Barnets reform En kommunal synsvinkel Jette Runchel Børne- og undervisningsdirektør Albertslund Kommune Bestyrelsesmedlem Børne- og Kulturchefforeningen

Temaer i præsentationen Udgangspunktet noget om forventninger og vilkår Konkrete temaer i debatten Kontinuitet i barnets liv Barnets tarv Tidlig indsats Politisk ejerskab og forpligtelse Sagsbehandlingen Bud på behov for fortsat kvalitetsudvikling Anbefalinger

Udgangspunktet Anbringelsesområdet er særskilt i fokus Må ikke løsrives fra forebyggelsesindsatsen Anbringelse ikke i sig selv en lykkelig løsning, som sikrer barnets trygge og gode opvækst Til stadighed arbejde med alternativer til anbringelse - forældre varetager den del af omsorgen, de magter, barnet får mulighed for at bevare relationer Mange sager er i gråzonen mellem forebyggelse og anbringelse – gråzonen Kan være svært at være fuldstændig sikker på, at løsningen er rigtig eller varig – handler om hvordan et menneske/et barn/en familie formår at profitere af det, der sættes i gang Vi skal hele tiden arbejde i og med denne gråzone Også her der kan være størst risiko for at begå fejl den forkerte vurdering

Den forkerte vurdering – de hændelser, som ingen af os ønsker… Når der sker dét, der ikke må ske…gribes der til mange forklaringer: de økonomiske vilkår i kommunerne sagsbehandlernes arbejdspres og manglende faglighed lovgivningens muligheder mangel på eksperter politisk tilstedeværelse i beslutninger om tvang dårlig ledelse og manglende styring Måske handler det om det hele Måske handler det alene om et fejlskøn – en forkert vurdering – hvor utilgiveligt det end fremstår… Og der vil altid kunne ske fejl…selv om vi gør alt hvad der står i vores magt for at undgå det Vi er nødt til at tale med hinanden om, at dér hvor der er mennesker i spil, dér kan der ske fejl.

Der er behov for at tale området op Enkeltsagernes behandling i pressen og politisk betyder noget Det er vigtigt at sagerne kommer frem – at vi lærer af dem, at vi løbende gennemgår vores egne procedurer Det er også vigtigt, at sagerne ikke fremstilles som et generelt billede af hvad der foregår på området – der er brug for mere tillid og mindre mistillid De særligt udsatte børn og unge vinder ikke ved, at ingen ønsker at uddanne sig til eller arbejde på området Carpacentundersøgelse om velfærdsuddannelser og betydningen af fagets omdømme

Vilkårene for den kommunale opgaveløsning kan synes noget trange Kommunerne er tvunget til at prioritere Citat Poul Erik Mouritzen Dilemmaer: Prioritering mellem almen/normalområdet og de særligt udsætte børn og unge. Når besparelser sker på normalområdet skabes mindre rummelighed…. Nemt at bede om flere penge – uden for servicerammen hvad betyder det for hvor foranstaltningerne går hen…? Vil det presse alle tiltag over i det mest specialiserede, mest vidtgående? Og er det den rigtige løsning for de børn, vi er her for? Kommunerne skal og bør arbejde med et balanceret fagligt og økonomisk fokus og det bør understøttes af finansieringsformerne Vurderingen af, hvad vi får for pengene er med til at skærpe fokus på at præcisere den opgave, som vi ønsker løst Uheldigt hvis der bliver én slags statslig kasse til anbringelser og én slags kasse til forebyggelse. Fælles ramme forebyggelse og anbringelse..giver mere frihed til at være kreative.

Citat Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet “Aben er flyttet næsten entydigt ud til kommunalbestyrelserne. ….større og større problemer med at få budgetterne til at hænge sammen – ikke mindst fordi 70’ernes strategi – at lade skatterne stige – stort set ikke mere er tilgængelig. Stigende offentlige udgifter på et område kan i dag stort set kun finansieres gennem besparelser på andre områder. Stigende udgifter på de ustyrbare områder medfører reduktioner på de styrbare områder,som er de store kommunale institutionsområder. Det er ikke en tilfældighed, at det er sådan, men et resultat af nogle bevidste institutionelle valg truffet på centralt hold.”

