Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Samfundsøkonomi-9 Uge 18 gv 27. april.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Samfundsøkonomi-9 Uge 18 gv 27. april."— Præsentationens transcript:

1 Samfundsøkonomi-9 Uge 18 gv 27. april

2 1. Økonomiske nyheder Erhvervslivet er ikke enige om behovet for en vækstpakke – hjemmemarkedserhverv er for – eksporterhverv er i mod. Hvorfor? (Kobler til dagens tema). gv 27. april

3 To citater ’Så frem for at stimulere lønudviklingen via øgede offentlige investeringer, er det langt vigtigere lige nu, at vores lønomkostninger kommer ned på niveau med udlandet’ (DI) ’Og i og med, at ledigheden nu også er kraftigt stigende inden for andre sektorer også, forventer vi bestemt ikke, at vores plan vil give anledning til øget lønpres i de eksporterende erhverv’ (Dansk byggeri) gv 27. april

4 1. Økonomiske nyheder Hvilken teori bygger DI på? Dansk byggeri? Hvorfor er de uenige? Forskellige interesser, teorier eller både og? Hvem har ret? gv 27. april

5 Inflation og priser Prisniveauet er hidtil antaget konstant
Virksomhedernes udbud er antaget fuldkommen elastisk gv 27. april

6 Hvorfor er det urealistisk at antage konstante priser?
Der er ’altid’ i virkeligheden en vis inflation Konstante priser indebærer, at en øget aktivitet (øget efterspørgsel): overhovedet ikke påvirker priserne at en øget efterspørgsel er nok til at presse et øget udbud frem (udbuddet er fuldkomment elastisk) – uden ’stimuli’ som øgede priser og øgede løn (p. 337) gv 27. april

7 Yfb = Fuld kapacitetsudnyttelse/fuld beskæftigelse
gv 27. april

8 2. Hvad sker der ifølge teorien med inflationen, når produktionen stiger i samfundet?
vedvarende prisstigninger = en inflation > 0 % (= højere priser) Hvad der sker afhænger af, hvordan en mere realistisk udbudskurve ’ser ud’ Hvis det antages, at ’virksomheder kun vil øge deres udbud, hvis prisen stiger’ (p. 340) (realistisk?), så vil udbudskurven altid være stigende Dvs. svaret er: inflationen stiger gv 27. april

9 gv 27. april

10 3. Hvorfor? (vil en øget produktion føre til højere priser)
Lavere ledighed styrker fagforeningens forhandlingsposition Virksomheder søger at tiltrække arbejdskraft ved at øge lønnen (p. 340) gv 27. april

11 gv 27. april

12 4. Hvordan er det muligt i kortere perioder at producere mere end Yfb (jf. fig. 4)?
Produktionskapaciteten bestemmes af kapitalapparatets størrelse, graden af kapacitetsudnyttelse og antal beskæftigede På kort sigt kan ’marginalgrupper’ inddrages og der kan ske ’overarbejde’ (p. 341) ’produktionskapaciteten bliver en flydende størrelse’ (p. 341) – hvad menes der med det? Men hvordan kan kapitalapparatet bruges mere end 100 %? gv 27. april

13 Hvad bestemmer AS-kurvens beliggenhed?
Priser på produktionsfaktorer (som ikke er relateret til aktivitetsniveauet) Produktivitetsudviklingen Inflationsforventningerne gv 27. april

14 5. Hvordan påvirker stigende priser efterspørgslen?
Antages en negativ sammenhæng mellem priser og efterspørgsel, fordi: Privatforbruget antages at falde primært pga. formueeffekten. Højere priser mindsker den reale værdi af formuen (W (ealth) (p ) Forringer – alt andet lige – konkurrenceevnen = > mindsker eksporten og øger den konkurrerende import = lavere efterspørgsel (p. 343) gv 27. april

15 6. Hvordan påvirker øgede priser de private investeringer?
Det afhænger af, hvordan de øgede priser påvirker den korte og lange rente Det er sandsynligt, at begge renter stiger : ECB bekæmper inflationen ved at øge den korte rente Markedet ’kræver’ højere afkast på obligationer Dvs. investeringerne falder – underbygger 5 gv 27. april

16 gv 27. april

17 8. Hvad får udbuddet og efterspørgslen til at øge og mindskes?
Efterspørgselskurven skubbes ved ændringer i: Efterspørgselskomponenterne. fx (ΔG) Men også andre aktivitetsuafhængige forhold fx ΔX Udbudskurven skubbes ved ændringer i: ’aktivitetsuafhængige faktorpriser’ (p. 348) produktivitetsændringer gv 27. april

18 7. Hvordan påvirker en øget efterspørgsel produktionen og priserne?
Det afhænger af udbudskurvens form (p. 348) Men normalt antager vi, at såvel produktion og priser stiger, men jo tættere vi er på kapacitetsgrænsen (= fuld beskæft.), i jo højere grad er det primært prisen, der stiger gv 27. april

