Musiksociologi MM1 04.10.12 Æstetik Hvordan kan vi forstå kunst begrebsmæssigt, filosofisk? Hvilke æstetiske problemstillinger rummer musikken?

Æstetik eller kunstens filosofi? (Kjørup 2000, s. 11) Æstetik: Det skønne. Smagsdomme. Subjektet/oplevelsen. Kunstens filosofi: Det skønne. Smagsdomme. Musikkens etik og politik.

Kunst – et moderne begreb Æstetik opstår medio 1700-tallet. Ældre kunstopfattelse: Platon: Staten. Mimesis. Det skønne, gode, sande. Det skønne giver erkendelse.

Tidlig musikæstetik Ældre musikopfattelse: Pythagoræisk musikforståelse. Harmoni, ratio, skalaer. Ethos (modus afspejler folk/personlighed etc.). Aristoksenes: Musik er det hørte. Middelalder: Artes-traditionen. Musik er matematik (tænkningen om musik har ofte ringe sammenhæng med praksis). Hverken komponist- eller værkbegrebet eksisterer. Renæssance og barok: Rationalisme. Affektlære. Retorik. (Polyfoni og harmonik.)

Baumgarten Erkendelse: ”Sensitive” begreber. (Kunst opfattes gennem sanser og følelser.) Kunsten/æstetikken arbejder ”ekstensivt” (><videnskabens /logikkens ”intensive” analyse) Musikæstetik: F.eks. Herder: ”Musik er følelsernes sprog.” Og Forkel: ”Musik begynder, hvor andre sprog ender.” Musikken kan tale for sig selv. Absolut musik.

Kant: Smagsdommen Hvordan kan dømmekraften med udgangspunkt i subjektet have almen gyldighed? Den rene smagsdom: Det interesseløse velbehag. Det almen ligger i spillet med indbildningskraft og forstand (forstanden kan formidle vores oplevelse af det skønne, men det er ikke denne brug af forstanden, vi finder skøn). Geniet: Kunst kan ikke skabes ud fra eksisterende love, men kræver det geniale subjekts forestillingsevne til at blive skabt. Geniet skaber ny ”eksemplariske” kunstværker. Kunsten bliver autonom.

Romantikken Musikkens ordløshed gøres til dens største kvalitet. Musik er den højeste kunstart. Kunsten (og især musikken) er autonom. Romantisk geniæstetik (Steffens: ”Geniet er guddommens egen stråle…”) Schopenhauer: Verden som vilje (og forestilling). Musikken er tættest på viljen. Programmusik (Berlioz, Liszt, Wagner etc.)

Hanslick: Vom musikalisch-Schönen Musik er autonom. (Ligesom hos romantikerne.) Formalisme: Man bør fokusere på musikken, ikke følelserne. Musik er ”i lyd bevægede former.” Musik skal forstås som musik. Brahms er hans musikalske helt.

Hvad er kunst? (Esben tegner og fortæller.)

Kunstnerisk udtryk

Musikæstetik i det 20. årh., udpluk Komponisten som teoretiker og filosof. Æstetikken skal legitimere ny, radikal kompositionsteknik. Babbitt: ”Who cares if you listen?” Rock: Musikkritikeren som æstetiker.

Favrholts parameterteori: Kunstvurderes på en skal fra et til ti på ti parametre. Integration: at et værk er integreret betyder, at man ikke kan ændre på nogen del af det, uden at dette ændrer på helheden. Mangfoldighed: Et værk kan bestå af få eller mange elementer. Alt andet lige giver en integration af mange elementer større oplevelse end af få. Teknik: Kunstnerens intentioner fordrer en vis teknik. Nogle værker er teknisk bedre end andre. Æstetik: Alt andet lige foretrækker vi æstetisk skønne kvaliteter frem for æstetisk grimme. Personpræg: Et værk kan i lavere eller højere grad have et præg af at være ‘set', ‘oplevet', ‘tænkt', ‘følt' osv af den der har skabt det. Gentagelighed: Nogle værker kan man vende tilbage til gang på gang med lige stort (eller endda voksende) udbytte - andre ikke. Intellektuel appel: Værker kan have et idémæssigt indhold.Gælder især for litteratur, teater, film, men kan også gælde billedkunst, fx nogle af Magrittes billeder. Emotionel appel: Træk ved værker kan sætte følelser i gang hos beskueren, læseren, lytteren. Anden appel: Værker kan besidde uhyggelige, fascinerende kvaliteter, som er hinsides træk der fremkalder følelser i almindelig forstand. Uudsigelighed: Store kunstværker rummer ofte - noget uudsigeligt, - noget ubeskriveligt; - noget overmenneskeligt - eller en evighedskarakter. 60-100 p stor kunst- 40-59 p solid kunst- 20-39 p solidt håndværk med visse kunstneriske kvaliteter- 0-19 p ikke-kunst

Er populærmusik kunst? Hvilke konsekvenser har det (f.eks. politisk, institutionelt, etc.) at betragte pop som kunstmusik? Er der en modsætning mellem det sociale og det æstetiske ift. populærmusik? Hvordan forholder vi os til smagsdomme ift. populærmusik? Er der forskel på rock og pop (og jazz og…)?

Æstetik, konkrete politiske problemer Uffe Elbæk (før han rent faktisk lavede musikhandlingsplanen): Det er et ”demokratisk problem”, når den rytmiske musik, der tiltrækker fleste mennesker, modtager mindre støtte end den klassiske musik. M. Tesfaye: Flyt penge fra det kongelige teater til Parken. Mikkel Bolt: Kunsten må gribe ind i samfundet. Distortion i Studiestræde er et vigtigt kunstværk. Skal det ”ny nordiske køkken” beskrives som kunst?