Vilkår og alternativer Flere penge til området gennem lempelse af servicelofterne Ingen ønske om særlige ordninger med ekspertudvalg, særlige overkommunale bevillingsudvalg m.v. Erfaringer fra amtet – borgeren/barnet i klemme mellem to forvaltningsmyndigheder Faglighed på plads i nye større kommuner Én forvaltningsmyndighed, der har ansvar for både økonomi og faglighed – ejerskab og klar ansvarsplacering…. Betyder noget for både sagsbehandlernes og politikernes oplevelse af forpligtethed Mener kun den forvaltningsmyndighed kan være kommunen, da man ellers fjerner en del af incitamentet for at sikre sammenhæng mellem de almene indsats og den sociale indsats

Kontinuitet i barnets liv Der er med den nuværende lovgivning gode muligheder for at sikre kontinuiteten Det har været godt at få mulighed for længerevarende anbringelse og fleksible udslusningsforløb Støtter tiltag omkring tvangsbortadoption af småbørn, hvor der ikke er udsigt til at forældre kan udvikle forældreevne Støtter at der skal øget fokus på det anbragte barns skolegang Kommunerne har selv en opgave her – at arbejde ligeværdigt med anbringelses- og skoletilbud Undersøgelseskrav og handleplaner understøtter dette

Barnets tarv skal i fokus Støtter øget fokusering på barnets tarv og selvstændige rettigheder Mener ikke barnet skal have sin egen sagsbehandler Der er professionelle nok omkring en børnesag Jo flere ansvarspersoner, jo mere risiko for at ansvaret glider Kommunerne har en opgave i at organisere arbejdet gennem visitationsudvalg og fagligt teamsamarbejde således at barnets rettigheder fastholdes som det primære

Barnets tarv skal i fokus Ikke brug for mere tvang – det handler om at vi i kommunerne skal justere vores praksis Vi er tilbageholdende, bange for at tabe sagen og dermed skabe en endnu vanskeligere situation for barnet I forhold til anbringelsessager – hvor perspektiv for hjemgivelse er meget lille - se nærmere på forældrenes ret til indsigt og indflydelse Bruger mange ressourcer på forældrenes behov/insisteren på indflydelse, indsigt, medleven – ikke altid i barnets interesse Forældrene og deres advokat har meget stor magt… Vi skal sikre at den magt ikke skaber skævvridning i sagsbehandlingen

Tidlig indsats Definere begrebet klart…..snarere tale om hurtig og relevant indsats Sikre redskaberne til den tidlige indsats Det gør kommunerne med: vejledninger om underretning, tværfaglige råd, sundhedsplejens særlige tiltag Tværfagligt samarbejde til stadighed et væsentligt indsatsområde Mindsteindgrebsbetragtning udbredt – skal der gøres op med den og hvad betyder det så? Er vi reelt for længe om at anbringe? Trækker vi den med ”forebyggende foranstaltninger” og hvis ja, hvad er så begrundelsen? Hvis nej, handler det så om, at der ér en gruppe børn og unge som først sent i opvæksten kommer i problemer? Forskning på det felt – behov for faktuel viden om hvordan det forholder sig

Tidlig indsats Behov for fortsat videreudvikling af de forebyggende tiltag Særlige tiltag for unge mødre Forældreuddannelse Udrykningshold på tværs af behandling og sundhedspleje Socialrådgivere på skoler, hvor der er mange sociale problematikker Behov for at udvide viften af det, der ikke er anbringelsestilbud men en massiv foranstaltning Særligt unge kriminelle…ungdomspensioner med personale..:De unge går….de forlader skolen, melder sig ud - brug for noget, hvor vi kan fastholde dem fordi det giver mening, ikke fordi de udsættes for tvang Overnatningsinstitutioner/børnehuse, hvor forældre varetager en del af omsorgen

