Klimaforandringer i Bondo © Flemming Gernyx

Sofie Mortensen er medlem af Plan Danmarks Ungdomsbestyrelse Historier og interviews fra Bondo er indsamlet i Bondo af Sofie Mortensen med støtte fra Danidas COP15-pulje www.um.dk Sofie Mortensen er medlem af Plan Danmarks Ungdomsbestyrelse Plan Future www.plan-future.blogspot.com Billeder af Flemming Gernyx og Niels Busch er taget på samme rejse, som foregik med Plan Danmark i samarbejde med Plan Kenya www.plandanmark.dk

Intro Klimaforandringerne er ikke kun noget, der vil ramme os i fremtiden. Allerede nu oplever mange lande ændringer i klimaet og især de fattige lande er hårdt ramt. Klimaændringerne har blandt andet alvorlige konsekvenser for produktionen af mad og adgangen til vand. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi udover at mindske udledningen af CO2 også hjælper de ramte lande med at tilpasse sig ændringerne.

Kenya ligger i Vestafrika og grænser op til Tanzania, Somalia, Etiopien, Sudan og Uganda. Bondo-distriktet ligger i Østkenya og har 240.000 indbyggere. Bondo ligger helt ned til Victoriasøen, som er verdens næststørste ferskvandssø. Befolkningen i Bondo er meget afhængige af søen, og mange er fiskere. Familierne der bor på landet har hver især et lille landbrug. Her producerer de mad til familien og det overskydende kan sælges på markedet i byen. Landbruget i Bondo er ikke som de landbrug vi har i Danmark. I Bondo har man ingen hjælpemidler, og derfor er de rigtig afhængige af, at regnen kommer når den skal. Ellers vokser deres afgrøder ikke, og så har de ikke noget mad. BONDO

Bondo Fakta om Bondo 60 % lever for mindre end 6 kr. om dagen. Hver tredje har AIDS/HIV Gennemsnitslevealderen er 43 år Omkring halvdelen af børnene er forældreløse Kun hver 4. har adgang til rent drikkevand

Klimaforandringer Temperaturen stiger Drivhuseffekten Jordens evne til at holde på varmen fra solen. Drivhusgasser: bl.a. CO2 Mængden af CO2 er steget og drivhuseffekten forstærket Kilder: IPCC og cop15.dk

Her kan du se hvad der udleder flest drivhusgasser. Menneskeskabte Selvom der altid har været ændringer i klimaet, er de fleste forskere enige om, at klimaforandringerne i dag er menneskeskabte. Her kan du se hvad der udleder flest drivhusgasser. Kraftværker: 25 % Den tunge industri: 20 % Fældning af træer: 20 % Landbrug: 13 % (metan) Biler, lastbiler og skibe: 13 % Kilde: IPCC 2007

Konsekvenser Isen smelter Øget fordampning Uforudsigelig regn Havene stiger Mindre drikkevand med tiden Øget fordampning Uforudsigelig regn Tørke Mere ukontrolleret vejr Kraftigere storme Voldsomme regnfald © www.cop15.dk © www.cop15.dk Kilde: IPCC

Klimaforandringer i dag På kortet er landenes størrelse vist ud fra hvor meget CO2 de udleder. Her kan man se, at Afrika næsten ikke er der. Det betyder altså, at Afrika næsten ikke udleder noget CO2. Derimod er bl.a. Europa og USA store, de udleder altså meget. VERDEN MÅLT I CO2-UDLEDNING Kilde: ’Protecting Health from Climate Change’, WHO

Klimaforandringer i dag På dette kort er landenes størrelse vist ud fra hvor mange der dør pga. klimaforadringerne. Her er Afrika pludselig kæmpe stort, mens Europa og USA nærmest ikke er der. Det vil altså sige, at mange Afrikanere dør pga. klimaforandringer, som de vestlige lande hovedsageligt er skyld i. DØDELIGHED PGA. GLOBAL OPVARMNING Kilde: ’Protecting Health from Climate Change’, WHO

Afrika og klimaforandringerne 75-250 millioner mennesker i hele Afrika risikerer at mangle vand i 2020 Landbruget og fødevareproduktionen er i fare for at blive halveret i 2020 Stigende vandtemperaturer vil formindske fiskebestanden i store søer som fx Victoriasøen. Kilde: WWP

