KOL og arbejde. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Øyvind Omland
Arbejdsbetinget tab af lungefunktion Kronisk Obstruktiv Lungelidelse SAM 11.12. 2008 AMK, Aalborg Øyvind Omland
Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning af lunge- og bronchievæv Kan kortlægge om tidligt årligt fald i lungefunktion medfører senere regulær lungeinsufficiens
Indhold Hvad er KOL (kort) Aldersbetinget tab af lungefunktion Tobak og KOL (kort) Arbejdsbetinget KOL
KOL KOL er en af de største helbreds-trusler i verden I DK har mellem 200.000 og 300.000 KOL Årligt bliver 23.000 indlagt og 3.600 dør af KOL i DK Antal KOL dødsfald er steget med 50% siden 1985 Danske kvinder har den højeste dødelighed i verden af KOL
KOL
Sygdom i de små luftveje Parencymal destruktion KOL Inflammation Sygdom i de små luftveje Parencymal destruktion Flow begrænsning
KOL Inflammation Flow begrænsning Sygdom i de små luftveje (Betændelseslignende tilstand) Sygdom i de små luftveje Parencymal destruktion Flow begrænsning (Reduceret hastighed på udåndingsluften)
Klassifikation af KOL (GOLD) Stadium I (mild KOL) FEV1/FVC < 70% FEV1≥ 80% forventet ± kroniske symptomer Stadium II (moderat KOL) 50% ≤ FEV1< 80% forventet Stadium III (udtalt KOL) 30% ≤ FEV1< 50% forventet Stadium IV (meget udtalt KOL) FEV1 <30% forventet
Risikofaktorer til KOL Rygning den alt dominerende, i størrelsesorden 80% af tilfældene Forurening Lav socioøkonomisk status Genetiske Polymorfier for α1 anti-trypsin (sikker) epoxide hydrolase GST
Indhold Hvad er KOL (kort) Aldersbetinget tab af lungefunktion Tobak og KOL (kort) Arbejdsbetinget KOL
Det aldersbetingede tab af lungefunktion Max. antal alveoler ved 12 års alderen Modning frem til 20 års alderen for ♀ og 27 års alderen for ♂ hvor den maksimale funktion af respirationssystemet nås Resten af livet progressivt fald af lungernes formåen, dog nok kapacitet til adækvat gas skifte livet ud, fraset påvirkning fra sygdom
Det aldersbetingede tab af lungefunktion Spirometri: Øget FEV1og FVC frem til 20 års alderen for ♀ og 27 års alderen for ♂, herefter accelereret fald For FEV1 (20 ml/år, 25-39 års alder, stigende til 39 ml/år≥65 år) Fald i FVC svarer tilnærmet til fald i FEV1
Det aldersbetingede tab af lungefunktion Hovedårsagerne: Fald i brystkassens eftergivelighed (compliance) Reduceret styrke af respirations-muskulaturen Fald i lungernes elasticitet (statisk recoil)
Det aldersbetingede tab af lungefunktion
Det aldersbetingede tab af lungefunktion
Indhold Hvad er KOL (kort) Aldersbetinget tab af lungefunktion Tobak og KOL (kort) Arbejdsbetinget KOL
Tobaksrelateret påvirkning af det årlige fald i FEV1
Tobaksrelateret påvirkning af det årlige fald i FEV1 Beregnet øget årligt tab i FEV1 p.gr. af rygning: 7.2 ml/år pr. pack/dag for ♀ 12.6 ml/år pr. pack/dag ♂ Tilfældig udtrukne (random sample) af 8.191 voksne kvinder og mænd, 6 års follow up, us 3 gange Xu et al Am Rev Respir Dis 1992
Tobaksrelateret påvirkning af det årlige fald i FEV1 Ikke rygere: Kvinder 29 ml Mænd 38 ml Tidligere rygere: Mænd 34 ml Rygere: Kvinder 43 ml Mænd 56 ml Xu et al. Am Rev Respir Dis 1992
Indhold Hvad er KOL (kort) Aldersbetinget tab af lungefunktion Tobak og KOL (kort) Arbejdsbetinget KOL
Arbejdsbetinget KOL En sygdomstilstand med begrænsning af flow (luftstrøm ud af lungerne) der ikke er fuldt reversibel (normaliseres ikke ved astmamedicin). Flow begrænsningen er sædvanligvis både fremadskridende og forbundet med et abnormt inflammatorisk (betændelse lignende) reaktion i lungerne ved udsættelse for skadelige partikler og dampe fra arbejdet.
