Musiksociologi 19.03.2014 Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Internationale relationer Udfordringer og opgaver Geoforum: Workshop om adresser 25. marts 2010.
Forskning, formidling og andre færdigheder
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Dansk I Mange Retninger – et fagdidaktisk møde Helle Rørbech
Et postkulturelt perspektiv på interkulturel kommunikation
Musiksociologi Musikindustrien. Fælles opsummering Hvad talte vi om sidst?
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori
Musiksociologi- og kulturstudier
Musiksociologi Opsummering af grundlæggende sociologi
Musiksociologi MM2 Forberedelse til symposium om nordisk populærmusik.
Musiksociologi MM Æstetik
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
Æstetiske læreprocesser
Kultur- og branchestudier
Musiksociologi MM Musikindustrien. Fælles opsummering Hvad talte vi om sidst?
Kulturstudier M Festivaler, koncerter og ”liveness”
Belbins teamroller Procesretning Formand Igangsætter Organisator
Bibliotekets performative rum - hvorfor og hvordan? Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet.
Kulturseminar 2010 – Bymose Hegn 8. september 2010.
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
Kontaktforældremøde 20. marts maj 2012OS - Kontaktforældremøde: Støtte læring2 Mål og agenda Mål Kontaktforældrerne har opdateret viden og forståelse.
Herdis Toft lektor i børne- og ungdomskultur SDU
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Kultur- og branchestudier M-KA Genre. Hvad er vigtigst? At definere genre eller at forstå genre?
Musiketnologi.
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Grundkursus i analyse Stine Heger, cand.mag.
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
Mads, Rune og Camille - Gruppe 10
Kulturstudier S1+LT Musikindustri og kunstens netværk. Kultur, klasse og subkultur.
Virtuelle verdener og rum III. 20. februar Konstruktion af 3D-verdener Primærlitteratur: Peter Anders: ”Cybrids” med reference til hans bog, ”Envisioning.
Musiksociologi MM Opsamling på teori/metode i projektuge. Tilbagemelding på opgaver. Præsentation af emne til afsluttende opgave. Planlægning.
Tidsplan for eksamen 40s umd
Niels Pein Regelopdatering Niels Pein Udpluk af nyhederne Definitioner Regler Decisions.
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Region H/ PH Metropol Sussi Lauridsen Tekstside Underrubrik i fed tekst. For regular brødtekst klik på "forøge / mindske listeniveau" Velkommen! 25. november.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Den digitale Leg Oplæg Teknologi er alt det, der er opfundet efter du blev født…
Hvad er design og hvordan studerer vi det?
Kulturstudier S1+LT Introduktion. Præsentation og forventningsafstemning Hvem er vi? Hvad skal vi?
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
Æstetisk kommunikation i teori og praksis
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Kunst og lederskab Poiein Paschein Poiesis Mimesis.
Digital Kultur/Intro Afslutning Digital Kultur E 2007 Lisbeth Klastrup 14 kursusgang 4. december.
TEKSTER OG KONTEKSTER Peter Kaspersen Har kontekstinteressen taget overhånd? Editor’s Introduction: Is There a Text in This Study? i Research.
Forretning og Ledelse – Lektion 7
V. John Paulin Forår 2007 Design, Kommunikation og Medier, IT-Universitetet Oplæg af: Christie Andersen Jesper Høffner Krogh
12. oktober 07strategi - semiotik1 Semiotik Et grundlag for en alternativ tilgang til organisationer og adfærd i organisationer.
Kjeld Svidt  Institut for Byggeri og Anlæg  Aalborg Universitet IT i Byggeriet Semester 6, kursusgang Databaser (1) Kjeld Svidt
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Digitale fællesskaber
23. juni 2015 Det Semantiske Web Mads Carlsen. 23. juni 2015 Problemer med det nuværende Internet Ingen semantiske specifikationer. Søgning giver mange.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Erfaringsrum og Forventningshorisonter Erfaringer med projektet: Entreprenørskab og formidling November 2013: Hans Elbeshausen.
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet. Kærlighedsanerkendelse i helt nære relationerisær mellem mor og barn og i forholdet mellem familie og venner.
Bachelorprojektvejledning?
It i folkeskolens matematikundervisning
Den dobbelte genreforventning
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Musiksociologi Opsummering: Æstetik, performativitet, genreteori Vejledning

Tekstgennemgang ved Mads Hudson: “Regions and place: music, identity, and place”, Progress in Human Geography 30/5 (2006), s

Reprise: Musikæstetik -Det subjektive >< det objektive. -Smagsdomme. -Geniæstetik. -Absolut musik. -Autonom musik. -Det 20. årh.: Æstetikken teoretiserer og legitimerer kunsten (komponist-filosoffer, rockkritik mm.) NB. Æstetik i et sociologisk perspektiv: Smag er et socialt fænomen. Vores rolle som analytikere/forskere/studerende er ikke at fælde normative domme, men at undersøge æstetiske kriterier, diskurser, fællesskaber, smagsdomme kritisk. NB. Æstetik i et sociologisk perspektiv: Smag er et socialt fænomen. Vores rolle som analytikere/forskere/studerende er ikke at fælde normative domme, men at undersøge æstetiske kriterier, diskurser, fællesskaber, smagsdomme kritisk.

