Bakterier og virus som årsag til øvre og nedre respirationsvejsinfektioner

Luftvejsinfektioner i forhold til forekomst af andre sygdomme

Respirationsvejsinfektioner Bakterier Primære infektioner ”professionelle” patogener Bakterien kommer udefra Sekundære infektioner Opportunistiske infektioner Bakterien er en del af normalfloraen Virus Primære infektioner

Bakterier Virus Øvre luftveje Nedre luftveje Normalflora tilstede ”Næsten sterile” VED INFEKTION: Ubalance i floraen Den patogene dominerer VED INFEKTION: Den patogene er der næsten alene Generelt mere alvorlige Virus Ikke en del af ”normalfloraen”

Virale sygdomme i respirationsvejene

Forkølelse Skyldes hyppigst følgende virus: Rhinovirus Coronavirus Diagnose: rent klinisk

Antal serotyper for forskellige respirationsvejsvirus Vi kan få virale respirationsvejsinfektioner igen og igen Antal serotyper for forskellige respirationsvejsvirus Rhinovirus > 100 Coronavirus ? RSV 1 Parainfluenza virus 4 Adenovirus 42 Coxsackie – Echo virus ca. 70 Influenzavirus ? Desuden giver de fleste infektioner ikke varig immunitet

Forkølelse Almindelig forkølelse udgør ca. 40 % af de akutte respirationsvejsinfektioner. I tal betyder dette ca. pr. år: 5 – 10 millioner forkølelser 20 millioner arbejdsdage med nedsat aktivitet. ½ - 1 million tabte arbejdsdage ½ - 1 million tabte skoledage Anslåede udgifter til analgetika eller andre medikamenter: 40 millioner Dertil kommer udgifter ved arbejdsfravær og brug af sundhedsvæsenet.

Smitteveje ved respirationsvejsinfektioner Luftbåren smitte Aerosoler, fysisk kontakt med kontaminerede ting (f. eks. dørhåndtag)

Luftvejsepitel før og efter infektion med rhinovirus efter før

Sinuitis / otitis media Skyldes sekundær bakterieinfektion efter virusinfektion (det eustatiske rør blokeres = gode vækstbetingelser) Aetiologi: Normalflora fra de øvre luftveje Streptococcus pneumoniae Haemophilus influenzae Moraxella catarrhalis

Otitis media Symptomerne skyldes inflamationsreaktionerne (forhøjet tryk)

Mundhulen Caries / parodontitis (bakterielle blandingsinfektioner) Trøske (opportunistisk infektion med Candida albicans)

Pharyngitis Klinisk kan der ikke skelnes mellem viral og bakteriel infektion

Pharyngitis Bakterier (ca. 30 %) Virus (ca. 70 %) Streptococcus pyogenes (GAS) (svælginfektion er også årsag til skarlagesfeber) Påvises ved svælgpodning (blodplade / kit) Virus (ca. 70 %) Adenovirus Coxackievirus Herpes simplex virus EBV CMV

Beta-hæmolytisk streptokok Streptococcus pyogenes Gennemlysning Ovenlys

Pharyngitis Bakterier (ca. 30 %) Virus (ca. 70 %) Streptococcus pyogenes (GAS) (svælginfektion er også årsag til skarlagesfeber) Påvises ved svælgpodning (blodplade / kit) Virus (ca. 70 %) Adenovirus Coxackievirus Herpes simplex virus EBV CMV

Adenovirus Icosahedrisk, nøgent, DNA virus. 47 humanpatogene typer Formeres i luftvejs- og tarmepitel Latent eller persisterende infektion i lymfoidt væv. Hyppigst hos børn i ½ - 6 års alderen Tonsillitis eller pharyngoconjunctivitis er hyppigste luftvejsinfektioner. Gastroenteritis hos børn (næsthyppigste årsag) Pneumoni og hepatitis hos immundefekte.

Difteri (strubehoste, croup): Svælget fortsat Difteri (strubehoste, croup): Corynebacterium diptheriae (toxinproducerende) Lokal infektion, toxin virker systemisk Meget sjældent i Danmark pga. vaccination Diagnose: svælgpodning + påvisning af toxinproduktion Falsk strubehoste: (pseudocroup, laryngo-tracheo-bronkitis) Parainfluenza virus

Øvre / nedre luftveje Kighoste: Lokal infektion i nedre luftveje med Bordetella pertussis Bakterien kan påvises i en svælgpodning (dyrkning, immunflourescens, PCR) Bemærk: maternelle antistoffer beskytter ikke

Luftvejsepitel før og efter infektion med rhinovirus efter før

Sekundær bakteriel infektion Nedre luftveje Akut bronkitis Sekundær bakteriel infektion Streptococcus pneumoniae Haemophilus influenzae Moraxella catarrhalis Kan inficere pga. nedsat ciliefunktion