Klimaforandringer i Bondo Uforudsigelig regn og tørke Klimaforandringerne i Bondo har betydet, at regnen er blevet uforudsigelig. Før kunne man regne med to faste regntider, en fra marts til maj og en kort fra oktober til november. I dag ved bønnerne ikke hvornår regnen kommer, og de ved derfor ikke hvornår de skal så deres afgrøder. De afgrøder der rent faktisk bliver til noget dør hurtigt pga. tørken. Uden vand kan de ikke gro og derfor må mange børn gå en hel dag i skolen uden noget mad! © Flemming Gernyx

Mangel på mad For ti år siden var der 5 måltider om dagen I dag er der kun mad nok til ét måltid © Flemming Gernyx

Mangel på mad Fordi det er blevet så svært at dyrke jorden er mange nødt til at fiske. Det betyder at mange drenge dropper ud af skolen allerede i 7.klasse. Det betyder, at de ikke får nogen uddannelse. Dette skader både deres egen fremtid, men også hele samfundets.

Fejlernæring Problemet er ikke kun, at der ikke er mad nok. Maden de får, er ikke varierende nok, og børnene får derfor ikke alle de proteiner, vitaminer og mineraler de har brug for. Ofte får de kun ’umgali’, som er kogt majspulver. Derfor får mange en oppustet mave. © Flemming Gernyx

Umgali © Flemming Gernyx

Correne Atieno på 12 år fortæller Der har været ændringer i vejret. Vi har fået lange perioder med tørke og mangel på regn. Det er et problem fordi folk og dyr dør på grund af sult fordi afgrøderne dør. For mig og min familie betyder det, at vi har mindre mad. © Flemming Gernyx

Mangel på vand

Mangel på vand Når regnen ikke kommer bliver vandhuller og vandtanke ikke fyldte. Det vil sige at befolkningen i Bondo skal gå langt for at få vand fra søen. De fleste bruger omkring 15-30 minutter hver vej – to gange om dagen. Det vil nogle bruger to timer om dagen bare på at hente vand. Så er der mindre tid til lektier og leg. Desuden er vandet fra søen mere beskidt.

Tegning med langt til vand + c

Margaret Amhango på 12 år fortæller Mængden af vand er faldet. Min familie skal gå en lang vej for at hente vand i søen og derfor er der mindre tid til skole og arbejde. Det har ikke altid været sådan, før fik vi vand fra regnvandet i vandhullerne. © Flemming Gernyx

Victoriasøen Større afhængighed af fiskene i søen når høsten slår fejl. Problemet er, at fiskemængden falder og det er derfor endnu sværere for befolkningen at skaffe mad. Flemming hjalp otte fiskere ved søen med at hive dagens fangst ind. Der var 20 fisk i nettet. Det vil sige de var otte mænd der skulle dele 20 fisk, de også skal dele med deres familier, og helst kunne sælge lidt af på markedet. Så er 20 fisk ikke ret meget! © Flemming Gernyx

Klimaforandringer i Bondo Kraftige regnskyl og blæst © Niels Busch

Min historie Solen skinner fra en klar himmel, men på få minutter bliver himlen sort, og et vindpust får taget til at flyve op i luften og ramme det lille hus så hårdt, at væggen krakelerer, og huset styrter halvt sammen. Det vælter ud med en masse små børn og medarbejdere fra organisationen Plan. En af dem blev ramt af to søm, så det løber med blod fra hans hoved. Heldigvis kun overfladisk. Så begynder det at styrte ned, aldrig i mit liv, har jeg oplevet en så kraftig regn. Vi begynder at køre, men jorden er allerede blevet til mudder, og der er ingen rigtige veje. Dog kommer vi ud på en lidt større grusvej, men på 10 minutter er vejen blevet til en flod. Bilerne kører fast og vælter, så vi må hoppe ud af vinduet. Det er koldt. Alle ryster. Overalt kommer små børn frem. Jeg står med nogle piger, som alle er så kolde. Den ene kigger på mig og siger: ”Må jeg ikke nok komme med dig? Please, du må ikke forlade mig. Bliv hos mig”. Vandet fosser af sted, og vejen er smadret med kæmpe huller og grøfter. Det er forfærdeligt at se, hvordan regnen, når den endelig kommer, kun ødelægger. Alle næringsstoffer eroderes, og afgrøderne oversvømmes, fordi jorden er så tør, at den ikke kan absorbere vandet.

