Kort, satellitbilleder og GIS - 1 Om kort, kortets opbygning og kortets egenskaber

Kort Kort bruges til mange ting Finde vej Finde informationer om landskabet Finde informationer om bebyggelse, erhverv, befolkning etc. Og mange andre ting Kort indeholder kun den information, vi har udvalgt Kort er altid en tolkning af jordens overflade Selvom kortene er opmålt, har vi stadig udvalgt, hvad der skal med på kortet. HUSK!

Kortets elementer Kort vil typisk være opbygget af 5 elementer: 1. Målestoksforhold 2. Ækvidistance 3. Koordinatsystem 4. Kortprojektion 5. Kortets signaturer (afhænger af kortets tema)

Kortets elementer: 1. Målestoksforhold Betyder meget for kortets detaljegrad Opgives altid som et forhold, eks. 1:50.000 Hvad betyder det? Danske kort findes normalt i: 1:200.000, 1:100.000, 1:50.000 og 1:25.000

Kortets elementer: 2. Ækvidistance (Højdekurver) Er en bakke 34 Der er altid samme højdeforskel mellem to højdekurver. Det kaldes kortets ækvidistance. 22 16 Er lavninger (fordybninger) eller 18 Hvis I er i tvivl, så se på kotepunkterne.

Kortets elementer: 4. Kortprojektioner Kort og globus rører hinanden i ét punkt: Planprojektioner. Præcis i berøringspunktet, mere upræcist længere væk. God til kort over Nord- eller Sydpolen. Kort og globus rører hinanden langs en linje. Kegleprojektioner. God til at kortlægge langstrakte områder (f.eks. Rusland). Kort og globus rører hinanden langs en storcirkel (Ækvator eller en længdegrad). Cylinderprojektioner / Transverse cylinderprojektioner. Bruges til verdenskort (Mercatorprojektionen = en cylinderprojektion) Bruges til UTM-kort.

Mere om kortprojektioner: Kortets egenskaber Alt efter projektionen, kan kortet være to af følgende ting: Arealtro (arealer gengives korrekt) Afstandstro (korteste afstand på kortet er kortest i virkeligheden) Vinkeltro (kompaskurser er en ret linje på kortet) Moderne kort og k0rt over mindre områder kan godt have alle tre egenskaber. Mercatorprojektionen er vinkeltro, men ikke areal- eller afstandstro.

Mere om kortprojektioner: Kortets egenskaber - øvelse Her er to verdenskort. Det ene kort er en Mercatorprojektion, det andet en arealtro Peter’s projektion. Hvilken projektion hører til hvilket kort? Hvilken egenskab har Mercatorprojektionen? Svar: A er en Peter’s projektion (arealtro), B er en vinkeltro Mercator-projektion.

Kortets elementer: 5. Kortets signaturer Vil afhænge af kortets tema (hvad vil kortet vise) Er kortet et vejkort, vil veje og gadenavne være tydelige, mens f.eks. højdekurver nok ikke er med. (eks. atlasset s. 4 øverst). Er kortet et topografisk kort (=beskrivelse af stedet) vil have de vigtigste overfladeformer med (bakker, skove, veje, bebyggelse, søer) – men ikke f.eks. gadenavne (eks. fig. 1.1, s.8 i Jorden og Mennesket). Tematiske kort bruges til at vise noget helt bestemt (alt fra nedbør over antal mord per 100.000 indbyggere til mængden af telefoner per indbygger), og vil derfor sjældent vise andet end omridset af det område man vil kortlægge + underinddelinger + temaet. (eks. atlasset s. 9.)

Mere om koordinatsystemer: Opsamling Angiver øst-vestlig position: X længdegrader, startende ved? 2*180 længdegrader: 0-180°E og 0-180°W. 0°E er Greenwich-meridianen, der skærer London. 180°E er Datolinjen. Angiver nord-sydlig position: Y breddegrader, startende ved? 4*90 breddegrader: 0-90°N og 0-90°S, plus tilsvarende på den anden side af Jorden. 0°N er Ækvator. 90°N er Nordpolen. 90°S er Sydpolen. Z bueminutter på en grad? Bueminutter er en 1/60 grad. Buesekunder er 1/60 bueminut.

