Skoven Biologi i 8. kl..

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kært barn har mange navne -
Advertisements

Natur og science i børnehøjde.
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Vejret Vandet i luften.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Klima.
Gnavere og støttetandede
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Sofies dejlige dag.
CAMPUSSKOLEN.
Atmosfæren.
Et uformelt læringsmiljø
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Evolution.
”Kaldet til kærlighed”
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
Forskellige fugle arter
Hvad er mikroorganismer?.
Hold fast, hold ud eller hold igen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
Økologi.
 Det jeg har gjort er, at jeg har lavet en tast der starter det hele (mellemrum), derefter har jeg sat nogle lyde ind, og fået dem til at gentage sig.
Trafik og beliggenhed i Øster Snede
Regnskoven.
Indeklima og trivsel Helbred & Komfort Indeklima Luftforurening Ventilation Belysning Støj m.m Bygning Konstruktion Byggematerialer Inventar Drift Vedligehold.
Gnavere og støttetandede
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Muldvarp.
Bakterie og virus.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Motionsrum på LYSTHUSBAKKEN i KNORRENBORG VANG for voksne og børn Et forslag (fra 2008) til ”Bedre Friluftsliv” fra Gang i Fredensborg.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Lærings- og praksisfortælling
løser virksomhedsproblemer
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Fedt, protein og kulhydrater
Regnskoven i Sydamerika
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Vi skal nu snakke lidt om:
Lavet af Sofie Holland Søndergaard og Michela Svartzengren
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Proteiner og massespektrometri
Biodiesel and bioethanol
Normalt Brundt hår men er farvet rødt Tøjstil er normalt det samme, men det går an på om det er i skolen eller efter skole. Går altid med smykker af en.
Grundstoffer og kemiske forbindelser
DAWN af Takao Tanabe fra 2003 Et landskabsbillede kan en gang imellem have svært ved at sige én noget. Men det er bestemt ikke tilfældet med TANABEE’s.
Indretning af en Bigård. Bigård i havenBigård i naturen Læ Lys Ro Vand Vandrebiavl.
Biogeografi Af Kim Bruun GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 1.
Beplantninger i landskabet.
Padder 6.b Lavet af Pelle, Lærke, Clausen & Enan.
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
475 – Vidunderligst af alt på jord 1, S1
I dag vor takkebøn mod Gud skal stige, fordi han gav sin Søn
BOG 11: Kulturelle udtryksformer og værdier
I dag vor takkebøn mod Gud skal stige, fordi han gav sin Søn,
Mel og kornets opbygning
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Gí os lyset tilbage Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring 2009
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
Basis Økologi.
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

Skoven Biologi i 8. kl.

En rig skov? Hvad får os til at synes, at skoven er rig? Giv nogle bud….

En rig skov Folketingets forståelse af en rig skov: Der skal være levesteder til mange forskellige slags dyr og planter Der skal være mulighed for friluftsliv for mennesker

Levesteder for planter De vigtigste planter i en skov er jo træer! Hvad kendetegner en skov, der især består af bøgetræer? Af rødgran? Af eg? Af birk? Levner træerne levesteder til små planter?

Levested for planter Hvilke kår-faktorer spiller en rolle for hvilke planter, der findes på et bestemt sted?

Kårfaktorer Lys Fugt PH Næring Trafik Vind Dyr

Se http://www.sns.dk/natura2000/naturtyper/default.htm Bøgeskoven Der findes en lang række undertyper af bøgeskove. De inddeles især i forhold til jordbunden. Det medfører en vidt forskellig undervegetation Se http://www.sns.dk/natura2000/naturtyper/default.htm

Granskoven Alle Ikasts nærmeste skove er egentlig granplantager Det gælder, Skelhøj, Gludsted, Nørlund, Kompedal De få skove på Ikastegnen, der ikke er granplantager er Stenholt skov ved Klosterlund og mod vest er der Løvbakkeskoven ved Herning.

Granplantagerne Det almindeligste grantræ er rødgran Der findes mange andre grantræer En gruppe er ædelgraner, som har plasticagtigt voksede nåle, der ikke stikker. Sitkagran er hårdfør, men stikkende. Douglasgran kendes på harpiks-bobler i barken på stammen.

Nåletræer Du kan lære mange gran-arter at kende ved at gå i Skelhøj og læse de blå skilte Andre nåletræer er lærk og fyr.

Så går vi rundt om… Enebærbusken har også nåle, men kan vel dårligt kaldes et nåletræ. Vokser især på heder

Levested for dyr Hvilke kår-faktorer har betydning for, om der er gode levesteder for dyr?

Levesteder for dyr Kårfaktorer af betydning for dyrene: Fødemuligheder Fjender – herunder sygdom Gemmesteder/flugtmuligheder Redeplads/revir Vand Ro/uro