Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

Sådan kan myndighederne hjælpe…
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Hvad er korruption? En kort introduktion
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Fordele, muligheder og udfordringer ved direktivets implementering i forhold til Universitetshospitalet i Aalborg. Morten Noreng Lægefaglig Direktør.
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
EU og det danske sundhedsvæsen
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Planproces - Forudsætninger •Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen som ejer tager stilling til alternativ A, B, C eller en kombination heraf i juni 2012.
Din kontakt med det offentlige starter på nettet [kommune, logo, dato]
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
5 Internationalisering
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
EU I UNDERVISNINGEN Institut for Statskundskab Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved Hans Branner.
EU Institutioner.
EU direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) Vedtaget i 1994 ( ) Revideret i 2008 ( ) Hvad er nyt?
Danmark i en globaliseret verden
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Budgetorientering 2015 Juni Budgetprocedure & tidsplan Maj & juni 2014:Fagudvalg og økonomivalg orienteres om og drøfter budgetsituationen for 2015.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Uddrag af politiske principprogrammer
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Temadag for kommunale ledere Oplæg til debat Karen Langvad Danske Fysioterapeuter.
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
EU i undervisningen – hvordan?
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Præ-registrering Vibeke Plambeck 28.maj 08 Hvad skal man være opmærksom på - som ansvarlig for et stof - som downstream-bruger.
Økonomi og Demokrati.
Samarbejde samfundsfag - matematik
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Lægefaglig prioritering og driftsøkonomiske hensyn
Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden FSK Landskursus 8.november 2014 Birgitte Grube European Oncology Nursing Society Past President.
Servicedirektivet Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent 18.mar. 09 Servicedirektivet Det indre marked for tjenesteydelser.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Ny udviklinger i rammerne for grænseoverskridende samarbejder i EU Lise Lyck Center Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business.
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Sygeplejerske Caroline Staby Frost Amager Hospital
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Aktuarens rolle Januar 2009, Malene Stadil. 2 Regler FIL § 108 bekendtgørelse nr. 60 af 8. februar 2008 om ansvarshavende aktuar vejledning nr
Herning Kommunes Handicapråd Høringer Nyborg Strand d. 9. juni 2008.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge Hvad skal forberedes til evalueringen? Så er turen til Bruxelles vel overstået. Tak for turen Det har.
Nyt læreplansmål – ny lærebog
Hvad lærte vi sidst? At art. 49 omfatter
Sygedagpenge og ferie Du kan ikke modtage sygedagpenge under ferie, uanset om ferien afholdes i ind- eller udland. Lav altid en aftale med din sagsbehandler.
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
EU-Career Ambassadors
Kan EU gøres demokratisk?
Paneldebatten til landsmødet i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker
Nyt fra Færdselsstyrelsen
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Historik for direktivet: 2008: EU-Kommissionen foreslår direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser 2010: Europa-Parlamentet vedtager 1. læsning af direktivet 2010: Rådet vedtager sin 1. læsning 2011: Europa-Parlamentet og Rådet enes i 2. læsningen om direktivets indhold

Problemer i Europa-Parlamentet Inden direktivet blev vedtaget i 2. læsning i vinteren 2011, var der flere store spørgsmål, der voldte problemer i Europa- Parlamtentet, særligt: –Patient-turisme –Social ulighed

Patient-turisme Bekymringer om hvorvidt, man via dette direktiv ville skabe et marked for ”patient-turisme” Særligt frygtede de rigere lande i EU, herunder DK, at patienter fra mindre rige EU lande, ville rejse til DK for behandling. Dette kunne betyde en merudgift til det danske sundhedsvæsen samt længere ventelister for danske patienter

Social ulighed En anden stor bekymring gik på, at social ulighed i samfundet ville betyde, at ressource stærke patienter ville være dem, der ville drage fordel af direktivet, mens mindre ressource stærke patienter ingen fordel ville have Man frygtede, at patienter med en god økonomi og gode sprogkundskaber ville være bedre stillet en patienter, med knapt så god økonomi og ringere sprogkundskaber

Løste Europa-Parlamentet problemerne inden direktivets vedtagelse? Det potentielle problem med patient- turisme blev løst ved, at udgifter kun refunderes med et beløb svarende til, hvad patienten har ret til i sit hjemland Endvidere vil det ikke være muligt at modtage behandling, som hjemlandet ikke i forvejen har givet tilladelse til

Løste Europa-Parlamentet problemerne inden direktivets vedtagelse? Med hensyn til social ulighed, er der stadig en risiko for, at ressource stærke patienter i højere grad vælger behandling i udlandet end mindre ressource stærke patienter. Den sproglige barriere alene, vil sandsynligvis afholde en del patienter fra at rejse til udlandet. Det vil være op til medlemslandene at bestemme, hvorvidt de på forhånd vil lægge ud for behandling eller efterfølgende refundere patientens udgift, dette vil sandsynligvis stille økonomisk stærke patienter bedre end patienter, der er mindre økonomisk stærke