Velkommen Håndværksrådet Kursus i Energibesparelse Valdemarskolen, Ringsted 16.01.2008, 30.01.2008, 27.02.2008. Energirådgiver Poul Erik Karlsen, SEAS-NVE Telefon: 7029 2365, E-mail: pek@seas-nve.dk

Program Del 1: Teori om energi og energibesparelser 12.00 – 13.15 introduktion og teori om energi og energibesparelser 13.15 – 13.30 Pause Del 2: Valdemarskolen 13.30 – 14.00 Gennemgang af energimærkning på skolen 14.00 – 15.30 Besigtigelse på skolen og efterfølgende opsamling 15.30 – 15.45 Pause Del 3: Energi, miljø, indeklima m.v. 15.45 – 15.30 Energibesparelser, klimaskærm og installationer 16.30 – 16.45 Miljø og transport 16.45 - 17.00 Opsamling og evaluering af dagen

SEAS-NVE Danmarks største kundeejede energi-selskab, 400.000 forbrugere, 550 ansatte. Levering af energi- og kommunikationsydelser Landsdækkende elhandel, energirådgivning, energimærkning, projektering, kurser Realisering af energibesparelser er pålagt af Energistyrelsen i forhold til forsyningsmængde Vi udfører uvildig kommerciel rådgivning både indenfor og udenfor forsyningsområdet

Bygningsreglement Bygningsreglement, BR 08, træder i kraft 1. februar 2008 Fælles reglement for små og store bygninger Energikrav skærpes fremover (hvert 5. år) Energikrav boliger, højst: 70 (95) kWh/m2 + arealtillæg Lavenergiklasse 2: 75 % af energikrav, 50 kWh/m2 Lavenergiklasse 1: 50 % af energikrav, 35 kWh/m2 Ved lavenergiklasse 1 og 2 kan der dispenseres for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning Ved ombygninger på 25 % eller mere ,skal nye krav følges

Bygningsreglement Krav til lufttæthed på 1,5 l/s pr. m2 i nybyggeri Gaskedler, nyttevirkning på mindst 96 % Oliekedler, nyttevirkning på mindst 91 % Ventilationsanlæg, skal være med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 % SBI Anvisning 213, ”Bygningers energibehov”, grundlag Energibehov omfatter, klimaskærm, varmeanlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg, varmt vand og pumper El ganges med faktor 2,5 i beregningerne (CO2 faktor)

Bygningsreglement U-værdier i BR 08, ved indetemperatur på 15 grader: Bygningsdele U-værdi: Svarer til ca. Ydervægge og kælderydervægge 0,20 W/m2K 200 mm mineraluld Skillevægge mod rum med 8 grader 0,40 W/m2K 100 mm mineraluld Terrændæk, kældergulv 0,15 W/m2K 300 mm mineraluld Terrændæk, kældergulv m. gulvvarme 0,12 W/m2K 350 mm mineraluld Lofter, tag, skunke, flade tage 250 mm mineraluld Vinduer, yderdøre /tagvinduer 1,5 / 1,8 W/m2K Energirude A Linietab, fundament, vinduer, ovenlys 0,15/0,03/0,10 Ingen

Bygningsreglement Varmetabsramme, mindstekrav til U-værdier (15 grader) Bygningsdele U-værdi: Svarer til ca. Ydervægge og kælderydervægge 0,40 W/m2K 100 mm mineraluld Skillevægge mod rum med 8 grader 0,50 W/m2K 75 mm mineraluld Terrændæk, kældergulv 0,30 W/m2K 150 mm mineraluld Terrændæk, kældergulv m. gulvvarme 0,12 W/m2K 350 mm mineraluld Etageadskillelse m. gulvvarme 0,70 W/m2K 50 mm mineraluld Lofter, tag, skunke, flade tage 0,25 W/m2K 175 mm mineraluld Vinduer, yderdøre /tagvinduer 1,5 / 1,8 W/m2K Energirude A Linietab, fundament, vinduer, ovenlys 0,4/0,06/0,2 W/mK Ingen

Energimærkning, generelt Mange mærkningsordninger skal gøre forbrugerne bevidste om at vælge energirigtigt Samme principper, skala A-G Hårde hvidevarer Pumper Gaskedler Oliekedler Bygninger

Energimærkning, bygninger Lovkrav fra 1. september 2006, erstatter tidligere ELO Enfamilieshuse ved salg, gælder i 5 år Flerfamiliehuse, ejendomme > 1.000 m2, hvert 5. år Bygninger til handel & service > 1.000 m2, hvert 5. år Offentlige bygninger > 60 m2, hvert 5. år Offentlige bygninger skal gennemføre rentable energibesparelser fra energimærket, indenfor 4 år. Energimærkning skal udføres af energikonsulenter der er godkendt af Energistyrelsen.

