Rengøring og desinfektion Update

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Af Flemming Just Pedersen, 2008
Advertisements

Gryde med filter og taphane
Det sure, det salte, det basiske
Patientens sikkerhed er i dine hænder
Temaaften #2: Mæskning.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
'Vis mig dit bryganlæg..' og 'Hvordan brygger jeg..'
Surdej til rugbrød.
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Vejret Vandet i luften.
Biobact Tabs.
SIKKER OPBEVARING AF GØDNINGSSTOFFER, DER INDEHOLDER AMMONIUMNITRAT (AN) Der er ingen risiko ved at håndtere gødningsstoffer med ammoniumnitrat, når de.
Kend Din Hudtype Ung eller lys hud med fregner, lyst eller rødt hår:
Sining og eftergydning
Forholdsregler ved cytostatika
Kaffemaskinen - et eksempel på beregning af økologisk rygsæk
© 2010, Grontmij | Carl Bro A/S 1 1 Pilotprojekt for håndtering og bortskaffelse af jern- og metalskrot I forbindelse med gennemførelse af pilotprojekt.
SWOT - Hvad er det? Strategisk værktøj til afdækning af:
Erhvervskursuscentret - Selandia- CEU - Svejseteknisk afdeling - Eiso Ultraviolet bestråling af atmosfærisk luft.
Om vand med ioner (ioner generelt til at starte med)
Radioaktivitet  - stråling: Består af en alfa partikel
Rengøring af energidrevne maskiner
Nye midler til Desinfektion
Til finalen Lidt af hvert Vand I Vand II Reaktioner Opløsninger 100
Rachel, Serna & Catharina
Vigtige begreber i naturfag
En syre skal kunne afgive en H+ -ion (kravet til en syre) F
Rødkåls indikator Gruppe navne: Amanda Frederikke Camilla Rikke.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Forebyggelse af håndeksem på arbejdspladsen
Hvad er mikroorganismer?.
Osmohale Mannitoltest
Elektrolyse af saltvand
Jeopardy carboxsylsyre Etster.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
Nitrogen kredsløbet.
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
Hvordan laves en blinker
Syrer Saltsyre Myresyre Salpetersyre Hvilke er stærke Hvilke er svage
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde:
Hvad er ”procesvarme” i afgiftslovgivningen?
Dansk Miljørådgivning A/S ATV Gå hjem møde 3. Juni 2008 Termisk session Monterey 08 Thomas Hauerberg Larsen (billedmateriale fra Terratherm/TRS/SRS/Orbicon)
Syrer og Baser Torsdag d. 27/11.
Nye projekter - Slagtekyllinger Undersøgelse af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium i slagtekyllingehuse Rengørings- og desinfektionsprojekter.
Fra mælk til ost Vi lavede osten ved hjælp af enzymet Chymosin. Chymosin får mælken til at koagulerer, sådan at man, når vallen er sorteret fra, har det.
Fysiske målinger på mælk
Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif
 Jesper Snitgaard, SSP Konsulent  Bo Skov Jensen, Gadeplan Rusmiddelkursus ved SSP Køge.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Syre & base balance. Syre base balance Rå Rødkål snittes.
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 2
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
Rengøringsmidler, organiske
FJERNER ALLE LUGTGENER 2 modeler: 200 eller 500 mg/time
Fodring til vinter + Varroa bekæmpelsen
Rengøringsmidler, organiske
”Konservering af din køkkenhave”
Rørte og piskede masser
Det sure, det salte og det basiske 2
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Naturfag Gast. Bager, slagter og ernæringsassistenter
Meltyper.
Håndhygiejne Temadag – VVS
V/Bent Okholm Hansen Intro til LAB-øvelser v/Bent Okholm Hansen
Ernæringsassistent, 1. skoleperiode elevudgave
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Rengøring og desinfektion 2008 - Update En kort afmystificering af begreberne, med fokus på pragmatik for Håndbryggere… Del 1 - teori

Rengøring Rengøring handler om: At fjerne alt synligt (og usynligt) snavs, belægninger, fedt, 'film' m.v., således at overfladen på den pågældende genstand, i videst mulige forstand er 'ren’! SMA: Minimering af biologisk materiale!

