Globalisering og internationale forhold Centrale spørgsmål Realisternes syn på globaliseringen Magtbasis, udvalgte lande og regioner Realisternes antagelser Fremtidens supermagter? Liberal teori og globalisering Andre syn på globalisering og konflikt Svage stater Afslutning

Centrale spørgsmål Hvad betyder globaliseringen for konflikt og samarbejde i det internationale system? Bliver staterne mindre vigtige i forhold til andre aktører? Hvilke teoretiske perspektiver på globaliseringen skal inddrages for at forstå globaliseringen? Betyder globaliseringen bedre chancer for fred eller risiko for ny konflikter?

Realisternes syn på globaliseringen globaliseringen repræsenterer ikke noget nyt i internationale forhold Fokuserer på den relative magtfordeling i det internationale system udvikling hen imod multipolaritet

Magtbasis, udvalgte lande og regioner

Realisternes antagelser Mennesket er egoistisk og magtbegærligt International politik drejer sig om konflikt, der ofte fører til krig National sikkerhed og statens overlevelse er afgørende værdier Dårlige muligheder for fremskridt, international politik er en gentagelse af magtspil. Ledende realister: Niccolo Machiavelli, Thomas Hobbes, Hans Morgenthau, Kenneth Waltz, Robert Gilpin.

Fremtidens supermagter?

Liberal teori og globalisering Liberale antagelser Mennesket er fornuftigt, rationelt og samarbejdsorienteret Samarbejde kan vinde frem i international politik Gode muligheder for fremskridt i international politik Ledende liberale: John Locke, Immanuel Kant, James Rosenau, Robert Keohane, Francis Fukuyama

Andre syn på globalisering og konflikt Eksempel: neo-marxisterne Økonomisk globalisering er en ulige, hierarkisk proces, hvor den økonomiske magt i stigende grad koncentreres i de ledende kapitalistiske lande. Staterne er fortsat vigtige aktører i globaliseringen, men de har mistet kontrol over globaliseringen. Derfor organiserer de sig i regioner som f.eks. EU Globaliseringen skal organiseres af en ledende magt: det har hidtil været USA Måske vil folkelige bevægelser i mange lande forsøge at dreje udviklingen i en anden retning, med mere velfærd for alle og større lighed.

Svage stater Mangler interne forhold I mange analyser Staterne ses som black-boxe Svage stater som eksempel marxistisk orienterede, udviklingsteorier: de svage staters problem skyldes ekstern afhængighed og dominans

Afslutning Optimistiske aspekter Staterne styrkes i nogle henseender og svækkes i andre der er stabil fred mellem de konsoliderede liberale demokratier Pessimistiske tendenser mangel på bæredygtigt fremskridt, både i de svage stater og i Rusland konflikter internt i svage stater