Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene? Enhedschef Søren Brostrøm Sundhedsstyrelsen

Baggrund Specialisering Dokumentation Retningslinjer Ventetidsgarantier Optimerede forløb

Forløb 2007-2009: Kræftpakker version 1 2009: MTV vedr. kontrolforløb for gynækologisk cancer 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation Gode faglige retningslinjer for udredning og behandling Efterforløbet fragmentarisk beskrevet i pakkeforløb

Opfølgningsprogrammer Sparsom evidens for opfølgning Variation på tværs af landet Ressourcetungt Uopfyldte patientbehov, ønske om klarhed og ensartethed Kan vi få mere kvalitet?

Proces 14 arbejdsgrupper,, ca. 20 opfølgningsprogrammer Gruppe A (brystkræft, urologiske/mandlige kræftformer, gynækologiske kræftformer) Gruppe B (kræft i blære og nyre, kræft i hjernen, sarkomer i knogle og bløddele) Gruppe C (hoved-halskræft, lungekræft, kræft i øvre mave-tarm, kræft i øjne og orbita) Gruppe D (hæmatologiske kræftformer, kræft i tyk- og endetarm, kræft hos børn, modermærkekræft) Repræsentanter fra SST, regioner, DSAM, DMCG og DASYS

Generiske anbefalinger Opfølgning, ikke ’kontrol’ Tilbud bør være fagligt baserede og ensartede Indsatsen skal differentieres, når det er relevant Dialog med patienten og individuel behovsvurdering Sundhedsfaglig vurdering af behov for opfølgning, og hvilke indsatser der evt. skal tilbydes

Formål med opfølgning Identificere behandlingsbehov, senfølger m.m. Finde resttumor, recidiv, sekundær tumor Rehabilitering og palliation Information, støtte til selvuddannelse m.v. Psykosocial og eksistentiel støtte

Kvalitet i opfølgningsindsatsen Stratificering ift. sygdomsstadium, prognose eller behandling Beskrivelse af faglige indsatser målrettet ift. stratificering Evidensniveau for indsatserne Tilrettelæggelse af programmet for den enkelte patient Beskrivelser af mulige senfølger Rehabillitering og palliation

Patient-oplevet kvalitet Stratificering: behov for opfølgning? Samlede situation: komorbiditet, socialt, ressourcer Pilotafprøvning i UK for kolorektalkræft 45 % kan stratificeres til self-management Flertallet overgår til self-management efter 1 år

Dialog og patientinddragelse Forløb tilpasset individuelle hensyn: derfor ikke ens for alle Opfølgning ikke altid forlænger overlevelsen Entydig og hurtig kontaktmulighed ved nye symptomer At iværksætte rehabilitering og palliation

Organisatorisk kvalitet Opgavefordeling Mellem fagprofessionelle Mellem sektorer Ansvarsplacering Tidsforløb - angivelse af start- og slut-tidspunkt Koordination mellem afdelinger og sektorer Senfølger Komorbiditet, samlede helbreds- og sociale situation

Det videre forløb Kræftstyregruppe og Task Force Implementering: kulturskifte! Kommunikation: patienter, pårørende og fagfolk