Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Historik for direktivet: 2008: EU-Kommissionen foreslår direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser 2010: Europa-Parlamentet vedtager 1. læsning af direktivet 2010: Rådet vedtager sin 1. læsning 2011: Europa-Parlamentet og Rådet enes i 2. læsningen om direktivets indhold

Problemer i Europa-Parlamentet Inden direktivet blev vedtaget i 2. læsning i vinteren 2011, var der flere store spørgsmål, der voldte problemer i Europa- Parlamtentet, særligt: –Patient-turisme –Social ulighed

Patient-turisme Bekymringer om hvorvidt, man via dette direktiv ville skabe et marked for ”patient-turisme” Særligt frygtede de rigere lande i EU, herunder DK, at patienter fra mindre rige EU lande, ville rejse til DK for behandling. Dette kunne betyde en merudgift til det danske sundhedsvæsen samt længere ventelister for danske patienter

Social ulighed En anden stor bekymring gik på, at social ulighed i samfundet ville betyde, at ressource stærke patienter ville være dem, der ville drage fordel af direktivet, mens mindre ressource stærke patienter ingen fordel ville have Man frygtede, at patienter med en god økonomi og gode sprogkundskaber ville være bedre stillet en patienter, med knapt så god økonomi og ringere sprogkundskaber

Løste Europa-Parlamentet problemerne inden direktivets vedtagelse? Det potentielle problem med patient- turisme blev løst ved, at udgifter kun refunderes med et beløb svarende til, hvad patienten har ret til i sit hjemland Endvidere vil det ikke være muligt at modtage behandling, som hjemlandet ikke i forvejen har givet tilladelse til

Løste Europa-Parlamentet problemerne inden direktivets vedtagelse? Med hensyn til social ulighed, er der stadig en risiko for, at ressource stærke patienter i højere grad vælger behandling i udlandet end mindre ressource stærke patienter. Den sproglige barriere alene, vil sandsynligvis afholde en del patienter fra at rejse til udlandet. Det vil være op til medlemslandene at bestemme, hvorvidt de på forhånd vil lægge ud for behandling eller efterfølgende refundere patientens udgift, dette vil sandsynligvis stille økonomisk stærke patienter bedre end patienter, der er mindre økonomisk stærke