Metode og videnskab Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 40, efterår 08

Hvad er videnskab? ↓ for at En verdensanskuelse Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen ↓ for at erhverve ny dokumenteret viden Man finder hele tiden ny information – ny viden Videnskaben søger efter sandhed Videnskab bevæger sig hele tiden fremad

Gud <> videnskab Gud og Djævlen Gud <> videnskab Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben) Eks: Vores syn på mennesket før og efter Darwin Eks. Vores holdning til rygning

Hvad er videnskabsteori? Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves Hvad er viden, og hvordan opnås den? Også optaget af, hvilket syn på mennesket, samfundet og naturen, forskeren har (empiri-faktorer)

Videnskabshistorie – kort 1 Grækenland i 400 f.Kr. (filosofi) Dem, der elsker (philos) viden (sophia) – filosoffer - Kategorier; matematik, astronomi og retorik Romerrigets opløsning i 500 e.kr. gik meget viden i glemmebogen (minus arabiske verden) Middelalderen – bogtrykkerkunsten (1400-tallet), opdagelsesrejser etc. - renæssancen Videnskabelige revolution mellem 1550-1700; indvarslet af Nikolaus Kopernikus: Det er ikke jorden, men solen der er verdens centrum. Romantikken – åndsvidenskaberne (19. århundrede)

Videnskabshistorie – kort 2 Frem til 1900-tallet var der ved de fleste universiteter en lærestol for hver videnskab, en professor for hvert fag. Flere og flere fag blev delt op: Danmarks historie, Verdenshistorie, fransk litteratur og fransk sprog Filosofi: samfundsfag, pædagogik, æstetik, sociologi, psykologi Man begyndte at mødes på tværs af fag; sprogforskere (lingvister) og sociologer – sociolingvistik Arbejder og middelklassen kommer på uni – 1950’erne og 60’erne Milgram-eksperimentet (pæne universitetsstuderende bukker under for en autoritet)

Videnskab eller forskning? I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor? Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint” Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab

De tre videnskaber Naturvidenskab – forklarende (Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme) Humaniora – forstående (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme) Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen)

De tre videnskaber Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Kvantitative undersøgelsesmetoder Videnskab er værdifri Mennesket udgør i kraft af subjektivitet en fejlkilde Virkeligheden er håndgribelig, konkret og tællelig Metode skal være neutral Empirisk-analytisk Fortolkningslære Kvalitative undersøgelsesmetoder Subjektivitet For at forstå det enkelte ord i en tekst, skal man forstå og tilegne sig hele teksten, samtidig skal man forstå hele teksten for at forstå de enkelte ord - del og helhed Den hermeneutiske cirkel Historisk-hermeneutisk Hvordan placerer man humane og samfundsmæssige fænomener i social, økonomisk, politisk og produktionsmæssig sammenhænge? Kvalitative og kvantitative metoder Objektivitet – subjektivitet Systematisk-handlingsmæssigt

Hvad er et undersøgelsesdesign? Den konkrete kombination af fremgangsmåder, der er anvendt til at indsamle og bearbejde data Undersøgelsen er et af videnskabens redskaber. Uden undersøgelse ingen ny viden.

Faser i en undersøgelse Man skal tænke faserne igennem, inden man starter: Problemformulering Litteraturgennemgang Metode Dataindsamling Databearbejdning Vurdering og konklusion

Er det et problem? Problemsøgende Deskriptive Hypoteseprøvende En hypotese er et kvalificeret gæt baseret på observationer Litteraturgennemgang - research

Problemet Problemsøgende undersøgelser: Man ønsker at undersøge et problem, der findes meget lidt viden om i forvejen. Man skal derfor finde ud af, hvilke aspekter der er i det problem Deskriptive undersøgelser: Når man har fået mere viden, kan man gå i dybden med, hvad man vil undersøge Hypotesesøgende undersøgelser: Man begynder at stille hypoteser op (hypotese: græsk hypotithenai = "lægge til grund". En hypotese er en antagelse, en foreslået forklaring på et fænomen, som danner grundlag for en empirisk efterprøvelse

Kvantitativ vs kvalitativ At beskrive At generalisere At forklare Bredde Intervieweren - objektiv Eks. hvor mange ryger At forstå At illustrere tendenser At forandre Dybde Intervieweren - subjektiv Eks. hvorfor de ryger

Dataindsamlingsteknikker Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25

Metode-triangulering, 1 ”En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling.” (Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)

Metode-triangulering, 2 Kvantitativ før/efter kvalitativ? Fordele ved kvantitativ først: Nemmere at finde evt. interviewpersoner efterfølgende, stiller spørgsmål man kan efterprøve ved en kvalitativ undersøgelse Fordele ved kvalitativ først: Holdning, adfærd om emnet, mulighed for improvisation

Metode-kriterier Reliabilitet – pålidelighed: Kan resultaterne reproduceres? Validitet – gyldighed. Hvorvidt man måler det, man vil måle? Repræsentativitet – hvor mange spørges i forhold til det, man vil undersøge?

Metode-overvejelser Positivisme >< hermeneutik Den kvalitative metode ”har overtaget” positivismens vurderingskriterier for videnskabelighed og dokumentation. Indenfor hvilken ramme/fortolkningskontekst bearbejder vi vores empiri/data - den kvalitative metodes kriterier for videnskabelighed og dokumentation (bl.a. diskurs og socialkonstruktivisme)

Diskursanalyse Mange forskellige retninger inden for diskursanalyse og teori En analytisk og kvalitativ metode til at undersøge, hvad der ligger bag det sprog, de tekster, de billeder, de symboler, vi omgås og benytter os af. Hvad der kan og ikke kan siges i forskellige kontekster

Eksempel: Halkier, Bente: Fokusgrupper, Samfundslitteratur, side104-105)

Socialkonstruktivismen ”Hvem vi er” ikke er givet på forhånd. Udvikles i vores sociale samspil med andre mennesker. Viden, sandhed og identitet skabes i socialt samspil med andre og er derfor vævet ind i den kultur og i de sproglige forståelser, vi har til rådighed, anvender og oplever Eks. opfattelse af tatoveringer, et dansk flag eller ikke-økologisk mælk