UDGANGSPUNKT 25. April 2012

Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere over ungdomsperiodens særlige udfordringer og dilemmaer • kan anvende forsknings- og udviklingsarbejder til at perspektivere ungdomspædagogiske indsatser • kan skabe udviklingsmiljøer med fokus på såvel faglige, sociale som personlige kompetencer.

Medier som vinduer og rammer

Danmark 3.0 styregruppen og DANSK IT (2011): Hvornår springer Danmark ud som d- land? Danmark en idédebat ner/Gratis_publikationer/DK3_0-Rapport%20nr-1_FINAL.ashx

D-land I et d-land er digitalisering en naturlig del af produktion, produkter, processer, kommunikation mv., ligesom borgerne har digitale kompetencer, der sætter dem i stand til at skabe og formidle ny viden, idéer og produkter digitalt. I d-landet er lovgivning, regler og værdier baseret på digitale præmisser og understøtter sikring af digitale opfindelser, kopiering, tillid og ledelse, ligesom lovgivning og regler sikrer den digitale sikkerhed for både borgere og virksomheder. (s.20)

D-land Der er nu ikke bare tale om digital informations- teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer. Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os. Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til. Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)

TECHNUCATION teknologiforståelse ”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen- tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”.

Når vi taler om it og medier… Debat-artikel om it og medier i skolen ”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.”

Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) • Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

MEDIALISERING Medialisering rummer en kultur- og læringsdimension – vinduet: • ”Medialisering griber ind i menneskelig interaktion og institutionaliserer medierne som et selvstændigt område præget af sin egen logik” (Hjarvard 2008, s. 33) • ”Indirekte medialisering: ”en given aktivitet.. påvirkes i sin form eller indhold af medieskabte symboler eller mekanismer” (Hjarvard 2008, s. 31) • ”Direkte medialisering: ”en aktivitet bringes på medieform, hvorefter den udføres gennem interaktion med et medie” (Hjarvard 2008, s. 30)

MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

Udgangspunkt Lærer/VejlederUnge Mediepædagogisk udfordring Undervisning/Vejledning Organisations kultur Didaktisk projekt Uformelle læringskompetencer