Synopsis: Klima Hvilke former for politisk deltagelse har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmål?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Demokrati og styreformer
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
PEST Analyse værktøj.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Hvad kan gøre energiundervisningen engagerende og lærerig?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto I nstrumenter til at.
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted Denne præsentation er tiltænkt initiativtagere.
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Forebyggelse af tobaksrygning - Politiske målsætninger og tiltag.
9 Købsadfærd på konsumentmarkedet
15 Promotion Oversigt Promotionformer (herunder reklame)
Online annoncer og bannerreklamer
Demokrati & Menneskerettigheder
Den Grønne Tænketank - København / Frederiksberg Den Grønne Tænketank –blev stiftet i juni 2003 –vi arbejder for en grøn og rummelig hovedstad –vi arbejder.
Produkt ProduktionProfil/Politik People GenbrugelighedSvanemærke Økologi Bæredygtighed Kvalitet Mindre CO 2 Ingen spildevand Minimalt udslip Ingen kemikalierGenbrug.
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
P ROBLEMFORMULERING Hvilken effekt vil den øgede mediedækning af klimadebatten få på den offentlige opinion?
Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Konference om Almen Studieforberedelse
Forretningsmodel.
Forskellige former for magt
Økonomi 2 Indhold Økonomisk vækst Visionen: bæredygtig udvikling
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Samfundslære: Styreformer
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Vi har haft demokrati i Danmark siden?
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/centerleder Niels-Anders Nielsen Konkrete tiltag.
Udviklingen i virksomhedens omverden Kapitel 7
Hvad er samfundsfag Hvad er samfundsfag Sociologi, politik og økonomi
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
Mindre CO 2 fra transporten Et V-oplæg om reduktion af CO 2 udledningen fra transport – med omtanke.
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
Landboforeningen Gefion Hvorfor er det ikke så enkelt med de lave doseringer i praksis ? Jakob F. Kjærsgaard Landboforeningen Gefion
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Trafikdage på Aalborg Universitet 28. august 2006 Velfærdsgevinster ved differentiering af kørselsafgifter for lastbiler Ole Kveiborg, Ninette Pilegaard.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Livsstilsanalyse i Danmark
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Kapitel 9 Klimaforandringer
Natur i forandring Prøveeksamen.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
19.1 Virksomhedens miljøinteressenter
Socialismen Jan Christiansen.
KAMPAGNEN – I FORM PÅ FARTEN I FORM PÅ VEJEN – DET SUNDE BUSSTOPPESTED Forbedring af livskvaliteten ved at skabe bedre adgang.
 Historie / erfaring.  Miljø terapi  Arbejde i grupper.  Gruppedynamiker.
Valgfrihed - også i energisektoren Otto Brøns-Petersen.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Den måde vi vælge at leve og indrette vores liv på.
AS uge 17/2017 Medier og politik v/ Peter Nedergaard
Miljøvenlig transport
Livsstilsanalyse i Danmark
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Global opvarmning Noter.
Hvad er EU’s demokratiske udfordringer?
Center for Grøn Transport v/centerleder Niels-Anders Nielsen
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Synopsis: Klima Hvilke former for politisk deltagelse har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmål?

Disposition Hypoteser Understøttelse: Hypotese 1 Diskussion af hypoteser Konklusion Metoder

Hypoteser Hypotese 1 → Deltagelsesdemokrati Udenomsparlamentarisk arbejde og radikale aktioner har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmålet. Hypotese 2 → Konkurrencedemokrati Miljøvenlige reguleringer og love har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmål.

Understøttelse: Hypotese 1 Udenomsparlamentarisk arbejde og radikale aktioner har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmålet. Udenomsparlamentarisk arbejde → Deltagelsesdemokrati Lobbyisme → Indirekte magt → Virksomheder og organisationer påvirker beslutningstagerne → Økonomisk magtopfattelse Debattører → Eks. Bjørn Lomborg og Al Gore, der benytter retorik til at påvirke befolkningen og beslutningstagerne → Psykiske resurser → Idémagt Aktionsgrupper → Herunder to typer aktioner → Direkte magt >< Indirekte magt Fredelige aktioner → Demonstrationer → ’Bella Center Demo 12/12’ Ulovlige aktioner → Greenpeace / Climate Justice Action

Understøttelse: Hypotese 2 Miljøvenlige reguleringer og love har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmål. Incitamenter og straffe Grønne afgifter → Forsøg på at tvinge virksomheder og forbrugere til at tænke miljørigtigt ved at pålægge afgifter → Energi- transport- og miljøafgifter → Indirekte magt Kvoter, forbud, påbud og ’standarder’ → CO2-kvoter, der sætter begrænsninger for udslip → Standarder, kvoter med loft Adfærdsændringer i befolkningen → Idémagt Oplysningskampagner → Herunder reklamer, der påvirker befolkningen til at ændre adfærd til fordel for miljøet → Forbrugermagt Tv-programmer → ”Guld og grønne skove” → Forbrugermagt

Diskussion af hypoteser Hypotese 1: Udenomsparlamentarisk arbejde og radikale aktioner Repræsentativt demokrati → flertallet bliver hørt Voldelige demonstranter → frastøder mulige sympatisører Manglende fælles målsætning → Svært at organisere Ingen formel magt Hypotese 2: Miljøvenlige reguleringer og love Grønne afgifter – indirekte magt – tvinger folk til at ændre livsstil Konkurrencedemokrati → Magthaverne er bedst i stand til at tilpasse samfundet klimaforandringerne

Konklusion → Pluralistisk magtopfattelse Hypotese 1 har ingen formel magt, men med mulighed for at oplyse befolkningen om alternativer og rykke befolkningen og beslutningstagernes opfattelse. Hypotese 2 påtvinger en stillingstagen, og reguleringer har den mest åbenlyse, lettest målbare effekt. → Pluralistisk magtopfattelse

Metoder Komparativ tilgang  Vi sammenligner modsatrettede holdninger og tilgange til folkets opmærksomhed Induktiv tilgang  Vi slutter hypoteser og konkluderer ud fra undersøgelser