Arbejdsbetinget KOL Årsagen til KOL findes i 15-19% af tilfældene fra eksponering for støv, gas, damp eller røg fra arbejdet (polulation attributable risk, PAR) Blandt ikke rygere er PAR for KOL ca. 30%. Meldrum et al OEM, Editorial 2005
Fag/erhverv relateret til arbejdsbetinget KOL Meldrum et al OEM, Editorial 2005 bygningsarbejdere sprøjtemalere landmænd fremstilling af: ledervarer gummi plastik tekstiler fødevarer
Eksponeringer relateret til arbejdsbetinget KOL kvarts (kiselsyre, SiO2) svejserøg træstøv asbest staldstøv
Bekendtgørelse af erhvervssygdomme af 15.32007 Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer. Kronisk bronkitis og lungebetændelse Vandanium og dets forbindelser Gruppe E: Lunger og luftveje Kronisk bronkitis Uspecifikt støv efter massiv udsættelse i mange år
Historisk baggrund 1900 ingen sammenhæng mellem erhvervseksponering og kronisk bronchitis 1950 højere dødelighed blandt minearbejdere end transportarbejdere 1966 BMRC eksponeringens intensitet synes ikke at være af stor betydning for tilstedeværelsen af kronisk bronchitis blandt grupper af arbejdere
Historisk baggrund 1960-70-erne tværsnitsstudier af arbejdere association mellem eksponering og symptomer, men ingen dosis-respons sammenhæng ingen association til lungefunktion 1970 og 80-erne longitudinelle studier af arbejdere relation mellem eksponering og lungefunktion, men dårlig justering for rygning stort frafald i studierne
Historisk baggrund Erhvervsmæssig eksponering bidrager kun lidt og kun blandt rygere (Morgan 1983) Erhvervsmæssig eksponering bidrager lige meget som rygning (Elmes 1981,Seaton 1983) Ingen patienter når man undersøger den arbejdende befolkning (Becklake 1985)
Nyere reviews American Thoracic Society Statement: Occupational Contribution to the Burden of Airway Disease. Am J Respir Crit Care Med 2003;167:787-97 Norsk forening for lungemedicin: Yrkesbetinget kronisk obstruktiv lungesykdom. Tor B. Aasen (red). Udgives Norsk Legeforenings forlag i 2006
Tab af FEV1 p.gr.af erhverv og rygning Tab i FEV1 Job/eksponering job/eksp. rygning Kulgruvearb, UK 4-8 ml/år 11 ml/år Rogan 1973, Marine 1988 Kulgruvearb, US 7 ml/år 9 ml/år Coggon and Newman 1998 Industriarb. F 8 ml/år 11 ml/år Kauffmann et al 1982 Silikater 4 ml/år 7 ml/år Hnizdo and Vallyathan 2003 Stålarbejdere 5 ml/år 9 ml/år Wang et al 1996 Metalrøg 4 ml/år 7 ml/år Humerfelt et al 1993
Den publicerede virkelighed Oxman AD, Muir DFC, Shannon HS, Stock SR, Hnizdo E, Lange HJ. Occupational dust exposure and chronic obstructive lung disease. Am Rev Respir Dis 1993;148:38-48 fandt >2500 artikler der omhandlede emnet 74 artikler opfyldte givne kriterier for artikelkvalitet kun 13 artikler havde kvantitative eksponeringsmål og kontrollerede for rygning og alder
