Internet for børn & unge - nye formidlingsformer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
GOD INFORMATIONSSØGNING for professionsbachelorer Faser i informationssøgeprocessen Strategi for løsning af informationsbehov Identificering af relevante.
Advertisements

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
Opgaveskrivning Informationssøgning
SKOLEBIBLIOTEKET PÅ NETTET Udarbejdet af Jette Hansen.
Supersøgerne i syvende
1 … med guiderne Thomas Kjær og Hanne Westerkam.
Peder Ohrt Projektnetværk  I Projekt Faglige Netværk er der udviklet 4 forskellige typer af virtuelle netværk som adskiller sig ved deres funktion, målgruppe.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Flipped Classroom IT-faciliteret omlagte undervisningsformer.
Reformmesse på Sofiendalskolen
Peder Ohrt Fagligt netværk  I Projekt Faglige Netværk er der udviklet 4 forskellige typer af virtuelle netværk som adskiller sig ved deres funktion, målgruppe.
Peder Ohrt Uddannelsesnetværk  I Projekt Faglige Netværk er der udviklet 4 forskellige typer af virtuelle netværk som adskiller sig ved deres funktion,
Dagsorden Kildekritik Litteraturliste Søgestrategi/søgeprofil Søgeord
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
Ergoterapeutuddannelsen – informationssøgning  Bibliotekets tilbud  Samarbejde – uddannelse og bibliotek  Informationssøgningsundervisning på ergoterapeutuddannelsen.
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
Elevernes digitale dannelse
Det samarbejdende bibliotek og Palles Gavebod v/ Annie Christensen, Børnebibliotekar, Århus Kommunes Biblioteker
Projekt - mobil interaktion i det fysiske og virtuelle biblioteksrum.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
På grupperejse i cyberspace
Videndannelse og- medier
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
1 Virtuelle tjenester i gymnasiebiblioteket / Danmark Biblioteksbaser: Bibliotek.dk Gymnasiebaser Pædagogisk central.
Brug blog i undervisningen og styrk skriftligheden Ved Balder Asmussen.
Peder Ohrt Rammenetværk  I Projekt Faglige Netværk er der udviklet 4 forskellige typer af virtuelle netværk som adskiller sig ved deres funktion, målgruppe.
1 Med guiderne Thomas Kjær og Karen Rask Mortensen.
IT i undervisningen.
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
IT og praktik på Høje Kolstrup Skole Menu IT som en del af praktikken Hjemmesider Farvel og tak.
It-kompetence Rikke Christoffersen Fagbog -> browser Elev -> faglige redaktør, bibliotekar, lærer.
GOD INFORMATIONSSØGNING for gymnasium og hf
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Præsentation af BibTeach2 Landsmødet for gymnasiebibliotekarer Middelfart den 10. maj 2006 v. Rikke Stein Biblioteksleder Biblioteket for Uddannelsescenter.
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Inspiration og viden i din hverdag Tradium HTX– studieområdet. 1.g Inspirationsoplæg. Informationssøgning. Gitte Hansen Bibliotekar team VIDEN Randers.
Inspiration og viden i din hverdag ”Kom godt i gang med Studieretningsprojektet!” SRP workshop 2013 Inspirationsoplæg. Informationssøgning. Gitte Hansen.
Præsentation & dagens gæst fra Randers bibliotek
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Hit med Historien Køge Bys historie fortalt for børn
Madkamp - DM i madkundskab
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
(Klik med musen – så lærer du noget om materialesøgning)
1 Program 8.30:Hvordan finder jeg de gode bøger? 9.10:Pause 9.20: Internettet – hvad er det? 9.40: Hvor og hvordan finder jeg de gode sider på nettet?
Projekt - mobil interaktion i det fysiske og virtuelle biblioteksrum.
Book en bibliotekar Niveau 2 for ungdomsuddannelserne.
Informationskompetence identificere informationsbehov og formulere spørgsmål på grundlag af behovet indse at relevant og dækkende information er basis.
Litteratursøgning i forbindelse med bacheloropgave
Indbydelse SFO Bakkeskolens forældreråd indbyder hermed til det årlige forældremøde for alle forældre i SFO Tirsdag d kl Mødet foregår.
Forsøg med it-eksamen Virksomhedsøkonomi International økonomi Afsætning.
Har du husket din licens? Opstartsmøde 6. september 2012.
Skolebiblioteket Materialer Undervisning Informationer Oplevelser Viden Kultur Vejledning mv.
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
Bibliotekets rolle i børns læring. Afholdes 3-4. maj 2007 på Danmarks Biblioteksskole.
Skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om –undervisningens.
Faghæfte 48 og historie. Foredrag ved Jørgen Mogensen
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
SEO-workshop LOF.dk 24. mar. 2017

