Det moderne gennembrud Økonomisk , politisk og litterært
1. Den økonomiske revolution A. Feudalismens sammenbrud a) Feudalsamfundets hierarkiske opbygning (kirken, kongen, adelen og fæstebønderne) b) Landbrugsreformerne omkring 1788: Stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen, fra korn til kvæg, andelsbevægelsen c) Godsejere, andelsbønder, landarbejdere
Udskiftningen
Andelsbevægelsen Mælken skulle bringes til mejeriet uanset vejret
2. Den økonomiske revolution B. Industrialiseringen a) Videnskabelige landvindinger: elektricitet (H.C.Ørsted 1777-1851), dampmaskinen, den første jernbane (Kbh-Roskilde 1847 b) Ophævelsen af laugsvæsenet (1857) og dermed mulighed for industriel produktion c) Kapitalister (fabriksejere) – embedsmænd – arbejdere
3. Den politiske revolution A. Højre og Venstre - Højre: Godsejere, kapitalister og embedsmænd - Venstre: Andelsbønder - Systemskiftet 1901 - parlamentarisme B. Det radikale venstre: Husmænd og intellektuelle i byerne C. Socialdemokratiet: Arbejdere i byen og på landet Septemberforliget 1899
4. Den kønspolitiske revolution Kvindebevægelsen Den borgerlige (Blåstrømperne) Arbejderkvinderne Sædelighedsfejden (Bjørnson: En handske) Reformdragten Kvinderne får valgret 1915
5. Den litterære revolution A. Romantikkens idealisme – enhedstanken (1800-tallet) Fremmedgørelsen – ubehaget ved det moderne Adskillelsen af samfund og individ Faldet: Samfundsmæssigt og individuelt Længslen (tilbage) efter helhed og sammenhæng
6. Den litterære revolution B. Brandes og det moderne – videnskabstanken Darwin Freud
7. Den litterære revolution C. Brandes forelæsninger: Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur (3.11.1871) ”Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat” Litteraturen skal tage stilling til forholdet mellem de to køn, ejendomsforholdene, religionen og samfundet i det hele taget
8. Den litterære revolution De nye litterære retninger A. Kritisk realisme (Henrik Pontoppidan) B. Naturalisme (J.P.Jacobsen) C. Impressionisme (Herman Bang)
Kritisk realisme Henrik Pontoppidan Mennesket som produkt af samfundsmæssige processer: Præcis skildring af samtiden bygget på iagttagelse, psykologisk indsigt, viden om samfundet Fortælleren kan være fremtrædende Mennesket som socialt individ. Mulighed for at ændre tilværelsen gennem kollektiv indsats
Naturalisme J. P. Jacobsen Det biologisk-psykologiske studium af mennesket: Det enkelte menneskes betingethed (determinerethed) af arv og miljø. Krav om objektivitet og videnskabelig holdning: Fortælleren trækker sig ud i forhold til handlingen Mange beskrivende udtryk
Impressionisme Herman Bang Den sammenhængende psykologiske analyse umulig: Den impressionistiske forfatter giver sine indtryk videre som et flimmer og overlader det til læseren selv at strukturere Scenisk fremstilling Synsvinkelskift Fortælleren trækker sig tilbage og forholder sig tilsyneladende objektivt Megen dialog, gestik, flash back, simultanitet, bratte overgange, talesprogspræg, dækket direkte tale Indre monolog (stream of consciousness)