Medier og kommunikation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Medarbejderudviklingssamtalen
Advertisements

Fakta-TV og dokumentarfilm
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Filmtekniske virkemidler
// Tv - Dokumentar film.
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Proceskonsultation - facilitering af organisatorisk læring
Hvad er mediefag?.
Introduktion til Sprogpakken
Danida Verdensbilledlegat film – film – film
Fagets formål, fokus og fagmål
Film- & Medie-uddannelsen 09/10 Filmiske virkemidler
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
Medier og kommunikation 20. november Webanalyse og eksamen.
Reality-tv – konstrueret virkelighed
Fakta-tv og dokumentarfilm
Naja Marie Aidt Bavian.
Audiovisuel betydning
Præsentation af Det retoriske kompas
Præsentation af Det retoriske kompas
Tegneserier  .
Struer Kommunes Skolebiblioteker
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
Animation - en bevægelse der fortæller. “People think of animation only doing things where people are dancing around and doing a lot of histrionics, but.
Kortfilm Fokusområde 7 i 3.C i dansk.
Opgaver og drøftelser kristendomskundskab og dansk 8. – 9
Børn og pædagoger i en digital verden
Tv-reklame.
Af Tobias Lund, Line, Omid og Tobias Funder
Ekspertgrupper Grupperne får hver især et punkt fra mindmappet:
Læsekogebog - og navn på realismen. Poesi Hvem er det, der taler i digtet Hvordan er digtets komposition? Hvem tales der til – hvad får vi at vide og.
Sproghandlinger, genrer, stilleje
Verdens værste bødler Sagprosa.
Nyhedsartikel Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter.
Kortfilm Et overblik.
Medier og kommunikation V
U-turn U-turns tilbud: “Rådgivning” (tel. og fremmøde). Individuelle forløb. Gruppeforløb. Forældregrupper Konsulentfunktion, samarbejde med øvrige institutioner.
Hvad er modsætningen til en historie ?
DKM - MedieNoter7 - KBJ1 Mediernes fortællinger. DKM - MedieNoter7 - KBJ2 Bakspejl ’Sprog’ i medierne: verbalsprog og andre udtryk Niveauer af sprog:
Grundlæggende Webdesign – internettets billeder Bjarne Sandstrøm IT-højskolen
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Epik – fortæller - fortællersynsvinkel
Digitale medier: formidling og design 22. marts Filmanalyse.
DKM - MedieNoter1 - KBJ1 Medie, tekst, kommunikation Introduktion til IT som medie - 1. forelæsning.
Intro til fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. ”Flipped film” Fortællertyper? Lektie? Opgave – arbejde med.
DANSK Intro Dagens program.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Hvad er mediefag? Et nyt fag. Mediefag er: 1. Visuelle og auditive medier 2. Teoretisk arbejde 3. Praktisk arbejde.
Levende billeder: Kortfilm
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
AT dansk 2015 KOMMUNIKATION – MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER.
Filmanalyse. Læringsmål Lære berettermodellen at kende Samarbejde Tale, skrive og læse på dansk.
Dokumentar.
Projektledelse – introduktion, oktober 2016
- Virkelighedsvarianter
At gennemskue faktagenren
Dokumentar.
Hvad er dokumentarfilm?
Engelskfagets metoder
Mellemværender Litteratur for børn og unge midt i en medietid ved Ayoe Quist Henkel Lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC og ph.d. fra Center.
Den gode tone Lse.
Skabelsesberetningen: Fakta eller fiktion?
Dansk i AT 2018 Alternativer – forandring og fornyelse
Novelleanalyse introduktion.
Den gode tone Lse.
Leg, kreativitet dannelse
BAGGRUND FOR DEN INTERAKTIVE ASSISTENT
2.D Mediefag C.
Præsentationens transcript:

Medier og kommunikation 13. november Tv- og tegneserieanalyse

Program 10-12 13:00 Fremlæggelse i 3A56 14:00 Kage 14:45 Fremlæggelse Tv- og tegneserieanalyse 13:00 Fremlæggelse i 3A56 Øvelser 14:00 Kage 14:45 Fremlæggelse

Typer af tekster Monstrativ (beskrivende) Leksika, varedeklarationer, opskrifter, lovtekster mmm Narrativ (fortællende, fiktion/fakta) En fortælling er en fremstilling af et menneskeligt (eller menneske-lignende) subjekt der har et projekt (vilje, ønske, begær), og som gennemlever en kæde af kausalt sammenhængende begivenheder (Gripsrud p. 214) fra ækvilibrium via disækvilibrium til et nyt, anderledes ækvilibrium Demonstrativ (argumenterende) Politiske taler, domsforhandlinger, læserbreve mm

Fænomenologisk virkelighedsopfattelse Naturlige indstilling Rettethed (intentionalitet, etc.) underverdener, som blandes (arbejde, fritid, kærlighedsliv) Finitte meningsprovinser fantasien, drømmen, neurosen, forskning, ekstase, leg, fiktionslæsning, etc.

