Samfundsøkonomi 14 makro-rep. Uge 23

Repetition - makro Den økonomiske politik kan påvirke den økonomiske udvikling (væksten i BNP) ved at at påvirke udbuddet eller ved at styre på efterspørgslen På kort sigt især efterspørgsel – på længere sigt udbud (= vækstteori) Det meste af bogen – det korte sigt 2

repetition - makro Hvilke er de centrale makro-årsags-sammenhænge knyttet til kurverne: Øget efterspørgsel => øget indkomst => øget beskæftigelse på kort sigt Øget beskæftigelse => højere lønninger <=> højere priser (løn/pris-spiral) => lavere efterspørgsel => lavere beskæftigelse 3

Repetition - centrale modeller Følgende modeller er centrale modeller til at forstå påvirkning af efterspørgslen 1) Indkomstdannelsesmodellen, 2) IS/LM-modellen 3) AD/AS-modellen AD/AS-modellen kan desuden også anvendes til at vise, hvordan ændringer i udbuddet påvirker den samlede økonomi

Andre vigtige modeller Phillipskurven Pengemarkedet Sammenhæng mellem penge og varemarkedet (transmissionsmekanismen) Valutamarkedet (udbud og efterspørgsel)

Indkomstdannelsesmodellen Tidsperspektiv: kort sigt Forudsætninger: Elastistisk udbud. Altid profitabelt at producere, når der er en efterspørgsel Konstant prisniveau. Derfor ingen inflation

Indkomstdannelsesmodellen AE=Y=BNP Samlet efterspørgsel = Samlet indkomst = samlet produktion AE = C +I +G+(X-M) =Y=BNP Y+M = C + I +G + X Samlet tilgang = Samlet anvendelse (s.281)

Indkomstdannelsesmodellen Hvad kan modellen bruges til? Indkomstdannelsesmodellen: Vise efterspørgslens betydning for indkomsten Ingen penge i modellen. Derfor hovedsagelig anvendelig til at diskutere finanspolitik. Kan dog også anvendes til at illustrere andre eksterne ændringer (fx vækst i udlandet, eller ændrede forventninger, der påvirker forbrug og forbrugskvote) Vise multiplikatorvirkningen

Multiplikatoren Et mål for størrelsen af ændringen i ligevægtsindkomsten som følge af en ændring i den samlede efterspørgsel

Multiplikatorprocessen - grafisk

Multiplikatoren uden og med indkomstskat 1/1-c Uden indkomstskat 1/1-c(1-t) Med indkomstskat Multiplikatoren bliver mindre med indførelse af indkomstskatten Multiplikatoren bliver mindre jo større t. Et samfund med en relativ høj marginal indkomstskat har altså en relativt lavere multiplikator

Multiplikatorforskelle 1/1-c Uden indkomstskat. Lukket økonomi 1/1-c+m Uden indkomstskat. Åben økonomi 1/1-c(1-t) Med indkomstskat. Lukket økonomi 1/1-c(1-t)+m Med indkomstskat. Åben økonomi t = marginale skattekvote; c= marginal forbrugskvote; s = 1-c = marginale opsparingskvote m = marginale importkvote. Prøv fx c=0,8, t=0,5 m=0,3. Leg evt. med at ændre kvoterne. Kan staten påvirke multiplikatorens størrelse?

Rep – makro- IS/LM Tidsperspektiv: Det korte sigt Forudsætning: Prisniveau konstant En ændring i efterspørgslen (IS-flytter sig) ”fordeler” sig på en ændring i rente (y-aksen) og BNP (x-aksen) En ændring i pengemængden (LM flytter sig) ”fordeler” sig på en ændring i rente (y-aksen) og BNP (x-aksen)

Rep – makro- IS/LM (Mundell-Fleming) Hvad kan modellen bruges til at vise?: At en lavere rente fører til flere investeringer At en lavere rente giver en øget pengemængde At en stram/lempelig finanspolitik påvirker efterspørgslen og dermed indkomsten - At valutakurspolitikken bestemmer pengepolitikken At penge- og finanspolitik har forskellig effektivitet under hhv. faste og flydende valutakurser (VIGTIG!) 14

Vores model i ligevægt

Hvorfor er pengepolitikken ineffektiv under faste kurser Ekspansiv pengepolitik => Rente ned => kapitaludstrømning => faldende valutareserve => r op

Hvorfor er pengepolitikken effektiv under flydende kurser? Ekspansiv pengepolitik =>Rente ned=> kapitaludstrømning => stigning i valutakursen => forbedre konkurrenceevne => IS kurven rykkes mod højre.

