•

PRÆSENTATIONSTEGNING 1 NICOLAI STEINØ Assistant professor, PhD Aalborg University School of Architecture & Design PRÆSENTATIONSTEGNING 1

PRÆSENTATIONSTEGNING Præsentationstegning handler om at give en fyldestgørende redegørelse for et afsluttet design Hvad er et afsluttet design? Erkendelse sker også i løbet af optegningsfasen Ikke nødvendigvis gennemarbejdet på alle detailniveauer Idéprojekt Skitseprojekt Forprojekt Hovedprojekt

DEN FØRSTE VIGTIGE SKELNEN Den fysiske verden Tanke-, idé- og begrebsverden Arkitektur er tanker, idéer og begreber omsat i fysisk form Plan, snit, opstalt: Det konkrete Fysiske forhold Diagrammer: Det abstrakte Principper, temaer (undlad ordet koncept!) Men der er (selvfølgelig) en gråzone Oversigts- og tematiske tegninger: Koblingen mellem det konkrete og det abstrakte Principielle og tematiske aspekter af fysiske forhold

TEGNINGSTYPER Plan Snit/opstalt Kniv og gaffel: Alt kan 'måles og vejes' Snit/opstalt Rumlige oversigtstegninger/temakort og -planer Fysisk/rumlige diagrammer

HVAD ER IKKE OMFATTET AF KURSET? Stemningsillustrationer Konstruktionstegninger Arumlige diagrammer (skemaer)

PROJEKTFASER OG TEGNINGSTYPER Idéprojekt Løse skitser (frihåndstegninger) der forklarer projektets arkitektonisk-rumlige og strukturelle hovedidé Skitseprojekt Løse skitser (delvist optegnede) der forklarer projektets overordnede idéer i hovedtræk Forprojekt Forpligtende tegninger (optegnede) der viser projektets præcise udformning (hovedmål) uden at være gennemtegnet Hovedprojekt Gennemtegnet projekt med alle tegninger, incl. konstruktionstegninger, (alle mål) som er nødvendige for, at projektet kan udføres

TYPER AF PLANTEGNINGER Grundplan Planen er et vandret snit (eller 'vandret opstalt') Mål: 1:20, 1:50, 1:100, 1:500, 1:1.000, 1:2.000 Grundplanens elementer Vægge Døre/vinduer Trapper, gennemgående etager Møblering og gulve Grundplan med omgivelser (stueplan-niveau) Belægning og beplantning

TYPER AF PLANTEGNINGER Bebyggelsesplan (illustrationsplan, situationsplan) Mål: 1:500, 1:1.000 Bebyggelsesplanens elementer Bygninger med tagformer (hovedformer) og væsentligste småbygninger (skure) Veje, stier og parkering Væsentlig beplantning (træer, hække) Evt. væsentligste belægningstyper (befæstede/ubefæstede arealer: asfalt/fliser, grus/græs) Bebyggelsesplanudsnit (detailtegning) Detaljerede belægningstyper og evt. -mønstre Detaljeret beplantning Byrumsinventar (bænke, lamper, ramper, mure og brystninger)

TYPER AF PLANTEGNINGER Strukturplaner Sturkturplanens elementer Karréer/bebyggelser og gader/gaderum Væsentlige fritstående bygninger (kirker, monumenter, karakteristisk arkitektur) Væsentlige friarealer (torve/pladser, parker, idrætsanlæg) Væsentlig beplantning (hovedformer) (Alléer, større trægrupper, skov)

GRAFISKE ELEMENTER Streger (typer: lige, rystede, stiplede; tykkelser: tynd-fed) Skraveringer (skrå-, kryds-, bølgeskravering) Toninger (grå- og farvetoner) Symboler (møbler, inventar, beplantning, mv.) Beskriftning

GRAFISKE OVERVEJELSER Brug af grafiske elementer handler ikke om fotorealisme men om fortælleindhold! Fremhævelse af rumskabende elementer (outlining, skygning) Nedtoning af flader og inventar (stipling, toning)

FORMELLE ELEMENTER Tegningstitel Nordpil Målestok/målforhold Signaturforklaring Ophav (firma, person) Dato, versionsnummer I en projekteringstegning vil disse oplysninger være samlet i et tegningshoved som er synligt når tegningen er foldet

OPGAVE Lav en sort/hvid plantegning i A3-landskabsformat i mål efter eget valg. Tegningen medbringes i papirform (print eller kopi) samt gemmes/scannes i 150 dpi opløsning og afleveres digitalt efter nærmere retningslinier til næste kursusgang.