19 gv 27. april

20 gv 27. april

21 9. Hvad sker der med udbuddet, når:
Priserne på olie stiger? Lønningerne stiger som følge af øget efterspørgsel? Produktiviteten falder? gv 27. april

22 10. Hvorfor er ens teoretiske udgangspunkt
10. Hvorfor er ens teoretiske udgangspunkt afgørende for, hvordan man mener, at en øget efterspørgsel påvirker priser og produktion? Fordi udgangspunktet bestemmer, hvordan man mener, at udbudskurven ser ud Hvorfor afgør man ikke bare det empirisk? (Kan man ikke måle en udbudskurve statistisk?) gv 27. april

23 gv 27. april

24 11. Hvad sker der med pengemængden, når priserne stiger?
Ifølge teorien i bogen falder den reale pengemængde => den korte rente stiger (p. 343) Hvad sker der i virkeligheden med pengemængden, når priserne stiger? Hvad sker der med pengepolitikken? gv 27. april

25 12. Hvad er indkomstpolitik? (p. 350-51)
En politik, der søger at lægge en dæmper på pris- og lønstigninger I praksis ’lønpolitik’, hvor det så håbes, at en dæmper på lønningerne også lægger en dæmper på priserne = (en relativ) konkurrenceevneforbedring Føres der indkomstpolitik i dag? gv 27. april

26 Prisniveauet kan kun styres indirekte’ (p. 350) – hvorfor?
Hvordan påvirker indkomstpolitik udbud og efterspørgsel? (til dels p. 351) Prisniveauet kan kun styres indirekte’ (p. 350) – hvorfor? ’AD-AS-skemaet ikke må sammenlignes med det tilsvarende udbuds- og efterspørgselsskema på mikroniveau’ (p. 347) – hvorfor? (Udbredt eksamensfejl!) gv 27. april

27 Kap. 36. Inflationsteorier
Hvad går Cost-push og demand-pull teorien ud på? Hvad går kvantitetsteorien ud på? Hvad er en løn-pris spiral? Hvad går Phillipskurven og den udvidede Phillipskurve ud på? Hvorfor bliver Phillipskurven lodret? Hvad er kritikken af kvantitetsteorien og Phillipskurven? (Ikke tydeligt i kapitlet) gv 27. april

28 Hvad er inflation? generelle vedvarende prisstigninger > 0 % = inflation (= højere priser) ændring i prisniveau (hvis prisniveauet sættes til 100 i 2005 og stiger til 105 i 2006, så er der en inflation i 2006 på 5 %) er det inflation, hvis prisen på smør stiger? gv 27. april

29 2. Hvorfor og hvornår er inflation et problem?
Især et problem, når den enten er: relativt høj (konkurrenceevne, omfordeling) variabel (opfører sig uventet – planlægning?) og accellererende (ude af kontrol – mister tiltro til penge - bytteøkonomi) Ofte det økonomer tænker på, når de siger ’inflation’ – ikke bare > 0% gv 27. april

30 3. Hvorfor skaber en relativt høj og permanent inflation en omfordeling? (p. 353)
fordel med gæld – især fast forrentet (’inflationen æder gælden op’) – hvorfor? ulempe med formue og på overførselsindkomst – hvorfor? jo rigere, jo bedre mulighed for at beskytte sig mod inflation – hvorfor? inflationsbekæmpelse – social ansvarlig politik (når og hvis uden sociale omkostninger…) gv 27. april

31 4. Hvad er årsagen til inflation? (p. 353)
Kan vi ikke ’se’ – derfor teorier To overordnede teorier trækkes op af efterspørgslen - demand pull skubbes i gang af omkostninger som især løn – cost push Årsagerne kan ikke adskilles empirisk – gerne et samspil (p. 353) gv 27. april

32 5. Hvad er årsagen til efterspørgselsskabt inflation?
Når efterspørgslen er større end produktion => øget priser for at: ’afskrække’ en del af efterspørgslen stimulere udbuddet til at øges ’Stødet’ til efterspørgslen typisk fra finanspolitikken (bogen peger på eksporten, p. 354) Vises ved skift i AD-kurven til højre Stram finanspolitik eller pengepolitik (?) middel gv 27. april

33 6. Hvad er årsagen til omkostningsskabt (udbudsskabt) inflation. (p
Den mest centrale omkostning er ’lønnen’ Højere lønninger ’skubber’ til priserne Priserne øges for at fastholde profitten der forudsættes, at lønstigningerne er generelle og/eller mark-up prisfastsættelse vises ved at skubbe AS-kurven til venstre Bekæmpes med lønpolitik – priskontrol (?) = indkomstpolitik (p. 355) gv 27. april

