Det Moderne Gennembrud 1870 – 1920

Det Moderne Gennembrud Filosofi: Naturvidenskab/sanser Livssyn: Marxisme Religion: Religionskritik Menneskesyn: Materialistisk Åndshistorisk: Offentlig debat Litterært grundlag: Iagttagelse/analyse Litterært formål: oplysning/problemdebat Vigtige genrer: Romaner/noveller /skuespil Magtdeling: Monarki/demokrati

Det Moderne Gennembrud Filosofi Naturvidenskab Realismens videnskabelige forklaringer overfor Romantikkens religiøse opfattelse af verden. Sanser frem for tanker

Periodens teater og litteratur er i høj grad præget af politik, man brugte udtrykkeligt litteraturen og dramaet som politisk kommentar. Georg Brandes berømte forelæsningsrække = > litteraturen skulle sætte problemer under debat. => blev startskuddet til en ny litterær epoke. Den politiske revy født . Problematiserende teaterstykker (Henrik Ibsen) ”Naturligvis havde allerede Holberg i 1700-tallet på teatret lagt op til mere end en række politiske eller samfundskritiske bemærkninger i sine stykker, men med gennembruddet blev der gravet dybere i samfundets sår. Det var ikke kun magtens mænd eller vilkårlige fjolser, der måtte stå for skud, det var også den almindelige borger, der ikke var vågnet op af sin borgerlige tornerosesøvn – hykleriet også blandt hjemmets fire vægge blev spiddet på scenen af Ibsen og i litteraturen af Herman Bang og J.P. Jacobsen. ” Jf. www.detmodernegennembrud.dk

Farvel til eventyret Gennembruddet blev eventyrets sammenbrud. (og H. C. A. døde i 1875) Eventyret og poesien måtte vige pladsen for virkeligheden. Naturen blev ikke længere dyrket for sin nærhed til Gud - men for sig selv. Oplysningstiden nåede dermed til Danmark med små 70 års forsinkelse. Botanik og zoologi blev modefag på Københavns Universitet, og de to fremtrædende skikkelser fra perioden, J.P. Jacobsen og Johannes Jørgensen læste netop disse fag. Naturvidenskabelige fag blev populære. Alt blev kortlagt og mennesket blev en biologisk og psykologisk størrelse. (Darwin) (Positivisme) => skildringer af hverdagen, samfundet og den hjemlige intimsfære, der førhen havde været kunstnerisk uinteressant og tilhørt privatlivets fred og fortrængninger, fik nu sin plads i kunsten. =>Uretfærdigheder og paradokser dukkede op til overfladen. Om det så var den snærende seksualmoral (Karen, Franz Pander) samfundets sociale uligheder eller mistilliden til Vorherres eksistens (Gud er død).

4 nye retninger i Danmark Religionskritik Vi digter en Gud, fordi vi selv er svage. Resultatet er ”Gud er død” Hvad er meningen med livet? Darwinisme Evolutionslære, Vi nedstammer ikke fra Adam og Eva, vi nedstammer fra aberne. Resultatet er mennesket er højerestående dyr. ”Survival of the fittest” Positivisme Positive erfaringer dvs. iagttagelse og målinger. En filosofiske grundholdning; al viden er begrænset til sansedata og kan kun nås gennem metodisk videnskabelig observation af virkeligheden. Der kun findes én form for videnskabelig erkendelse = den naturvidenskabelige. Marxisme ideer og teorier, der bygger på Karl Marx’ analyse og kritik af kapitalismen. (Das Kapital)

Sammenbrud, gennembrud, frembrud Naturalismens gennembrud => det åndeliges sammenbrud Videnskabelighed <-> fantasi, religion, ånd Men var verden da ikke mere end øjet kunne se? => Symbolismens frembrud Kunsten måtte udtrykke en sjælelig tilstand eller virkelighed. En følelse, en længsel, en ro eller uro. Det man ikke ser med øjet, men fornemmer – med bevidstheden.

Kvinder, mænd og magt Borgerskabet havde den reelle magt. Langsom udligning af magten. Kvinden stod for huset (Kvinde kend din plads!) Manden skulle tjene pengene. Penge = magt. (Manden talte, betalte og havde ret) Penge frem for natur. Fælde og bygge. Industrialisering =>folk flyttede til byen. Fra enevælde til monarki og demokrati => den almindelige borger fik mere magt og flere valg. Dyrkelse af ”det frie menneske”, der havde ret til at tænke, som det ville.

Kvindefrigørelse Kvinders rettigheder kom til debat. ”Dansk Kvindebevægelse for at lave om på. Noget af det, den koncentrerede sig om, var kvindens adgang til uddannelse, erhverv og ligeløn, økonomiske rettigheder, del i myndigheden over børnene og opnåelse af fulde borgerlige rettigheder, såsom valgret. Man kan sige, der var hårde odds, idet den mest gængse holdning var, at manden og kvinden af Gud var skabt ulige. Spørgsmålet om kvinders seksualitet var meget vigtigt. Egentlig burde både mand og kvinde holde sig fra al form for seksuel aktivitet før ægteskabet, ihvertfald hvis man skulle følge den moral, som Bjørnstjerne Bjørnson satte under debat i dramaet "En hanske", for mens det var en utilgivelig synd for kvinden, som oftest medførte, at hun blev udstødt og behandlet som et misfoster, var det blot en ærgerlig, men menneskelig gerning fra mandens side, idet han fra naturens side skulle være ”udstyret” med en langt stærkere kønsdrift, som i modsætning til kvindens ikke blot gik ud på at forplante sig. Ægteskabet var ikke som i dag en løfte, man afgav til den, man elskede, men derimod normen og samtidig en måde at få status på. Efterhånden lykkedes det kvinderne at frigøre sig fra mændene, og dette har gjort, at vi er nået så langt, som vi er i dag”.   Michael, Philip, Signe, Martin, Alexander, Esben 5. februar 2004