Adfærd i Dojang

Adfærd i Dojang Vi har forskellige måder at opføre os på i en træningssal, i vores tilfælde kalder vi det en Do Jang.   Hvad betyder egentlig Do Jang?

Opgave Gruppearbejde i ca. 20 - 30 min. Hvilken adfærd/opførsel kræves i Do Jangen i jeres klub/forening? Herunder overfor salen og i salen Overfor instruktøren Overfor de andre elever Forholdet mellem instruktør - eleven Forholdet eleverne i mellem Forholdet instruktørerne imellem Hvordan ser man ud - beklædning m.m. Tyggegummi, vandpause Hvilke ritualer findes der i Jeres klub/forening? Findes der elevregler og hvordan bliver de efterlevet?   

Terminologi i Taekwondo

Terminologi - historie 1910-1945 Japanske besættelse - Enhver form for træning af koreanske kampsystemer var forbudt. 1945 Korea blev atter frit, og hæren begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst. Der åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan. I årene efter fulgte flere skoler. 1955. Lederne af de store skoler mødtes d. 11. april med det formål at samle de forskellige stilarter til ét stort system. De enedes om at gøre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for Taekwondo.

Terminologi - historie 1963. General Choi Hong Hee, 9. dan, International Taekwondo Federation (ITF). Han var en af hovedmændene bag sammenslutningen til et system. 1968 Choi Hong Hee udvist af Sydkorea efter mislykket statskup. 1972 Kukkiwon blev indviet. 1973 Den 28. maj World Taekwondo Federation (WTF) stiftet, Dr. Un Young Kim som præsident. 1973-1975 e.kr. Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad karate, erstattedes i WTF af Taegeuk’er og poomse’er. Taegeuk poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester Song Dok Gi og Taekwondo mestre.

Terminologi - historie Fra gammel tid var betegnelserne anderledes end de er i dag. Høj sektion - Sang dan Mellem sektion - Tjund dan Lav sektion - Ha dan

Terminologi - Knytte næve Knytte næve - Jumeok Overside af knyttet næve - Deung-jumeok Yderside ag knyttet næve - Me-jumeok Kattenæve - Pyeon-jumeok Kastanjenæve - Bam-jumeok Pincetnæve - Jibge-jumeok

Terminologi - Hånd Knivhånd - Son Modsat knivhånd - Sonnal-deung Håndryggen - Son-deung Bjørnehånd - Gomson Håndroden - Batangson Håndryggen - Gubhin-sonmok Rundingen - Agwison

Terminologi - Hånd Fingerstik - Pyeonson-keut Sakse-fingerstik - Gawison-keut Enkelt-fingerstik - Hanson-keut Dobbelt-fingerstik - Moeun-dooson-keut Trefingerstik - Moeun-seson-keut Femfingerstik - Modeumson-keut

Terminologi - Arm Arm - Pal Albue - Palkoop Håndled - Palmok Ydersiden - Bakat-Palmok Indersiden - An-Palmok Oversiden - Deung-Palmok Undersiden - Me-Palmok

Terminologi - Blokeringer Forsvarspunkt + sektion + metode = terminologi Eksempel: Bakatpalmok + eolgul + bakatmakki = lang navn Eolgul bakatmakki = kortere navn Eolgulmakki = daglig navn

Terminologi – Angrebsteknikker m/hånd Lige slag - Jireugi (lukket hånd + lige linje mod målet) Lige stik - Chireugi Slag - Chigi ( lukket/åben hånd + cirkelbevægelse) Hugge stik - Jiiki Rive - Hoolgi

Terminologi – Lige slag (jireugi) metoden Modstanderens punkter Eolgul Momtong Arae Jumeok lige fra hoften + lige linje Baro jireugi = Bagerste (modsatte) hånd Bandae jireugi = Forreste (samme) hånd

Terminologi – jireugi (normale) Jireugi punkt + jireugi metode = terminologi Eksempel: Eolgul baro-jireugi Momtong bandae-jireugi

Terminologi – jireugi (andre) Yeop-jireugi - slag til siden Naeryo-jireugi - slag nedad Seweo-jireugi - lodret håndstand Dollyo-jireugi - cirkel slag Chi-jireugi - opad slag Jeochyo-jireugi - omvendt håndstand

Terminologi – jireugi (andre) Mål + metode + forskellige slag = terminologi Eksempel: Momtong + baro + seweo + jireugi Eolgul + yeop + jireugi Momtong + bandae + dollyo + jireugi Momtong + baro + jeochuo + jireugi

Terminologi – Slag (Chigi) Angribende kropsdel + navn på mål + betegnelsen på chigi = termiologi Eksempel: Sonnal + eoulgul + bakat + chigi Sonnal-deung + momtong + an-chigi

Chireugi - Lige stik Udføres på samme måde som jireugi. Pyeonson-keut og alle fingerstikkene: Gawison-keut, Hanson-keut, Moeun-dooson-keut Moeun-seson-keut og Modeumson-keut + Håndens stilling (seweo, eopeo, og jeocheo) Eksempel: Pyeonson.kurt + seweo + chreugi

Spark Momdollyo-chagi – baglæns cirkelspark Geodeup-chagi – to samme spark med samme ben Sokeo-chagi – blandet spark med samme ben Ieo-chagi - samme to spark lige efter hinanden Ieo seokeo-chagi- forskellige to spark lige efter hinanden Twieo- chagi- springspark Twieo neomeo-chagi - springspark over forhindring Ilga-chagi (gawi-chagi)- samtidig flyvende dobbeltspark Da bang hyang chagi – tre eller flere flyvende spark mod forskellige mål

Spark Angrebspunkt på foden + sparketeknik Eksempel: Apchook + dollyo-chagi Twieo + dwichook + yeop-chagi

Grundbevægelserne - begynder Gibon joonbi-seogi Joochoom-seogi momtong-jireugi Arae-makki Momtong bandae-jireugi Ap-chagi

Grundbevægelserne - mellem Sonnal bakat-chigi Momtongmakki Yeop-chagi

Grundbevægelserne – Viderkommende Sonnalmakki Eolgulmakki Sonnal mok-chigi Dollyo-chagi Momtong baro-jireugi

Grundbevægelserne - samlet Gibon joonbi-seogi Sonnal bakat-chigi Joochoom-seogi momtong-jireugi Momtongmakki Yeop-chagi Arae-makki Momtong bandae-jireugi Sonnalmakki Ap-chagi Eolgulmakki Sonnal mok-chigi Dollyo-chagi Momtong baro-jireugi