Lektion 15 Valuta-kurser, -kriser og -politik Repetitionsspørgsmål om renten, pengepolitik og pengemængden Valuta, (faste)valutakurser og valutapolitik Eksamensopgaverne Learning outcomes Meddelser: Hjemmeopgave 4 afleveres, senest d. 10.1, kl. 7.30. God nyhed om eksamen. Ser bort fra betalingsbalance og flydende valutakurser (se fagansvarligs slides).

1. Repetitionsspørgsmål Forklaring på *: * : det skal I kunne. **: en fælde/lidt sværere. ***: svær og forudsætter ekstra viden Klar først * spørgsmål på egen hånd – uden brug af hjælpemidler. Skriv ned. Diskuter derefter med sidemand/gruppe. Når færdig så gå videre til **.

1. Repetitionsspørgsmål om renten Nationalbanken har længe efterlyst stramninger af finanspolitikken for at lægge en dæmper på efterspørgslen. Hvorfor hæver Nationalbanken ikke bare renten?* Så ville udlandet – sende kapital til Danmark. Øget efterspørgslen efter kr -> Påvirker eurokursen – bryder fastkursaftalen. 2. Hvad sker der med den pålydende rente på statsobligationer, når Nationalbanken opkøber statsobligationer? Hvad sker der med den direkte rente? Der sker ingenting med den pålydende rente. Direkte rente ændres, når kursen ændres.

1. Repetitionsspørgsmål om renten Hvad sker der med de private bankers udlånsrenter, når Nationalbanken hæver den korte rente?** I princippet sker der ingenting. I praksis følger de oftest nationalbankens rente. 4. Hvad vil det sige, at den lange rente er markedsbestemt?* Styret af markedsaktørernes udbud og efterspørgsel 5. Hvad kan det betyde, når jeg siger renten falder? Eller når jeg siger, renten bliver sat ned?** Den første sigter til at den lange og måske den korte rente falder. Renten ’sat ned’ – den korte rente sættes ned.

1. Repetitionsspørgsmål om renten Hvad sker der med den lange rente, når den korte rente hæves?* Der er ingen sammenhæng empirisk. Hvorfor påvirker det forbruget mere, at den lange rente falder end, hvis den korte rente falder?** Glem den komplikation – det I skal kunne er, at en faldende rente giver et øget forbrug, fordi det er billigere at låne penge til forbrug. 8. Hvorfor påvirkes byggeinvesteringer mere end materielinvesteringer af et fald i den lange rente? Glem også den komplikation – antag bare at faldende rente giver øgede investeringer generelt.

1. Repetitionsspørgsmål om renten 9. På hvilke måder kan en ændring af den korte rente teoretisk set tænkes at påvirke det private forbrug?* Se svaret på 7. Hvad antager vi generelt, at der sker med privatforbruget og investeringerne, når ’renten’ falder?* Se svaret på 7 og 8.

1. Repetitionsspørgsmål om penge- og finanspolitik Hvad er det primære mål for pengepolitikken i Danmark, og hvordan sikrer man, at det indfries?* Sikre en fast kurs overfor euroen. Hvad vil det sige, at pengepolitikken i Danmark er impotent?* Vi kan ikke selv styre den korte rente. Sker der i dag en koordinering af penge- og finanspolitikken i Danmark?** Der sker ingen koordinering. Hvordan kan der opstå en målkonflikt i Danmark mellem penge- og finanspolitikken?*** Der er en form for målkonflikt i dag, fordi der er uenighed om finanspolitikken. Der kunne opstå uenighed om politikken ift. inflationen. Ambitionen om at sænke skatterne kan komme i konflikt med en lavinflationsmålsætning. Og de offentlige lønninger kan stige ’for meget’ til skade for inflationen.