- Kom tættere på dit barns skolegang
Modul 6: ”Vi kikker på internettet”
It i folkeskolens matematikundervisning
SIP3: Differentiering Temaer
Velkommen Dagens program.
Præsentationens transcript:

Internet for børn & unge - nye formidlingsformer Et udviklingsprojekt fra Herning Centralbibliotek og Vildbjerg Skole Vi vil den næste time præsentere projektet ”Internet for børn og unge – nye formidlingsformer”. Projektet er blevet til i samarbejde mellem et folkebibliotek (Herning Centralbibliotek) og en folkeskole (Vildbjerg Skole). I projektet, som har stået på i 1½ år, har vi fået engageret en hel masse børn og unge i søgning på nettet. Klik for billedet – klik for skift.

Hvem er vi? Niels Larsen, Sussi Lund Jensen og Dorte Grout Børnebibliotekarer på Herning Centralbibliotek Henrik Jensen Skolebibliotekar på Vildbjerg Skole Vi er undertegnede Niels Larsen og Sussi Lund Jensen, Dorte Grout og Henrik Jensen De tre førstnævnte er ansat som børnebibliotekarer på Herning Centralbibliotek og Henrik er skolebibliotekar på Vildbjerg skole. Herning Centralbibliotek er et bibliotek med ca. 80 ansatte, der direkte betjener kommunerne Herning, Åskov og Trehøje. Derudover har vi overbygningsfunktioner i forhold til Ringkøbing og dele af Viborg Amt, samt specielle overbygningsfunktioner i forhold til musik og multimedier for hele landet. Vildbjerg Skole er Trehøje Kommunes største skole med 610 elever og 62 ansatte. Klik for skift

Baggrund for projektet Erfaringer fra dagligdagen i børnebiblioteket Forskning på området: ”Textflytt och sökslump” ”Skolen på nettet – læringens veje og vildveje” Fra udlånsarbejdet i bibliotekerne ved vi, at børnene ofte giver fortabt, når de søger på nettet. Vi hører ofte kommentaren ”Der findes ikke noget på nettet…” Den observation støttes af forskning på området. I disse rapporter peges der på, at børnene mangler evnen til at overskue store mængder information, de kan ikke skimlæse og de ”copu-paster” uden kritisk sans tekster og billeder fra nettet. Diagnosen stilles i disse rapporter, men der er ingen forslag til behandlingen. I projektet har vi forsøgt at udvikle metoder til at forbedre børn og unges informationskompetencer. Klik for skift

Deltagere i projektet 1 Projektgruppen: To børnebibliotekarer En skolebibliotekar Styregruppen: Projektgruppen og ledelsesrepræsentanter Det var altså baggrunden for at gå i gang med projektet. Klik: Projektgruppen Derfor blev der nedsat en projektgruppe bestående af to børnebibliotekarer og en skolebibliotekar. Projektgruppen har arbejdet sammen fra projektet kun var en idé og til vi nu afslutter projektet med denne konference. Klik: Styregruppen Ligeledes er styregruppen sammensat at repræsentanter for både skole og bibliotek. Klik for skift

Deltagere i projektet 2 Elever fra 4., 5. og 7. klasse Lærere fra de forskellige klasser Børnebibliotekarer Formidlere/forskere fra to museer Foreninger og klubber Men de tre personer i projektgruppen har ikke stået alene: Klik: Elever fra skolen har modtaget undervisning Klik: Lærerne fra de forskellige klasser har været med i planlægning, undervisning og evaluering Klik: Flere af vores kollegaer har været med til at udvikle og forestå undervisning Klik: Formidlere fra to museer har forestået en del af undervisningen og været værter ved skoleklassers besøg på museerne Klik: Børn og ledere fra tre foreninger/klubber har deltaget i anderledes undervisningsarrangementer på biblioteket Klik for skift

Formål med projektet At afdække egnede formidlingsformer, som kan bruges til at give børn og unge informationskompetence på internettet At styrke samarbejdet mellem skole og bibliotek At styrke og udvikle bibliotekarens rolle som underviser I vores projektansøgning har vi defineret tre formål med projektet: Klik: At afdække egnede formidlingsformer, som kan bruges til at give børn og unge informationskompetence på internettet Klik: At styrke samarbejdet mellem skole og bibliotek Klik: At styrke og udvikle bibliotekarens rolle som underviser Klik for skift

