2,4 Diabetes 2,2 Levercirrose 1,7 Slagtilfælde 1,6 ALLE DIAGNOSER 54,5 Peter Ege symposium 5.okt 2011

12 Uligheden mellem kontanthjælpsmodtagere og øvrige befolkning. DALYs
Uligheden mellem kontanthjælpsmodtagere og øvrige befolkning. DALYs. Per years Oversygelighed Kontanthjælps-modtagere Øvrige (Rank) Depression 42,7 13,5 (1) Alkoholisme 31,5 8,2 (2) KOL 20,8 7,6 (3) Schizofreni 11,5 1,8 (15) Stofmisbrug 10,1 1,7 (17) Alle diagnoser 159,7 107,0 RSM London, September Department of Public Health

13 Mekanismer og interventionspunkter –gradient og udsatte grupper
Department of Public Health Mekanismer og interventionspunkter –gradient og udsatte grupper Individ Samfund Arv, tidlig udvikling, uddannelse Social kontext Policy A Social position B Sygdomsårsag C Sygdom/skade D Sygdomskonsekvenser Peter Ege symposium 5.okt 2011

14 I: Determinanter som påvirker social position og senere helbred
Department of Public Health I: Determinanter som påvirker social position og senere helbred Børn tidlige udvikling Skolegang – uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø Peter Ege symposium 5.okt 2011

15 Department of Public Health
Relativ dødelighed blandt de som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse Peter Ege symposium 5.okt 2011

16 II: Determinanter som er påvirket af social position
Department of Public Health II: Determinanter som er påvirket af social position 4. Indkomst – fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø – partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne Peter Ege symposium 5.okt 2011

17 Indkomst (1000kr) og middellevetid Danmark 2008-09.
Department of Public Health Indkomst (1000kr) og middellevetid Danmark Peter Ege symposium 5.okt 2011

18 Department of Public Health
Andel (procent) som må afstå fra køb af sundhedsydelser og andre goder opdelt efter type af overførselsindkomst. Kilde: CASA 2009 Peter Ege symposium 5.okt 2011

19 Department of Public Health
Ulighed i sundhedsadfærd efter uddannelse (procentpoints forskel). Kilde SUSY og Sundhedsprofil 2010 Peter Ege symposium 5.okt 2011

20 Department of Public Health
Overdødelighed (hazard ratio) i alkoholrelaterede dødsfald efter forbrug og socialgruppe (Mäkelä et al 2008) Peter Ege symposium 5.okt 2011

21 Department of Public Health
Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophober sig hos personer med kort uddannelse og små indkomster. Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor. Peter Ege symposium 5.okt 2011

22 6. Social udsathed som årsag til- og konsekvens af sygdom
Department of Public Health 6. Social udsathed som årsag til og konsekvens af sygdom Individ Samfund Arv, tidlig udvikling, uddannelse Social kontext Politik A Social position B Sygdomsårsag C Sygdom/skade D Sygdomskonsekvenser Peter Ege symposium 5.okt 2011

23 Department of Public Health
Socialt udsatte på væresteder: Relativ risiko for sygehusindlæggelse (øvrige befolkning=1) Kilde: SIF/SUSY-Udsat Mænd Kvinder Infektioner 6,7 12,4 Kræft 0,9 0,7 Psykisk sygd. 25,3 37,1 Skader 4,6 7,3 Alle diagnoser 2,5 1,8 Peter Ege symposium 5.okt 2011

24 Indsatser #6: Socialt udsatte
Department of Public Health Indsatser #6: Socialt udsatte # 6.1 Udsatte grupper sikres bedre adgang til boliger og der sikre ”skæve” boliger, så dem, der ikke kan finde sig til rette i det almene boligbyggeri, har andre muligheder. # 6.2 Efteruddannelse af personalet i misbrugsbehandlingen og misbrugsbehandlingen integreres med sociale handlingsplaner med fokus på håndtering af brugernes psykiske problemer. # 6.3 Sociale levevilkår blandt kronisk psykisk handikappede monitoreres inden for rammen af en klinisk database. I samarbejdet mellem kommuner og regioner skal der være mere fokus på åbne behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed. # 6.4 Opsøgende indsatser samt ordninger med støtte- og kontaktpersoner udvides, så der er en større og mere tilfredsstillende dækning, blandt andet med formalisering af det tværsektorielle samarbejde. Peter Ege symposium 5.okt 2011

25 Department of Public Health
Risiko (%) for at have forladt arbejdsmarkedet år efter indlæggelse år. Grundskole og mellem/lang videregående uddannelse (LVU). Mænd Kvinder Grund- skole LVU Grund-skole Hele befolkningen 25 4 33 3 Indlagt skader 26 5 42 Indlagt kræft 39 8 43 Indlagt hjertekar 45 13 52 9 Indlagt psykiatri 71 38 74 30 Ord.psykofarmaka 58 14 59 12 Peter Ege symposium 5.okt 2011

26 Department of Public Health
Relativ risiko (OR)for indlæggelse/ordination for grupper udenfor arbejdsstyrken. Danmark Aldersstandardiseret. OR>2,0 Førtids- pension Efterløn Kontant- hjælp Arbejdsløs Syge- dagpenge Indlagt Mænd 1,7 1,2 1,3 1,0 2,3 Kræft Kvinder 1,4 0,9 0,8 1.6 Indlagt Hjertekar 2,1 1,1 1,8 2,0 1,6 1,5 Indlagt Psykisk 28,6 2,2 16,1 3,8 11,3 19,5 1,9 8,6 4,8 Ordineret psykofarm 6,3 5,5 4,7 4,4 3,9 2,4 Indlagt Skader Peter Ege symposium 5.okt 2011

27 ”Health equity in all policies” Tre vigtige konklusioner
Department of Public Health ”Health equity in all policies” Tre vigtige konklusioner De fleste af de mål og indsatser vi foreslår er også prioriterede af andre grunde, men det styrker både sundhedspolitikken og de andre politikområder at opstille fælles mål Sociale indsatser (fx. uddannelse, beskæftigelse mm) og sundhedsindsatser (fx. alkoholpolitik, behandling) virker i synergi Universelle, strukturelle indsatser er godt både for folkesundhedens i gennemsnit og for ulighed (ligesom i socialpolitik!) Men vi bygger hovedsageligt på epidemiologisk evidens og på meget lidt eksperimentel ! Peter Ege symposium 5.okt 2011

28 Regeringsgrundlag 3.oktober 2011
Department of Public Health Regeringsgrundlag 3.oktober 2011 ”Uligheden i sundhed er alt for stor. Og forskellen er stigende…. Det er regeringens mål at uligheden i sundhed skal mindskes. ….” ”Forebyggelse er en af nøglerne til at løse udfordringerne med ulighed i sundheds-tilstanden og for få gode leveår.” Peter Ege symposium 5.okt 2011

29 Tak for ordet ! Department of Public Health
Peter Ege symposium 5.okt 2011