Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro
Advertisements

Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Mindre kvælstoftab, bedre kvælstofforsyning til afgrøden og optimal fordeling af kvælstofkvoten.
Budgetgrundlag i planteavlen
Konsulent Ole Møller Hansen
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Foderforsyning til den rigtige pris
Kend dine maskinomkostninger
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Økonomi og arbejde ved et godt sædskifte
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
Forsøg med husdyrgødning
Økonomiske betingelser for planteproduktionen i Danmark - nu og 2-3 år frem i tiden Landskonsulent Erik Maegaard.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Etablering af raps og valg af sort
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Michael Højholdt VFL Planteproduktion Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye resultater med jordbearbejdning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Enkle fodersystemer i et økonomiske perspektiv Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura,
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Grovfoderseminar 2008 Handel med grovfoder Erik Bendix Jensen – Dansk Kvæg Erik Maegaard – Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Landskonsulent Christian Haldrup
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Vinterraps i markplanen 2007/08
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Grovfoderseminar 2005 Grovfodersystemer efter EU-reformen Erik Bendix Jensen Landscentret, Driftsøkonomi.
Produktionsøkonomi i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Økonomien i frøsædskiftet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Præsentationens transcript:

Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion Hvad siger økonomien? Hvordan optimeres anvendelsen af efter- og mellemafgrøder fra et økonomisk synspunkt? Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion

Hvad siger økonomien Forudsætninger Økonomi forskellige efterafgrøder Scenarier for sædskifte Konklusioner

Forudsætninger - efterafgrøder Omkostninger Udsæd Såning (maskiner og arbejde) Indtægter Sparet N Ændret udbytte

Efter- /mellemafgrøder Efterafg. Melleafg. Bemærk Olieræddike X Gul sennep Vinterraps (egen udsæd) Græs Sås i vårbyg som udlæg – efterfulgt af vårbyg

Omkostninger - udsæd Afgrøder Olieræddike Gul sennep Kg. pr ha Kr. pr kg Kr pr ha Olieræddike 12 30 360 Gul sennep 8 50 400 Vinterraps (egen udsæd) 4 80 320 Græs 6 45 270

Totale maskin- og arbejdsomkostninger Kr. pr ha. Spredning med centrifugalspreder 140 Radsåning/kombiharvesåning 350 Pløjning og kombiharvesåning 900 Der er regnet med alle omkostninger (afskrivning, forretning, drift (vedligehold og brændstof) samt arbejdsløn

Marginale maskin- og arbejdsomkostninger Afsk. og rente Drift Arbejde Kr. pr ha. Spredning med centrifugalspreder 56 35 49 140 Radsåning/kombiharvesåning 88 122 350 Pløjning og kombiharvesåning 360 225 315 900 Afskrivning, forretning = 40 % Drift (vedligehold og brændstof) = 25 % Arbejdsløn = 35 %

Udbytte Sparet N - indkøb Planteavlsbrug – 17 kg. N pr ha Husdyrbrug – 25 kg. N pr ha

Kvælstofeftervirkning Kg. N pr ha Jordbund Planteavlsbrug Husdyrbrug JB 1-3 u vand 23 31 JB 2+4 JB 1-3 m vanding JB 5-6 11 19 JB 7-9

Udbytteændring Hkg. korn pr ha. Jordbund JB 1-3 u vand 2 JB 2+4 JB 1-3 m vanding JB 5-6 JB 7-9

”Dækningsbidrag efterafgrøder” Beløb i kr. pr ha efterafgrøde Olieræddike JB 1- 3 uden husdyr JB 5-6 m husdyr Udsæd -360 Merudbytte korn 200 - Sparet N 85 125 I alt -75 -235 Centrifugalspredning -140 -215 -375

Priser og prisfastsættelse Hvilke priser/omkostningsniveau skal bruges? Helt dagsaktuelle priser på alle faktorer? Hvis vi skal lave budgetter for kommende periode! Eller ”afstemte” nutidspriser” Hvis vi skal vurdere økonomiske konsekvenser på lidt længere sigt! Dvs. hvor de enkelte priser er i ”balance”

