på vej mod en egentlig professionsforståelse Visitatorfaglighed på vej mod en egentlig professionsforståelse

Et par spørgsmål Hvilke forventninger mødes den professionelle visitator med i rollen som myndighedsudøver? Er der overensstemmelse mellem den sundhedsfagligt uddannedes profes-sionsforståelse og forventningerne til den professionelle myndighedsudøver?

Har vi et problem?? Sundhedsfaglig tænkning Myndighedstænkning Patientsolidarisk fagperson Fokus på patientens behov og fremme af sundhed Jeg lever op til mit fags etik og min egen moral Mit skøn er baseret på fagets teorier og metoder, derfor er jeg eksperten Kvaliteten er baseret på fagets standarder og mit eget skøn Borgerorienteret fagperson Fokus på at træffe rigtige afgørelser Jeg lever op til lovens ånd og bogstav Min oplysning af sagen bygger på borgeren ved bedst om eget liv og formåen Mine vurderinger er baseret på individuelle forhold og (mere eller mindre præcise) kriterier for tildeling af hjælp Jeg sætter ikke skøn under regel

Professionsforståelse i myndighedsfunktionen Det kan mane til refleksion over arbejdsfeltets særlige beskaffenhed hvordan viden udmøntes både i den enkelte sag og i den enkelte organisation og dermed hvilke kompetencer og uddannelsesmuligheder der børe være tilstede Arbejdet er samfundsmæssigt nødvendigt Arbejdet udføres med kyndighed og dygtighed, blandt andet vidensbaseret Engageret og auteintisk arbejde

Professionsidealet ”Den gode visitator” – ”et godt stykke visitationsarbejde” udformet ud fra professionens sam-fundsmæssige opgave Professionen antages at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, som kræver en særlig viden og kunnen

Myndighedsopgaven – en særlig vigtig opgave??? Indfaldsvinkler: Det historiske perspektiv En velfærdstatslig funktion En stryingsmæssig opgave En sundhedsmæssig udfordring

Et værdimæssigt perspektiv Værdierne giver en offentlig ydelse dens særlige kvalitet Den almene ydelse: 1. Giver sammenhængskraft 3: Loyalitet, omsætte de politiske mål og værdier 4: Forholdet il omgivelserne: gennemskuelighed osv…

En værdibaseret forståelse af forholdet mellem borger og myndighedsperson Legalitet Rimelighed Dialog Kundeorien-tering Beskyttelse af individets rettigheder Fair behandling Responsivitet Rettighed Lighed Professionalisme Brugerdemokrati Venlighed Retssikkrehed Borgerinddragelse Retfærighed Borgerens selvudvikling Demokrati forstået som at borgerne skal sættes fri af statslige myndgheders kontrol og marmativitet og selv have indflydelse på hvorledes velfærdsstaten skal være dem til nytte

Refleksionsspørgsmål Hvilke forhold peger på at I løser en samfundsmæssig særlig vigtig opgave? Hvordan vil I beskrive jeres samfunds-mæssige opgave?

Det professionelle arbejde De forsekllige dimanesioner er drevet af forsekllige logikker – derfor er det ikke meneingen at ”alt skal gå op” – der er tale om et analystisk redskab – og arebjdet bærer præg af dette

Lønarbejdet Mange professionelle opfatter kvaliteten i deres arbejde som en offentlig arbejdsplads hvor borgerne alle er sikret de bedst mulig ydelser – at forvalte faglighed Der er en dobbelthed i moderniseringen af den offentlige sektor med bureaukrati, brugerkvalitet og økonomistyring Dobbeltheden medfører en konfrontation mellem en velfærdsstatslig tankegang og en responsiv tankegang, hvor det er den professionelle, der selv skal forhandle kvaliteten af sit arbejde De professionelle er uddanet efter velfærdsstatslige retningliner om at deres arbejde skal udføres bedsmuligt – dvs. borgerne er sikret de bedst mulig ydelser. Man skal gøre det fagligt forsvarlig eller gode, og det bedst mulige inden forde økonomiske rammer der er ”meldt ud”. Man skal læægge vægt på at brugerne lever op til deres medansvar, og på at brugerne selv bidrager til løsningen Konfrontationen mellem en velfærdsstatslig tankegang og en responsiv tankegang medfører at de professionelle selv skla forhandlekvaliteten af deres arbede. De tilskrives en kompetence3 til at vurder enkeltsager i lyset af generlele retninglinjer og konkret økonomi Selvforvaltning i arbejdet, ansvarlighed og kompetencer er identitesgvien de og meningsfulde dimenadioner For mange betyder det at man hver dag forhadnler kvalitetsn af sit arbejde ned.Selvforvaltning og ansvar kan man ikke forandre. Medarebdjerene bliver stillet over for kravet om at beslutte at foretage sig ting, de aldrig ville have besluttet, hvis de selv havde kunnet bestemme. Dvs de investerer viden, intellekt og personlighed i arbejdet

