Jagten på nye grundvandsmagasiner Temadag: TEM – nyeste udviklinger og geologisk/hydrologisk tolkning Hanne Birch Madsen Rambøll

I modsætning til udviklingen på landsplan har der i Vendsyssel gennem flere år været et stabilt antal vandværker fordelt som følgende: Hjørring Kommune: 34 private almene + 1 kommunalt Frederikshavn Kommune: 16 private almene + 3 kommunale Brønderselv Kommmune: For at vise hvilket område vi er i GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Vandindvinding i Vendsyssel i perioden 1997-2007. Vandindvinding stabil. Det er ikke nye kildepladser eller øget indvinding der er årsag til jagten!! (Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel) GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Problemstillinger Bjergby, boringer silter til. TEM-kortlægning viser, at det er vanskeligt at skelne mellem sand og silt. Bagterp kvalitetsproblemer. Nye kildepladser ved Bredkær og Spangerhede, naturlige kvalitetsproblemer og silt De aktuelle problemer sidst i 90’erne var klorede opløsningsmidler og pesticider på Bagterp, hvor der var brug for ny kildeplads. Bredkær/Spangerhede var problematiske pga. stærkt reduceret vand og lille ydelse. Bjergby, pesticider og lille ydelse, filtre sandede til. Små vandværker især vest for Sæby havde nitrat problemer. Nitratproblemer, siltede aflejringer GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Forekomst af nitrat i grundvandsprøver Som det ses her. Ellers er nitrat ikke et stort problem i Vendsyssel pga de marine aflejringer. Mest på moræne landskabet. (Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel) GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Første boring Bjergby, boringer silter til. TEM-kortlægning viser, at det er vanskeligt at skelne mellem sand og silt. Baggesvog. Prøveboring skal afklare sammenhæng mellem modstandsniveau i TEM og kornstørrelse Bagterp kvalitetsproblemer. Nye kildepladser ved Bredkær og Spangerhede, naturlige kvalitetsproblemer og silt Første undersøgelses boring var ved Baggesvogn Nitratproblemer, siltede aflejringer GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

TEM-kortlægning Kote -10 – 0 m Her ses den samlede tem kortlægning. Plcering af boring i modstandsområde omkring 70 ohmm. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Boring 6.708 Teklaborg DGU-symbol Beskrivelse Top Bund 1 l (ler) LER, ret fedt, svagt sandet, indh. af planterester, grågul. (ler). 15 LER, fedt, grå, kalkholdig. (ler). 20.5 LER, ret fedt, svagt siltet, svagt sandet, grå, kalkholdig. (ler). Note: omrørt. 23 LER, fedt, grå, kalkholdig. (ler). Note: omrørt. 28 LER, ret fedt, grå, skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (ler). Note: sorte partier, omrørt. 45 s (sand) SAND, fint-mellem, svagt leret, svagt gruset, grå, skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (sand). Note: sorte partier, omlejret. 51 LER, ret fedt, svagt sandet, grå, skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (ler). Note: omrørt. 64 SAND, mest fint, svagt gruset, svagt indh. af planterester, gråbrun, kalkholdig. (sand). 67 SAND, mest fint, svagt leret, svagt indh. af planterester, gråbrun, kalkholdig. (sand). Note: omlejret. 73.5 SAND, mest fint, stærkt leret, gråbrun, kalkholdig. (sand). Note: omrørt. 74 i (silt klæg) SILT, leret, sandet, svagt gruset, svagt indh. af planterester, grå, kalkholdig. (silt klæg, meller). Note: omrørt. 78 SAND, svagt leret, svagt gruset, svagt indh. af planterester, grå, skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (sand). Note: omrørt. 81 LER, stærkt siltet, svagt sandet, svagt gruset, svagt indh. af planterester, grå, kalkholdig. (ler). Note: omlejret. 90 SAND, mest fint, klumper af ler, svagt indh. af planterester, grå, kalkholdig. (sand). Note: omrørt. 97.5 LER, siltet, sandet, grå, kalkholdig. (ler). Note: omrørt. 102 SAND, mest fint, leret, siltet, svagt indh. af planterester, grå, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (sand). Note: omrørt. 106 LER, ret fedt, svagt siltet, svagt sandet, svagt indh. af planterester, grå, kalkholdig. (ler). Note: omrørt. 108 SAND, mest fint, svagt leret, svagt indh. af planterester, grå, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (sand). Note: omlejret. 117 LER, fedt, svagt sandet, grå, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig. (ler). Note: omrørt.   Boringen viste overvejende finkornet sand, med indslag af ler og silt. Der var rimelig overensstemmelse mellem tem, log og boring. Konklusion modstandsniveau for silt var svært at præcisere. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Anden boring Bjergby, boringer silter til. TEM-kortlægning viser, at det er vanskeligt at skelne mellem sand og silt. Baggesvog. Prøveboring skal afklare sammenhæng mellem modstandsniveau i TEM og kornstørrelse Tolne. Boring i begravet dal, med siltede aflejringer Bagterp kvalitetsproblemer. Nye kildepladser ved Bredkær og Spangerhede, naturlige kvalitetsproblemer og silt Nitratproblemer, siltede aflejringer GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