Politisk ejerskab og forpligtelse Kommunalpolitisk ejerskab fordrer at man har opgaver i forhold til området Børne- og Ungeudvalget et godt eksempel på det Aldrig oplevet at det har ført til skævvridning Økonomiske oplysninger indgår ikke i udvalgets behandling Forvaltninger har opgave i at gøre området nærværende med temadrøftelser og cases…

Sagsbehandlingen - udfordringer § 50 undersøgelser godt Vejledning i at der ikke skal undersøges mere end formålet tilsiger Ambitiøse – gør det større end nødvendigt… Redskaber og metoder, herunder IT understøttelse Et nationalt IT program, der understøtter sikringen af formkravene, gør indberetningen automatisk til ankestyrelse og danmarks statistik og sikrer en forskningsmæssig base En national opgave i ministeriet Giver ikke mening at kommunerne selv skal rode med det Talt om det i mere end 10 år – lad det ske

Sagsbehandlingen - udfordringer Vidensportal – let adgang til viden og information om erfaringer/forskning/god praksis National opgave – ministeriet Adgang til ekspertrådgivning i de svære sager VISO revitaliseres Vi har ikke brug for regionale centre til det formål Fagligheden i fokus, herunder barneperspektivet Kritiske venner - sikre fagligheden ved at invitere nabokommunen til at visitere vores sager som led i tilsyn VISO kunne være processtøtte i opstart?

Den fortsatte kvalitetssikring Bløde op på formkrav og interessere sig mere for indholdet – ankestyrelsen: Nødt til at diskutere hvad kvalitet er på dette område – for kommunerne er kvalitet først og fremmest at barnet har fået rettidig og relevant hjælp Vi skal overholde loven, men når fokus er på formkrav frem for om beslutningen er rigtig, så bliver det fremmedgørende og meningsløst for de mennesker som arbejder i feltet, og dermed spærrer man for læring dér, hvor det kunne være relevant Derfor behov for balanceret vurdering af form og indhold

Den fortsatte kvalitetssikring Uddannelsestiltag styrkes og udvikles og suppleres af kommunale introduktions- og oplæringsforløb Godt initiativ med diplomuddannelse – positiv faglig udvikling Vurderinger af kvaliteten i arbejdet – ledelsens særlige ansvar I det indgår også vurdering af arbejdsbelastning Ønsker ikke at staten påtager sig arbejdsgiveransvaret og fastsætter sagsantal Svært entydigt at definere en sag - kommunernes organisering er forskellig Ledelsens særlige rolle i forhold til at sikre, at sagsbehandleren bevarer barnets perspektiv…. at der ikke sker forråelse, som vi har set det på døgntilbud for voksne Handler også om organisering af arbejdet, ledelsestilsynet, fagligt samarbejde, refleksion over sager, der gik godt og mindre godt, supervision m.v.

Den fortsatte kvalitetsudvikling Dygtiggøre os i kommunerne i forhold til øget fokus på, hvad vi vil opnå med et givet tiltag, hvordan vi vil vurdere om det virkede Hvad vil vi se af tegn hos barnet på at indsatsen rykker i den rigtige retning Også vurdering af om vi får det vi betaler for…. private leverandører….sætter prisen.. måske sætte mere i gang selv på leverandørsiden

Hvad ville være hjælpsomt - anbefalinger Forventningsafstemning Sammenhæng mellem de ressourcer og råderum som gives kommunerne og de forventninger, som rejses Ikke behov for yderligere aktører Ekspertudvalg, bevillingsnævn, særlige sagsbehandlere Balanceret fokus på afgørelsens relevans/korrekthed og formkravenes opfyldelse Politisk ansvar for et område fordrer opgaver på området De lovgivningsmæssige rammer i orden § 50: Glade for den, bliver ambitiøse – kan forventningsniveau beskrives? Ikke behov for mere tvang

Hvad ville være hjælpsomt - anbefalinger Gerne mere fokus på barnets retssikkerhed Opmærksomhed på mediebilledet Metodiske værktøjer IT systemer, der kan favne komplekse indberetninger og som kan medvirke til at skabe overblik Vidensportal Let adgang til at samle viden – skabe sig overblik over området Ekspertsupervision……juridisk støtte..VISO