Europa og Danmark 1648 - 1914 Af Jesper Lundsby Skov

Transport At gå var den mest almindelige transportform i 1600 og 1700tallet Kun de fine havde råd til at køre i hestevogn Hestevogn var dog en meget ukomfortabel rejsemåde Vejene var i Europa gennemgående dårlige indtil langt op i 1700tallet I 1800tallet fik damplokomotivet revolutionerende konsekvenser Nu kunne almindelige mennesker rejse flere hundrede kilometer

Trediveårskrigen og den westfalske fred Foregik 1618 – 48 Men mange krige var viklet ind i trediveårskrigen Kun i det Tysk-Romerske kejserrige fandt krigen sted fra 1614 – 48 Krigen kom til at omfatte næsten hele Europa Især striden imellem Bourbonnerne i Frankrig og Habsburgerne i Spanien og Det Tysk-Romerske kejserrige fik stor betydning for trediveårskrigen Krigen markerede afslutningen på Spaniens storhedstid

Trediveårskrigen og den westfalske fred I en tysk kontekst gav det mening at kalde krigen for en religionskrig Protestanterne i nord bekæmpede katolikkerne i syd Trediveårskrigen blev meget blodig og voldsom Nok ikke pga. religiøs fanatisme, men snarere fordi, man ingen erfaring havde med så enorme hære, og fordi man ikke rigtig kunne finansiere krigen Soldaterne plyndrede civilbefolkningen for at skaffe sig mad og drikke

Trediveårskrigen og den westfalske fred De ledende magthavere indså, at en fred var nødvendig Som noget nyt blev freden forhandlet på en fredskongres Dannede model for både Wienerkongressen og Versailleskonferencen Man oprettede et moderne og internationalt magtsystem, hvor fornuft og statsræson skulle være styrende principper Rigtige udenrigstjenester med permanente ambassadører blev oprettet Et stabilt system indtil Napoleonskrigene

Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 Før enevælde = valgkongedømme Medførte forhandling om kongens magt Forhandling nedfældet i håndfæstning, en slags forfatning Frederik III underskrev i 1648 den strengeste håndfæstning nogen konge har underskrevet, men blev også Danmarks første enevældige konge i 1660 Dette skyldtes 2 krige imod svenskerne Målet med krigene var at svække et Sverige, der var blevet alt for stærkt

Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 Første krig i 1657 God plan Men usædvanlig kold vinter, bælterne frøs til is. Svenskerne kunne marchere direkte til København Medførte Roskildefreden i 1658. Vi mister de nu svenske besiddelser Danmark tæt på udslettelse Men svenskerkongen vil en rigtig erobring af Danmark

Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 Ny krig starter Langvarig belejring af København Belejringen fejler for svenskerne Københavnerne holder ud Holland og England hjælper København og Danmar Svenskerne taber. Ny fred i 1660, der dog stadig medfører et svækket Danmark i forhold til før krigene

Indførelsen af enevælde i Danmark 1660 Krigen har sat Danmark i økonomisk ruin Stændermøde indkaldes for at løse problemerne Adelen vil ikke betale ny skat Kongen og borgerstanden indgår hemmelig aftale, der skal udmanøvrere adelen Planen lykkes og enevælden bliver kort efter en realitet Danmarks nye forfatning er Kongeloven af 1665

Enevælde i Europa Enevælde = et almindeligt europæisk fænomen I Frankrig blev enevælden til som reaktion på kaotiske tilstande Også hærenes nye store størrelse kræver en stærkere statsmagt Stor forskel mellem dansk og fransk enevælde På lokalt niveau stod den franske konge svag. Her beskyttede lokale domstole sædvaneretten i området

Enevælde i Europa De første enevældige konger forsøgte at styre alting selv. Forholdsvis succesfuldt Men det blev hurtigt umuligt for senere konger at gøre det samme Der oprettes derfor en centraladministration med dygtige embedsmænd Kollegialstyre = 8-12 ligestillet embedsmænd diskuterer sagerne. Enevælde af Guds nåde var legitimt i 1600tallet, men ikke efter midten af 1700tallet

Oplysningstiden Gud eksisterede i 1500 og 1600tallet Gud var nærværende og blandede sig i vores verden Astronomiske opdagelser udfordrer dog den middelalderlige kosmologi Middelalderlige kosmologi = blanding af græsk og kristent. Gud har skabt og opretholder et uforanderligt univers Tyge Brahe opdager, at universet er foranderligt, men drager ikke de fulde konsekvenser af sin opdagelse

Oplysningstiden I slutningen af 1600tallet står det klart, at solen og ikke jorden er universets centrum Isaac Newtons opdagelse af tyngdekraften = enorm betydning Gud bliver overflødig som forklaringsfaktor Gud må nøjes med at være en første årsag til altings eksistens Weber: ”Affortryllelsen af verden” Naturen= rationelt indrettet og foranderligt Medfører den overbevisning, at mennesket med rationaliteten kan forandre verden til det bedre

Oplysningstiden Kant: ” Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt hvis årsagen er en mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd. Derfor er oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge Din forstand!” Oplysningsfilosofferne = lille elitær gruppe. Oplysning gælder kun for dem, og ikke bønderne Oplysningsfilosofferne = ofte tilhængere af enevælde