Informationskompetence Viden om anvendelse af IT i arbejdet med at søge og formidle information. At identificere informationskilder At gennemføre en informationssøgningsproces/at opstille en søgestrategi. At kontrollere information At opbygge en personlig base af viden indenfor et nyt emne At arbejde kreativt med den nye viden i et personligt perspektiv, for at udvikle nye indsigter. At anvende informationen klogt, til andres bedste Christine Bruce: ”Seven faces of information literacy” (Vores oversættelse) I det første formål stod der: ”…At give børn og unge informationskompetence på nettet.” Det krævede en fælles forståelse af, hvad informationskompetence er. Vi valgte at tage udgangspunkt i Christine Bruces ”Seven faces of Information Literacy”, som vi fordanskede og tilpassede til børn. Christine Bruces ”Seven faces…” bliver brugt som udgangspunkt når man taler om informatonskompetence i hele den vestlige verden. Ikke mindst i Skandinavien. 1. Viden om anvendelse af IT i arbejdet med at søge og formidle information. (Minimumskendskab til brug af computer/internet skal opbygges. Ex. hvordan ser en brugergrænseflade på en typisk webside ud, og hvor skriver man sine søgeord.) At identificere informationskilder (Børnene skal forstå hvad forskellen er på forskellige søgemaskiner/guider. Ex. forskellen på en søgemaskine som Google og en webguide med udvalgte og kontrollerede links, som Kloge Åge) At gennemføre en informationssøgningsproces/at opstille en søgestrategi. (Hvordan finder man de rigtige søgeord. I hvilken rækkefølge skal man bruge sine informationskilder. Ex. først tale med lærer/bibliotekar, dernæst opslag i leksika, søgning i søgemaskiner/webkatalog, osv) At kontrollere information (Børnene skal have nogle redskaber, der kan udskille de bedste informationskilder. Ex. skal de lære at se på om kilden til information er en anerkendt institution, og hvornår siden er opdateret sidst.) At opbygge en personlig base af viden indenfor et nyt emne (Forståelse for hvornår man har opbygget den basale viden, der er nødvendig for at kunne starte på at skrive en projektopgave, eller kunne fremlægge sin viden på anden måde.) At arbejde kreativt med den nye viden i et personligt perspektiv, for at udvikle nye indsigter. (Her skal man bruge den basale viden og analysere den i forhold til det problem man har formuleret og gerne skulle have løst) At anvende informationen klogt, til andres bedste ( Til slut skal man kunne formulere sin nye viden, og argumentere for den på en måde så den bliver tilgængelig for andre) Vi tog udgangspunkt i, at eleverne på forhånd skulle opfylde trin 1 – dvs. at det var skolens ansvar at klæde eleverne på rent teknisk. Derefter kunne vi undervise eleverne i trin 2-4 – det man kan kalde klassisk informationssøgning. Og herefter var det så igen skolens ansvar at eleverne lærte at udnytte den fremfundne viden bedst muligt. Dvs. at vi gik ind og gav eleverne nogle værktøjer til informationssøgning, som klassernes lærere så efterfølgende skal følge op på.” Klik for skift

Undervisningsforløb 1 Læring i skoletiden: ”En grupperejse i Cyberspace” for 4. klasse ”Supersøgerne i 7’ende” for 7. klasse Temaundervisning ved formidlere fra museerne Efter det forberedende og afklarende arbejde kunne vi gå i gang med at udvikle og afprøve forskellige undervisningsforløb. Vægten er i høj grad lagt på læring i skoletiden, hvor bibliotekarerne kommer på besøg i klasserne og forestår undervisningen. Tre forløb af læring i skoletiden er blevet udviklet og afprøvet: Klik: ”En grupperejse i Cyberspace” for 4. klasse Klik: ”Supersøgerne i 7’ende” for 7. klasse Klik: Temaundervisning ved formidlere fra museerne. Vi vil senere vende tilbage til indholdet i de tre forløb Klik for skift

Undervisningsforløb 2 Fritidsundervisning i samarbejde med forældreråd/lærere: Klassearrangement på biblioteket for 5. klasserne og deres forældre Desuden arrangerede vi undervisning i samarbejde med forældreråd og lærere i 5. klasse Klik: Klassearrangement Også det vil blive uddybet senere Klik for skift

