Autismespektrumforstyrrelser ved Marlene B. Lauritsen, 1

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Handleplan for trivsel og dialog på Firkløverskolen
Advertisements

ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
ET ANSTÆNDIGT DANMARK MØDE 2 – 3 SEPTEMBER 2011 BRANDBJERG HØJSKOLE
Evaluering af Projekt Unge
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
En skrivehændelse i biologi
Generelt om det for tidligt fødte barn
Depressioner: Er de sekundære eller primære
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
ADHD - karakteristika Kroniske, vedvarende vanskeligheder i form af :
Psykolog Tue Hartmann Center for Psykiatrisk Forskning
Bokstav børn.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Katharina M.Main Øvelser Vækstkurver Katharina M.Main
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 2 – Nutidig forståelse af skizofreni.
Medicinsk gastroenterologisk afd. CA Rigshospitalet
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Bekæmpelse af vold mod kvinder – Den nationale indsats
Hvordan kan forældretræning hjælpe os med at hjælpe vores børn?
Børn med neuropsykiatriske lidelser
Unge med Aspergers syndrom
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Studenterundervisning 11. semester
SIKON - den nationale autismekonference 2. maj 2011
Information til samfundet og politikere
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Børns kompetenceudvikling (SDQ) og social baggrund
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
ADHD -BEHANDLINGEN AF DEN
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Faglige udvikling - børne- og ungdomspsykiatri
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Cannabis og psykiske lidelser
BENZODIAZEPINER - perspektiv i psykiatrien
HVORFOR ER DIAGNOSER SÅ VIGTIGE?
C.f.S./ BUR-V1 Børneafdelingens håndtering af unge der har forsøgt selvmord Oplæg ved Hanne Rosenkrands Børnesygeplejerske og familieterapeut, Odense Universitetshospital,
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Sårbarhed hos børn og unge
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Autismespektrumforstyrrelser AGiS, Hårlev Bibliotek,
Sygdomsforståelse og farmakologi
Symptompræsentation i almen praksis
Angst & OCD ? ”Koncert mod Angst” Hvad er …. Viborg Musiksal
Autismespektrumforstyrrelser OCD og anden komorbiditet
Søskende til børn med AD/HD
Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.
Sygeplejerske Jonna Christoffersen Klinik for autisme og psykose
Børn og unge med autisme Psykinfo - Kolding d. 18. november 2010 De forskellige diagnoser indenfor autismespektret Hvordan kan man se det? Hvordan kan.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
AD/HD hos misbrugere AD/HD i kombination med adfærdsforstyrrelser er en væsentlig risikofaktor for udvikling af misbrug. AD/HD har en negativ indflydelse.
Patienters oplevelse af livet efter indlæggelse på intensiv afdeling Forskningsprojekt ved Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje Intensivsygeplejersker.
Unge & psykiske sygdomme
ADHD..
Borgere med psykiatriske diagnoser
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Adhd & autisme Vanskeligheder og muligheder
Måling (psykometri) 1.
Børn med neuropsykiatriske lidelser
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Bilag 2 – Oversigt over tilbud på specialundervisningsområdet
Præsentationens transcript:

Autismespektrumforstyrrelser ved Marlene B. Lauritsen, 1 Autismespektrumforstyrrelser ved Marlene B. Lauritsen, 1. reservelæge, klinisk lektor, DrMed

ICD-10 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser F84.0 Infantil autisme debut < 30-36 mdr. afvigende kommunikation forstyrrelse i socialt samspil begrænset, stereotyp repetitiv adfærd F84.1 Atypisk autisme (senere begyndelsestidspunkt og/eller ikke forstyrrelser i alle 3 områder karakteristisk for infantil autisme) F84.5 Aspergers syndrom (ikke forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling) F84.8+ og F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret

Infantil autisme Forekomst omkring 30 pr. 10.000 børn Kønsratio: 3-4 drenge for hver pige Op til 2/3 har mentalt retardering Omkring 25% har epilepsi (udvikler sig i barneårene og op i adolescensen) Regression ses i nogle tilfælde Øget ophobning af andre medicinske sygdomme

Autisme spektrum forstyrrelser Også kaldet ASD Hyppigere blandt drenge Forekomst 1 pr. 150 fødsler (60/10.000) To former: Sekundær (med kendt årsag) Idiopatisk (ukendt årsag) Vil bruge ASD og autisme lidt i flæng, selv om det ikke er helt korrekt.

