Om faget dansk Indledning om fagets historie, HTXs plads i det samlede system og udfordringerne lige nu

Indledning Danskfaget – et historisk blik på kerneydelserne

Indledning ORALE OG LITTERATE SAMFUND - i kronologisk efterfølgelse og i samliv Bondesamfundet som oralt samfund: –ordsprog, talemåder, fagsprog Kirken –latinen Kongen og adelen –sværdets tale og administrationen KONKLUSION: skriften er magtens tale

Indledning SPROGHISTORISK OVERSIGT - over det danske sprogsamfunds historie (efter Inge Lise Pedersens artikel om samme i Kristiansen m.fl.: Dansk Sproglære: 240ff) DET URNORDISKE SAMFUND DET RUNEDANSKE SAMFUND DET MIDDELDANSKE SAMFUND DET ÆLDRE NYDANSKE SAMFUND OPLYSNINGSTIDEN NATIONALISME INDUSTRIALISME INTERNATIONALISERING 1950-

Indledning

INDUSTRIALISMENS udd.ssystem for middelklassen: eksamensskolen for arbejderklassen: eksamensfri skole INDUSTRIALISMENS danskfag for middelklassen: læsning OG skrivning for arbejderklassen: kun læsning

Indledning VIDENSSAMFUNDETS udd.system Den globale arbejdsdeling nødvendiggør at en stigende del af befolkningen får en højere uddannelse Det stiller krav til uddannelsessystemet om at give alle de fornødne kulturelle kompetencer INTEGRATION bliver et nøgleord: flere (uddannelses)fremmede skal have en uddannelse

Indledning VIDENSSAMFUNDETS danskfag det samfundsmæssigt nødvendige niveau for kulturel kompetence forskyder sig hele tiden: flere skal arbejde med symbolmanipulation de kulturelle kompetencer bliver nøglen til uddannelse – og uddannelse bliver livslang arbejdstiden bliver utrolig intensivt udnyttet, fritiden bliver stadig mere omfattende skellet mellem statsborgerens kvalifikationer og forbrugerens udviskes måske noget, men kravene stiger for begge

Indledning UDDANNELSESSYSTEMET 1: det primære system Folkeskolen: Kommunalt ejede institutioner, sektoren er statsligt styret via lovgivning og tilskud Ungdomsuddannelserne: Selvejende institutioner, sektoren er statsligt styret via lovgivning og tilskud Videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU): Statsstyrede, mere eller mindre selvejende, institutioner, CVU’er med delvis lokal forankring

Indledning DELSYSTEMER inden for uddannelsessystemet 1: GRUNDSKOLE second chance-uddannelser: avu fvu UNGDOMSUDDANNELSER erhvervsuddannelserne (eud) erhvervsgymnasiale uddannelser –hhx –htx almengymnasiale uddannelser –stx –(ungdoms)hf second chance-uddannelser: hf enkeltfag (VUC)

Indledning DELSYSTEMER i uddannelsessystemet 2: videregående uddannelser: –mellemlange: pædagoguddannelsen (CVU) læreruddannelsen (CVU) second chance: meritlæreruddannelsen –lange: universitetsuddannelserne second chance: Åbent universitet

Indledning UDDANNELSESSYSTEMET - set fra neden : Hvordan oplever den enkelte lærer og elev: et nationalt niveau: læreren: ikke-eksisterende som andet end: konferencer, styredokumenter (love, bekendtgørelser, læreplaner), tilsyn (fagkonsulenter), evt. efteruddannelse; eleven: ved skoleskift et regionalt niveau: læreren: reelt som efteruddannelsesniveau: amtskurser, amtskonsulenter, men ellers ikke; eleven: som valgmuligheder et lokalt niveau: læreren: som det regionale niveau; eleven: i bedste fald som kulturinstitution

Indledning De kinesiske æsker: Den enkelte institution: en ledelse, en årsplan, en organisatorisk, arkitektonisk og mental ramme om virksomheden; og i form af: kollegerne, elevgruppen, ’skolen’,’skolens ånd’ (fester, traditioner mm.) Den enkelte klasse: skema, klasseværelse, ’dårlige klasser og gode klasser’, ’kliker eller klassen som helhed’, ind i klassen, ud af klassen, differentiering Den enkelte lærer skema og kompetencer, arbejdsforhold, særlige ønsker, ’de unge’ vs. ’de gamle’, ’de nye’ vs. ’de gamle’; fagfolkene vs. pædagogerne (faggruppen/fagteamet?), trinspecialer (årgangsteam?), køn Den enkelte elev køn, social baggrund, etnisk tilhørsforhold, kompetencer, svagheder og styrker, modenhed

Indledning Hvad er karakteristisk for (dem der kommer på) htx? ikke alle skolens fag passede lige godt (specialisering) relativ sikkerhed mht. akademisk niveau (i matematik) og en fremtid inden for teknik eller tekniske aspekter af andet arbejde faget dansk var ikke særlig tiltrækkende? danskfagets særlige ansvar danskfaget ses som et føle- og synes-fag? kønsproblematikken

Indledning