Sædskifter – JB 1-3 m.fl. Procent efterafgrøde Afgrøde 14 % 21 % 37 % 14 % 21 % 37 % Vinterraps 20 Vinterhvede 1. års Vinterhvede e korn Vinterbyg Vårbyg 40

Sædskifter – JB 5-6 m.fl. Procent efterafgrøde Afgrøde 14 % 21 % 37 % 14 % 21 % 37 % Vinterraps 20 Vinterhvede 1. års Vinterhvede e korn 40 39 23 Vinterbyg 6 - Vårbyg 14 21 37

DB II mv. JB 1-3 – uden husdyr. Kr pr ha v 100 ha Procent efterafgrøde 14 % 21 % 37 % DB II – sædskifte 117 Efterafgrøde - -30 -45 -80 I alt 87 72 37 Forskel til 0 % I alt på ejendom -8.000 Sædskiftet ændres ikke, da der er plads til 40 % efterafgrøde. Tabet opstår som netto tab ved at dyrke en efterafgrøde. Her er valgt olieræddike som efterafgrøde

DB II mv. JB 1-3 – med husdyr - kornkøber Ved 100 ha. Procent efterafgrøde 14 % 21 % 37 % DB II – sædskifte 4.671 Efterafgrøde - -25 -37 -65 I alt 4.646 4.634 4.606 Forskel til 0 % I alt på ejendommen -6.500 Sædskiftet ændres ikke, da der er plads til 40 % efterafgrøde. Tabet opstår som netto tab ved at dyrke en efterafgrøde. Her er valgt olieræddike som efterafgrøde.

DB II mv. JB 5-6 – uden husdyr Ved 100 ha. Procent efterafgrøde 14 % 21 % 37 % DB II – sædskifte 2.428 2.312 2.251 2.083 Efterafgrøde - -58 -87 -154 I alt 2.254 2.164 1.929 Forskel til 0 % -174 -264 -499 I alt på ejendommen -49.900 Sædskiftet ændres, da der ikke er plads til efterafgrøder. Tabet opstår som netto tab ved at dyrke en efterafgrøde. Her er valgt olieræddike som efterafgrøde.

DB II mv. JB 5-6 – med husdyr - kornkøber Ved 100 ha. Procent efterafgrøde 14 % 21 % 37 % DB II – sædskifte 3.487 3.371 3.310 3.142 Efterafgrøde - -53 -80 -141 I alt 3.318 3.230 3.001 Forskel til 0 % -169 -257 -486 I alt på ejendommen -48.600 Sædskiftet ændres, da der ikke er plads til efterafgrøde. Tabet opstår som netto tab ved at dyrke en efterafgrøde. Her er valgt olieræddike som efterafgrøde.

DB II mv. JB 5-6 – med husdyr - kornkøber Ved 100 ha. Procent efterafgrøde 37 % DB II – sædskifte 3.912 3.522 Efterafgrøde - -141 I alt 3.381 Forskel til 0 % -531 I alt på ejendommen -53.100 Der er i udgangssituationen 100 % hvede. Efter tilpasning – 63 % vinterhvede og 37 % vårbyg

Hvordan kan jeg beregne hurtigt? Beregn optimalt sædskifte med forskelligt areal med efterafgrøder – Landbrugsinfo – beregning af sædskifte http://www.landbrugsinfo.dk/Itvaerktoejer/Planteavl/Sider/pl_09_012.aspx

Konklusioner Efterafgrøde eller mellemafgrøde? Omkostninger/tabet (uden sædskifteeffekt) Efterafgrøder = 200 – 500 kr. pr ha med efterafgrøde Mellemafgrøder = Samme omkostning, 50 % eftervirkning af N – ”forstyrrer” sædskiftet mere end efterafgrøder.

Konklusioner Etablering af efterafgrøde Etablering – centrifugalspreder i alt = 215 kr. pr ha Værdi af N = 85, merudbytte = 200 kr Meromkostning ved kombiharvesåning mv. = 210 kr. pr ha = værdi af merudbytte Etablering – så lidt som muligt, så meget som nødvendigt.

Tak for opmærksomheden