Undervisningsforløb 3 Interessebaseret læring i fritiden: ”Seje sider…” på biblioteket i børnenes fritid Arrangementer for foreninger og klubber Og som det sidste var der arrangementer i børnenes fritd: Klik: ”Seje sider…” Klik: Arrangementer for foreninger og klubber Hvordan det foregik vil Dorte vise et eksempel på sidst i oplægget. Klik for skift

Læring i skoletiden 1 Børnebibliotekarer underviser Skoleklasser i informationssøgning 4. klasse 7. klasse Læring i skoletiden blev et af de vigtigste elementer i projektet. På forhånd var to klassetrin valgt ud: 4. og 7. klasse. 4. klasse blev valgt fordi vi på Herning Centralbibliotek har en mangeårig tradition for at afholde biblioteksorientering for 4. klasser. Vi forudså at undervisningen kunne ligge i naturlig forlængelse af biblioteksorienteringen i 4. klasse. I 4. klasse er de fleste børn vant til arbejdet på internettet, de bruger det i høj grad i fritiden og de er gode til at hjælpe hinanden. Desuden er 4. klasse et oplagt sted at begynde arbejdet med ”Junior PC-kørekortet” – et arbejde som vores projekt i høj grad kunne støtte. 7. klasse blev valgt, fordi det er oplagt at give eleverne i 7. klasse nogle redskaber til informationssøgning inden de i 8. klasse skal i gang med projektopgaver. 7. klasses elever har desuden nået et abstraktionsniveau, der gør det muligt at gå i dybden med flere ting – især kildekritik.

Læring i skoletiden 2 Biblioteksorientering Præsentation af søgeredskaber At opbygge en fornuftig søgestrategi Vurdering af hjemmesider Indholdet af undervisningen har stort set været det samme i 4. og 7. klasse. Dvs. at eleverne på begge klassetrin blev undervist i de samme elementer, men på forskelligt niveau. Undervisningselementerne på begge klassetrin bygger på eller har hentet inspiration i ”Seven faces…”, Junior PC-kørekortet og Vildbjerg Skoles IT-planer. Desuden har vi hentet inspiration i Søren Jessens teori om børns uformelle læring i kompetente børnefællesskaber og hos forskellige andre, der arbejder med børn, læring og IT. (Eks. Skolen på nettet, Læringsscenarier). For begge aldersgrupper har vi undervist i Præsentation af søgeredskaber, At opbygge en fornuftig søgestrategi, Vurdering af hjemmesider. Desuden startede alle elever med en biblioteksintroduktion på HCB – med fokus rettet på de fysiske materialer, deres opstilling, vores søgesystem osv. På den måde ”lærte vi hinanden at kende” og fik lavet en naturlig kobling mellem det fysiske bibliotek og søgning på internettet. Klik for skift

Søgeredskaber Kloge Åge (DotBot) DUDA (Det unge Danmark) Fagenes Infoguide Bibliotekernes Netguide Google Vi har startet forløbene for begge aldersgrupper med at præsentere nogle gode søgeværktøjer for børn og unge. Vi har især lagt vægt på, at det er en god idé at bruge webguides til søgning. De værktøjer vi har præsenteret er: Klik – Klik: Kloge Åge – børnebibliotekernes webguide for børn fra 9-13 år Klik – Klik: DUDA – en privat webguide med links til både skole og fritid Klik – Klik: Fagenes infoguide – skolernes webguide til elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser Klik – Klik: Bibliotekernes Netguide – de danske bibliotekers fælles netguide Klik – Klik: Google – den eneste søgemaskine vi præsenterede – det er den børnene i forvejen kender og bruger Klik for skift

Søgestrategi Grundlæggende forståelse for emnet Identifikation af brugbare søgeord Søgning i webguides Søgning i søgemaskine Børn (og sikkert også mange voksne) kaster sig gerne hovedkulds ud i søgninger på Google uden at tænke sig det mindste om. Vi forsøgte at give børnene en form for ”køreplan” de kan gå frem efter når de skal i gang med informationssøgning. Det er vigtigt at have en grundlæggende forståelse for emnet inden man går i gang. Man kan få noget basisviden om emnet ved at slå op i et leksikon. Lav derefter en liste med brugbare søgeord. Mange kan man selv udlede, men man kan også få flere ideer til begrænsende og udvidende ord i sit leksikonopslag. Vi anbefaler altid børn at starte deres søgning i en webguide for børn. Der er hjemmesiderne nemlig vurderet, således at de er troværdige og samtidig har et passende niveau. Der findes ikke så mange danske webguides til børn – og dem der findes er ikke særligt omfattende. Derfor kan det ofte være nødvendigt at gå videre til en søgemaskine. Især børnene i 7. klasse fik en grundig introduktion til søgning i Google. Klik for skift