Tv-indstilling som finit meningsprovins Udviskning af mediets materialitet (immediacy) Produktion af tv som seende syn Tv’s blik som todimensionalt Ikonisering (appercipering)

Tv som medium Tv er adaptivt (remediation) Tv er flow Kanalflow Makrodiskurs

Tv som medium Tv skaber medtilstedeværelse Live-transmission Virkelighedseffekter og antropomorfe fortælleformer Tv er homokront (modsat heterokrone medier som bogen)

Tv som medium Tv etablerer blikkontakt Tv bruger først og fremmest nærbilledet (cf. Hjarvard) Tv er et medie for samtale (cf. Hjarvard) Soap, talkshow, sport (voice-over), interview

Tv’s udsigelse Historie Diskurs Umarkerede henvendelse Vi er fluen på væggen Indirekte, markerede henvendelse Begivenhederne finder kun sted for kameraets skyld Diskurs Henvendelse til kameraet Den finitte meningsprovins (tv-diskursen) taler eksplicit Henvendelse til seerne Den finitte meningsprovins taler eksplicit til seeren

Tv’s fremstillingsmåder Narrativisering (tænk på feks en tv-dokumentar om forløbet op til starten på krigen i Irak) Monstration (beskrivelse) Narration (fortælling) Demonstration (argumentation) Organisering foregår ofte gennem et hierarki af udsigende instanser, feks Studievært Reporter på stedet Øjenvidne eller ekspert

Tv’s tre hovedgenrer Fiktive Faktive Ludiske (NB: Kun i tv) Soap, tv-drama Faktive Nyheder, dokumentar Ludiske (NB: Kun i tv) Quiz, sport (forudsætter live-karakter)

Udsigelsesforhold i tv’s hovedgenrer Fiktion Fakta Ludiske genrer Uvirkeligt univers Virkelig verden Uvirkelige udsigere Virkelige udsigere

Tegneserieanalyse Tegneserien er ”en sekvens af statiske, tegnede billeder, afgrænset af reelle eller imaginære rammer, i samspil med en eller anden form for tekst” + talebobler

Tegneserieformater Striben Hæftet Albummet Europæiske album Grafiske romaner Manga

Tegneseriegenrer Humor Adventure Romantik/erotik Superhelte Westerns Krigstegneserier, etc Romantik/erotik

Billedet Dobbeltrolle Kombinerer ofte billede og tekst Kompositionen skal hvile i sig selv Kompositionen skal indgå i et billedforløb Kombinerer ofte billede og tekst

Stil Den cinematografiske stil Den ikonografiske stil Den transparente stil Nedtonet fortællepræg Den ekspressive stil Betoning af fortællepræg, det grafiske

Fortælling og tableau Ingen relation mellem fortælling og sidetableau Afhængighed mellem fortælling og sidetableau Fortællingen dominerer Den kon-ventionelle funtion Den retoriske funktion Sidetableau-et dominerer Den dekorative funktion Den fremstillende funktion

Montage Fortællende montage Ikke-fortællende montage Bevægelsesmontage Handlingsmontage Scenisk montage Dramatisk (eller analytisk) montage Krydsklip Elliptisk montage Ikke-fortællende montage Amerikansk montage Deskriptiv montage Symbolsk montage

Tekst og billede Det illustrative forhold: teksten bærer fortællingen Det forankrende forhold: teksten forklarer og peger ud Det komplementære forhold: billede og tekst er gensidigt afhængige

Fortælling Mimetisk Skuespil Film Tegneserier Diegetisk Roman Noveller

Tegneseriens fortæller (Diegetiske historier: synlig fortæller) Mimetiske historier: usynlig fortæller (cf. film) Narrator (billedskift) Graphiator (tegner) Filmen afbilder, mens tegneserien konstruerer

Fortællehierarki Implicit fortæller Ekspliclit fortæller Heterodiegetisk (udenfor historien) Jegfortæller Homodiegetisk( indeni historien)