Leder øget rejseaktivitet til højere samfundsøkonomisk produktivitet?* Carl-Johan Dalgaard DABGO Sommer-Kom-Sammen 2011 *) Trækker på fælles arbejde med Thomas Barnebeck Andersen: ”Flows of People, Flows of Ideas and the Inequality of Nations”, Journal of Economic Growth 16, 2011, 1-32.

1.Baggrund 2.Hvorfor skulle rejseaktivitet have en betydning for samfundsøkonomisk produktivitet? 3.Lidt om metode samt oversigt over empiriske estimater 4.Afrunding og perspektivering

BAGGRUND

Enorme forskelle i BNP per beskæftiget på tværs af verdens lande; snildt 1:30 Hovedsageligt en konsekvens af forskelle i ”samfundsøkonomisk produktivitet” (SP), snarere end uddannelse og fysisk kapitalintensitet (fx Caselli, 2005) Væsentlig komponent bag SP: Teknologi (bredt defineret), fx Comin & Hobijn (2010) De fleste lande i verden er (som Danmark) ”små”  Teknologi adoption (+ sekundær innovation) er afgørende for udviklingen i SP Men hvorfor er nogen lande hurtigere til at adoptere nye ideer?

Traditionelle svar: Fordi de er mere ”globaliserede” … Konventionel tilgang: Globaliseringsintensitet def. omfang af international handel (eller FDI). Tidlige studier sandsynliggjorde en positiv effekt af handel på SP (fx Frankel og Romer, 1999; Alcalá & Ciccone, 2004). Men denne konklusion har vist sig ikke at være robust, fx Rodrik m.fl., Tilsyneladende ingen (direkte) effekt af globaliseringsintensiteten på SP? Andersen og Dalgaard (2011) foreslår at kikke på en anden dimension af globalisering: Rejseaktivitet.

HVORFOR SKULLE REJSEAKTIVITET BETYDE NOGET?

Fokus på rejseaktivitet er lig fokus på bevægelser af– og interaktion mellem- mennesker for teknologispredning Teoretisk set ikke en ny ide: Viden ”spillovers” mellem mennesker hævdes i mange vækst teorier at være en central vækstmotor ”Learning-by-doing modeller” (fx Lucas, 1993; Irwin and Klenow, 1994) såvel som, Forskning og udviklings dreven vækst (fx Romer, 1990; Aghion and Howitt, 1992) Personlige relationer er vigtige for spredning af viden (Arrow, 1969; Foster and Rosenzweig, 1995) – rejseaktivitet muliggør at personlige relationer skabes.

Historisk illustration af betydning af menneskestrømme: Case: Fontainebleau dekretet (Louis XIV, okt. 1685)  Op mod 400,000 protestanter emigrerede til bl.a. Storbritannien. Forbundet med en 16- fold stigning i tekstil eksporten fra Irland (Scoville, 1951) Case: Samuel Slater anses ofte for at være den amerikanske industrielle revolutions fader. Udvandrede fra England, og trodsede dermed emigrationsforbuddet for personer uddannet indenfor tekstilbranchen

Nutiden: Case: “Desh Garment Company”, Rhee (1990, p.336): “ The collaboration agreement, which was to run five years, involved several key elements: six months of training for Desh workers in Korea: start-up activities to involve certain purchases of machinery by Desh from Daewoo, which would then handle the installation, supervise and advise on the actual start-up; production, to be managed by Desh with consultation and supervision provided by Daewoo.” Rauch (2001) for flere cases Anses stadigt for at være vigtigt i forretningsverdenen for virksomhedens indtjening (fx Harvard Business Review, 2009; Forbes insight, 2009); tilsyneladende berettiget, Poole (2010) Men har dette en makroøkonomisk effekt? Hvor stor en effekt?

LIDT OM METODE OG EMPIRISKE ESTIMATER

I Andersen og Dalgaard (2011) fokuserer vi på temporær rejseaktivitet, ikke migration Rejseaktivitet: Ind-og udrejse af max 1 års varighed ; aflønning fra hjemlandet Vi undersøger både ”total rejseaktivitet” (forretning + turist rejser ), og forretningsrejsende isoleret Intensiteten af rejseaktivitet: (In-og Udrejsende) / Arbejdsstyrken Metode: Regressionsanalyse; tværsnit og panel estimation.

Årsag – virkning? Trin 1. Problem: Udeladte variable.”Overlever” Rodrik m.fl. (2004) kritik (institutionel kvalitet og fundamentale geografiske karakteristika), såvel som handel. Trin 2. Problem: Omvendt kausalitet. ”Statistisk eksperiment” i et tværsnit af lande A) Viser at bilaterale rejsestrømme afhænger af geografiske karakteristika (fx fysisk afstand mellem lande) B) Konstruerer et ”kunstigt” rejsemål: den del af rejseaktiviteten der udelukkende kan forklares ved geografi C) Undersøger sammenhængen mellem dette mål og indkomst. Udelukker ”omvendt” kausalitet (teknisk set: ”Instrument variabel estimation”) Trin 3: Problem: Omvendt kausalitet + udeladte tidsinvariante variable. Panel struktur udnyttes; lande dummy’er tages ud.

Årsag – virkning? Trin 1: Viser at korrelationen ”overlever” når vi tager højde for Rodrik m.fl. (2004) kritik (institutionel kvalitet og fundamentale geografiske karakteristika), såvel som handel. Trin 2: ”Statistisk eksperiment” i et tværsnit af lande A) Viser at bilaterale rejsestrømme afhænger af geografiske karakteristika (fx fysisk afstand mellem lande) B) Konstruerer et ”kunstigt” rejsemål: den del af rejseaktiviteten der udelukkende kan forklares ved geografi C) Undersøger sammenhængen mellem dette mål og indkomst. Udelukker ”omvendt” kausalitet (teknisk set: ”Instrument variabel estimation”) Trin 3: Panel struktur udnyttes; lande dummy’er tages ud. Alle tjek leder frem til enslydende konklusion: Stigning i rejseaktivitet på 1% -> stigning i samfundsøkonomisk produktivitet på ca. 0.2% Mindst rejsende (9. decil) -> mest rejsende (1. decil): Øger samfundsøkonomiske produktivitet med ca. faktor 2 Forskelle i samf. produktivitet i data: ca. faktor 5.

AFRUNDING OG PERSPEKTIVERING

Stærk indikation at rejseintensitet – international interaktion mellem mennesker – påvirker den samfundsøkonomiske produktivitet Senere studier understøtter og udbygger vores fund, Hovhannisyan og Keller (2011). Forretningsrejser til USA  flere patenter i ”afsender” landet Antyder dermed, at begrænsning af international interaktion (for fx at stabilisere statsfinanser, eller måske mindske terror trusler) er forbundet med et prisskilt

Citeret litteratur Alcalá F. og A. Ciccone, Trade And Productivity. Quarterly Journal of Economics 119, 613—646. Andersen, T.B. og C-J. Dalgaard, Flows of People, Flows of Ideas and the Inequality of Nations. Journal of Economic Growth 16, Arrow, K.,1969. Classificatory notes on the production and transmission of technological knowledge. American Economic Review, 59, 29–35. Caselli, F., Accounting for cross-country income differences. I: Aghion, P. & S. Durlauf (red.), Handbook of Economic Growth. Elsevier Comin, D., and B. Hobijn, An Exploration of Technology Diffusion. American Economic Review 100, Frankel, J.A. and D. Romer, Does trade cause growth? American Economic Review 89, 379—399 Forbes Insight, The Case for Face-to-Face.The Case for Face-to-Face Foster, A., & Rosenzweig, M. (1995). Learning by doing and learning from others: Human capital and technical change in agriculture. Journal of Political Economy, 103, 1176–1209 Harvard Business Review, Managing Across Distance in Today’s Economic Climate: The Value of Face- to-Face Communication. Hovhannisyan, N. and W. Keller, International Business Travel: An Engine of Innovation? NBER WP. #17100 Keller, W, International Technology Diffusion. Journal of Economic Literature, Poole, J, Business Travel as an Input to International Trade. Working Paper (University of California, Santa Cruz)Business Travel as an Input to International Trade

Citeret litteratur (fortsat) Rauch, J.E., Business and social networks in international trade. Journal of Economic Literature, 1177—1203 Rhee, Y. W., The catalyst model of development: Lessons from Bangladesh’s success with garment exports. World Development, 18, 333–346. Rodrik, D. and Subramanian, A. and Trebbi, F., Institutions rule: the primacy of institutions over geography and integration in economic development. Journal of Economic Growth, 7, 131—165 Scoville, W. C., Spread of Techniques: Minority Migrations and the Diffusion of Technology. Journal of Economic History 11, 347—360. Spolaore E. og R. Wacziarg, The Diffusion of Development. Quarterly Journal of Economics 124,