TEM-kortlægning Kote -50 – -40 m Boring placeret i et tydeligt højmodstandsområde. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

2 Fl LER, siltet, svagt sandet, mørk gråbrun, kalkfri. (postglacial ferskvandsler). 6 LER, ret fedt, olivengrå, planterester, kalkholdig. (postglacial ferskvandsler). 8 ds SAND, mest fint, svagt siltet, få slirer af ler, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". Note: få gruskorn. 12 SAND, mest mellem, gråbrun, nogle skalfragmenter (afrundede), kalkholdig, "smeltevandssand". 17 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 20 SAND, mest mellem, siltet, svagt leret, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". Note: 2 sten. 25 SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig, "smeltevandssand". Note: få gruskorn. 28 SAND, mest mellem, mange slirer af ler, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 33 SAND, mest fint, siltet, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 37 SAND, mest fint, svagt siltet, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 38 dl LER, slirer af sand, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandsler". 42 46 LER, siltet, slirer af sand, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandsler". 51 SAND, mest fint, svagt siltet, gråbrun, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig, "smeltevandssand". 55 60 64.5 67 LER, siltet, grå, kalkholdig, "smeltevandsler". 70 di SILT, sandet, svagt leret, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssilt". 72 77 LER, siltet, slirer af sand, grå, kalkholdig, "smeltevandsler". 82 83 SAND, mest fint, få slirer af ler, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 88 SAND, mest fint, slirer af ler, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 89 SAND, mest fint, svagt siltet, slirer af ler, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 90.5 LER, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". 93.5 97 LER, få slirer af sand, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". 102 107 LER, få slirer af silt, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". 112 117 120 Boring 6.729 Tolne Overhead lige så træls som boring. De første 28 m så fornuftige ud, derefter finsand til 89 m, og ler…..til 120 m.

Tredje boring Bjergby, boringer silter til. TEM-kortlægning viser, at det er vanskeligt at skelne mellem sand og silt. Baggesvog. Prøveboring skal afklare sammenhæng mellem modstandsniveau i TEM og kornstørrelse Tolne. Boring i begravet dal, med siltede aflejringer Bagterp kvalitetsproblemer. Nye kildepladser ved Bredkær og Spangerhede, naturlige kvalitetsproblemer og silt Guldager, boring i begravet dal med silt og saltvand Mulig ny kildeplads til Hjørring Vandværk. Nitratproblemer, siltede aflejringer GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