Problemer i studier af arbejdsbetinget KOL Pt. med arbejdsbetinget KOL kan ikke adskilles fra KOL pt. hvor årsagen er en anden Healthy worker selection (kun dem der kan klare påvirkningen bliver tilbage på arbejdet) Lav deltagelse i follow-up studier (undersøgelser over tid) Eksponerings mål (sande mål for påvirkningen fra arbejdet)
Grænseværdier for stoffer relateret til arbejdsbetinget KOL kvarts (kiselsyre, SiO2) tot: 0.3 mg/m3, resp 0.1 mg/m3 Svejserøg 0.5-1.7 mg/m3 min elektrode (rustfast) - max elektrode (konstr.stål) Træstøv tot: 2.0 mg/m3 Asbest 0.1 fiber/cm3 Staldstøv tot: 3.0 mg/m3
Partikelstørrelse fra forskellige svejseprocesser Svejseproces metal MMAD (µm) % ultrafine (<100 nm) RSW* aluminium >20 6.8 MIG aluminium 1.5 3.8 TIG aluminium 1.7 4.9 RSW stål 0.92 6.7 MIG stål 4.7 11.0 Sealer stål 1.7 7.1 *Resistance Spot Welding Dasch & D’Arcy J Occup Environ Hyg 2008
GMAW ved forskellige spændinger og koncentration af ultra-fine partikler konc.ultrafine partikler/cm3 (0.5-0.7 µm) 16V 9.800 23.5 V 82.800 GMAW= gas metal arc welding Hovde & Raynor J Occup Environ Hyg 2008
Nødvendige studier Longitudinelle studier (us. over tid) af arbejdere hvor frafaldet er ringe Befolkningsundersøgelser hvor alle kan indgå uafhængig af om de er i arbejde eller ej Eksperimentelle studier (dyr, cellekulturer, nano, etc.)
Effekten af svejse røg uden beskyttelse af åndedrættet
Effekten af svejse røg 50 aldrig røgende svejsere MMA svejsning uden nogen form for beskyttelse af åndedrættet 50 aldrig røgende kontroller (butiksfolk og sælgere) Meo et al J Occup Environ Med 2003;45:1068-73
Svejsere med ≥ 9 års svejsning og deres kontroller Kontroller Svejsere Alder (år) 37.7 (9.7) 37.2 (10.3) Højde(cm) 169.5 (4.0) 169.8 (3.8) Vægt (kg) 71.3 (10.8) 70.9 (13.5) FVC (L) 3.96 (0.9) 3.81 (0.8) FEV1 (L) 2.95 (0.66) 2.33 (0.63) p<0.001
Varighed af svejsning (år) Forskel i FEV1 mellem kontroller og svejsere og varigheden af svejsning ∆FEV1 Y= 0.1056x – 0.3074 R = 0.424 Varighed af svejsning (år)
Svejsere Undersøgelse1987 Christensen & Omland
De undersøgte i 1987 (n=135)) n=42 n=39 n=54 Svejsere Svejsere Kontroller* legeret ulegeret n=42 n=39 n=54 Højde 172.9±3.2 173.31±2.2 171.8±2.6 Alder år 30.6±7.7 33.7±9.2 34.5±8.7 Rygere (n%) 48.6 47.8 51.9 Tob.gr/dag 7.5±8.5 6.8±7.5 6.0±8.7 Mean±SD * Drejere, mekanikere, elektikere og ufaglærte