Vurdering Relevans Forståelighed Troværdighed Aktualitet Noget af det vi har lagt rigtig meget vægt på i undervisningen har været vurdering af hjemmesider. Rigtig mange børn og unge er meget ukritiske når de søger på nettet – men der er jo grund til at være på vagt. At vurdere hjemmesider (og andre kilders troværdighed) er meget komplekst. For at gøre det så enkelt som muligt gav vi eleverne fire tommelfingerregler de kan bruge når de søger: Er siden relevant – handler den om det ønskede emne (det er vores oplevelse at mange skoleelever bare ”tager hvad de finder” uden at vurdere om de kan bruge det) Er siden forståelig – altså på et sprog og et niveau, der kan forstås af eleverne Er siden troværdig – hvem er ophavet til siden, er det nogen man kan stole på? Kan oplysningerne verificeres. Er siden aktuel – er i nogle tilfælde ret vigtigt, i andre tilfælde er det ikke så afgørende Klik for skift

Nye formidlingsformer Bibliotekarer overtog klasselokalet Læring i kompetente børnefællesskaber Online-kommunikation Konkurrencer Ekspertbesøg Et af hovedformålene i projektet, var at udvikle nye formidlingsformer. I klasserne bestod det nye af flere ting, som vi forsøgte med mere eller mindre held. Klik – for det første er det jo noget helt nyt, at bibliotekarer på den her måde overtager undervisningen Klik – dernæst arbejdede vi i 4. klasse med læring i kompetente børnefællesskaber. Vi prøvede at udnytte det, at børn og unge er ret gode til at lære af hinanden ved computerne i deres fritid. Kan det på en eller anden måde overføres til skoletiden? Vi forsøgte at oplære forskellige grupper af børn i forskellige søgeredskaber. Derefter skulle de oplære hinanden. Klik – vi brugte e-mail og online konference til at kommunikere med eleverne. Klik – i 7. klasse lavede vi opgaverne som en konkurrence, hvor dagens resultat hver dag blev offentliggjort via skolekom Klik – vi lavede et samarbejde med eksperter/formidlere fra museer. Klik for skift

Temaundervisning 4. og 7. klasse Formidlere fra museer Relevant i forhold til emnearbejde Undervisning i et emne Undervisning i informationskilder indenfor emnet Besøg på museer Eksperbesøgene eller temaundervisningen foregik på følgende måde: Klik – undervisningen foregik på de samme klassetrin som tidligere Klik – men nu var underviseren en formidler fra et af de museer, der er tilknyttet universitetet i Århus Klik – de emner, der undervistes i, var relevante i forhold til elevernes emne- og projektarbejde Klik – først gennemgik formidleren et emne (dinosaurer, verdensrummet) Klik – derefter blev eleverne undervist i informationskilder indenfor emnet og de lavede opgaver på nettet Klik – forløbet afsluttedes med at de fire involverede klasser besøgte de to museer i Århus På den måde fik vi skabt sammenhæng mellem forskning, formidling og informationssøgning. Klik for skift

Læg op til Dorte oplæg

Klassearrangement i 5. Velkomst og præsentation Spisning Gennemgang af gode indgange til internettet og fupsider chat og netsikkerhed download af musik Bibliotekaren som underviser i folkeskolen

Klassearrangement i 5. Rundvisning Virtuel skattejagt Afslutning og kaffe Bibliotekaren som underviser i folkeskolen

Baggrund Internettets indflydelse Elevers brug af internettet Der er brug for undervisning