Paradokset Selvforvaltningen og ansvaret er institutionali-seret - for mange betyder dette at man hver dag skal forhandle kvaliteten i sit arbejde ned De professionelle bliver stillet over for kravet om selv at beslutte sig for at foretage ting de aldrig ville have besluttet, hvis de selv havde kunne bestemme Enten forsynder man sig mod sin faglighed eller også opfylder man ikke arbejdspladsens forventninger (”double bind”)

Forventningen De professionelle tilskrives en kompetence til at vurdere enkeltsager i lyset af generelle retningslinjer og en konkret økonomi skal gøre det bedst mulige indenfor den økonomiske ramme skal respondere på generaliserede behov skal lægge vægt på at borgerne lever op til deres ansvar, og bidrager til løsning af deres problemer Borgerne har principielle rettigheder baseret på en budgetlægning

Menneskearbejdet At forholde sig til mellemmenneskeligheden er ikke noget der er ved siden af viden, faglighed og arbejdsbetingelser – det er en del af heraf Menneskesynet hænger altså sammen med arbejdsvilkårene og med selve arbejdets karakter Arbejdet har en konkret sanselig karkater

Menneskearbejdet Handler om skabelse af relationer og dermed rammer kommunikation omsorg etik

Den professionelle etik Vi reagere rationelt ind i de strukturer og systemer, der er til rådighed Organiseringen af arbejdet og arbejdets konfliktende rationaler fordrer en professionel etik

Etik i forholdet til borgerne Godgørenhed Ikke at skade Respekt for brugeren Retfærdighed

Vidensarbejdet Professionelt arbejde udmærker sig (groft sagt) ved at dets handlinger er velbegrundede – og grundene kan man hente i sin viden (teoretisk og praktisk viden) Principper og metoder i visitaionsarbejdet, bygger på viden fra forskellige videnskaber og dicipliner eks. samfundsvidenskaberne, medicinen, humanistiske videnskaber osv. Hvad er det for en viden – teoretisk og praktisk – der er så tilpas specialiseret og så samfundsmæssig nødvendig at status, faglig atuonomi og høj løn følger ”naturligt”?

Visitaionsarbejdets særlige karakteristika Hvordan oplever I at aspekter fra de 3 ”typer arbejde” har indflydelse på jeres praksis

Kompetencebehovet Faglighed Saglighed Myndighed Kyndighed

Faglighed Referer til den specifikke faglighed som en faggruppe med en bestemt uddannelse forventes at besidde. Når vi taler om fagspecifik viden er der fokus på den enkelte faggruppes: teorier – metoder – etiske forhold – historiske referencer – forskningstraditioner. Nogle faggrupper har en monopollignende status på ét bestemt område, hvilket ofte medfører et krav om autorisation, som udstedes til fagets udøvere.

Tværfaglighed - flerfaglighed Specifik faglig viden suppleres i samarbejdsmæssige sammenhæng af den tværfaglige indsats. Her refereres der til nogle brede og generelle forhold i samarbejdet mellem faggrupperne Flerfaglig indsats referer til en samlet indsats med meget fokus på de enkelte faggruppers spidskompetencer. I visitationssammenhæng skal det mono-, tvær-og flerfaglige kunne bevidst anvendes i sagsbehandlingen. Kunsten er at være tværfaglige i samarbejdet, med bevidsthed om den flerfaglighed visitatorerne indgår i.

Saglighed Saglighed – at holde sig til sagen – med fokus på, at det er den her og nu situationsbeskrevne tilstand der skal tages stilling til. I det saglige vil der være interessenter med forskellige mål, dagsorde-ner og evt. kontekstuelle forståelser af visitationen. Visitatorerne har en stor opgave at holde fokus på det saglige, når emotionelle forhold og generaliseringer bliver en del af dialogen i visitationsprocessen.

Myndighed Er den formelle autoritet der knytter sig til stillingen og funktionen som visitator. Om så også visitatorerne fremtræder med en myndighed, og virker myndige i samspillet med borgerne, vil bero på sikkerhed i funktionen, personlighed, samt opfattelse af rollen som visitator.

Kyndighed Er den reelle handlingskompetence i praksissituationerne som visitator. Om en visitator er kyndig, kan borgerne vurdere ud fra den ”behandling” de har oplevet visitatoren har givet dem. Kollegerne vil vurdere kyndigheden ud fra kendskab, viden og erfaringer som visitator.

Kompetencebehovet Hvordan vil I beskrive kompetencerne hos den visitator der er faglig men også saglig myndig men også kyndig