UDGANGSPUNKT 7. Maj 2012. UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen
Digitalisering og medialisering
Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard.
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Børns og unges mediebrug og mediekultur
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Arkitektur - data.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Det udvidede klasserum
Mediepædagogik og didaktik
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Undervisningens medialisering og ny mediepædagogisk praksis
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Mediepædagogisk vejledning
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Forskellige former for magt
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unges mediekultur 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Digitalisering og medialisering
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
Diskussion - It og medier i danskfaget / TH & RFL DPU Konference //
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
SKOLE og PLC 23. Oktober Medier som vinduer og rammer.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
Præsentationens transcript:

UDGANGSPUNKT 7. Maj 2012

UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på eksperimenter, innovation og kreativitet. •Kurser og praksisfjerne uddannelser ændrer intet •Fokus på praksisnære udviklingsarbejder der rummer et uddannelsesperspektiv

UDVIKLINGSPERSPEKTIV

Danmark 3.0 styregruppen og DANSK IT (2011): Hvornår springer Danmark ud som d- land? Danmark en idédebat ner/Gratis_publikationer/DK3_0-Rapport%20nr-1_FINAL.ashx

D-land Der er nu ikke bare tale om digital informations- teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer. Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os. Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til. Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)

TECHNUCATION teknologiforståelse ”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen- tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”.

Når vi taler om it og medier… Debat-artikel om it og medier i skolen ”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.”

Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) • Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

MEDIALISERING Medialisering rummer en kultur- og læringsdimension – vinduet: • ”Medialisering griber ind i menneskelig interaktion og institutionaliserer medierne som et selvstændigt område præget af sin egen logik” (Hjarvard 2008, s. 33) • ”Indirekte medialisering: ”en given aktivitet.. påvirkes i sin form eller indhold af medieskabte symboler eller mekanismer” (Hjarvard 2008, s. 31) • ”Direkte medialisering: ”en aktivitet bringes på medieform, hvorefter den udføres gennem interaktion med et medie” (Hjarvard 2008, s. 30)

MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

Udgangspunkt Lærer/VejlederUnge Mediepædagogisk udfordring Undervisning/Vejledning Organisations kultur Didaktisk projekt Uformelle læringskompetencer