Nedre luftveje Kronisk bronkitis Inflammationssygdom, ikke infektion (rygning, skidt og møg i luften) Akut forværring af kronisk bronkitis Sekundær infektion med: Haemophilus influenzae Streptococcus pneumoniae Moraxella catarrhalis

Nedre luftveje akut bronkitis Virus: Influenzavirus Parainfluenzavirus Adenovirus RSV Bakterier: Mycoplasma pneumoniae

Nedre luftveje Akut bronkiolitis Forekommer næsten udelukkende hos børn (< 2 år) Aetiologi: Respiratorisk syncytial virus (RSV) (75%) Metapneumovirus (ca. 12%) Andre virus Mycoplasma pneumoniae

Respiratorisk syncytial virus er en vinterinfektion

Eksempel på immunfluorescens-farvning af celler inficeret med virus

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling tilbyder:

Influenza Større og mindre epidemier i vinterhalvåret Oftest øvre respirationsveje Kan give alvorlige infektioner i nedre luftveje

Overdødelighed i forbindelse med influenzaepidemi

(Interstiel pneumoni) Viral pneumoni (Interstiel pneumoni) RSV hos små børn Influenza virus

Primær bakteriel pneumoni Typisk Pludselig, voldsom, høj feber Streptococcus pneumoniae Haemophilus influenzae Mikroskopi og dyrkning fra ekspektorat/lungeskyl, bloddyrkning (mikroskopi af ekspektorat viser om der er for mange pladeepitelceller, hvilket er tegn på kontamination fra øvre luftveje. Bloddyrkning for pneumokokker, hvor ca. 30 % med pneumoni også har sepsis) Atypisk Udvikler sig langsommere Ikke så høj feber (Penicillin ikke virksomt)

Bakterier der er årsag til primær atypisk pneumoni Mycoplasma pneumoniae Legionella pneumophila Chlamydia psittasi Chlamydia pneumoniae Chlamydia trachomatis (nyfødte)

Atypisk pneumoni Prøver der kan undersøges Podning fra øvre luftveje (PCR for M. pneumoniae + C. pneumoniae) Sekret fra nedre luftveje (PCR for dem alle fire) Serumprøver (IgM + IgG titerstigning for dem alle fire) Urinprøve (Legionella LUT)

Mycoplasma pneumoniae Lille vægløs bakterie (oprindeligt Gram-positiv) Findes kun hos mennesker. Smitter ved dråbeinfektion Dyrkes på komplekse specialmedier Har en ”tip” med adhesin der binder til cilieret respirationsvejsepitel. Medfører ciliostase. Starter med øvre respirationsvejsinfektion og kan udvikle sig til pneumoni Infektionerne forekommer endemisk og epidemisk (ca. hvert 4. år)

Mycoplasma pneumoniae Elektronmikroskop billede

Legionella pneumophila Gramnegativ stav, pleomorf, aerob Svær at farve. Dyrkes på specialmedier. Findes i vand (søer, airconditionanlæg, brusebade, boblebade). Lever intracellulært i ferskvandsamøber. Smitter ved dråbeinfektion Fakultativ intracellulær i makrofager hvor den kan formere sig (fagosome-lysosome fusionerer ikke) Respirationsvejssymptomer, pneumoni, multiorganaffektion

Legionella pneumophila

Chlamydia pneumoniae Gram-negativ bakterie Obligat intracellulær med to-faset livscyclus Findes kun hos mennesker Adherer til respirationsvejsepitelet og inducerer sin egen fagocytose. Fusionerer ikke med lysosomerne Ofte asymptomatisk eller mild infektion. Sjældent pneumoni

Chlamydia’s livscyclus

Chlamydia psittaci Gram-negativ bakterie Obligat intracellulær med to-faset livscyclus Findes hos fugle og smitter ved kontakt med disse (ekskrementer) og kan forårsage ornitose (papegøjesyge) Adherer til respirationsvejsepitelet og inducerer sin egen fagocytose. Fusionerer ikke med lysosomerne Pneumoni, kan spredes til lever og milt og evt. tilbage til lungerne via blodbanen Høj mortalitet hvis den ikke behandles med antibiotika

Sekundær bakteriel pneumoni Opportunistisk infektion Ofte dem man får på hospitalerne Aetiologi: Gram negative enterobakterier Staphylococcus aureus Streptococcus pneumoniae Haemophilus influenzae Pseudomonas aeruginosa m. fl.

Slut fra Anne’ og Knud

Tuberkulose Aetiologi: Mycobacterium tuberculosis Bakteriologisk diagnose: Dyrkning på specialsubstrat, der hæmmer vækst af andre bakterier Mikroskopi af ekspektorat farvet for syre-alkohol faste bakterier PCR (under udvikling)

virus som årsag til respirationsvejsinfektioner Ekstra oversigt over virus som årsag til respirationsvejsinfektioner