Evidenskonference 2012 Familier med Posttraumatisk Stress-syndrom Tina Ammundsen Rehabiliterings –og Forskningscentret for Torturofre

Samarbejde http://www.youtube.com/watch?v=zkreiRt8GEY

Der er altid hul i et hegn

Hvad er børnene og de unge muligvis vokset op med? Forældre der er psykisk fraværende Forældre uden overskud Forældre der kan reagere med vold overfor børnene Forældre der er selvskadende Forældre der holder fast i normer og regler fra deres hjemland - børnene bliver som lus mellem to negle - angste for at miste børn til danske normer Rolletab og rolleforandringer - familien har ofte været adskilt i flere år - mødrene har været alene forsørger - ældste søn har overtaget farens plads - ægteskabet har forandret sig

Udredning og viden Kan være svært med udredning Børn og forældre fortæller ikke hvad de har oplevet i hjemlandet eller oplever i familien nu. Risikere fejldiagnosticering og behandling. Eks: Mohammad er vågen om natten fordi han har mareridt og invaderende minder. Han er træt i skolen og han siger til læreren, at han spiller computer, hvilket er sandt. Det bliver håndteret med en snak om at forældrene skal bestemme, hvornår Mohammad skal i seng. Men han kan ikke lide natten. Eks: Fatima er også træt i skolen, men er ellers mønsterelev. Hun kigger ind til sin mor som skriger i søvne. Det er der ingen der ved.

Man kan som regel ikke se på en voksen eller et barns udseende, hvad det har oplevet.

18 årig piges træ

Hvorfor er det svært? Forældre bagatelliserer når de bliver spurgt? Benægtelse – børnene ser det ikke. Jeg går altid ind i seng og hviler og græder (i 8 timer) Skammer sig over ikke at have opdaget det selv Normaliserer adfærd eks. ”sådan er drenge” Isolerer sig og kommer ikke til møder Har fokus på hvad barnet kan og ikke på hvordan barnet har det eks. at når barnet er dygtig i skolen, så har barnet det godt.

Fagpersoner Fagperson kommer i tvivl Fagperson tvivler på egne kompetencer og viden Manglende procedurer og retningslinier Kan stille flere og andre spørgsmål Kan være konstaterende og generaliserende

Processuelle netværksmøder Samler forældrene og de professionelle i et åbent møderum hvor der arbejdes struktureret med at skabe fælles dialog og fælles strategier Systemisk perspektiv og fokus på kontekst Mødeleder som ikke er sagsbehandler og som bruger neutralitetsteknikker Bruges i familieteamet på RCT + erfaringer fra pilotprojekt i Karlebo Kommune og implementeringsprojektet. 1: forældrene er selv med til at definere netværket – udgangspunkt i hvem forældrene selv definerer som deres netværk 2: Her tages udgangspunkt i, at alle medlemmer i en familie påvirker hinanden, og at medlemmerne i familien påvirkes af og påvirker det omgivende samfund. Der tages udgangspunkt i at alle udsagn, hændelser og adfærd udspringer af den ramme eller kontekst, den forekommer i. Derfor er det selve konteksten, der danner mening for, hvordan en situation eller hændelse opfattes. Det vil sige, at deltagerne til netværksmøderne opfatter situationer forskelligt alt afhængig af, hvilken opfattelse de i forvejen har af det enkelte barn eller familien. Derved kommer en mangfoldighed af beskrivelser af det enkelte barn for at undgå at blive låst fast eller begrænset i sit syn på familien eller barnet. Barnet eller den unge bliver beskrevet nuanceret både set fra 'det offentlige' og fra privatsfæren.

Forskellige opfattelser af samme barn - et eksempel ”Barnet er simpelthen psykisk udviklingshæmmet og meget, meget dårligt begavet og det vil forældrene ikke acceptere, og derfor vil de ikke have det til at være på den specialskole, hvor det i virkeligheden hører til” lærer ”Min søn har haft problemer med hørelsen. Han kan ikke høre så godt. Så blev han flyttet til en anden skole, hvor der kun går handicappede, og min søn er ikke handicappet. Min søn er dygtig, jeg kender ham. Det eneste han har haft af problemer er hørelsen, og ikke andet!” far