Sammenligning af prævalens Diagnoser Lauritsen et al. 2004 (pr. 10.000) Chakrabarti & Fombonne 2005, Baird et al. 2006, Petersen et al. 2006, Fombonne et al. 2006, Kogan et al. 2009 Infantil autisme 11,8 9-38,9/10.000 Asperger´s syndrom 4,7 2,5-11/10.000 GUF, uspec. og andre 14,6 32,8-77,2/10.000 ASD (total) 34,4 30-116/10.000 Over til sliden og vise Og totalt ligger vi selvfølgelig også lavt. De lave estimater i vores studie kan skyldes, at der er tale om register-baseret forskning.

Atladottir et al. 2007 Pege med pointer Ikke direkte sml. med vores. Man kan se, at den yngste fødselskohorte her har den største incidens. Ser ud til at der diagnosticeres flere tilfælde med autisme. Venligst udlånt af Hjördis Atladottir, NANEA, Institut for Folkesundhed

Familie studier - autisme Antal søskende Antal søskende med autisme i % Folstein & Rutter, 1977 36 1 2.7 August et al., 1981 71 2 2.8 Baird & August, 1985 51 3 5.9 Bolton et al., 1994 137 4 2.9

Autisme blandt enæggede (MZ) og tveæggede (DZ) tvillinger Konkordans rate for MZ tvillinger DZ tvillinger Folstein & Rutter, 1977 (11 MZ, 10 DZ tvillinger) 36.4% 0% Ritvo et al., 1985 (23 MZ, 17 DZ tvillinger) 95.7% 23.5% Steffenburg et al., 1989 91.0% Bailey et al., 1995 (25 MZ, 20 DZ tvillinger) 60% Det, at konkordansraten ikke er 100% for de enæggede tvillinger, taler for, at der ikke er tale om et gen, der forårsager autisme. Stort fald fra de enæggede til tveæggede tvillinger. Hvis miljøfaktor var årsag, ville konkordansraten for enæggede og tveæggede være ens.

Infantil autisme Prævalens 30/10.000 (0,3%) ♂ / ♀ 3 - 4 : 1 ♂ / ♀ 3 - 4 : 1 MZ 36 - 91% λMZ : 20 DZ 0 - 23% Søskende 3% λS : 10

Årsager/risikofaktorer Arvelighed/genetik (familie- og tvillingestudier) Hypoteser om mulige ikke-genetiske årsager: Autoimmune sygdomme Dysfungerende mave-tarmkanal Virus, medfødt og i første levetid (inkl. vacciner) Fødselskomplikationer Embryotoksiske stoffer (eks. thalidomid, valproat)

Årsager/risikofaktorer forbundet med ASD Idiopatisk ASD (uden kendt årsag) 85-90% Sekundær (med kendt årsag) 10-15% Kromosomabnormiteter 5-10% Specifikke genmutationer (med eller uden specifikke monogene sygdomme) Miljømæssig årsag (røde hunde, anti-epileptisk medicin etc.) F.eks. udgør kromosomabnormiteter 3-5 eller op til 10% af tilfældene. Medicinske sgd. ses i 8-37% af tilfælde med ASD. Blandt idiopatiske tilfælde er der en stor del, der kan forklares med genetiske årsager.

Vorstman et al. 2006 Cytogenetiske abnormiteter hos personer med autisme er fundet på næsten alle kromosomer De hyppigst forekommende er lokaliseret på: • 2q37 • 7q* • 15q11-13* • 22q11 (velocardiofacial syndrom) (Også 22q13.3 deletion hyppigt forekommende hos pers. med autisme) * Overlap med fund fra koblingsanalyser og associationsstudier

Genetiske sygdomme Heritability Psychiatric Disorders Other important familial traits Zero Language, Religion 20-40% Anxiety Disorders, Depression, Bulimia blood pressure, personality 40-60% Alcohol and Drug Dependence IQ, plasma cholesterol, adult-onset diabetes 60-80% Schizophrenia, Bipolar Illness, ADHD Weight 80-100% Childhood autism Height

Symptomer ved autisme

Social interaktion Vanskeligheder med brug af non-verbal adfærd (øjenkontakt, gestik, ansigtsudtryk, sociale henvendelser) Problemer med at skabe relationer/venner Problemer med at udvise og henlede opmærksomhed (fælles opmærksomhed) Begrænset interesse i at glæde andre (inkl. omfang/kvalitet af trøst)

