Fem Faktor Modellen Anvendt på personlighedsvurdering og behandling af stofmisbrugere

Tid Afgrænsning 1 Hypotese: hvis de sociale forhold omkring klienterne forbedres ændres personligheden/selvopfattelsen dramatisk for nogle kategorier af klienter

Tre Forståelser af personligheden Kategoriale forståelser Dimensionelle forståelser Hermeneutiske forståelser Afgrænsning 2

Hermeneutik

Afgrænsning 3

Kohuts selv Selvet er centeret for individets psykiske univers Selvet er umulig at kende i sin essens Afgørende ved selvet er dets reference til oplevelsen af sig selv i enhver henseende, der har med identitet og selvfølelse at gøre. Dette udelukker ikke det ubevidste, men indbefatter det netop, idet oplevelsen af sig selv er mindst lige så ubevidst som bevidst.

Kohut bipolære selv sociale selvobjekter

Selvobjekter Objekter som i sig selv er oplevet som en del af selvet Selvobjekter er ikke en del af den fysiske realitet, men derimod af den psykologiske realitet som kan undersøges gennem introspektion og empati Selvobjekter er altså ikke bare ydre objekter (som i psykoana- lysen) eller relationer til ydre objekter (som i objektrelations- teori), men må nærmere betegnes som selvobjekt-oplevelser – altså en psykisk konstruktion (ikke dig, men min oplevelse af dig)

Kohut 3 dimensioner

Tønnesvangs 4 dimensioner

Selvet og identiteten 1 Det overfladiske og det dybe selv Det overfladiske: sæde for intellektuelle evner – herunder hukommelse og selvfortælling Det dybe: Den blivende specifikke relation mellem selvets bestanddele. Den dybereliggende kilde til oplevelsen af en vedvarende identitet.

Selvet og identiteten 2

Selvet og identiteten 3 Fokus på identitet, ingen selv (Gergen) Fokus på selv og identitet (Stern, Giddens) Selv, ingen fokus på identitet (Kohut)

Model 1. En rettet person med et tilværelsesprojekt

Model 2. En ikke-rettet person, med et beskadiget eller p.t. hæmmet livsprojekt

Empiri FFC Fem-Faktor-Checklisten

Stabilitet for faktorerne over 1½-2 år

Stofmisbrugere i forhold til det ”normale”

Stoffri i forhold til stof-forbrugere

FFM’s prediktive værdi

4 kategorier af stofmisbrugere

Alder for de 4 kategorier INGEN KØNSFORSKELLE

Uddannelse og de 4 kategorier

Forsørgelsesgrundlag

Boligforhold

Stoffer sidste 30 dage

Composite score

Påstand 1 Sørg for optimale boligforhold, forsørgelses- grundlag, reduktion i et eventuelt stort misbrug/sidemisbrug – med andre ord stabilisering – før I nogensinde begynder at tænke på nogen specifik intervention på personlighed og selvforståelse

4 kategorier - fokusområder De depressive De fjendtlige De ustabile De åbne Manglende selvtil- lid og ”drive”. Særligt fokus på selvfremstilling og selvhævdelse. Særligt brug for empatisk spejlende selvobjekter Sammen med Ustabile flest sociale problemer. Særligt fokus på betydningsbærende andet og andre. Særligt brug for betydningsbæren- de selvobjekter Særligt brug for stabilisering stof- mæssigt og socialt, før de træder i ka- rakter (er p.t. for ustabile, hvilket er en ustabil tilstand) Indtil videre ikke mindst brug for sam- hørighedsskabende selvobjekter Særligt fokus på ret- tethed mod mestring og kompetencer (ar- bejde, udd. mv.). Særligt brug for udfordrende selvob- jekter. Evt. tid til bearbejdelse af tidl. traumer/ oplevelser Alle har brug for alle typer selvobjekter

Matchning Passer med matchningshypotesen om at… De mest ressourcestærke profiterer af alle specifikke behandlings-modeller/metoder (men det er måske i virkeligheden arbejde/uddannelse mv. der skal til) De mest ressourcesvage profiterer ikke af nogle behandlings- modeller/metoder (fordi det nok mest er stabilisering der skal til) Mid-range klienterne profiterer af specifikke tiltag, her groft opdelt i fokus på empatiske spejlende selvobjekter (SAMARBEJDENDE) og betydningsbærende selvobjekter (FJENDTLIGE)

Kategoriernes stabilitet over 2 år

Forandring mellem test1 og test2

Stofmisbrug og 4 typer stofmisbrugere Test-tidspunkt 1Test-tidspunkt 2

De 4 typer stofmisbrugere efter døgnbehandling

Substitution treatment efter døgn

Konklusion De ustabile skal først og fremmest stabiliseres socialt, medicinsk og misbrugsmæssigt. De skal ind i et fællesskab og opleve almindelige sociale kompetencer (fællesskabende selvobjekter) De fjendtlige skal først have hjælp med deres sociale netværk. De skal præsenteres for betydningsbærende selvobjekter. ”Terapeuter” der ikke har en sådan funktion har ikke en chance. De samarbejdende skal have hjælp med at undgå at gå i stå og blive alt for institutionaliserede. De skal præsenteres for empatisk spejlende selvobjekter der kan give dem troen tilbage på dem selv og et større ”drive”. Empati skal her strengt adskilles fra sympati. De åbne skal videre – evt. med egentlig psykoterapi for at åbne op for tidligere hæmmende konflikter – men i ligeså høj grad med arbejde, uddannelse, meningsfuld aktivering o.lign. De skal altså først og fremmest præsenteres for udfordrende selvobjekter. Der findes træk fra ovenstående 4 kategorier hos alle. Derfor har alle brug for alle typer selvobjekter, men nogle mere end andre.