Hvorfor er finanspolitikken effektiv under faste kurser? Hvad mener bogen med ”ingen rente-crowding out”? Ekspansiv finanspolitik => IS til højre => rente op => kapitaltilstrømning => øger pengebasen => rente ned igen => øget produktion = virkningsfuld

Afledte problemer af finanspolitikken Resultatet bliver et midlertidigt boom som åbner op for et inflationært gap. På sigt vil den forringede konkurrenceevne presse handelsbalancen og dermed økonomien tilbage til AS-lang sigt

Hvorfor er finanspolitikken ineffektiv under flydende kurser? Ekspansiv finanspolitik => IS til højre => rente op => appreciering => konkurrenceevneforværring => IS til venstre igen = virkningsløs (eller vi må nok bløde det lidt op og sige begrænset effekt)

Rep- makro AD/AS Tidsperspektiv, det mellemlange til lange sigt. En ændring i efterspørgslen (eller udbuddet) ”fordeler” sig på en ændring i prisniveauet og en ændring i BNP.

8. Hvad får udbuddet og efterspørgslen til at øge og mindskes? Efterspørgselskurven skubbes ved ændringer i: Efterspørgselskomponenterne. fx (ΔG) Men også andre aktivitetsuafhængige forhold fx ΔX Udbudskurven skubbes ved ændringer i: ’aktivitetsuafhængige faktorpriser’ (p. 348) produktivitetsændringer

7. Hvordan påvirker en øget efterspørgsel produktionen og priserne? Det afhænger af udbudskurvens form (p. 348) Men normalt antager vi, at såvel produktion og priser stiger, men jo tættere vi er på kapacitetsgrænsen (= fuld beskæft.), i jo højere grad er det primært prisen, der stiger

9. Hvad sker der med udbuddet, når: Priserne på olie stiger? Lønningerne stiger som følge af øget efterspørgsel? Produktiviteten falder?

Outputgab

Output gap

repetition makro Phillipskurven: Sammenhængen mellem ledighed og inflation på kort og lang sigt Hvordan er sammenhængen mellem Phillipskurven og AD/AS-modellen? 30

11. Hvordan ser den faktiske Phillipskurve (ifølge BDØ, p. 20)? Hvad er jeres spontane kommentarer til den?

Figur 1.10. Phillips-kurven, Danmark, 1960-2007, BØ, p. 20. Anm.: Inflation målt ved nominel lønstigningstakt, arbejdsløshedsprocent som figur 1.8. Kilde: ADAM Databank samt Finansministeriet, Finansredegørelse.

Ingen klar sammenhæng for perioden som helhed 12. Hvordan kan den faktiske Phillipskurve fortolkes (ifølge BDØ, p. 20)? Ingen klar sammenhæng for perioden som helhed Relativ tydelig sammenhæng for tresserne og firserne og starten af halvfemserne

13. Hvorfor er Phillipskurven ”flad” i ”nyere” tid (BDØ, p. 20)? Mulige forklaringer: arbejdsmarkedsreformer fastkurspolitik globalisering

14. Hvad er den forventningsløftede Phillipskurve? Ideen er, at lønmodtagere og arbejdsgiver ikke bare er reaktive, mens også forventer – og reagerer proaktivt derudfra Hvis der forventes løn- og prisstigninger, så vil man sætte lønkrav og priserne derefter De beskæftigede sætter lønkrav ud fra forventninger til inflation – ikke ud fra forhandlingsstyrken Den mekanisme igang, hvis ledighed lavere end ØN = den ’naturlige’ ledighed = strukturledigheden = konstant inflationsrate (ex. 2 %).

15. Hvad er ØN = Den naturlige arbejdsløshed? Ved vi heller ikke Knaphed på arbejdskraft presser lønnen op Hvornår så meget knaphed, at det giver generelle lønstigninger? Hvor meget presses lønnen op? … Skifter over tid… (Økonomer leder efter/postulerer lovmæssigheder – for at kunne forudsige (’lave prediktioner’) Men Øn skønnes til 3,5 % +/- 1

16. Hvilke økonomisk-politiske konsekvenser af den forventningsløftede Phillipskurve? (p. 359). Frivilligt ledige arbejdstagere søger kun arbejde, hvis de tror, reallønnen stiger Arbejdstagere ansætter kun flere, hvis reallønnen falder

Ekspansiv finanspolitik ’narrer’ begge parter => øgede (nominelle)lønninger og priser => uforandret realløn => uforandret arbejdsudbud på lidt længere sigt Ekspansiv finanspolitik virkningsløs ved naturlig ledighed = Øn => afgørende, hvad Øn skønnes til