Rengøring Elementer i rengøring (Vaskecirklen el. ’Sinners Cirkel’ )

Rengøringsmidler Populære rengøringsmidler (kemi): Sulfo / Opvaskemiddel Soda (Natriumkarbonat) Kaustisk soda/Lud (NaOH/Natriumhydroxid) Combi-Lud produkter (Kalkhæmmer + overfl.aktiv.stoffer) Keg Clean (Henkel/Ecolab P3-MIP EA/TK?) Bryggerens Basisk reng. (Novadan CIP Alka 103) Syre/Sur Combi-syre produkter (Ofte 2 syrer + overfl.aktiv.stoffer) Bryggerens sur reng. (CIP Acid KK – Salpeter- + Phosphorsyre) Både som CIP og skum Klorin – Kan ikke fjerne/opløse fedt m.v.! Damp / Kogende vand – Pas på proteinbelægninger! O.s.v……

Kemi - bemærkninger Kemi.. Angriber........ Soda Danner 'hvide belægninger' (kalkudfældning)på genstande, når disse ligger i blød i længere tid Kræver generelt megen afskylning med varmt vand 'Kalcineret soda' er ca. 3 gange stærkere end husholdningssoda Aluminium Kobber        Sølv Klorin Kræver generelt megen afskylning med varmt vand, for at fjerne klorlugten/'fedtet hinde'  Klorin kan IKKE opløse fedt Klorin må absolut IKKE blandes med andre rengøringsmidler og lign., da der derved udvikles giftige klordampe/gasser Korroderer rustfrit stål ved længere tids kontakt (Gruppetæring) Aluminium Messing Kobber (Rustfrit stål) Kaustik soda / Lud Fantastisk godt affedtningsmiddel Kan udvikle eksplosive gasarter (brint), ved kontakt med aluminium og zink m.v. Korroderer rustfrit stål ved længere tids kontakt Pas på - stærkt ætsende base! Kaustik soda må absolut IKKE blandes med andre rengøringsmidler og lign., da der derved udvikles giftige dampe under kraftig varmeudvikling! Aluminium! Zink!    Tin Bly Gummi Opvaskemiddel Skal så vidt muligt være uparfumeret og ufarvet for at undgå afsmag/duft miniRISK og Naturligvis kan anbefales, da de ikke indeholder parfume, farve og konserveringsmidler Kan i visse tilfælde efterlade en 'film/hinde', der skal skylles af med rigeligt vand Opløser kun sjældent 'gærsten' og andet genstridigt snavs og snask Så vidt vides intet!

Kemi - bemærkninger Generelt for alt kemi Syre: Korroderer stort set alle materialer ved længere tids kontakt Efterlader ingen ’film’ Neutraliserer base og enzymer Fjerner nemt ’gærsten’ og alm. kalkbelægninger Syre: Generelt for alt kemi Undlad at efterlade ’kemi-opløsninger’ på flader/i grej, grundet risiko for øgning af koncentration (vandet fordamper!) Skift af og til mellem kemityper og/eller producent Rengøring altid i varmt vand – desinfektion i koldt! Hav et realistisk forhold til blandingsforhold – husk vægt eller volume! Stort set ingen kemi er godkendt til brug i levnedsmiddelindustri – uden efterfølgende afskylning med koldt vand!

Desinfektion Desinfektion handler om: En proces hvor man uskadeliggør (reducerer), så mange mikroorganismer/vira til et niveau, så en infektion ikke kan opstå! Desinfektion er altså et ’relativt’ begreb!

Desinfektion En ’vellykket’ desinfektion handler om: 90% grundig fysisk rengøring og 10% anvendelse af en desinfektionsmetode!

Desinfektions-metoder Termisk F.eks. Åben flamme, Kogning, Pasteurisering, Damp, Ovn m.v. Stråling F.eks. UV-bestråling, Gamma-bestråling m.v. Kemisk F.eks. Alkohol, Syre/Base, Klor, Jodofor m.v.

Elementer i desinfektion (kemisk) Rengøring Koncentration Tid Temperatur pH

Termisk desinfektion Metode Varighed Dræber/reducerer1 Kogning - 100°C 3 - 5 minutter Resistensgrp. A + B Vask med varmt vand 85-95°C 7 - 20 minutter Vanddamp - 100°C 5 minutter 15 minutter Resistensgrp. A + B Resistensgrp. C A - Vegetative bakterier, Svampe, Svampesporer B - Vira C - Sporer fra 'Bacillus anthracis' D - Sporer fra 'Clostridium perfringens'