Mean (SD) Mean (SD) Mean (SD) Lungefunktion (% forventet) blandt svejsere og kontroller I 1987 (n=135) rygere tidl. rygere rygere Mean (SD) Mean (SD) Mean (SD) FEV1% Svejsere 103.0 (21.1) 105.8 (13.6) 107.6 (10.3) Kontroller 114.3 (11.4)1 103.6 (12.6) 104.8 (11.5) FVC% Svejsere 107.9 (10.4) 104.6 (10.8) 108.1 (11.2) Kontroller 118.1 (11.4)1 105.7 (10.5) 108.3 (12.1) FEV1/FVC Svejsere 80.2 (6.5) 83.0 (4.1) 81.2 (6.4) Kontroller 80.0 (5.2) 79.8 (4.1) 81.5 (6.5) 1 P<0.05 non-smoking controls vs. non-smoking welders
Total røg og concentrations af metaller på arbejdspladsen (1987)* Ulegeret stål Legeret stål Højt udsat Lavt udsat Total røg (mg/m3) 4.7(5.0) 3.2(1.0) 1.3(0.8) Jern (mg/m3) 0.9 (0.3) 1.0(0.5) 0.08(0.0 Mangan (μg/m3) 132.1(102.6) 64.8(49.9) 4.0(2.1) Kobber (μg/m3) 7.3(1.7) 14.9(10.4) 5.5(3.3) Chrom tot (μg/m3) 3.0(1.8) 4.1(9.0) 14.8(11.4) Chrom VI (μg/m3) 2.0(1.2) 1.2(1.2) 3.6(2.8) * Personbårne målere, ulegeret stål MMA and MAG n=15, legeret stål TIG n=15. MMA=manual metal arc, MAG=metal active gas, TIG=tungsten inert gas GV total røg: TIG 2.6 mg/m3, MAG 2.8 mg/m3, MMA 3.1 mg/m3
Total røg concentrationer i 1987 og 2006* Stål Ulegeret Legeret Højt udsat Lavt udsat 1987 (mg/m3) 4.7(5.0) 3.2(1.0) 1.3(0.8) 2006 (mg/m3) 4.1(4.6) 2.2(0.7) 1.0(0.6) Personbårne målinger, 45 i 1987 og 48 i 2006. Målt på de samme arbejdspladser
Målinger i 2006 GV målt beskyttelse MAG(mg/m3) 1.6 2.2 (1.1-3.6, 11↑/5↓) +pistoluds, -værn Elektrode 1.7 4.1 (1.1-9.5, 13↑/3↓) 9 værn, 1±, 7- TIG(mg/m3) 1.1 1.0 (0.3-5.5, 3↑/13↓) 15 turbofilter, 1 -
Forskel I lungefunktion blandt svejsere og kontroller 1987 og 2004 n FEV11987 ∆2004-1987 ∆svejs-kont Rygere Svejsere 32 4.26 0.85 0.13 Kontroller 12 4.39 0.72 (95%CI-0.15;0.45) Ikke rygere Svejsere 36 4.50 0.56 -0.05 Kontroller 15 4.43 0.61 (95%CI-0.28;0.18)
Forskel I lungefunktion blandt svejsere og kontroller 1987 og 2004 % forvenet % forvenet % forvenet n FEV11987 ∆2004-1987 ∆svejs-kont Rygere Svejsere 32 104 -8.1 3.8 Kontroller 12 107 -4.3 (95%CI-4.4;12.4) Ikke rygere Svejsere 36 109 -0.1 -1.70 Kontroller 15 105 1.6 (95%CI-3.6;6.5)
Interior of Danish furniture factories Danskere,45-84 år Baseline 2004-05 Hansen & (Omland occupational part)
Studiet 4.757 voksne i alderen 45-84 år fra Viborg og Nordjyllands amter Fundet via de praktiserende læger Informationer fra spørgeskema inklusive data om arbejde, lungefunktion og blodprøver Hyppighed af KOL 16%, blandt rygere 23%
KOL resumé KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 200.000 og 300.000 KOL og årligt dør 3.600 af sygdommen 15-19% af KOL tilfældene er arbejds-betingede og blandt ikke rygere ca. 30% (PAR) Svejserøg medfører betydelig eksponering for nano-partiker Eksponeringen er afhængig af spændingen der anvendes
Slut