1. Repetitionsspørgsmål om pengemængden 15. Hvad sker der med pengemængden, når Nationalbanken*: Opkøber statsobligationer (og hvorfor?)? Øges pengemængden, fordi statsobligationer opkøbes. Sælger statsobligationer (og hvorfor?)? Det omvendte. Kan Nationalbanken styre pengemængden, så den vokser i takt med væksten i økonomien ifølge lærebogen?* Ifølge lærebogen er det muligt, men i praksis har det vist sig umuligt. Hvad sker der med pengemængden, hvis priserne stiger ifølge bogen? (Her skal I skelne mellem den nominelle og reale pengemængde).*** Hvad sker der med den nominelle pengemængde, når priserne stiger? Her antager bogen, at den nominelle pengemængde er uforandret. Den reale pengemængde (dvs. købekraften) falder.

2. Valutakurser, valutakrise og valutapolitik Hvad bestemmer kursen på danske kroner ift. euro? Danmarks penge- og valutapolitik (og ikke udbud- og efterspørgsel efter kroner ift. Euro). Centralkursen er politisk fastsat til 746,038 kr for 100 euro. Det professionelle valutamarked har accepteret, at den faktiske kurs er tæt på denne kurs. Kursen ’må’ svinge 2,25 % (mellem 729,252 og 762 jm,824). [Hvorfor lige den centralkurs? Og hvorfor ikke +/- 15 %?]

2.1 Valutakurser Nationalbanken kan ændre kronekursen inden for udsvingsmarginen ved at udveksle euro med kroner: Ved at sælge euro styrkes kronen (øges efterspørgslen efter kroner) Ved at købe euro svækkes kronen (øges udbudet af kroner Valuta er en vare, som kan købes og sælges og reagerer på udbud og efterspørgsel, som i den perfekte konkurrencemodel:

2.1 Valutakursen på valutamarkedet Prisen på kroner målt i euro e1 D q3 q0 q2 q1 Mængde af kroner

2.1 Valutakurser 2. Hvad er en fast og en flydende valutakurs? Den danske valutakurs er ’fast’ ift. euro – men kan svinge en smule fra dag til dag og i princippet justeres (ændre centralkurs). Euro’ens kurs er flydende overfor dollar – dvs. alene bestemt af udbud og efterspørgsel ift. dollar. Se valutasystemer som et kontinuum.

2.1 Valutakurser 3. Hvad betyder appreciering, depreciering, devaluering og reevaluering? Apprecieres og revalueres betyder, at kronen styrkes ift. euro (at euro falder i pris målt i kroner (fra 7,46 til 7,40 Dkr)) og omvendt. Men appreciere/depreciere sker via markedskræfterne – re/devaluering er en politisk annonceret beslutning om at sænke centralkursen (gøre euro billigere). Kun mening i fastkurssystemer.

2.1 Valutakurser 4. Hvad er en overvurderet valuta? Købekraftparitet - at en given vare koster det samme i Euro-land som i Danmark (at en vare til 100 euro koster 750 kr. i DK ved kurs 750). Som teori: - Om den langsigtede udvikling: at købekraften af et givet beløb på langt sigt, bliver det samme i forskellige lande - Kortsigtet udvikling: at relativt højere inflation sætter sig igennem på valutakurserne. Ved en overvurderet krone vil varen ovenfor kun koste måske 720 kr (billigere end den ’burde’ være).

2.1 Valutakurser 5. Hvad bestemmer en valutas kurs? Købekraftsparitetsteorien er et bud på det lange sigt, men hvordan forklarer vi det korte sigt? Her spiller spekulation og kortsigtede kapitalbevægelser og den økonomiske konjunktur en stor betydning for efterspørgslen efter en given valuta og dermed kursen (og institutionelle forhold – at olie og korn handles i dollar sikrer en vis fast efterspørgsel efter dollar). Men vi forstår ikke altid kurserne…

2.2 Valutakrise 6. Hvordan kan ’markedet’ ’teste’ den danske fastkurspolitik? ’Spekulanter’ kan teste ved at sælge Dkr i bytte for euro – det øger udbudet af Dkr og presser prisen nedad. Det sker især gennem kortsigtede spekulative kapitalbevægelser (salg af dansk valuta og omsætte danske aktiver som obligationer og aktier til euro). Hvorfor sker det ikke i praksis for Danmark? Kunne det ske? Kan vi få brug for at være med i ØMU’en?