Andre tilknyttede ordninger Krav om periodisk kontrol og eftersyn af kedler, hvert 5. år Krav om engangseftersyn af varmeanlæg, kedler > 15 år Eftersyn af kedler og varmeanlæg skal udføres af tekniske eksperter godkendt af Energistyrelsen Kontrol af ventilationsanlæg med motoreffekt > 5 kW, ny ordning, dato for ikrafttræden er 1. januar 2008 Eftersyn af ventilationsanlæg skal udføres af firmaer der er certificeret og godkendt af Energistyrelsen

Energimærkning, bygninger Energimærkning af større bygninger,> 1.000 m2 omfatter: Besigtigelse, opmålinger, notater, billeder Isoleringstykkelser og vinduestyper Fastlægge klimaskærmens U-værdier Vurdering af konstruktionernes tilstand Kedler, fjernvarme, varmeanlæg og varmtvandsanlæg Ventilations- og køleanlæg, type og drift Belysning, type og regulering El-, varme-, og vandforbrug

Energimærkning, bygninger Beregning af energimærke ud fra besigtigelse og tilhørende data, herunder tegninger og beskrivelser Energimærket er et teoretisk mærke ud fra en bygnings standardbrug og ikke ud fra det faktiske forbrug Det gør det muligt at sammenligne bygningstyper Udarbejdelse af energibesparelser med rentabilitet i forhold til forslagenes levetid. Rentabelt = investering x levetid / besparelse > 1,33 Beskrivelse af de enkelte konstruktioner og tilstand

Energibegreber Effekt: Det der står på apparatets/maskinens mærkeplade er dets ydelse W, kW, MW Tid: Den tid apparatet/maskinen bruges sekund (s), time (h) Energi: Det der aflæses på måleren, altså forbruget Energi = effekt x tid Joule (J = W x s), kW x h = kWh Eks: 3 kW x 2 timer = 6 kWh

Omregninger Omregning til kWh, uden korrektion for nyttevirkning 1 liter olie = 10 kWh 1 m3 naturgas = 11 kWh 1 kg tørt brænde = 4,8 kWh 1 MWh = 1.000 kWh 1 GJ = 278 kWh 1 MJ = 0,278 kWh 1 Gcal = 1.163 kWh

Tabeller Omsætning imellem forskellige energienheder

Tabeller Ældre bygningsreglementers krav til U-værdier

Ordforklaring Bygningsreglement BR 08 er nyt fælles reglement for byggeri, både af småhuse og større ejendomme. Træder i kraft 1. februar 2008. Erstatter BR95 og BRS 98 Energiklasse Bygninger inddeles i energiklasser i forhold til energiforbrug/m2 Ved lavenergiklasse 1 og 2 kan dispenseres fra kollektiv forsyning Energiramme Er en ramme for hvor stort varmetabet må være for hele bygningen. Hvis f.eks. større vinduer, så isoleres bedre andre steder Kollektiv varmeforsyning Områder der af kommunen er udlagt for naturgas eller fjernvarme. Her er som udgangspunkt tilslutningspligt Område 4 Områder udenfor kollektiv varmeforsyning. Her er der individuel opvarmning, olie, biobrændsel, el, varmepumpe Nyttevirkning Et fyringsanlægs nyttevirkning (årsnyttevirkning) i %. Den energimængde anlægget leverer i forhold til det der bruges Ventilationsanlæg Et anlæg med indblæsning, udsugning og varmegenvinding. Udsugningsanlæg Et anlæg med en udsugningsventilator

Ordforklaring Luftskifte Den mængde luft der ventileres i en bygning i løbet af en time. Normalt foreskrives et luftskifte på 0,5 gange/time Relativ luftfugtighed, RF Den mængde fugt der er i luften eller i bygningen. Anbefalet luftfugtighed i en bygning er mellem 40 – 60 % RF Skimmelsvamp Svampeagtig belægning på kolde og fugtige konstruktion Skyldes manglende udluftning og for høj fugt i konstruktioner. Kan være giftig og medføre luftvejsgener U-værdi, W/m2K (Tidligere benævnt k-værdi) Den energimængde der går gennem en konstruktion eller et produkt pr. m2 ved en temperaturforskel på en grad. Jo lavere U-værdi desto bedre isoleringsevne.

