Og konsekvenser for forskellig faggrupper Barnets reform Og konsekvenser for forskellig faggrupper Karin Kildedal Aalborg Universitet

Indhold De vigtigste pointer i barnets reform Hvad ved vi lige nu om de udsatte børn Refleksioner over konsekvenser

Almindelige børn i trivsel Børn og unge med særlige behov Hvem taler vi om Primær Forebyggelse Almindelige børn i trivsel ca. 80 – 85 % Børn og unge med særlige behov Ca. 5 % Truede børn og unge Ca. 5 % Børn med behov for ”social” hjælpe Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Ca. 1% anbragt Konflikt- felt Myndig- hed Jordemoder/læge– sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer Schultz Jørgensen 2006 Karin Kildedal Aalborg Universitet

Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2010 Hvad ved vi lige nu Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2010 Ottesen et al SFI.dk

Bygger på otte velfærdsområder Materiel velfærd Boligforhold mv. Helbred og sikkerhed Dagpasning og uddannelse Sociale relationer Adfærd og livsstil Fritid og medborgerskab Subjektiv trivsel

Hvor mange er ekskluderet Definition af eksklusion: Hvis børnene er marginaliserede på tre eller flere af de i alt otte velfærdsdomæner Gennemsnit: 9 pct. kan karakteriseres som ekskluderede. 1 pct. af de 3-årige 3 pct. af de 7-årige 5 pct. af de 11-årige 16 pct. af de 15-årige 21 pct. af de 19-årige

Der bliver passet på de små Det starter godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner. Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt. De 11-årige er generelt glade ved livet.

Portræt af de unge Sårbare piger og vilde drenge I teenagealderen bliver livet mere risikabelt. Et påfaldende fund Pigerne har indadvendte og depressive symptomer. (21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse) Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.

Et andet væsentligt resultat Opvækst i forskellige familietyper stiller børn og navnlig unge uensartet i forhold til at møde det risikable liv.: En ubekvemt resultat Børn og unge, der vokser op i kernefamilier, er hyppigere end andre beskyttede i forhold til forskellige former for udsathed.

Hvad belaster Belastninger enten i form af pludseligt opståede traumatiske begivenheder eller længerevarende psykosociale belastninger. Børn og unges oplevelse af at stå overfor et uløseligt problem kan udløse selvmordsadfærd.

Udløsende faktorer ved selvmordsforsøg Konflikter med andre, først og fremmest forældre, venner og kærester (omkring 75 % af de kendte faktorer) Andre mindre udløsende faktorer er skoleproblemer, afvisninger fra andre, stof eller alkohol og tab i forbindelse med dødsfald.

Problemerne i det tværsektorielle samarbejde Der mangler helhedssyn og langsigtet tænkning Indsatserne samordnes ikke tilstrækkeligt Ingen af aktørerne ser helheden – alle ser bare egen del Børns liv stykkes op i alders-segmenter med forskellige aktører i hver fase - Følgen er at de bliver udsat for mekanismer, der bidrager til marginalisering Altså Brist i samarbejde mellem de forskellige aktører For kortsigtede beslutninger Klienter bliver for ofte betragtet som ofre Stigmatisering Nilsson og Wadeskog 2008 Karin Kildedal Aalborg Universitet

Helhedsorientering Kræver Kvalificeret Socialt arbejde ’”Praktisk socialt arbejde er en proces, hvor man beslutter, hvilke handlinger, man vil vælge blandt en række alternativer” Payne 2005:17 Derfor må vi arbejde med hvordan vi træffer vores praksisbeslutninger…. Karin Kildedal Aalborg Universitet

Kræver fælles referenceramme Kravet er kundskabsbaseret socialt arbejde Derfor er der behov for - fælles tilgang – fælles model f.eks. til afvejning af problemernes karakter - Karin Kildedal Aalborg Universitet

Modeller frem for metoder Metode: ”Systematisk måde at gøre noget på Først …. næst….. og så…. Slutteligt Model En teoretisk funderer tankeramme – hvor der kan hentes inspiration og hjælp Kræver refleksion og valg Karin Kildedal Aalborg Universitet

Faglig udøvelse ”at omsætte viden til konkret handling under hensyn til det enkelte fags etiske grundlag, lovgivningens intentioner og den enkelte organisations mål – i størst muligt samspil med den/de, som indsatsen er rettet mod.” (Kildedal 2010) Karin Kildedal Aalborg Universitet

Vidensformer i socialt arbejde Skabt gennem: Evident viden - sammenfattende effektstudier Videnskabelige teorier - videnskabelige metoder Empiriske undersøgelser - undersøgelse af dele af virkeligheden baseret på kvantitative og/eller kvalitative metoder Praksiserfaring – den individuelle - - den enkeltes faglige praksis Praksisfællesskabets viden - praksisfællesskabets begrebsliggjorte erfaringer Interpersonelt skabt - samtaler mellem socialarbejder og det menneske den vedrører Organisatorisk viden - cirkulation af individuel og kollektiv viden – samt viden om rammerne og mulighederne Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010 Karin Kildedal 2005

Systemisk: interaktionen vigtig Et samspilsperspektiv, hvor barnet påvirkes af og selv påvirker forskellige miljøforhold gennem dybtgående processer Barnet indgår i et aktivt samspil med sine omgivelser: det nære med familien det daglige liv i skolen med lærere og kammerater – ligesom det også påvirkes af de fjernere omgivelser Karin Kildedal Aalborg Universitet

Det handler om fælles vidensreservoir Personlig Viden - bygger på den fælles viden Personlig viden Mere eller mindre ”kvalificeret” Tilgængelig viden - Kollektiv Videns reservoir Tilgængelig viden Kollektiv Viden Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010 Karin Kildedal 2005 Karin Kildedal Aalborg Universitet