2.3 Valutakrise 7. Hvad styrer kortsigtede kapitalbevægelser? Spekulanter går efter det højeste kortsigtede afkast – meget påvirkelige af den korte rente. Men også tilliden til den pågældende økonomi, den økonomiske politik og vurdering af valutaens styrke. Tenderer til at overreagere og kan dermed forstærke ubalance. Lille risiko ved at spekulere mod en fast valutakurs. Stor magt – demokrati?

2.2. Valutakrise 8. Hvad sker der, hvis ’udlandet’ begynder at sælge en masse danske statsobligationer? Kursen falder og den lange rente stiger Valutareserverne drænes -> behov for en højere kort rente Hvad sker der med pengemængden? Den mindskes, hvilket trækker i retningen af højere korte renter. (Hvorfor mindskes pengemængden?). Pengemængden mindskes, fordi statsobligationer omsættes til kr. Disse kr. ryger derefter videre til nationalbanken, som veksler dem til udenlandsk valuta. Dkr. Der er i nationalbanken indgår ikke i pengemængden – derfor bliver pengemængden mindre.

2.2. Valutakrise 9. Hvordan kan Nationalbanken besvare et angreb mod kronen? 1. Overlade tilpasning til valutakurs og markedsrenterne (!). 2. Støtteopkøb fra valutakasse (Låne valuta om nødvendigt).* 3. Hvis ’vedvarende stor valutaudstrømning og pres mod kronen’ -> permanent forhøjelse af den korte rente (0,25-0,5 %) 4. Ved voldsomt pres som i 93 – voldsom rentestigning. 5. Hvis utilstrækkelig – devaluering eller flydende valutakurser (Norges og Sverige som eksempler). * ’kortfristede låneprogrammer i fremmed valuta’ ** ’eksponeret i euro’

2.3. Valutapolitik 10. Den aftale Danmark har med euro-landene indebærer en gensidig støtteforpligtelse. Hvad indebærer det? - At kursen mellem euro og dkr. er et fælles anliggende. Ved valutauroen 1993 var der flere nationalbanker, der foretog støtteopkøb af Dkr. - Aftalen kan tilsidesættes, hvis den kommer i konflikt med målsætningen om lavinflation i Euroland. [Julemanden er landet? Eller har eurolandene en interesse i en fast dansk kronekurs?]

2.3 Valutapolitik 11. Hvilken valutapolitik har Danmark overfor svenske kroner, pund, dollar og yen? Her flyder kronen sammen med euroen. Dvs. en flydende valutakurspolitik. Dvs. samme politik som Sverige, England, USA og Japan (p.90).

2.3 Valutapolitik 12. Er det godt at have en stærk krone og skidt at have en svag? En stærk krone betyder en krone med en høj kronekurs ift. andre valutaer. Det kan give konkurrenceevneproblemer. En svag krone kan styrke eksporten (svarer til en devaluering). En svag euro = en svag krone og omvendt pga. fastkurspolitik

2.3 Valutapolitik 13. Hvorfor lader Danmark den korte rente følge ECB’s med et vist spænd? (Jf. p. 84) a. Spændet er en (devaluerings)risikopræmie, som er nødvendig for at undgå, at spekulanter afhænder aktiver i kroner (de ’kræver’ det). b. Vi skygger den korte rente, fordi vi ellers ikke kunne holde en fast kurs overfor euro (forklaring følger) 14. Hvad sker der, hvis Nationalbanken pludselig hæver den korte rente med halv procent, medens ECB’s rente ligger fast? Det øger efterspørgslen efter kroner på euro’s bekostning -> en højere kurs på kroner. Hvis kursen stiger mere end 2,25 %, bryder fastkursaftalen sammen.