© Flemming Gernyx © Flemming Gernyx © Niels Busch

© Flemming Gernyx © Flemming Gernyx

© Flemming Gernyx © Flemming Gernyx © Flemming Gernyx

Mumbo Primary School Jeg besøgte Mumbo Primary School som ligger helt ned Victoriasøen. Skolen har 150 elever og går fra børnehaveklasse til 7. Eleverne er hårdt ramt af klimaændringerne og går meget op i, at deres regntid skal tilbage. Derfor har læreren Meshack startet en ’Enviroment Club’, altså en miljøklub, hvor cirka 40 af skolens 150 børn er med.

Enviroment Club Mumbo Primary School Formål Arbejde Forbedre forhold så der er et bedre miljø for læring Forbedre det generelle miljø Forhindre erosion af den gode jord Arbejde Plante træer, som skærmer for vinden Plante træer fordi det optager CO2 Ligge sten, plante Aloe Vera planter og træer, som skal holde jorden på skolens grund

Bedre miljø for læring © Flemming Gernyx © Flemming Gernyx Fire af skolens otte klasseværelser er i denne stand. Da skolen ligger helt ned til søen er der kraftige vinde, som kan blæse tag og løse sten ned over eleverne hvert øjeblik. Ved at plante en masse træer kan man skærme for vinden.

Opsætning af et hegn © Flemming Gernyx © Flemming Gernyx

Opsætning af et hegn Det er dyrt at renovere hele bygningen selvom det ville være det bedste. I stedet kan man for at beskytte mod vinden plante træer langs hegnet ned mod søen. Men eleverne har rigtig svært ved at få træerne til at vokse. I 2007 plantede de 300, der er 4 tilbage. Problemet er at der er så lidt mad i området. Også til dyr. De spiser derfor alt grønt og også træerne. Derfor skal der plantes et hegn, så træerne er beskyttet. Ved at plante de mange træer hjælper eleverne også klimaet, da tæerne optager CO2. Og det er rigtig vigtigt for dem.

Klimatopmøde - COP Problemet med klimaet gælder hele verden. Selvom alle ikke er ramte endnu, vil vi blive det, hvis udviklingen fortsætter som den gør. Derfor lavede FN i 1992 klimakonventionen, som alle 193 lande i dag har skrevet under på. Formålet er at sørge for at mindske udledningen af CO2 så vi undgår for store problemer. Hvert år holdes en konference kaldet COP. I 1997 blev Kyoto-protekollen lavet - den er bindene, og det vil sige, at de lande der har skrevet under, skal opfylde de mål de satte sig for. Men den gælder kun til 2012 og fx USA, der udleder rigtig meget CO2, har ikke skrevet under. Derfor er det vigtigt vi får en ny, stærk aftale.I december 2009 var klimamødet i København – COP15. Desværre blev man ikke enige om en bindene aftale - men kun en hensigtserklæring, der opfordrer landene til at gøre noget ved problemet. Kilde: politiken.dk

Klimagæld Mange af de lande der er hårdest ramt af klimaændringerne er så fattige, at de ikke selv har råd til at tilpasse sig de nye forhold. Dertil har de ikke været med til at udlede særlig meget CO2, så man snakker om at de vestlige lande og blandt andet Kina har et ansvar for at støtte de fattige lande, så de kan tilpasse sig. Klimagælden skal være en del af den nye klimaaftale.

Gør en forskel En dansker udleder i gennemsnit 10 tons om året Videnskaben anbefaler vi skær det ned med 1 tons om året Det kan DU og din familie gøre Så meget sparer i Tag opladeren ud af stikket 10 kg CO2 30 kr. Sluk helt for TV i stedet for standby 75 kg CO2 250 kr. Skru én grad ned på radiatoren 110 kg CO2 320 kr. Tag cyklen i skole i stedet for at blive kørt 150 kg CO2 1800 kr. Drop tørretumbleren 200 kg CO2 750 kr. Brug elsparepærer (3 stk.) 100 kg CO2 320 kr. Brug A++ køleskabe 175 kg CO2 490 kr. I ALT 820 kg CO2 3960 kr. Kilde: IPCC

Du kan også gøre en forskel ved at støtte de børn og unge der er ramte af klimaforandringerne. Det gør Plan Future fx ved at hjælpe Mumbo Primary School med at bygge et hegn. Du kan støtte Mumbo ved at sende en besked med teksten plan til 1231 - så gør du både en forskel for klimaet og for børnenes sikkerhed! Eller støtte andre organisationer der hjælper landene med at tilpasse sig klimaændringerne.