Samarbejde Hvem underviser Selve samarbejdet Udbyttet Fremtid

Fire ivrige elever i gang med at løse opgaver

Børnebibliotekaren/underviser Erfaring fra biblioteksorientering og ”Seje sider” Udfordrende Udviklende På udebane Indsigt og forståelse Et af formålene var at udvikle bibliotekaren som underviser i informationskompetence. På vores bibliotek har børnebibliotekarerne mere eller mindre erfaring med at undervise, men langt de fleste har afholdt biblioteksorientering for 4. klasse, nogen har tidligere undervist i ”Seje sider” eller holdt oplæg og foredrag for forældre og kollegaer. At planlægge og afholde et undervisningsforløb for en skoleklasse var enormt udfordrende. Der skulle bl.a. tages hensyn til elevernes forskellige niveauer. Og så var det også en stor udfordring at være på ”udebane”. Når vil ellers underviser er det jo på biblioteket, men her skulle vi ud på skolen. Heldigvis blev vi støttet af lærerne, skolebibliotekarerne og IT-medarbejderen – det var rigtig godt at arbejde sammen med dem og lære af deres erfaringer. Det var en meget lærerig proces for os som børnebibliotekarer, hvor vi fik en god indsigt og en forståelse for hvor komplekst det er at skulle undervise 24 elever der har forskellige forudsætninger for at modtage vores undervisning. Det er en rigtig god erfaring at have når vi modtager børnene på biblioteket. Vi har tit undret os over hvorfor nogen børn ikke er klædt bedre på inden de kommer til os på børnebiblioteket. De ved nogen gange knap nok hvilket hovedemne de skal skrive en opgave om. Når vi nu har prøvet at undervise en større guppe børn kan vi godt se at nogle børn fanger budskaber meget hurtigt, mens andre skal have det gentaget rigtig mange gange før de forstår. De mangler også nogle bedre grundlæggende færdigheder for at kunne begå sig. Klik for skift

Erfaringer 2 Børn og unge er ikke gode nok til at søge på nettet Man skal kunne læse/skrive Man skal kunne overskue store mængder information Man skal kunne definere sit informationsbehov Vores erfaringer har vist at børnene først og fremmest – som mange andre før os – må konkludere, at børn og unge ikke er gode nok til at søge på nettet. Klik – Internetsøgning kræver at man kan læse og skrive Klik – Det kræver at man kan overskue en stor mængde information, for at finde det relevante Klik – og det kræver at man kan definere sit informationsbehov dvs. at man ved hvad man leder efter. At eleverne har disse kvalifikationer, er efter vores erfaring tre punkter, der skal være på plads før man kaster sig ud i søgningen på nettet. At børnene har disse kvalifikationer er meget langt hen af vejen skolens ansvar. Klik for skift

Erfaringer 3 Undervisningen skal være vedkommende Gentagelse fremmer forståelsen Giv eleverne grundig viden om få men gode værktøjer Konkurrence motiverer eleverne Der hvor vi som bibliotekarer især kommer ind i billedet er, når eleverne kan de foregående ting og har defineret deres informationsbehov. Så kan vi undervise dem i at søge – både i bøgerne på biblioteket og på internettet. For at undervisningen skal lykkes kan vi konkludere at: Klik – undervisningen skal være vedkommende – det virker bedst, hvis eleverne sidder med et reelt informationsbehov. Derfor kan undervisningen fint hænge sammen med emnearbejde Klik – Gentagelse fremme forståelsen – det gælder både i den uge undervisningen står på, men det gælder i høj grad også over en længere periode. Eleverne i 4. klasse blev ”testet” før og efter undervisningen. I den ene klasse gjorde vi det umiddelbart efter undervisningen – i den anden lod vi der gå ca. to måneder. Det var tydeligt, at dem der fik lov at vente havde sværere ved at bruge de værktøjer vi havde givet dem. Klik – når vi taler om børn er det vores erfaring fra projektet at det er bedst at undervise grundigt i få men gode værktøjer. Hvis man spreder sig over for meget bliver det for abstrakt for eleverne. Den gode elev kan så selv arbejde videre med de metoder vi har givet ham. Klik – Til slut kan det tilføjes at konkurrence motiverer eleverne til at gøre deres bedste og tænke kreativt. Klik for skift

Erfaringer 4 De voksne skal også hjælpes Forældregenerationen har erfaringen til at sætte spørgsmål, men mangler tit en grundlæggende uddannelse i at bruge internettet. Hvor børnene tit er meget hurtige til at finde ud af hvordan nettet kan bruges inden for de områder de er interesserede i, men mangler en kritisk holdning overfor de informationer de har fundet på nettet. De er det vi kalder knapkompetente. En bedre uddannelse af de voksne i brugen af internettet vil betyde meget også for børns informationskompetence. Næste oplæg er om Bibteach, hvor man har lavet en række oplæg til undervisning af den almindelige borger. Hvilket Lene Schrøder vil fortælle om lidt senere.

Projektets hjemmeside www.internetformidling.herningbib.dk Find undervisningsmaterierne på internetformidling.herningbib.dk. Gennemgå undervisningsmaterialet ”På grupperejse i cyberspace – med 4. klasse. Vis evalueringen. Tid til spørgsmål!