Neurologisk undersøgelse 2010

Læsionens placering Cortex Hvid substans Basalganglier Cerebellum CNS Hjernestammen Medulla Rødder PNS Perifere nerver Neuromuskulære overgang Muskler

Læsionens placering Cortex Hvid substans Basalganglier Cerebellum Kranienerver Medulla Rødder Perifere nerver Neuromuskulære overgang Muskler

Supranukleær læsion: 1. neuronsparese Ingen/let atrofi Øget tonus Hyperrefleksi +/- Babinski Klonus Infranukleær læsion: 2. neuronsparese Atrofi Nedsat tonus Nedsatte reflekser - Babinski Fascikulationer

Ætiologi Traume Metabolisk Iskæmisk Neoplastisk Stråle Infektiøst Malformation Hereditært Degenerativt

Systematik og grundighed

Umiddelbare indtryk Vågenhed Opmærksomhed Talen Gangfunktionen

Neurologisk undersøgelse Kranienerver Motorisk (tonus, trofik, kraft) Reflekser Sensorisk Koordination Gang og stand

Kraft-forhold Muskelkraft gradering 5: Normal 4+: Submaximal mod modstand – 75 % 4: Moderat mod modstand – 50 % 3: Bevæges mod tyngden, - modstand 2: Bevæges med ophævet tyngde 1: Synlig kontraktion uden bevægelse 0: Ingen reaktioner = paralyse

Mønster-genkendelse

Læsionens placering Cortex Hvid substans Basalganglier Cerebellum CNS Hjernestammen Medulla Rødder PNS Perifere nerver Neuromuskulære overgang Muskler

Muskelsygdom (myopati) Muskelsygdom (myopati) forårsager Proximal symmetrisk kraftnedsættelse uden sensoriske deficits Objektive fund: Proximal kraftnedsættelse uden sensoriske deficits Ingen muskelatrofi Ingen fasikulationer Normal muskeltonus Normale dybe reflekser

Neuromuskulære endeplade (f.eks. myastenia gravis) Udtrætningsfænomener Minder om muskulær lidelse med symmetrisk proximal kraftnedsættelse Ingen sensoriske deficits Muskelsvagheden forværres ved aktivitet og bedres efter hvile Objektive fund Repetitiv testning udtrætter musklen som genvinder kraften efter hvile Muskelsvagheden inkluderer ofte muskler i ansigt og kæbe

Perifere nerver (neuropati) Oftest distal kraftnedsættelse Symmetrisk/asymmetrisk og med muskelatrofi og fascikulationer Neuropatier er næsten altid ledsaget af sensoriske symptomer Objektive fund: Distal kraftnedsættelse Symmetrisk/asymmetrisk følelsesløshed (nogle gange sok- eller handskeformet) Atrofi, fascikulationer Normal tonus Afsvækkede dybe reflekser

Nerverødder (radikulopati) Hovedsymptomet er smerte Skærende, brændende, varm, elektrisk eller stikkende Asymmetrisk kraftnedsættelse begrænset til den gruppe af muskler roden innerverer (ex. muskler innerveret af C5 eller L5) Sensoriske udfald følger dermatomudbredningen Manøvrer, som udstrækker roden, forværrer symptomerne (Laseque) Objektive fund: Kraftnedsættelsen kan være både distal og proximal Atrofi og fasikulationer Afsvækkede reflekser Sensoriske udfald (dermatomudbredningen) Laseque

Medulla spinalis (myelopati) Triade af symptomer: Sensorisk grænse Pt. beskriver et bånd/en linje hvorunder følesansen er reduceret Distal, symmetrisk, spastisk kraftnedsættelse Næsten altid symmetrisk, og giver 1. neurons symptomer med øget tonus og spasticitet, hyperrefleksi Symptomer fra tarm – og blære Pga. affektion af autonome fibre i medulla Både urinretention og inkontinens kan ses Manglende eller afsvækket analsphincter refleks

Hjernestammen Karakteriseret ved kranienerveudfald Da kranienerverne er omlejret af medulla, ses ofte kombination af medullær affektion og kranienerveudfald. Hjernestammen indeholder de lange ledningsbaner Kranienerveudfald + langbanesymtpmer = hjernestammesygdom Banerne krydser forskellige steder Cortikospinale baner (motorisk funktion) Spinothalamiske baner (smerte og temperatur til thalamus) Bagstrengene (vibrations- og stillilngssans)

Cerebellum Dårlig koordination Ataksi Intentionstremor Klodsethed, stivbenet, snublende gang, som en fuld mand In- og outflow sker gennem hjernestammen og blodforsyningen til cerebellum er fra samme kar, som forsyner hjernestammen. Derfor ses cerebellare symptomer ofte kombineret med hjernestammesymptomer og omvendt Objektive fund: Usikker, bredsporet ataktisk gang, som giver problemer med liniegang. Kan kræve støtte for ikke at falde. Dyskoordination Tremor med forværring til sidst i bevægelsen

White matter / cortex WM-læsion kan skelnes fra cortikal læsion ved hjælp af følgende: Tilstedeværelse af specifikke corticale deficits Mønsteret af motoriske og sensoriske deficits Karakteren af de sensoriske deficits Evt. visuelle deficits

Cortical dysfunktion Dominant hemisfære Ikke-dominant hemisfære Afasi Ikke-dominant hemisfære Neglect, inattention, visuo-spatielle forstyrrelser Epileptiske fænomener er altid cortikale

Sensoriske deficits WM-læsion / cortikal De fleste sensoriske modaliteter bliver ”bevidste” i thalamus og kræver ikke cortical funktion Pt. med cortikal læsion kan føle smerter, vibration, stilling og berøring. Udtalt følelsesløshed tyder på subcortikal læsion Cortikale sensoriske symptomer er To-punktsdiskrimination Ciffersans stereognose