34 7. Hvad er lønpris-spiralen? (p. 355)
Lønmodtagere og arbejdsgiver søger at ’beskytte’ realindkomst (antagelse) => Pris- og lønstigninger fører til modreaktion Pengeløn ↑ Priser ↑ Realløn↓ gv 27. april

35 8. Hvad er kvantitetsligningen? (p. 355-56)
Udgangspunkt – en definition/identitet: Pengeudbud x omløbshastighed = Prisniveauet x produktionen (omsætning?) Dvs. de penge, der er i omløb gange med, hvor mange gange de bruges, svarer per definition til det, der købes gange det, som det koster… gv 27. april

36 Hvor vi så antager, at V og Y er konstante
MS x V = P x Y Hvor vi så antager, at V og Y er konstante Monetaristisk teori: ligningen skal læses fra venstre mod højre Jo større pengemængde, jo højere priser = inflation Pengepolitik (= pengemængdeændringer i denne teori) kan ikke påvirke Y – ingen real virkning = penge neutrale (et ’slør’) gv 27. april

37 9. Hvad er kritikken af kvantitetsligningen?
V og Y ikke konstante Empirisk umuligt at afgøre, hvilken vej den skal læses (forsøgte Friedman at modbevise) Hvad hvis øgede priser => MS↑ ? Eller både og? Hvorfor et centralt spørgsmål? Fører en aktiv pengepolitik bare til øget inflation? = nyttesløs gv 27. april

38 10. Hvad er Phillipskurven?
Oprindeligt: relationen mellem lønstigninger og ledighed. Jo højere ledighed, jo ringere forhandlingsstyrke => jo lavere lønpres Og omvendt Og så satte man lighedstegn mellem lønstigninger og prisstigninger (25 %?) gv 27. april

39 gv 27. april

40 Fortolkning af kurven? At der er en ’trade-off’ – en byttehandel – mellem ledighed og inflation Man kan ikke have lav ledighed og lav inflation på samme tid Man må og kan frit vælge mellem de to politiske målsætninger gv 27. april

41 11. Hvordan ser den faktiske Phillipskurve (ifølge BDØ, p. 20)?
Hvad er jeres spontane kommentarer til den? gv 27. april

42 Figur 1.10. Phillips-kurven, Danmark, 1960-2007, BØ, p. 20.
Anm.: Inflation målt ved nominel lønstigningstakt, arbejdsløshedsprocent som figur 1.8. Kilde: ADAM Databank samt Finansministeriet, Finansredegørelse. gv 27. april

43 Ingen klar sammenhæng for perioden som helhed
12. Hvordan kan den faktiske Phillipskurve fortolkes (ifølge BDØ, p. 20)? Ingen klar sammenhæng for perioden som helhed Relativ tydelig sammenhæng for tresserne og firserne og starten af halvfemserne gv 27. april

44 13. Hvorfor er Phillipskurven ”flad” i ”nyere” tid (BDØ, p. 20)?
Mulige forklaringer: arbejdsmarkedsreformer fastkurspolitik globalisering gv 27. april

45 14. Hvad er den forventningsløftede Phillipskurve?
Ideen er, at lønmodtagere og arbejdsgiver ikke bare er reaktive, mens også forventer – og reagerer proaktivt derudfra Hvis der forventes løn- og prisstigninger, så vil man sætte lønkrav og priserne derefter De beskæftigede sætter lønkrav ud fra forventninger til inflation – ikke ud fra forhandlingsstyrken Den mekanisme igang, hvis ledighed lavere end ØN = den ’naturlige’ ledighed = strukturledigheden = konstant inflationsrate (ex. 2 %). gv 27. april

46 gv 27. april

47 15. Hvad er ØN = Den naturlige arbejdsløshed?
Ved vi heller ikke Knaphed på arbejdskraft presser lønnen op Hvornår så meget knaphed, at det giver generelle lønstigninger? Hvor meget presses lønnen op? … Skifter over tid… (Økonomer leder efter/postulerer lovmæssigheder – for at kunne forudsige (’lave prediktioner’) Men Øn skønnes til 3,5 % +/- 1 gv 27. april

48 16. Hvilke økonomisk-politiske konsekvenser af den forventningsløftede Phillipskurve? (p. 359).
Frivilligt ledige arbejdstagere søger kun arbejde, hvis de tror, reallønnen stiger Arbejdstagere ansætter kun flere, hvis reallønnen falder gv 27. april

49 Ekspansiv finanspolitik ’narrer’ begge parter => øgede (nominelle)lønninger og priser => uforandret realløn => uforandret arbejdsudbud på lidt længere sigt Ekspansiv finanspolitik virkningsløs ved naturlig ledighed = Øn => afgørende, hvad Øn skønnes til gv 27. april

50 Næste gang Kapitel 37 OG kapitel 38 gv 27. april


Download ppt "Samfundsøkonomi-9 Uge 18 gv 27. april."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google