Ordforklaring Varmetab Den mængde varmemængde pr tidsenhed der går ud gennem en konstruktion på grund af temperaturforskelle mellem ude og inde. Varmetabet består af transmissionstab og ventilationstab Energimærkning Mærkningsordninger, hårde hvidevarer, pærer, biler, kedler, pumper, bygninger. Skala A – G, hvor A er mest energieffektiv Energimærkning, bygninger Lovbefalet mærkningsordning for private og offentlige bygninger. Omfatter energimærke og energibesparelser Rentable energibesparelser Energibesparelser, hvor investering gange levetid divideret med besparelsen skal være > 1,33 Lysstyring Automatik der kan styre belysningen, enten i form af bevægelsesmeldere, eller dagslysstyring, evt. kombineret. Lysarmaturer Armatur som består af en kasse eller en pendel. Fordeler lyset alt efter udformning. Armaturet kan evt. have forskellige lyskilder Lyskilde Den lysafgivende komponent der monteres i lysarmaturet. Energieffektive lyskilder er LED Diode, A-pære, Lysstofrør

Ordforklaring CO2, kuldioxid CO2 er en gasart der udledes ved bl.a. forbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Den har en ”drivhuseffekt” som påvirker atmosfæren, så der opstår klimaændringer på jorden. Biobrændsel (træ) er CO2 neutral Energieffektiv projektering Ved nye projekter granskes projektet med henblik på at opnå det laveste energiforbrug ved drift af bygningen eller installationen Investering Udgift til at gennemføre f.eks. en energibesparende foranstaltning Driftsomkostninger De udgifter der er ved driften af de pågældende investeringer Rentabilitet Den tid det tager før en energiinvestering er betalt tilbage af energibesparelsen ved at gennemføre foranstaltningen. Energieffektiv brugeradfærd Den adfærd brugerne udviser for at opnå energibesparelser Alternativ energi Energi der produceres uden afbrænding af fossile brændsler, vind, solfanger, solceller, jordvarme

Ordforklaring Klimastat Central varmeregulering efter udetemperatur. Lav udetemperatur = Høj fremløbstemperatur Højere udetemperatur = lavere fremløbstemperatur CTS EDB baseret regulering af varme, ventilation og andet eludstyr Graddage Det antal enheder middeltemperaturen varierer 1 grad i forhold til 17 grader den pågældende dag. En dag med eks. udetemperatur på 10 grader: 17-10 = 3 graddage den pågældende dag Rumtermostat Termostat der regulerer temperaturen på varmeanlægget i det pågældende rum, eller fælles for flere rum Stilstandstab Det varmetab der er fra f.eks. en kedels overflade. Varmen afgives til det omgivende rum. Det er et konstant tab når kedlen er i brug. Standby forbrug Det forbrug der er på et elapparat der ikke er i drift, men som skyldes manglende afbrydelse på forsyningen.

Ordforklaring Kuldebro Konstruktion som er dårligere isoleret end omgivende konstruktioner. Typisk omkring vinduer og fundamenter. Kuldebroer danner kondens ved høj luftfugtighed Linietab Ny teknisk betegnelse for kuldebro. Linietabet er varmetabet i kuldebroens fulde længde, f.eks. fundamentslængden Dampspærre Materiale der forhindrer fugt at trænge igennem konstruktionerne. Dampspærren er diffusionstæt. Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen Termografi Infrarødt kamera der viser billeder af varmestrømmene. Kan anvendes til at lokalisere kuldebroer, utætheder og kontrol af udført isolering

Kuldebroisolering Nyt fundamentsystem Kilde: Sundolit

Dampspærre Dampspærre skal forhindre fugt at trænge ud i konstruktionerne Kilde: Rockwool

Termografi Termografi kan afsløre varmeudstråling Varmtvandsbeholder

Termografi Termografi kan afsløre varmeudstråling Varmerør, ventiler og pumper

Termografi Termografi kan afsløre varmeudstråling Tasso kedel og brænder set forfra

Termografi Termografi kan afsløre varmeudstråling Muret facade med vinduer

Termografi Termografi kan afsløre varmeudstråling/kuldeindfald Dobbelt trædør/udgang i en idrætshal, set indefra

Termografi Termografi kan afsløre varmeudstråling Dørparti, dobbelt glasskydedør, 1 lag glas Varmeudstråling ud, og træk ind

