Hvordan kan forældretræning hjælpe os med at hjælpe vores børn?

Præsentationer af emnet: "Hvordan kan forældretræning hjælpe os med at hjælpe vores børn?"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan kan forældretræning hjælpe os med at hjælpe vores børn?
Temamøde for forældre Torsdag den 23. november 2011 kl i Carl Nielsen Salen På Carl Nielsen Skolen Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

2 Hvordan kan forældretræning hjælpe os med at hjælpe vores børn?
Hvad er ADHD og hvordan kommer det til udtryk? Hvordan møder og forstår vi bedst børn og familier med ADHD? Hvordan støtter vi børn og unge med ADHD? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

3 Hvad er ADHD og hvordan kommer det til udtryk?
Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

4 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Hvad er ADHD? Kan ikke altid ses… …men ofte høres Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

5 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Hvad er ADHD? A: Attention D: Deficit H: Hyperactivity D: Disorder Attention deficit/hyperactivity disorder, ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

6 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Hvad er ADHD? Forskellige typer af ADHD ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD – opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

7 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Tidlige tegn Kolik Gangdebut ved 8 – 9-mdrs. alderen Spiser rigtig meget i nogle perioder og næsten ingenting i andre V. 3- års alderen har de svært ved at håndtere bestik, hælde op i glas osv V. 4- års alderen ses problemer med socialt samspil V. 5 – års alderen ses koncentrationsproblemer Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

8 Barnets vanskeligheder
Børn med ADHD kæmper med følgende vanskeligheder: Forstyrrelse i opmærksomhed Har svært ved at opretholde opmærksomhed Lytter ikke Svært ved at gennemføre Kan ikke organisere Bliver let distraheret Er glemsom Mister eller fejlanbringer ting Svært ved at håndtere skift Biologisk alder kontra social alder Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

9 Barnets vanskeligheder
Forstyrrelse i aktivitet Hyperaktivitet Er rastløs og vrider sig Løber og klatrer overdrevent Kan ikke lege eller arbejde roligt Er som drevet af en motor Taler meget Hypo-aktivitet Svært ved at komme i gang Passiv Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

10 Barnets vanskeligheder
Impulsivitet Buser ud med svarene Kan ikke vente på tur Er påtrængende Overskrider grænser Afbryder andre Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

11 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Barnets styrker Aktiv Idérig Spontan Igangsætter Sjov Godt humør Engageret Vedholdende Livlig Hurtig Ærlig Bærer ikke nag Initiativrig Kreativ God til at… Masser af potentiale og talent i jeres børn. Har bare brug for ekstra støtte Folk med ADHD bliver ofte succesfulde på trods af deres vanskeligheder pga. deres særlige evner. Mange journalister, mediefolk, sportsudøvere, erhvervsfolk og selvstændige Trives ofte med udendørs arbejde, fysisk udfoldelse, aftenarbejde, korte deadlines, jobs med gang i den Husk: Lige så forskellige som andre børn med hver deres særlige personlighed Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

12 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Selvværdet Børn med ADHD får: Irettesættelser og skæld ud Afvisninger Bebrejdelser Hårde ord Mangel på accept og forståelse Nederlag Børn med ADHD risikerer: At udvikle en negativ jeg-opfattelse At udvikle dårligt selvværd Selvudslettende adfærd i familien, blandt kammerater, i skolen og i det videre sociale liv Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

13 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Årsager til ADHD Arvelige faktorer Ca. 80 % Hjerneskade under graviditet Fødsel Hjerneskader i de 3 første leveår Som nyfødt Hjernestammeinflammation Sygdomme 22q11 er en sygdom på kromosom 22 (bla. Nasal tale) Fra –X er en kromosomafvigelse på kromosom X, som medfører ADHD + autistiske træk NF er Neurofibromatrose. Det skyldes fejl i et enkelt gen. Tidligere kaldte man det for Elefantmandssygen. Symptomerne hos 40 – 50% af børnene mindskes med alderen. Risiko for genetisk ADHD øges med 10 gange, hvis der har været misbrug under graviviteten Gener spiller en stor rolle Rygning under graviditeten øger risikoen Langvarig og kompliceret fødsel øger risikoen. 22q11 Fra-X NF Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