TEM-kortlægning Kote -70 – -60 m 40*40 kortlægning. To højmodstandsområder. Boring i det nordligste. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Geofysiksamarbejdet udførte MRS GFS samarbejde, MRS sonderinger og dybde TEM. God overensstemmelse med gammel TEM, tydelig stejl dal. Men lave værdier for permeabilitet. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Boring 9.933 Guldager Stamme Indtag Top* Bund* Matr. Diam. Slidsbrd. Nitrat 7 3 5 P 63 mm .4mm  8 mg/l 6 15 18 .4 mm <1mg/l  27 30 38 mg/l  4 38 41 61 mg/l  47 50 2 120 123 90 mm <1 mg/l  1 130 133 * Meter under terræn Flere gode sandlag, men nitrat fra bakkerne, og under salt og organisk materiale. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Fjerde boring Bjergby, boringer silter til. TEM-kortlægning viser, at det er vanskeligt at skelne mellem sand og silt. Baggesvog. Prøveboring skal afklare sammenhæng mellem modstandsniveau i TEM og kornstørrelse Tolne. Boring i begravet dal, med siltede aflejringer Bagterp kvalitetsproblemer. Nye kildepladser ved Bredkær og Spangerhede, naturlige kvalitetsproblemer og silt Guldager, boring i begravet dal med silt og saltvand Sæby boring i begravet dal, intet dybt magasin Nitratproblemer, siltede aflejringer GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

TEM-kortlægning Kote -70 – -60 m Her blev også udført MRS GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Boring 11.1245 Sæby Flere grove lag, men meget høje salt værdier under 100 m. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Hvad gemmer der sig under dette mønster?? Begyndte at sove dårligt. Hvad viste landskabet. tema dag med mange spændende oplæg. Enkelte opfølgninger førte til møde med Universitetet. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Hvor er chancen størst? Smeltevandsaflejringer tæt på gletcherfronten Kystnære aflejringer fra Skærumhedehavet Ikke-marine aflejringer i Skærumhedeserien Grove smeltevands-aflejringer i issøer Begravede dale Hvis vi skulle finde nye magasiner, hvor var det så mest oplagt at lede Udpegning af OSD??? Overordnet strategi, holder den i Vendsyssel? GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Samarbejdsprojekt Nordjyllands Amt/Miljøcenter Aalborg Aarhus Universitet Watertech EU Interreg projekt: No Regret Bevilling fra amtsrådet og et EU-projekt gjorde det muligt at kortlægge et stort areal uden for OSD. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Kortlægningsarbejdet Udføre SkyTEM i den centrale del af Vendsyssel Udføre boringer i formodede begravede dale Udføre boringer gennem lagserien udenfor dalene Udtage jordprøver til geologiske analyser og til datering Udføre kontinuerte borehulslogs i alle boringer Udtage vandprøver fra magasiner til kemisk analyse Georadar GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Begravede dale og boringsplaceringer GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Boringernes placering Gamle undersøgelsesboringer, projekt boringer og kortlægningsboringer. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Prøver udtaget til SeSam GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Flere filtre til hver boring Flere filtre til hver boring. Desværre for små dimentioner til ren- og prøvepumpninger. GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Spektral gamma log Uffe Korsbeck GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

C/D D Vandtyper

Vandtyper

Forekomst af fosfor i grundvandsprøver (Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel) GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Plot af topkote for filtre i 455 indvindingsboringer i Vendsyssel (Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel) GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Fremtidige aktiviteter OSD 5 Opstilling af grundvandsmodel (2009). OSD 6c Kemi, sårbarhed, geologisk model (2009) OSD 6ab og 10 Geologisk model og grundvandsmodel (2009) Regional geologisk model (2011)? Regional grundvandsmodel (2011)? Rapport i trykken: Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel Artikelserie i BOREAS 3 4 5 6c 7 6ab 10 GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

Hvad viste Vendsyssels geologi? Geologien er ikke helt så rodet som forventet Mange begravede dale, men fyldet er finkornet God naturlig vandkvalitet over kote 0 m Marine aflejringer kan give problemer Generelt god ydelse over kote 0 m Ingen indvindingsinteresser under kote ca. 0 m Få beskyttende lerlag Der er skabt grundlag for at udpege nye OSD Ny strategi Ny strategi GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET

GEOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET