Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 28.08.02 Institut for Rationel Farmakoterapi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Velkommen til Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Tegning; F.M.Heiko Gutberlett; ”Skizofreni” 2002.
Session 5: Symptomer på mani og hypomani Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Depressioner: Er de sekundære eller primære
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom).  Film  Dias  Spørgsmål og svar  Opgaver  Varighed: 1 time.
Psykolog Tue Hartmann Center for Psykiatrisk Forskning
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 3 - Behandling.
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 2 – Nutidig forståelse af skizofreni.
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol
Pårørendeundervisning – I Psykoedukation til patienter med skizofreni
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Aftrapning af benzodiazepiner og cyklopyroloner
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Bipolar affektiv sindslidelse
Ældre kontra unge Atypiske sygdomsmanifestationer
. Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Bemærk: trin 3 og 4 i algoritmen side 14 udføres kun på afsnit P202, P402 og P601. Screeningskema:
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Cannabis og psykiske lidelser
Mulig maksimal titrering
Annette Bering Klinisk sygeplejespecialist Lungemedicinsk Afdeling Y 701 Gentofte Hospital Maj 2010 Inhalationsmedicin.
BENZODIAZEPINER - perspektiv i psykiatrien
Sårbarhed hos børn og unge
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent
Psykiatriens kronikere
Subaraknoidal blødning
VELKOMMEN TIL Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen.
Lægens rolle Foretage psykisk vurdering Iværksætte behandling
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Alkemøde Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos: +65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen I Allerød, Hillerød.
ETISKE OVERVEJELSER ALKE-møde maj 2006 Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Risskov.
Benzodiazepiner Seminar arrangeret af Institut for rationel pharmakoterapi Kolding 30. September 2004 Thorsten Jørgensen.
Sygdomsforståelse og farmakologi
Stress og depression Janus Ravn Læge Afd. Q, AUH, Risskov
PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 29. april 2015
temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Psykoedukation skizofreni
Psykofarmaka Psykiatrisk farmakologi kapitel 28 samt kopieret vedlagte materiale.
Den bipolare patient og de pårørende. Aulum den 3.oktober 2015 Ved Winni Abildgaard.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 3 – Medikamentel behandling af skizofreni Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Skizofreni, diagnose og fremtidsudsigter Undervisere:
TEMAMØDE OM RATIONEL FARMAKOTERAPI PSYKOFARMAKA 2016.
Patientundervisning 2. Session Unipolar depression Fakta, diagnoser og årsager.
Akutte psykiatriske tilstande og Akut Medicin. Indhold Delir Alkoholabstinens Delirium tremens Wernicke Korsakoff syndrom Akut agitation Beroligende medicin.
Bipolar affektiv sindslidelse Psyk-info, Skive den Janus Ravn, reservelæge Afdeling for angst og depression Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
Brug af antipsykotika ved demens er kriminaliseret
betyder spaltet sind Spaltet mellem fornuft og følelser
PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 31. oktober 2017
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
Hortons hovedpine Dansk Hovedpinecenter
Demens Demens.
Psykofarmaka Bivirkninger
POSTOPERATIV KVALME OG OPKASTNING Ortopædkirurgisk landskonference
Facts Myter / Fordomme Årsager Symptomer Behandling Lidt ekstra
Velkommen.
Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Præsentationens transcript:

Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 28.08.02 Institut for Rationel Farmakoterapi Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital

The significance of information-processing abnormalities (from Braff 1992) Psychiatric Symptoms Cognition & Neuropsykological Function Attention & Information-Processing Psychophysiological Function Neurotransmitter Function Neuroanatomy

Symptomer ved skizofreni ”Positive” psykotiske symptomer: f.eks. vrangforestillinger og hallucinationer. ”Negative” skizofrenisymptomer: f.eks. passivitet og kontaktforringelse. Kognitive forstyrrelser

Kognitive forstyrrelser ved skizofreni Den tidlige informationsbearbejdning: Sensorisk gating Opmærksomhedsfunktion Højere kognitive funktioner: Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Reaktionstid Indlæring

Informations-bearbejdningsforstyrrelser hos skizofrene patienter Tilstede fra første episode Relateret til ændringer i hjernens anatomi Relateret til nedsat evne til at aktivere specifikke hjerneregioner (fMRI, PET, SPECT) Relateret til forskellige forstyrrelser i hjernens signalstofsystemer Lignende ændringer ses hos mange slægtninge afhængig af det genetiske sammenfald Forudsiger risikoen for fortsat skrumpning af hjernen Af betydning for den funktionelle og sociale prognose

Betingelser for optimal behandling af symptomer ved skizofreni Kendskab til de biologiske og neuropsykologiske forstyrrelser ved skizofreni - og hos den enkelte patient Kendskab til psykofarmakas påvirkning af de biologiske og neuropsykologiske processer i hjernen, vi ønsker at påvirke med behandlingen

Virkningsmekanismer: Typiske antipsykotika Blokade af ca. 65% af hjernens dopamin D2-receptorer, resulterer i: Øget ”sensorisk gating”/beskyttelse mod mange samtidige stimuli. Psykiske bivirkninger. EPS Bivirkninger fra andre receptorsystemer

Virkningsmekanismer atypiske antipsykotika Præparat Koff D2 5-HT2A> D2 Limbisk selektivt ACH/ Histamin Risperidon -? Ja + -/- Ziprasidon (+)? +(+)? Olanzapin ++? ++ +++/++ Sertindol +? +++ Quetiapin (modstridende fund) +/++

Før behandling overvejes Indikationer Kontraindikationer Tidligere respons på behandling Interaktioner Evt. nødvendige forundersøgelser Administrationsform og dosering

Antipsykotika modvirker Positive symptomer Stærk emotionalitet (angst og aggressivitet) Sekundære negative symptomer (atypiske) Primære negative symptomer? (atypiske) Aspekter af forstyrrelser i informationsbearbejdningen (atypiske, og for visse forstyrrelsers vedkommende formentlig også mindre doser af typiske antipsykotika)

Det ideelle antipsykotiske stof Effektivt imod: Positive symptomer Negative Symptomer Kognitive forstyrrelser Tilbagefald Fri for bivirkninger: EPS Autonome bivirkninger Kognitive bivirkninger Vægtøgning Andre

Typiske antipsykotika Positive Symptomer 60%: Væsentlig forbedring 32% : Nogen forbedring Kognitive forstyrrelser og negative symptomer: Ingen eller beskeden effekt Tilbagefald: Seponering medfører tilbagefald hos 75% indenfor 12-18 måneder Bivirkninger EPS: 50-75% Kognitive bivirkninger afhængigt af receptorprofil (DA, ACH og histaminerge receptors) Autonome bivirkninger ved højdosis og middeldosis præparater

Receptorbindingsprofiler: Typiske antipsykotika Stof- gruppe Receptorbinding D2 5-HT2A -1 ACH Histamin Lavdosis +++ + - Middel dosis ++ Højdosis

Bivirkninger Typiske Antipsykotika Lav dosis EPS +++ Sedation + Autonome Vægt Middel ++ Høj

Malignt neuroleptikasyndrom Tilstanden vil i ca. 20% ende letalt, oftest pga. respirationsstop, kardiovaskulært kollaps eller myoglobulinæmi. Autonome forstyrrelser: temperaturforhøjelse, takykardi, labilt blod­tryk, sveden, bevidst­hedsændring: stupor - coma Ekstrapyramidale symptomer: parkinsonisme - dystoni Parakliniske fund: leukocytose, stærkt forhøjet CK, myoglobinuri Kan også ses ved behandling med atypiske antipsykotika, selv om hyppigheden formentlig er mindre. Specielt i forbindelse med clozapinbehandling er de ekstrapyramidale symptomer og CK stigningen mindre udtalte.

Antikolinergt syndrom Agitation Restløshed Konfusion Forstyrrelser i korttidshukommelsen Dysarthri Myocloni Hallucinationer Delirium Kramper Takykardi Sløvt reagerende, dilaterede pupiller Sløret syn Varm, tør hud Tørre slimhinder TP forhøjelse Nedsatte tarmlyde Urinretention

Atypiske antipsykotika Positive symptomer Som typiske – eller bedre Negative symptomer Nogen effekt Kognitive forstyrrelser Effekt på visse forstyrrelser Depressive symptomer Bivirkninger EPS: Få eller ingen, afhængigt af præparatet Kognitive: Få eller ingen Autonome: Afhænger af præparatet

Receptorbindingsprofiler: atypiske antipsykotika 5-HT2A -1 ACH Histamin Amisulpirid* +++ - Risperidon ++ Ziprasidon Clozapin +(+) Quetiapin + (+) + Olanzapin Adskiller sig fra de øvrige ved selektiv dopaminbinding.

Bivirkninger: Atypiske antipsykotika * EPS dosisafhængige Stof EPS Sedation Autonome Vægt Prolakt. Risp. ++* + +(+) +++ Ziprasi. +* Quetiap. ++ Olanza. ++(+) Clozap.

Præparatvalg - debutanter Dominerende symptomer Præparatvalg Positive symptomer i lettere eller middelsvær grad Atypisk præparat i lave doser Positive symptomer i svær grad Atypisk præparat kombineret med benzodiazepin (evt. typisk i doser sv.t. 6 mg hal.) Negative symptomer Kognitive forstyrrelser Depressive symptomer Angst, uro og anspændthed Psykotisk uro: Se senere figur Suppler med benzodiazepin (evt. højdosis antipsykotikum)

Præparatvalg ved tilbagefald Identificer årsag og udarbejd resume over tidligere behandling Dårlig compliance God compliance Genstart beh. vejledt af tidligere response Fjern stressorer – overvej øgning eller tillæg af benzodiazepin Utilfredsstillende effekt eller bivirkninger Skift præparat

Dosistitrering – debuterende psykose Start med mindste anbefalede dosis (ved svære symptomer optitreres over dage) Evaluer i mindst 2 uger (ved svære symptomer hyppigere) Ved utilfredsstillende effekt øges dosis med 25-50% Gentag evaluering x 1 ugentligt, øg om nødvendigt dosis

Akutte psykotiske urotilstande Agitation og uro: Peroral behandling Debutant/ukendt Atypisk, lav- eller middeldosis stof Sv.t. haloperidol 6 mg* Benzodiazepiner Clonazepam: 1-2 mg af gangen Peroral , kendt pt. Dosis og præparatvalg afhænger af tidl. respons* do Svær anspændthed: Samarbejder ikke Mikstur/smeltetabletter: Risp., olanz., typiske Injektion: typiske (evt. ziprasidon ved EPS) Ukendt: start m dosis sv.t. 5 mg hal* (sv.t. 10 mg peroralt) (ziprasidon 10 mg im)* Kendt pt.: Afhænger af tidl. Respons* NB! Akineton ved doser > 5 mg * Behandlingen kan gentages efter 2 timer. Ved behov for > 20 mg hal/døgn: Kontakt bagvagt Akut delir ECT

Vedligeholdelsesbehandling Patienter uden positive symptomer: Dosisreduktion på 20% hver 6. Måned til lavest mulige dosis. Risikoen for recidiv øges ved haloperidol doser < 4mg/dg (eller doser ækvipotente hermed). Der er stor individuel variation. Visse pt. Klarer sig med 2 mg/dg (Haloperidol).

Varighed af behandling Debuterende skizofreni/kortvarig anamnese: Udtrapning påbegyndes ½ - 1 år efter symptomfrihed. Debuterende skizofreni/længerevarende symptomer/prodomalsymptomer: Langsom seponering påbegyndes tidligst efter 1 – 2 års symptomfrihed.

Varighed af behandling Patienter med mere end 2 recidiver og effekt af behandling: Mindst 5 år. Ved psykotiske episoder forbundet m selvdestruktiv eller aggressiv adfærd, eller ved gentagne psykotiske recidiver er varig behandling ofte indiceret (lavest mulige dosis).

Ældre patienter Er mere følsomme overfor antipsykotikas effekt og bivirkninger pga.: Nedsat DA og Ach-aktivitet Nedsat udskillelse Evt. somatisk lidelse og polyfarmaci Evt. organisk hjerneskade Indikation for plasmamonitorering

Præparatvalg/Ældre Præparater med antikolinerg effekt og antikolinergika kontraindicerede Dosis ca ¼, evt. administreret x 2/dg Haloperidol 0.5-2 mg/dg Risperidon 0.5-2 mg/dg Ved EPS: Olanzapin 2.5-5 mg/dg