Derefter del 2: Valdemarskolen Spørgsmål? Pause Derefter del 2: Valdemarskolen

Valdemarskolen, oversigtstegning Gymnastiksal sydvest Pavillon Øst J Sydfløj, Aula, mediatek H A Pavillon Øst Pavillon Vest Pavillon Vest G B F C E D Gymnastiksal Nordøst Gymnastiksal Nordvest Nordfløj, hovedindgang

Energimærke, Valdemarskolen

Energimærke, Valdemarskolen

Energimærke, Valdemarskolen Rentable besparelsesforslag

Energimærke, Valdemarskolen Rentable besparelsesforslag

Energimærke, Valdemarskolen Andre ikke rentable besparelsesforslag

Energimærke, Valdemarskolen Ventilation, status og besparelsesforslag 1

Energimærke, Valdemarskolen Varmefordelingsanlæg, status og besparelsesforslag 2

Energimærke, Valdemarskolen Belysning, status og besparelsesforslag 3

Energimærke, Valdemarskolen Loft og tag, status og besparelsesforslag 5

Energimærke, Valdemarskolen Loft og tag, status og besparelsesforslag 5, fortsat

Energimærke, Valdemarskolen Loft og tag, status og besparelsesforslag 5, fortsat

Energimærke, Valdemarskolen Kælder, status og besparelsesforslag 6

Supplerende data, Valdemarskolen Energiforbrug og nøgletal

Supplerende data, Valdemarskolen Hovedindgang til Valdemarskolen

Supplerende data, Valdemarskolen Ydervægge Hulmursisoleret Flamingokugler Fare for at isoleringen forsvinder ved renoveringsarbejder med f.eks. Nye vinduer

Supplerende data, Valdemarskolen Ydervægge Fugtigt murværk Opstigende fugt Murværk under terræn Manglende fundament Manglende vedligehold af tagrender og nedløb

Supplerende data, Valdemarskolen Vinduer Hovedsagelig trævinduer Koblede rammer Termoruder Energiruder Plastvinduer

Supplerende data, Valdemarskolen Vinduer Manglende fuger Manglende maling Råd i flere vinduer

Supplerende data, Valdemarskolen Lofter og isolering i pavilloner Uhensigtsmæssige opbygninger Svære at isolere effektivt

Supplerende data, Valdemarskolen Lofter og tagværk i pavilloner Utætte tegltage Manglende understrygning Flere typer understrygning Fare for råd og svamp

Supplerende data, Valdemarskolen Lofter og tagværk i pavilloner Aktive orm i tagkonstruktioner Fare for kollaps

Supplerende data, Valdemarskolen Lofter og isolering over hovedbygning Løs mineraluld på loft Isolering beskadiget Manglende gangbro

Supplerende data, Valdemarskolen Teknikrum nord Fjernvarme m. veksler Varmeregulering Cirkulationspumper Rørisolering

Supplerende data, Valdemarskolen Teknikrum syd Fjernvarme, direkte anlæg Varmeregulering Pumper Varmtvandsbeholder

Supplerende data, Valdemarskolen Ventilationsanlæg Fem decentrale anlæg Placeret på loft Svært tilgængelige Manglende vedligehold Mangler tilslutning til CTS Flere anlæg er ude af drift

Supplerende data, Valdemarskolen Kælder under pavillon vest Uisoleret mod loft Manglende ventilation Fugtigt

Derefter del 3: Energi, miljø, indeklima m.v. Spørgsmål Pause Derefter del 3: Energi, miljø, indeklima m.v.

Energipolitik Energibesparelser skal reducere energiforbruget Danmark har forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen med 20 % inden år 2012, i Kyotoprotokollen Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2/år Danmark skal være vært for klimatopmøde i København i 2009, derfor stor fokus på energibesparelser

CO2 udledning pr. indbygger

Energibesparelser, hvordan? Opvarmning af bygninger udgør 40 – 50 % af energiforbruget i Danmark Energimærkning får en aktiv rolle til at påvise rentable besparelsesforslag i bygningsmassen Energimærkerne vil blive offentliggjort via OIS, så alle interessenter vil kun hente de pågældende oplysninger www.ois.dk er offentligt tilgængelig til BBR registre, men følsomme emner som energiforbrug vil ikke kunne hentes, da det kun er ejeren der får adgang til disse oplysninger.