2.3 Valutapolitik 15. Hvad sker der, hvis Nationalbanken sænker renten med 1 %? Så sker det omvendte af 14. 16. Hvorfor er danske pengepolitik så impotent? Hvis vi søgte at føre en selvstændig pengepolitik, ville det kunne betyde et brud med fastkursaftalen 17. Betyder det, at Nationalbanken slet ikke bruger den korte rente som stabiliseringsinstrument? ’konjunkturudviklingen inddrages ikke i de pengepolitiske overvejelser’, men ECB tager lidt hensyn til konjunkturudviklingen. Godt hvis Danmark i samklang med euro-land – skidt hvis ikke.

2.3 Valutapolitik 18. Men hvorfor har vi overhovedet en fastkursaftale? Bogen (og økonomer) er generelt mest tilhængere af flydende valutakurser, fordi det overlader mere til markedskræfter og giver muligheden for at føre pengepolitik. Men NB argumenterer for aftalen: - ’Ved at holde kronens kurs stabil overfor euro skabes rammer for den samme lave inflation i Danmark’ (p. 21) ’valutakursen og prisudviklingen i udlandet ganske stor betydning for prisudviklingen i Danmark’ - ’fast, entydig og simpel regel’ (p. 122) - ’valutakursudsving [overfor euro – største handelspartner]… mindre’ (p. 122) Løser aftalen fortidens problemer?

2.3 Valutapolitik 19. Hvad ville der ske, hvis Danmark lod kronen flyde? (ikke et eksamensspørgsmål – men lærerigt). Ingenting. Ser vi bagud, så kunne vi have undgået noget af den nuværende overophedning ved en højere kortere rente og en relativt stærkere krone (er I med?). Og fremadrettet kunne man få glæde af en noget lavere rente, hvis der kommer en lavkonjunktur (ECB er ligeglade med en isoleret dansk lavkonjunktur). Og vi slap for valutakriser. Inflationen? De lange renter? Medlemskab af ØMU’en? Største problem: Større udsving ift. euroen -> handlen? Og investeret meget politisk kapital i aftalen.

2.3 Valutakurspolitik 20. Hvordan virker en devaluering? Hvis vi antager ledig kapacitet: På kort sigt bliver import dyrere, og det er muligt at sænke eksportpriserne. Alt andet lige vil det på kort sigt øge væksten og beskæftigelsen og forbedre betalingsbalancen. På lidt længere sigt et vist inflationært pres. Følgepolitikker? Devaluering i den nuværende situation?

2.3 Valutakurspolitik ’en devaluering normalt ikke har varige effekter og på langt sigt vil udmønte sig i højere priser i Danmark. Dermed smuldrer den initiale forbedring af konkurrenceevnen, der følger af en devaluering, med mindre udgangspunktet var en åbenlys uligevægt’ (p. 118, min fremhævelse). Lærebøger normalt imod devalueringer (tisse i bukserne metaforen).

2.4 Et spørgsmål om handelsunderskud 21. Hvad kan man gøre ved det gigantiske og permanente amerikanske handelsunderskud? I god orden eller sammenbrud? ’increase savings in the United States; exchange rate appreciation…[hvor?]…boost domestic demand in…Asia…boost domestic demand in the euro area and Japan; and…increase demand in oil exporters’ (p. 516). Hvad vil det sige? Og hvordan vil det kunne hjælpe? Lad os tage dem én for én…

3. Tilbagemelding på eksamensopgave Fint styr på kausaliteterne i opgave 1, p. 91, men… Hvad betyder den lave inflation for anbefalingen? Hvilken rente? Hvad sker der med den lange rente? Hvad sker der med inflationen? Hvad sker der med euroen? Hvad sker der med eksporten? Hvad sker der med importen?

3. Eksamensopgave Opgave 2, p. 104

4. Learning outcomes Hvordan ændringer i valutakursen påvirker den økonomiske aktivitet At Dkr. er næsten fast ift. euro, men flyder ift. den øvrige verdens valutaer At en devaluering er et vigtigt kriseværktøj (hvorfor?), som Danmark ikke har haft brug for i lang tid I princippet har Danmark snarere brug for en revaluering (vigtigt at I forstår hvorfor). At (og hvorfor) dansk pengepolitik er fastkurspolitik og fordele og ulemper herved.