Det musikalske værkbegreb (NB. Værkbegrebet opstår omkring 1800, samtidig med idéer om autonom og absolut musik). Musikalske ”værker”: 1.Afgrænsede. 2.Reproducerbare. 3.Skal kunne tilskrives nogen. Talbot (2000), s. 3-8

Horn (2000) 1.Stykke. 2.Identitet/karakter. 3.Præstation. 4.Autor (kreativitet -> autoritet). 5.Originalitet. 6.Status/kanonisering. 7.Aura (jf. Benjamin). 8.Ejendomsret 9.Skema (”blueprint”). Horns nuancering af begrebet ift. populærmusik: Performer-performance-performed Hvordan forholder værkbegrebet sig til ”populærmusikbegivenheden”? Hvordan forholder værkbegrebet sig til indspilningen/udgivelsen? Horns nuancering af begrebet ift. populærmusik: Performer-performance-performed Hvordan forholder værkbegrebet sig til ”populærmusikbegivenheden”? Hvordan forholder værkbegrebet sig til indspilningen/udgivelsen?

Liveness’ økologi/økonomi. Historisk: ”The current trend […] is for highly capitalized producers to envision ”projects that can be realized in many different forms […].” (Auslander 2008, s ) IMPLOSION ”this is where simulation begins.” Jf. Baudrillard IMPLOSION ”this is where simulation begins.” Jf. Baudrillard

Musik som performance Cook (2012): Grundlæggende problem: - Man tænker på performance som opførelsen af en ”tekst”. - Man opfører/performer noget. - Performance bliver sekundært til musikken. Løsning: - Vend problematikken på hovedet. -Tekster/værker er spor af performativ praksis. -Musik/performance er social. -Tænk på et manus snarere end en tekst.

Musik som performance Cook (2012): Reorientering: Kig/læs/lyt horisontalt (forhold ikke performancen til ”originalen”, men til andre performances) Der er ingen original! Musikkens/værkets identitet ligger et sted imellem ”tekst” og performance.

Tekstgennemgang ved Nanna Harman et al.: "Music and figure skating", Bateman & Bale (red.): Sporting Sounds, (Routledge, New York, 2009), s

Genreteori Genre er en grundlæggende kategori: -Strukturer musiklivet/musikalske fællesskaber (hvem lytter til/spiller med hvad, hvor og hvem). -Det skaber fællesskaber (en musikere kan have sin egen stil, men ikke sin egen genre). -Det skaber forskellighed (der findes ikke ”musik generelt”, kun forskellige slags musik). -Genre er sammenlignende (er en del af vores forventningshorisont ved enhver lytteoplevelse).

Genreteori Hvordan skabes genre? Repetition: En genre repeterer tidligere musik og inviterer til selv at blive repeteret i fremtiden. - Både stilistisk og socialt. Genrer er dynamiske: De stilistiske træk kan ændrer sig, men genrekategorien kan fastholdes. Den sociale kontekst/brug kan ændre sig, selv om musikken ikke ændre sig stilistisk. Holt (2007), s. 20: Genrer: 1. Bliver grundlagt (og kodificeret). 2. Gennemgår yderligere forhandling

Genreteori Genre er diskurs. Problem: Genrer udleder noget generelt af noget specifikt. Fordel: Genrer samler en række tilsyneladende usammenhængende stykker musik.

Definition af begrebet ”genre” En ramme for at tænke om genrer, refleksivt snarere end normativt. Holt (2007), s. 18f: 1.Genre defineres i relation til genregrænser i musikalsk tekst og praksis i musikalske traditioner. 2.Social basis, der kan aflæses i kultur, steder, objekter, mennesker (subkultur, scene, magasiner, websites etc.). 3.Genrer konstitueres i netværk af kommunikation (der forstår stilarter i henhold til tradition).

Tekstgennemgang ved Marie-Louise Baym: "The new shape of online community: The example of Swedish independent music fandom", First Monday 12/8, online publ.: /1853 (sidst opdateret )

Sidste vejledning….