Energibesparelser, hvordan? Energibesparelser er lavt prioriteret hos mange bygningsejere, hvordan løses dette? Samarbejdsaftale mellem aktørerne vil være en mulighed Mange aktører på banen omkring energibesparelser: Energiselskaber,- skal levere energibesparelser Rådgivere,- projektering og opfølgning Institutter,- info og nyheder Leverandører,- sælge energiprodukter Håndværkere,- udføre arbejdet

Energibesparelser, bygninger / 1 Belysning: Sluk for belysning når der er tilstrækkelig dagslys. Sluk for belysning når du forlader et lokale. Anvend LED Diodelys, A-pærer, lysstofrør. Undgå halogen og glødepærer. Anvend lysstyring med dagslysstyring og bevægelse. Udendørslys reguleres med ur og skumringsrelæ.

Energibesparelser, bygninger / 2 EDB udstyr: Sluk for skærm ved kortere pauser. Sluk for PC og skærm når arbejdsdagen er slut. Udskift stationære PC er til bærbare PC er. Sluk for printere når sidste person går hjem. Benyt elspareskinne til PC og tilhørende udstyr. Sluk på kontakten på væggen.

Energibesparelser, bygninger / 3 Varme: Rumtemperaturen sættes til 21 - 22 grader. 1 grad lavere rumtemperatur = 5 % besparelse. Ved udluftning skrues ned for radiatorerne. Alle radiatorer i samme rum indstilles ens. Sænk temperaturen om natten med 5 grader. Anvend automatisk klimastyring og natsænkning. Gulvvarme er uegnet for temperatursænkning i kortere perioder, da gulvvarme reagerer langsomt.

Energibesparelser, bygninger / 4 Ventilation: Sørg for effektiv udluftning, to til tre gange om dagen i ti minutter, så fugt og dårlig lugt kan ventileres bort. Ved udluftning lukkes for radiatorerne. Mekanisk ventilation med varmegenvinding. Ventilation slukkes ved arbejdstids ophør. Udsugning fra baderum med fugtautomatik.

Energibesparelser, bygninger / 5 Andet: Kaffemaskiner slukkes efter brygning og kaffen hældes på termokande. Kaffeautomater slukkes i weekends. Flaskeautomater slukkes om natten. Temperaturen i køleskabet skal være 5 grader. Temperaturen i fryseren skal være – 18 grader.

Fugt og indeklima Mange bygninger har indeklimaproblemer Skimmelsvamp forekommer både i nye og ældre bygninger Skyldes ofte manglende opmærksomhed i udførelsesfasen, herunder manglende afdækning af bygningsmaterialer Skyldes ofte manglende udluftning og ventilation af brugerne Skimmelsvampe kan medføre luftvejsproblemer for astma- og allergipatienter

Fugt og indeklima Mange bygninger har indeklimaproblemer Manglende ventilation, bygningsreglement stiller krav til udluftningsventiler og mekanisk ventilation Undgå fugtbelastende adfærd, herunder tøjtørring Udsugning i baderum med fugtstyret ventilation Hold afstand fra vægge til møbler, så luft kan cirkulere Fugt i vinduer indikerer for høj luftfugtighed Luftfugtighed bør være mellem 40 – 60 % RF

Energibesparelser, køretøjer / 1 Kør kun den nærmeste vej, brug evt. GPS. Planlæg en rute mellem flere adresser. Kør fornuftigt, ikke aggressivt. Skift hurtigt til et højere gear. Undgå højere motoromdrejninger end 3.000. Benyt fartpilot hvor det er hensigtsmæssigt. ”Læs” trafikken, tilpas farten efter forholdene, så trafikken glider.

Energibesparelser, køretøjer / 2 Overhold hastighedsbestemmelserne. Hastighed fra 110 til 130 km/h = 20 % større forbrug. Undgå unødige accelerationer og opbremsninger. Brug af aircondition = 10 – 20 % større forbrug. Undgå unødig brug af elopvarmede sæder og ruder. For lavt dæktryk giver større forbrug. Undgå unødig tomgang. Brugerne har stor indflydelse på forbruget.

Andre kampagner til inspiration ”SEAS-NVE FamilieDuel”, 2005. ”SEAS-NVE SkoleDuel 2006/2007”, Sjælland. ”SEAS-NVE SkoleDuel 2007/2008”, Danmark. ”TV2 Øst Energiduel”, fra 7. januar 2008. DR1 ”Guld og grønne skove”, fra 8. januar 2008. Miljøstyrelsen, ”1 ton mindre”, fra 2006. Elsparefonden, ”1.000 kWh”, fra 2006.

Fastholdelse af gode resultater Adfærd og energibesparelser

Spørgsmål ?