14 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Diagnosticering Diagnosekriterier fra ICD 10: En række af symptomer på opmærksomhedsproblemer, impulsivitet, hyperaktivitet og vanskelig adfærd skal være opfyldt Desuden: Symptomerne skal have været til stede inden 7-årsalderen Symptomerne skal have været til stede i mindst 6 måneder Symptomerne skal komme til udtryk i alle de miljøer, barnet færdes i (hjem, skole etc.) Det skal udelukkes at symptomerne skyldes andre vanskeligheder eller lidelser (angst, depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse) Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

15 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
I ADHD-foreningen vælger vi at sige, at man ikke får ADHD af at vokse op i et socialt belastet miljø, men har man arvet en sårbarhed for ADHD, så kan miljøet være med til at udløse symptomerne. Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

16 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Forekomst 4 – 6 % af alle 6 -7 årige 2 – 4 % af alle voksne Der er flere drenge med ADHD end piger. I kraft af den øgede viden og opmærksomhed om ADHD, er man blevet mere opmærksom på piger med ADHD. Deres symptomer er anderledes end drengenes: Drengenes symptombilled er ofte præget af impulsivitet og motorisk uro, hvor pigerne ofte har større vanskeligheder omkring uopmærksomheden. Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

17 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Komorbiditet Meget hyppigt: Oppositionel adfærdsforstyrrelse Hyppigt: Indlæringsforstyrrelse, angst, motorisk udviklingsforstyrrelse Mindre hyppigt: Tics, depressioner Sjældent: Autisme, lav intelligens Komorbiditet betyder Tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden en primær sygdom Undersøgelser tyder på, at over 85 % af børn med en ADHD diagnose også har en anden diagnose eller en form for tillægsvanskelighed, mens ca. 60 % har mindst to. Hyppigst er oppositionel adfærdsforstyrrelse, men der er også mange børn med indlæringsforstyrrelse, angst eller motorisk udviklingsforstyrrelse. Mindre hyppigt ser man tics og depressioner og i sjældne tilfælde autisme eller lav intelligens. Tillægsproblematikkerne er ofte et resultat af manglende forståelse i omgivelserne, hvor barnet er under stort pres, får meget skæld ud og oplever sig selv negativt. Det er derfor vigtigt at arbejde med barnets vanskeligheder så tidligt som muligt, da tidlig pædagogisk indsats, udredning og behandling kan modvirke udviklingen af komorbiditet (Bilenberg i Gerlach, 2009). Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

18 Differentialdiagnoser
Situationelle koncentrationsvanskeligheder Neurologiske sygdomme Dysleksi uden ADHD Asperger syndrom og andre tilstande med autistiske træk Tourette syndrom ODD Over 85 % af børn med ADHD har en tillægsdiagnose. Ca. 60% har mindst to. Opstår ofte fordi barnet ikke møder forståelse og er under stort pres. RAD tidlig tilknytningsforstyrrelse-manglende relationsevne Reactive Attachment Disorder Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

19 Hvad er ADHD og hvordan kommer det til udtryk?
Spørgsmål? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

20 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Hvordan møder og forstår vi bedst børn og familier med ADHD? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

21 Hvordan møder og forstår vi bedst børn og familier med ADHD?
Udgangspunkter: Børn gør deres bedste… Det er bare ikke altid nok og så skal vi voksne hjælpe og støtte dem Fx ved at oversætte de signaler børnene sender eller de signaler andre sender til dem. Det kan også være konfliktløsning eller planlægning i forhold til en opgave de skal løse Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

22 Hvordan møder og forstår vi bedst børn og familier med ADHD?
Mennesker på lige fod med andre De rigtige brille Viden om ADHD Al adfærd er kommunikation Omgivelserne skal rette sig ind i forhold til de vanskeligheder barnet eller den unge har Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

23 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
De rigtige briller Barnet er ikke uartigt, men kan gøre uartige ting, på baggrund af sin ADHD ”Børn, gør det, så godt de kan – hvis ikke de kan, må vi voksne hjælpe dem.” (Ross Greene, Det eksplosive barn) Metoder og pædagogiske redskaber Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

