Teori, metodologi og metode

TEORI (hvad?) Et begreb for sammenhængende systemer af begreber og påstande (eller antagelser) om et bestemt genstandsområde på grundlag af udforskning, der primært er erkendelsesmæssigt motiveret. (Gads Psykologi Leksikon (2004), s. 629)

Metodologi (hvorfor?) En videnskabelig disciplins metodologi er den subdisciplin, der kritisk undersøger betingelserne for og konsekvenserne af at anvende bestemte undersøgelsesmetoder inden for den givne videnskabsgenstandsområde. (Gads Psykologi Leksikon (2004), s. 365)

Metode (hvordan?) Er i metodologien en videnskabelig fremgangsmåde eller dele heraf. (Gads Psykologi Leksikon (2004), s. 365)

Valg af analysestrategi og metode

Iagttagelser af et objekt METODE ANALYSESTRATEGI Iagttagelser af et objekt Iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser Det gælder om at producere sand viden om en given genstand Det gælder om at problematisere selvfølgeligheder Hvilke procedureregler skal anvendes for frembringelse af videnskabelig erkendelse? Ved hjælp af hvilke analysetrategier kan vi opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den allerede givne meningsfuldhed Niels Åkerstrøm Andersen (1999): Diskursive analysestrategier

ANALYSESTRATEGI Perspektiv Perspektivet konstruerer både iagttageren og det iagttagende. Der er tale om et valg – en analysestrategi. Synsvinkel Synsvinkel angiver hvordan man analyserer en given meningssammenhæng.

Det store problem At det, som kommer ud af beskrivelsen, i en mere radikal forstand er afhængig af betragterens egen kultur, er derimod først i helt moderne tid blevet erkendt som problem i antropologien. Betragteren ser ikke den linse, han betragter det fremmede igennem; ikke desto mindre afgøres hele hans betragtning af linsens form og indre opbygning. De to ender af linsen definerer gensidigt hinanden. (Johan Fjord Jensen, 1988)

Praksisnære undersøgelser Hvordan udvikle analysestrategier, der både er praksisnære og som samtidig giver ny indsigt og ny viden? Hvordan kan man kritisk analysere en meningssammenhæng, man samtidig er en del af?

TRE PRAKSISNÆRE METODOLOGIER Grounded Theory – begrundet teori Transformativ metode Case studier

Grounded Theory – begrundet teori Felt og praksis i fokus Induktiv metode Teori, metodologi og metode udvikles over tid

Transformativ forskningsmetode Problem: Et praksisfelt der fungerer dårligt Teori: Om en bedre tingenes tilstand (evt. med designprincipper). Formuleres af forskere og feltets praktikere Hypoteser formuleres, dvs. handlingsanvisninger: Hvis vi gerne vil have den ønskede tilstand, hvad skal vi så gøre konkret? Eksperiment: Teorien afprøves på praksisfeltet Evaluering: Fungerede handlingsanvisningerne? Test af hypoteserne? Modificere teori Generalisering med henblik på kvalificering af praksis (Ib Ravn, Institut for Læring, DPU)

CASES Atypiske og extreme cases viser sig ofte at give mere information, fordi de aktiverer flere aktører og mere grundlæggende mekanismer i den studerede situation. Desuden kan det ud fra et forståelsesorienteret såvel som fra et handlingsorienteret synspunkt ofte også være mere afgørende at få klarlagt, hvilke dybereliggende mekanismer, der frembringer et givent problem, og hvilke konsekvenser problemet kan medføre, end at opnå en beskrivelse af symptomerne på problemet, og hvor hyppigt de forekommer. Her vil tilfældige stikprøver med vægt på repræsentativitet sjældent kunne nå så dybt som nogle få cases udvalgt med henblik på validitet. (Flyvbjerg, 1991, p. 149)

Kvantitative metoder Med kvantitative metoder er det som regel hensigten at beskrive og forklare kausale sammenhænge, og forskeren ønsker, med et krav om repræsentativitet, at sikre sig ved hjælp af en stor mængde af dokumentation. Ligeledes opereres der ofte med en mere eller mindre eksplicit forestilling om objektivitet.

Kvalitative metoder I den kvalitative forskningstilgang anvendes der som oftest andre metoder, og der er principielt andre erkendelsesinteresser på spil, idet forskeren eksplicit siger, at hensigten er at forstå, forklare og illustrere tendenser. Dermed bliver forskeren en handlende person og ikke en ”neutral” iagttager.

Praksisnære undersøgelser Store og små teorier? Nærhed og distance? Kvantitative og kvalitative metoder? Analyse og fortolkning? Stikprøve og generaliserbarhed?

Undersøgelsesdesign Hvad er et godt udgangspunkt for praksisrefleksion? Hvad er en god problemformulering? Hvad er en god antagelse/hypotese? Hvad er gode teoretiske overvejelser / nøglebegreber? Hvad er god analyse og god fortolkning? Hvad er en god konklusion?