Kommunikation Forsinket eller manglende sprogudvikling Problemer med at ”opretholde/vedligeholde” en samtale Begrænset, repetitiv eller idiosynkratisk sprog (eks. neologismer, nævne bedstemor ved alder, brug af anden krop, pedantisk tale, upassende, ombytning stedord) Forsinket eller mangelfuld udvikling af symbolleg

Repetitiv, stereotyp adfærd Indskrænkede eller usædvanlige interesser Udvikling af ritualer og rutiner og vanskeligheder med ændringer i disse Stereotype motoriske mannerismer Vedvarende optagethed af delelementer (eks. hjul, dele af legetøj)

Personer med autisme er meget forskellige Afhænger af: Individuel personlighed Forskelligt intellektuelt niveau Køn? Typisk lille barn med infantil autisme: dårlig øjenkontakt, svær at komme i kontakt med, eksempelvis løfter ikke hovedet, hvis man siger barnets navn, eller der sker noget i rummet, hvor barnet er, normal udvikling m.h.t. at sidde, kravle og gå, kan evt. være lidt forsinket, stereotypier. Et eksempel på et større barn med autisme er et barn i børnehave eller de første skoleklasser, der har svært ved at begå sig, fordi det har svært ved at klare alle de uforudsete ændringer, der jo sker hele tiden i en almindelige skole eller børnehave. Nogle af pædagogerne er syge, man laver ikke de samme ting hver dag. Barnet udtrykker måske sin frustration ved at smide med ting eller kaste sig ned og slå hovedet mod gulvet p.g.a. en tilsyneladende lille ting.

Eksempler på undersøgelser, der udføres hos et barn med autisme: Anamnese Observation af barnet (hjemmet, børnehave) Lægeundersøgelse inkl. undersøge for andre ledsagende medicinske sygdomme Diagnostiske tests (interview af forældrene (ADI), observation af barn (ADOS)) Psykologiske tests WISC: Er delt op i en sproglig del og en handle-del eller prøver, hvor de forskellige prøver afspejler forskellige evner/færdigheder. Kendetegnet for personer med autisme i forhold til normale eller generelt retarderede personer er, at personer med autisme har en meget ujævn profil. De har områder, hvor de er over deres generelle niveau. Personer med autisme er bedst til hukommelsesprøver såsom talspændvidde og puslespil, hvor man skal samle non-figurative puslespil. Det er sådan at personer med autisme er bedst til at lægge puslespil, hvor de skal forholde sig til formen for at lægge puslespillet, i modsætning til normale børn, der er bedst til at lægge puslespil, hvor man skal lade sig lede af billedet. Ved intelligenstesten viser børn med autisme dårlig evne til ræsonnement, forestillingsevne og fantasi, hvilket viser sig i prøverne i billedserien, ligheder og omtanke.

Differentialdiagnoser Mental retardering (gælder infantil autisme) Angst Svær dysfasi (infantil autisme) Tilknytningsforstyrrelse (infantil autisme) Skizofreni Personlighedsforstyrrelse (skizoid og tvangsmæssig) ADHD Adfærdsforstyrrelse OCD Skizoid personlighedsforstyrrelse og tvangsmæssig personlighedsforstyrrelse mangler særinteresser. OCD: tvangstanke og –handling er ego-dyston. Opfattes som fremmede for personen, uønskede og belastende. Adfærden ved autisme opleves ikke af patienten som noget jeg-fremmed eller uønsket, men som en del af personligheden.

Psykiatrisk komorbiditet Mental retardering Tics og Tourette syndrom Selvmutilerende, tvangspræget adfærd OCD Angst Anorexia nervoesa ADHD Depression (specielt i ungdomsårene)

Autisme og komorbiditet Komorbiditet kan forårsage yderligere forværring af den kliniske problematik Evt. behandling af komorbide tilstand nødvendigt

Behandling Lidelsen er et livslangt handicap Men udvikling og trivsel vigtig Tidlig indsats Rådgivning institution og hjemme Specialpædagogik (struktureret, forudsigelig hverdag, TEACH, ABA) Meningsfuldt arbejds-, bo- og fritidstilbud i voksenalderen Genetisk rådgivning

Evt. behandling af komorbide tilstande Medicinsk behandling Miljøterapeutisk/pædagogisk behandling Kognitiv adfærdsterapi

Konklusion Autismespektrumforstyrrelser er et livslangt handicap med symptomer fra tidlig barndom er karakteriseret ved vanskeligheder indenfor kommunikation, social interaktion og repetitiv adfærd er en arvelig lidelse med øget risiko for autisme hos øvrige familiemedlemmer