24 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Metoder Som forælder er det vigtigt at: Være tydelig og klar i sine beskeder til barnet Altid beholde ansvaret for situationen Sætte sig ind i barnets vanskeligheder bag adfærden Afholde sig fra at skælde ud, bebrejde, moralisere og bruge ironi, når man vil korrigere en adfærd Bruge en anvisende, positiv kommunikation, hvor man opmuntrer og roser barnet hver dag Svært at ændre da vi alle er vokset op med at skæld ud er ”det man gør” overfor ”dårlig opførsel” Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

25 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Smartphones Elektronisk kalender Påmindelser Alarm Informationer Kamera GPS Dagsprogram Rutiner Stopur Timetimer Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

26 Hvordan møder og forstår vi bedst børn og familier med ADHD?
Spørgsmål? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

27 Hvordan støtter vi børn og unge med ADHD?
Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

28 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Husk Alle forældre gør det så godt, de kan, med de ressourcer, de har Alle voksne begår fejl. Vi må lære af dem og udvikle os Positive forandringer kommer over tid. Det tager tid og kræfter at indarbejde nye metoder Men det betaler sig  Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

29 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Kommunikationen At være tydelig og klar i sine beskeder til barnet Altid at beholde ansvaret for situationen og være anvisende i sin kommunikation At afholde sig fra at skælde ud, bebrejde, moralisere og bruge ironi, når man vil korrigere en adfærd Man siger at al adfærd er kommunikation. Det gælder både børn og voksne. Derfor er det rigtig godt at starte med at se på sin egen kommunikation til barnet, så man ikke automatisk begynder at skælde ud eller moralisere overfor et trodsigt barn, som faktisk har brug for trøst og forståelse. Almindelig mainstream opdragelse og skæld ud er ikke en hensigtsmæssig måde at opdrage vores børn på. Det virker ikke og er usundt før børnenes trivsel og selvværd, som allerede på forhånd har trange kår, når man er anderledes end de andre børn. Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

30 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Kommunikationen At bruge en anvisende, positiv kommunikation, hvor man opmuntrer og roser barnet hver dag som et led i en mere langsigtet, overordnet strategi, hvor man skal lære sit barn at begå sig, kontrollere sine impulser og sine stærke følelser og holde af og acceptere sig selv, som den, han eller hun er. Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

31 Behandling Medicin eller ikke medicin?
Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

32 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Børn vil rigtig gerne: Lave aftaler …og overholde dem Være gode til noget …og vise det Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

33 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Vi kan tilpasse omgivelserne og kravene så de passer til barnet – ikke omvendt Vi kan i omgivelserne sørge for: forudsigelighed tydelighed struktur tryghed ro orden passende krav Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

34 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Pædagogiske tiltag vurdering: Hvordan lærer barnet bedst? Hvad kan barnet med hjælp? Hvad kan barnet selv? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

35 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Pædagogiske tiltag Anerkendende pædagogik: Barnet mødes positivt Tal altid stille til barnet Arbejd i små grupper Se bort fra den negative adfærd og giv opmærksomhed til det positive. Når Frederik kommer ind i køkkenet med et tæppe om skuldrene og leger Batman, hjælper det ikke at skælde ud over at han vælter vasen med blomster, så vandet løber ud over det hele, blomsterne knækker og vasen går i 1000 stykker.. I stedet skal han roses for at han hjælper med at samle skårene op… Han gør det jo ikke med vilje! Senere tager vi en snak om at det er bedst han leger Batman i haven eller på værelset. Ros frem for skældud Beløn Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

36 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Pædagogiske tiltag Visuel støtte: Støttesystem/skema Fotografier PCS-symboler Sociale Historier er en metode, der går ud på, at man ved hjælp af tekst og fotos eller tegninger illustrerer, hvordan en bestemt social situation udspiller sig i forhold til et bestemt barn eller en bestemt gruppe børn. Formålet hermed er at motivere og hjælpe det enkelte barn til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd. Sociale Historier er oprindeligt udformet til børn med autisme i The Original Social Story Book (Gray, 1993) og Comic Strip Conversations (Gray, 1994). Sociale Historier kan anvendes til at foregribe eskaleringen af en allerede konstateret problemadfærd hos et barn. Dermed er brugen af Sociale Historier også indgribende og genoprettende. Metoden kan anvendes i indskolingen, men er dog især egnet til en indsats for elever med særlige behov og kan i den sammenhæng bruges op til ca. 6. klassetrin. Det overordnede formål med Sociale Historier er at skabe en positiv adfærdsændring hos et barn, der af forskellige årsager og i forskellige sammenhænge eller situationer optræder uhensigtsmæssigt. Adfærdsændringen skal ske ved, at det enkelte barn lærer: at forstå, hvordan hans/hendes adfærd påvirker omgivelserne at være anerkendende over for forskelligheder og tage individuelle hensyn Tekst Sociale historier Kasser/mapper Arbejde venstre mod højre Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