200 mg - 10g aktivt klor/liter Kemisk desinfektion Metode Opløsning Varighed Dræber/reducerer1 Alkohol (F.eks. Isopropyl, ethanol) 60-70%  (max. 70%) 10 - 30 min. Resistensgrp. A Ringe effekt på sporer Klorholdige opløs. (F.eks. kloramin T, Nahypoklorit) 200 mg - 10g aktivt klor/liter 10 - 60 min. Resistensgrp. A + B Jodoforer (Vandig opløsning af jod eg. 'Iodophor') 500 mg aktivt jod/liter Oxyderende midler (F.eks. Hydrogen peroxid, Persyrer) H2O2: 0,3-3% Persyrer: 0,001-0,3% A + B + C + D

Kemi - bemærkninger Metode Bemærkninger Alkohol F.eks. Isopropyl, ethanol) Kræver vand for at virke optimalt! Ikke-korrosiv Kan skade gummi, lak og plastik Alkoholer inaktiveres let af organisk materiale Klorholdige opløsninger (F.eks. kloramin T, Na-hypoklorit) Brugsopløsninger er ustabile og bør anvendes friskt fremstillet/inden for 48 timer Effektiviteten reduceres stærkt af organisk stof Stærkt korrosiv, særlig over for aluminium, men selv rustfrit stål angribes med tiden Jodoforer (Vandig opløsning af jod eg. 'Iodophor') Opløsningen er brun/gul og vil miste sin farve, når det inaktiveres (Ustabil brugsopløsning) Meget korrosiv på metaller (ikke rustfrit stål) Stærk farvende på plastik og tekstiler Gummi vil smuldre ved lang tids påvirkning Inaktiveres hurtigt ved kontakt med metal (aluminium), bortset fra rustfrit stål Inaktiveres ved temperaturer over 35°C (sollys) Effektiviteten reduceres af organisk stof Oxyderende midler (F.eks. Hydrogen peroxid, Persyrer) Persyrer er korrosiv på metaller (specielt jern, messing og kobber), men mindre aggresivt end klor og jod Brugsopløsninger er ustabile og reduceres med 10% pr. time i åbent kar

Sterilisation.. nu vi er ved det  Sterilisation ER: En proces hvor man dræber/inaktiverer ALLE mikroorganismer/vira Sterilisation er altså et ’absolut’ begreb!

Sterilisation.. eksempel Metode ‘Fugtig varme’ Varighed Dræber/inaktiverer Resistensklasse 100°C <=5 min. Vegetative Bakterieceller, Svampe, Svampesporer(delvist), Vira I 105°C 5 min. Bakteriesporer med ringe resistens - f.eks. B. anthracis-sporer II 121°C 134°C 5 - 10 timer 15 min. 3 min. Bakteriesporer med højere resistens - f.eks. C. tetani-sporer III >6 timer Bakteriesporer med høj resistens - f.eks. Thermophile, visse jordsporer IV For at der er tale om en egentlig sterilisation, skal sterilisationen mindst omfatte resistensklasse III! Sterilisation (Resistensklasse III) ved tør varme, sker ved: 180°C i ½ time, ved 170°C i 1 time eller ved 160°C i 2 timer

Nå… så til praksis: Gærspande, flasker, fade m.v.: Rengøring i f.eks. LUD – i VARMT vand Afskylning med VARMT vand Desinfektion med f.eks. Iodophor el. Hydrogenperoxid i No-Rinse opløsning i KOLDT vand! (eller kogende vand i min. 3 minutter) (Evt. afskylning med KOLDT vand) Løbende ’overflade-desinfektion’: 70% Isopropylopløsning i sprayflaske Pas på brandfaren!

En sidste bemærkning.. Et begreb der hedder ’Vandaktivitet’ (Aw) Efter endt desinfektion, fjern da alt ’overskydende’ vand, medmindre ’genstanden’ anvendes straks! Mikroorganismer kræver vand (frit vand) for at vokse/formere sig! Derfor leder vi efter vand på andre planeter 

Kvaliteten (grundigheden) af den udførte rengøring og desinfektion Morale… Kvaliteten (grundigheden) af den udførte rengøring og desinfektion ..bestemmer suverænt.. i hvor stor grad, man lader held og tilfældigheder, styre kvaliteten af det færdige bryg!

Praksis Rengøring og desinfektion 2. del – Praksis Et antal frivillige der skal brygge! .......og som har tid/lyst! Test/forsøg af: Rengørings- og desinfektionsstandard (Agar-podning) Urt-stabilitets-test (WST-Wort Stability Test) Brygmiljø – mikrobiologi (Agar-podning) Urt – mikrobiologi (Agar-podning) Øl - mikrobiologi  Resultat fremlægges på laugsmødet i marts!