Oplysningstiden Enevælde som resultat af en meget gammel samfundspagt imellem folket og kongen Giver dog folket den endelige suverænitet = revolutionær potentiale I Danmark henviste man ofte til begivenhederne i 1660, hvor folket overdrog kongen den enevældige magt Kongeloven af 1665 = samfundspagt

Industrialiseringen Merkantilisme i 1600tallet Kun øget velstand på andres bekostning Mål = Gunstig betalingsbalance Middel= Høje toldrater og støtte af hjemlig produktion Hvad er kapitalisme? Ifølge Weber ikke stræben efter den højst mulige profit

Industrialiseringen Weber: ”Denne stræben fandtes og findes hos tjenere, læger, kuske, kunstnere, kokotter, korrupte embedsmænd, soldater, røvere, korsfarere, spillere, tiggere; man kan sige: hos ”all sorts and conditions of men”, i alle epoker i alle jordens lande, hvor den objektive mulighed derfor på nogen måde har været og er givet” Weber: Kapitalisme= en rationel stræben efter kontinuerlig ny profit – efter rentabilitet Stammer fra en særlig protestantisk arbejdsetik, som særligt fandtes hos calvinisterne

Industrialiseringen Industrialisering starter i England i midten af 1700tallet Hvorfor? På grund billig adgang til kul, jern og bomuld. Og opfindelse af dampmaskinen til masseproduktion. Den økonomiske vækst i Storbritannien 1700 – 1831 i procent pr. år. i %: Væskt i BNP Vækst i BNP pr. indbygger 1700 - 1760 0,69 0,31 1760 - 1780 0,7 0,01 1780 - 1801 1,32 0,35 1801 - 1831 1,97 0,52

Industrialiseringen Industrialisering i 2 dele 1) Fra midten af 1700tallet og frem til midten af 1800tallet 2) Fra midten af 1800tallet og frem. Denne er den mest kraftige. Andel af verdens samlede industriproduktion 1750 – 1900 i %: 1750 1800 1830 1860 1880 1900 Europa 23 28 34 53 61 62 Den 3. verden 73 68 37 21 11 Frankrig 4 5 8 7 Tyskland 3 9 13 USA 1 2 15 24 Storbritannien 10 20 19

Industrialiseringen USA og Tyskland = De to største industrinationer omkring år 1914 Danmark stadig et landbrugsland i denne periode

Revolution og reaktion 1789 – 1830 Frankrig i store økonomiske problemer efter støtte til amerikanerne i den amerikanske uafhængighedskrig mod England Indkaldes til Generalforsamling i 1789 – første gang siden 1614 Adelen ville ikke opgive sine privilegier Tredje stand – der består af rige og veluddannet borgere – gør oprør De grundlægger en ny forsamling: nationalforsamlingen

Revolution og reaktion 1789 – 1830 Storm på bastilien og oprør i landet = konge og adel er skrækslagne. Griber ikke ind overfor nationalforsamlingen Nationalforsamlingen afskaffer de adelige privilegier og vedtager i stedet en menneskerettighedserklæring 1793 – 94 = revolutionen mest radikal. Kongen halshugges. Robespierre indfører terrorregimet Derefter rolig periode indtil Napoleon tager magten i 1799 Store ambitioner – går i krig med næsten hele Europa

Revolution og reaktion 1789 – 1830 Napoleon omformer Europakortet = nationale modstandsbevægelser opstår Napoleon besejres ved Waterloo i 1815 Wienerkongres i 1815. Tiden skrues tilbage til før revolutionen. Liberale kræfter skal stoppes Danmark mister Norge, da vi i for lang tid holdt med Napoleon Ny revolution i Paris i 1830. Spreder sig til Danmark = endelig oprettelse af rådgivende stænderforsamlinger

Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 4 stænderforsamlinger Kun rådgivende funktion Men giver politisk erfaring til medlemmerne Den politiske debat liver op igen Nationalliberale, opstår i 1840’erne Ønsker fri forfatning og Danmark til ejderen (dvs. Slesvig)

Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 Igen, igen revolution i Paris. Breder sig til Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten I Slesvig og Holsten ønsker mange selvstændighed og medlemskab af Det Tyske Forbund Medfører krig med Danmark 1848 – 50 Nationalisme = Statens og nationens grænser skal være i overensstemmelse

Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 Frederik VII afgiver stille og roligt sin enevældige kongemagt i foråret 1848 Grundlovsgivende forsamling indkaldes Ny grundlov klar juni 1849 Ikke en demokratisk grundlov. Indskrænket monarki. Kongen skal stadig have magt 14% af befolkning får stemmeret. Meget få stemmer de første årtier

Nationalisme og demokratisering 1830 - 1914 Ny krig om Slesvig i 1864 – Danmark taber Nederlaget starter ny debat om grundloven Grundlovsrevision i 1866 = mere elitær Forfatningskamp fra 1870 Venstre vil have folketingsparlamentarisme Højre står fast ved, at kongen vælger regeringen Indførelse af folketingsparlamentarisme i 1901 Almindelig stemmeret i 1915 = Danmark er et demokrati