37 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Pædagogiske tiltag Struktur: Skal tænkes, bruges udviklende, ikke begrænse Enighed om barnet blandt de voksne Ensartethed Overskueliggøre hverdagen Måden at sammensætte dagen for det enkelte barn Rytmer i hverdagen Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

38 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Pædagogiske tiltag Konkret: Verbal guidning Fysisk guidning Opgaver Hvordan kan man være konkret over for barnet? Billeder Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

39 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Billeder PCS-symboler Man kan sagtens bruge billeder fra nettet. Billederne er gode til de mindre børn. De kan bruges som anvisninger, når nye færdigheder skal indlæres, når der er skift i dagens aktiviteter, når man skal på besøg, på ferie osv. Vores børn bliver ofte frustrerede når vi stiller krav til dem, men gør vi det med billeder mindskes frustrationerne ofte. Børn bliver som regel ikke vrede på et billed. Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

40 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Billeder Foto Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

41 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Organisering Arbejdspladsen Helle/friområde Tid Ture Forandring Anvisninger Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

42 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Behandling Adfærdsregulerende terapi Ergoterapi Fysioterapi Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

43 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Ung med ADHD Giv langsomt slip I løbet af opvæksten og ungdommen forventes børn i stigende grad at skulle klare ting selv uden de voksnes indblanding Skolegang, lektier, venner, kærester, fester, penge, alkohol, tøj, hygiejne, styr på ting, medier, sengetid, aftaler, transport Pubertet er svært i forvejen! Ekstra svært for dem med ADHD Vil gerne være selvstændige og uafhængige men har sværere ved det Forældre har måske også svært ved at give slip Ungdommen varer længere da den unge modnes langsommere Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

44 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Ung med ADHD Vær med i hans/hendes verden Tal med dem om deres skolegang og fritid Vær interesseret i den unges interesser og venner Lyt til deres musik, se deres yndlingsserie med dem, overvær deres sport, vær den der henter, hils på deres venner Støt den unges ideer Vis den unge tillid og tiltro til evner og beslutninger Gør dine egne holdninger klar men pådut dem ikke ”Jeg ser meget gerne at du ikke drikker dig fuld” Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

45 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Ung med ADHD Styrk selvværdet Vær positiv. Dyrk succeserne og de stærke sider Giv den unge vigtige opgaver (gerne af ”voksen” karakter) Viser at han er vigtig og der er brug for ham Lad den unge hjælpe de andre, omtal ham positivt til andre Sæt krav og forventninger med god mulighed for succes men vis også du stoler og tror på den unge Støt socialt, fagligt og i at gennemføre rutiner problemfrit Vær opmærksom på ikke at fastholde den unge i en rolle Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

46 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Ung med ADHD Vend aldrig den unge ryggen Giv aldrig op på trods af uoverensstemmelser og konflikter. Hold altid hånden frem Støt med oprejst pande gennem svære tider Fx smidt ud af skolen, kriminalitet, stoffer, depression etc. Flip ud når den unge ikke ser det Giv den unge støtte og vis tillid til at han kommer igennem det Mange unge vælger at stoppe med medicinen for at være ”normal” Brug netværket Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

47 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Det er ikke nok at behandle det enkelte barn. Det er hele familien, der skal hjælpes Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

48 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Viste du - At der sidder et barn i hver klasse med ADHD? - At vanskelighederne hos piger og drenge er forskellige? - At ADHD er arveligt? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

49 Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011
Viste du - At børn med ADHD bliver kede af det, når de har gjort noget forkert? - At børn med ADHD er gode til at koncentrere sig, når noget interesserer dem? - At medicin kan hjælpe børn med ADHD, men ikke alene? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011

50 Hvordan støtter vi børn og unge med ADHD?
Spørgsmål? Marianne Christensen Ergoterapeut November 2011