Hvorfor se på kort? Geografi (og naturgeografi) handler om ting og fænomener, der er udbredt over tid og sted. Kortene er derfor gode til at hjælpe med at vise et fænomens udbredelse. En tidsserie af kort kan så vise fænomenets udvikling over tid. Derfor er geografis centrale metode (AT!) kortanalysen. Og derfor er det altafgørende at kunne læse kort – fra atlasset over Google Earth til målebordsblade for at forstå naturgeografi.

Hvad er en kortanalyse (1)? En kortanalyse (AT, igen!) er en analyse, hvor du tolker noget ud fra kortet, som ikke står direkte på det. Du kan f.eks. kombinere to kort: Eksempel 1 – brug atlasset s. 18-19 og s. 22. På side 18-19 kan man se, at der en bjergkæde langs Norges vestkyst. Det er ikke en kortanalyse, men bare en aflæsning af kortet. På side 22 kan man se, at det regner meget i det vestlige Norge – det er også bare en aflæsning. Kombinerer man de to kort bliver det en kortanalyse – det regner meget, fordi der er bjerge (stigningsregn). Dét står ikke på nogle af de to kort – men det er ret simpelt, ikke?

Hvad er en kortanalyse (2)? En kortanalyse (AT, igen!) er en analyse, hvor du tolker noget ud fra kortet, som ikke står direkte på det. Du kan også forklare, hvorfor kortet ser ud som det gør. Eksempel 2 – brug atlasset s. 46. På side 46, øverst til venstre, kan man se, at det er rævekoldt i Sibirien i januar måned. Det er ikke en kortanalyse, men en aflæsning. Hvis man derfor forklarer, at det er koldt, fordi der er fastlandsklima, eller fordi vi er ret tæt på Nordpolen, så er det en kortanalyse.

Hvad er en kortanalyse (3)? En kortanalyse (AT, igen!) er en analyse, hvor du tolker noget ud fra kortet, som ikke står direkte på det. Du kan også tilføje viden, der ikke står på kortet. Eksempel 2 – brug atlasset s. 98. På side 98, øverst, kan man se at der er mange vulkaner langs Sydamerikas vestkyst. Man kan også se, at der er en destruktiv pladegrænse ud for kysten (ikke kortanalyser, men aflæsninger). Tilføjer man, at det er en destruktiv pladegrænse af typen oceanbundsskorpe mod kontinentalskorpe, er det derimod en kortanalyse. Man kan også tilføje, at vulkanerne så må være enten keglevulkaner (stratovulkaner) eller eksplosionsvulkaner (calderaer).

Kortets elementer: 3. Koordinatsystem Det koordinatsystem, kortet er tilpasset. Kan normalt ses langs margenen af kortet, og på kortets firkantede netværk af sorte streger over kortet. Det mest kendte koordinatsystem er længde- og breddegrader. Danske kort bruger ét af de følgende tre koordinatsystemer: System 34/45. Dansk koordinatsystem i meter (x,y) ift. et punkt i det Sydfynske Øhav. Bruges på ældre danske kort. ED50 (Europæisk koordinatsystem i meter (x,y). Bruges på UTM-kort) WGS84 (Globalt koordinatsystem (x,y,z). GPS-standard). Se også s. 14-16 i Jorden og Mennesket

Mere om koordinatsystemer: Længde- og breddegrader Et koordinatsystem for hele Jorden. Længdegraderne går nord-syd, og mødes på polerne. Breddegraderne går øst-vest, og er parallelle. Breddegrader angiver et steds position nord eller syd for Ækvator (0°N). Der er 90° fra Ækvator til Nordpolen (90°N), og 90° fra Ækvator til Sydpolen (90°S). Længdegrader angiver et steds position øst eller vest for Greenwich-meridianen, der er længdegraden, som skærer Greenwich-observatoriet i London (0°E). Der er 180° fra Greenwich-meridianen til Datolinjen (180°E).

Mere om koordinatsystemer: Positionsangivelse Tilsammen angiver bredde- og længdegraderne et steds position, f.eks. 56°N, 10°E. Længde- og breddegrader underopdeles i bueminutter og buesekunder. 1° = 6o bueminutter (’) = 360 buesekunder (’’).

Mere om koordinatsytemer: ”Berømte” længde- og breddegrader Ækvator Nordlige (Krebsens) vendekreds 0°E 23½°S Greenwich-meridianen 180°E Sydlige (Stenbukkens) vendekreds Datolinjen 66½°N Nordlige polarkreds 66½°S Sydlige polarkreds