Tydeligere ansvarsfordeling – mindre støj ”Nå goddag, der er kommunen” Sundhedsplejersken får bedre mulighed for at hjælpe moren med kostvejledning Før netværksmøderne: ”Når moren så sundhedsplejersken, sagde hun ”nå, goddag, der er kommunen,” og så fortsatte hun: ”Jeg vil gerne have en opholdstilladelse i Danmark. Og så vil jeg for øvrigt også gerne… og så er min økonomi så elendig, så…” Og da sundhedsplejersken havde brug næsten halvanden time, stod hun med 27 ting og hun var aldrig kommet til at snakke overvægt. Da så netværksmøderne var kommet op og stå og hun kom hjem i familien igen, så starter moren igen med at sige: ”Hej, og nu skal du høre, jeg vil også have…”, ”Jamen, opholdstilladelse, det arbejder den med.” ”Nå, okay. Jamen, så var der også det der med…”, ”Jamen, det arbejder den der med. Og din medicin, når du har det så dårligt og du har ondt alle steder, det skal du snakke med distriktspsykiatrisk sygeplejerske med.” I løbet af de første fem minutter havde de fået placeret alle de der ting ud, og så kunne hun gå i gang med at snakke om det, som egentligt var hendes fagområde. Plus, at da hun gik derfra, der var hun ikke helt flad, fordi hun var bebyrdet op med en masse ting, hun lige skulle have tjekket op på, så for hende blev den faglige konsultation jo enormt meget bedre. Altså, det stod slet ikke i mål med anstrengelserne, som det var før, fordi hun nåede aldrig at komme til det, som hun var kommet for. Og hun fik det i øvrigt heller ikke løst, alle de andre ting, fordi de var så komplicerede. ” Fra interview med mødeleder

Interview med kontaktperson Fokusskift fra barnet til dets kontekst ”De ser et barn som ikke kommer tit nok i skole og som ikke laver sine lektier. De ser ikke et barn som har en traumatiseret mor som ikke kan hjælpe dem med at lave lektier. Og som har svært ved overhovedet selv at hænge sammen.” Interview med kontaktperson Det har ændret mine muligheder for at arbejde med eleven og det har ændret min mulighed for at give mine kollegaer nogle bedre begrundelser for hvorfor vi lige skal tage et hensyn på det her punkt. ’Hvad er det vi skal være opmærksom på, som er rigtigt svært for ham i denne her situation?’, ’hvornår er det det kan ske?’ og sådan noget. Det kan jeg komme langt tættere på med det her. Og derved får han jo også en langt bedre hverdag. Interview med lærer Ja, til seneste netværksmøde, der synes jeg lige der blev taget en kovending i en af situationerne. Man kunne se, at moren derhjemme var den, der skulle til at have noget hjælp for at kunne klare situationen. Og hvis man kan få det ud af møderne, og så reagere på at man hører at, jamen, det går ikke bedre i skolen, der er stadigvæk de problemer, at man så er begyndt at kigge på, at det måske ikke barnet, vi skal ind og gøre så meget ved nu. Men nu skal vi måske gå ind og tage det omkring barnet, der påvirker.

Hvad vil det sige at inddrage? At samarbejde? Handlingsplan, hvor der står at forældrene ikke vil samarbejde, da de har sagt nej til de tilbud, de har fået præsenteret. Forældrene vidste ikke, hvad konsekvensen ville være, hvis de sagde nej. ”Det er nogen meget opfarende mennesker, så hvis en lærer ringer hjem så får de jo simpelthen sådan en skæld ud af både far og mor, hun hyler og græder og børnene råber og skriger i telefonen. Og det er ikke særlig befordrende. Så vi har i hvert fald lavet vores samarbejde med den familie til de her møder” Interview med lærer Familien som objekt for interventionen og ikke som en ressource.

4. Februar 2013 et sted i København Konference om erfaringer fra implementering af Processuelle Netværksmøder i 6 kommuner 4. Februar 2013 et sted i København

Litteratur Karen Glistrup: Hvad børn ikke ved har de ondt af Familiesamtaler om psykiske lidelser. 2. Karen Glistrup: Snak om angst og depression… med børn og voksne i alle aldre. Sofie Danneskiold-Samsøe oa.: Familien betyder alt - Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier – Kan rekvireres gratis hos Trygfonden. 4. Farwha Nielsen: Tværkulturel konfliktmægling. 6. Børnesagens fællesråd: Forældreinddragelse – til barnets bedste Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først.

Links til yderligere viden og inspiration: www.rct.dk www.inddrag.nu www.traume.dk www.flygtning.dk/udsatte: fx. Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser og Børn af krig og fred - Flygtningebørn i folkeskolen www.dengodefar.dk Tina Ammundsen: ta@rct.dk